Klagen, som blev indgivet af British Air Line Pilots' Association, vedrører EU-reglerne om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og hvilekrav for kommercielle luftfartsselskaber. Mere specifikt vedrører det den måde, hvorpå EASA havde gennemført sin proces med at ajourføre disse regler. Klageren hævdede, i) at videnskabelig rådgivning burde have haft en mere fremtrædende rolle i lovgivningsprocessen, ii) at EASA ikke havde fremlagt dokumentation for kvalifikationerne hos medlemmerne af den regeludstedende gruppe og iii) at EASA ikke i tilstrækkelig grad behandlede spørgsmål vedrørende interessekonflikter.

Ombudsmanden konstaterede ingen fejl eller forsømmelser fra EASA's side med hensyn til den videnskabelige rådgivnings rolle i lovgivningsprocessen. Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan EASA håndterer eventuelle interessekonflikter i regelfastsættelsesgrupperne, fandt Ombudsmanden, at dets politik for at afbøde sådanne konflikter for så vidt angår dets eget personale var blevet ændret, og at denne reviderede tilgang nu også anvendes på eksperter i regelfastsættelsesgrupperne. På dette grundlag konkluderede Ombudsmanden, at hun ikke behøvede at undersøge dette spørgsmål nærmere. Endelig accepterede EASA Ombudsmandens henstilling om at give klageren anonymiserede oplysninger om medlemmerne af regelfastsættelsesgruppen. Ombudsmanden afsluttede derfor sagen og tilskyndede EASA til at anlægge en mere proaktiv tilgang til offentliggørelse af de oplysninger, det havde til rådighed om kvalifikationer og ekspertise hos medlemmerne af regelfastsættelsesgruppen. Hun påpegede også, at hun overvejer at undersøge spørgsmål vedrørende det arbejde, der udføres af eksterne eksperter for visse EU-agenturer.

Klageren anmodede om aktindsigt i EASA's godkendelsesanbefalingsrapporter vedrørende udenlandske luftfartøjsvedligeholdelsesorganisationer, hvor der blev konstateret manglende overholdelse af visse personalekrav. EASA gav afslag på aktindsigt med henvisning til behovet for at beskytte dets fortsatte overvågningsaktiviteter og de berørte organisationers kommercielle interesser. Klageren henvendte sig til Ombudsmanden med påstand om, at EASA med urette havde nægtet aktindsigt.

Ombudsmanden var af den opfattelse, at EASA i princippet burde give adgang til redigerede udgaver af rapporterne om godkendelseshenstillingerne. Da klagerens begæring om aktindsigt ikke angav en bestemt periode, fremsatte hun derfor et løsningsforslag, som EASA i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 kunne rådføre sig med klageren om for at finde en rimelig løsning med henblik på at give delvis aktindsigt i i det mindste nogle (redigerede) godkendelsesanbefalingsrapporter. EASA accepterede Ombudsmandens løsningsforslag og meddelte hende, at det havde rådført sig med klageren og indvilligede i at vurdere den treårige periode forud for klagerens anmodning med henblik på at give delvis aktindsigt i de relevante dokumenter. Klageren var tilfreds med dette resultat, og Ombudsmanden afsluttede sagen.

Sagen vedrørte OLAF's handlinger efter modtagelsen af en whistleblowingrapport, der forbinder Den Europæiske Luftfartssikkerhedsmyndighed (EASA) med den påståede manipulation af en luftfartssikkerhedsinspektionsrapport. Efter en foreløbig vurdering var Ombudsmanden bekymret over, hvad der syntes at være OLAF's beslutning om at henlægge sagen og henvise sagen til EASA på trods af, at whistlebloweren bevidst havde valgt at foretage sin indberetning til OLAF i stedet for til EASA. Ombudsmanden var foreløbig af den opfattelse, at en sådan afgørelse kunne have en negativ indvirkning på effektiviteten af bestemmelserne om whistleblowing generelt. Hun besluttede derfor at undersøge sagen.

