Sagen vedrørte en begæring om aktindsigt i fem dokumenter, som Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) var i besiddelse af. Dokumenterne vedrørte risikovurderinger vedrørende nogle få piloter, hvis ikke-EU-certifikater var blevet konverteret til EU-certifikater af en kompetent national myndighed med visse uregelmæssigheder i konverteringsprocessen. EASA afslog at give aktindsigt i de ønskede dokumenter med henvisning til undtagelsen om aktindsigt vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet.

I klagen til Ombudsmanden præciserede klageren, at han kun var interesseret i de dele af dokumenterne, der viste metoden til risikovurdering, ikke personoplysningerne. Efter at have undersøgt de uredigerede udgaver af de omtvistede dokumenter påpegede Ombudsmanden, at EASA kun kunne fremlægge de dele, der viste denne metode.

Da EASA accepterede Ombudsmandens holdning og fremlagde de relevante dele af de ønskede dokumenter, afsluttede Ombudsmanden sagen som afsluttet.

Sagen drejer sig om, hvordan Europa-Kommissionen behandler en overtrædelsesklage mod Irland vedrørende betingelserne for transport af unge kalve, der stadig er på mælkediæt. Klageren fandt, at den tid, det tog Kommissionen at behandle traktatbrudsklagen, ikke var rimelig.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen følger situationen nøje. Undersøgelsen er i gang, og der har været løbende og regelmæssig kommunikation og møder mellem Kommissionen og de nationale myndigheder om sagen.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen med den konklusion, at der ikke havde været tale om fejl eller forsømmelser.

Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i udtalelsen fra Udvalget for Forskriftskontrol om Kommissionens udkast til konsekvensanalyserapport vedrørende dens lovgivningsinitiativ om multimodale digitale mobilitetstjenester fra september 2023. Kommissionen afslog at give aktindsigt i dokumentet i sin helhed med den begrundelse, at udbredelse ville være til skade for dens igangværende beslutningsproces.

Efter undersøgelsesholdets undersøgelse af det ønskede dokument var Ombudsmanden ikke overbevist om, at udbredelsen heraf i alvorlig grad ville have påvirket, forlænget eller kompliceret gennemførelsen af konsekvensanalysen og vedtagelsen af Kommissionens lovgivningsforslag. I betragtning af den klare retspraksis, der kræver, at EU-institutionerne anvender en særlig høj standard for gennemsigtighed i lovgivningsdokumenter, fandt Ombudsmanden, at Kommissionens begrundelse var utilstrækkelig, og at den ikke var berettiget til at anvende undtagelsen om beskyttelse af dens igangværende beslutningstagning. Hun var derfor af den opfattelse, at Kommissionens afslag på at give aktindsigt i dokumentet, selv delvist, udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

I mellemtiden har Kommissionen offentliggjort sine lovgivningsforslag vedrørende "passagerpakken" ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der indeholder den reviderede konsekvensanalyse. Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene gengiver indholdet af Udvalget for Forskriftskontrols udtalelse fra september 2023 og indeholder en oversigt over, hvordan Kommissionen har gennemført Udvalget for Forskriftskontrols bemærkninger. Da indholdet af den pågældende udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol nu er offentligt, og da Kommissionen offentliggjorde sine lovgivningsforslag, fandt Ombudsmanden, at det ikke ville være nyttigt at fremsætte en henstilling til Kommissionen, og hun afsluttede sagen.

Sagen vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen behandlede en traktatbrudsklage mod Nederlandene vedrørende nederlandsk lovgivning om lette elektriske køretøjer. Klageren var bekymret over, at han ikke havde fået nogen opdatering fra Kommissionen i over to år.

Mens undersøgelsen var i gang, afsluttede Kommissionen sagen. Ombudsmanden fandt imidlertid, at Kommissionen ikke havde påvist, at den havde behandlet sagen aktivt og omhyggeligt. Kommissionen har navnlig ikke givet en overbevisende begrundelse for forsinkelsen i behandlingen af en sag, som i betragtning af begrundelsen for at afslutte sagen burde have været klar fra begyndelsen. Ombudsmanden fandt, at der var tale om fejl eller forsømmelser. Da Kommissionen imidlertid siden da har erkendt og undskyldt forsinkelsen i forbindelse med afslutningen af sagen og samtidig har forpligtet sig til at forbedre sin kommunikation med klagerne, fandt Ombudsmanden, at det ikke ville tjene noget formål at fremsætte en henstilling.