Efter en inspektion af OLAF's sagsakter fandt Ombudsmanden, at OLAF på passende vis havde overvejet, om der skulle indledes en undersøgelse. Det viste sig også, at OLAF faktisk ikke havde afsluttet sagen, men havde anmodet EASA om at undersøge sagen og rapportere tilbage om resultaterne af sin undersøgelse. OLAF havde desuden forbeholdt sig ret til at indlede en formel undersøgelse på et senere tidspunkt. På denne baggrund fandt Ombudsmanden, at OLAF havde behandlet klagerens whistleblowingrapport korrekt. Ombudsmanden bemærkede, at OLAF burde have informeret klageren mere udtrykkeligt om, at dets henvisning af sagen til EASA ikke betød, at OLAF ikke ville træffe yderligere foranstaltninger i sagen. Hun fremsatte en yderligere bemærkning i denne henseende.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens behandling af en overtrædelsesklage vedrørende flypassagerers rettigheder. Klagerens fly fra London til Sofia blev aflyst på grund af kraftigt snefald, og han blev omdirigeret via München. Men hans fly var forsinket ankommer i München, og han savnede sin tilslutning fly. Klageren var således nødt til at overnatte der og blev ikke tilbudt et hotelværelse af sin transportør. Efter kontakter med myndighederne i Det Forenede Kongerige og Tyskland indgav han en traktatbrudsklage til Kommissionen med påstand om, at de britiske myndigheder handlede i strid med de relevante EU-regler om flypassagerers rettigheder.

Kommissionen hævdede, at problemerne skyldtes "usædvanlige omstændigheder", hvilket betød, at klageren i overensstemmelse med den relevante EU-forordning ikke var berettiget til kontant kompensation. Den indstillede efterfølgende også korrespondancen med klageren.

Ombudsmanden accepterede Kommissionens holdning med hensyn til forekomsten af "usædvanlige omstændigheder" i forbindelse med snefaldet. Klageren havde således ikke ret til kontant kompensation. Klageren havde imidlertid en "ret til forplejning" og burde have fået hotelindkvartering af luftfartsselskabet. I betragtning af luftfartsselskabets manglende hotelindkvartering mente Ombudsmanden, at der var sket en tilsidesættelse af omsorgspligten. Ombudsmanden fandt derfor ikke Kommissionens synspunkt om, at der ikke var sket en tilsidesættelse af omsorgspligten, overbevisende.

Ombudsmanden anbefalede Kommissionen, at den ved behandlingen af sådanne traktatbrudsklager i fremtiden skulle tage behørigt hensyn til luftfartsselskabets pligt til at udvise omhu over for flypassagerer. Med hensyn til sin beslutning om at afbryde korrespondancen med klageren var Ombudsmanden ikke enig med Kommissionen i, at hans korrespondance var "ukorrekt", og fremsatte endnu en henstilling til Kommissionen i denne henseende.

Kommissionen accepterede i princippet Ombudsmandens anden henstilling. Selv om Kommissionen ikke afviste Ombudsmandens første henstilling, fremgår det klart af dens svar, at den ikke deler Ombudsmandens opfattelse med hensyn til omfanget af et luftfartsselskabs omsorgspligt over for en passager. Ved afslutningen af sin undersøgelse , behandlede Ombudsmanden dette med en kritisk bemærkning. Hun videresendte også sin afgørelse til Parlamentets relevante udvalg og til de nationale ombudsmænd til orientering.

Forordningen om flypassagerers rettigheder fastsætter, at flypassagerer har ret til at modtage kompensation, hvis deres flyafgange aflyses. Et luftfartsselskab er ikke forpligtet til at udbetale kompensation, hvis det kan bevise, at aflysningen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.

Denne sag vedrørte Kommissionens offentliggørelse på sit websted af en liste over ekstraordinære omstændigheder udarbejdet af de nationale håndhævelsesorganer (NEB-listen).

Klageren, et advokatfirma, henvendte sig til Den Europæiske Ombudsmand og hævdede, at de begivenheder, der omtales som "usædvanlige omstændigheder" på listen over nationale håndhævelsesorganer, er uforenelige med forordningen om passagerrettigheder og den relevante retspraksis. Da offentliggørelsen af listen over nationale håndhævelsesorganer på Kommissionens websted har givet den større troværdighed, hævdede klageren, at de nationale håndhævelsesorganer, luftfartsselskaberne og de nationale domstole tager hensyn til listen over nationale håndhævelsesorganer og dermed nægter passagerer kompensation.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og konkluderede, at offentliggørelsen af listen over nationale håndhævelsesorganer på Kommissionens websted ville være problematisk, hvis listen over nationale håndhævelsesorganer i) blev anset for at være vildledende for forbrugerne med hensyn til dens sande oprindelse og art eller ii) ikke afspejlede indholdet af forordningen om passagerrettigheder korrekt. Med henblik herpå fremsatte Ombudsmanden et forslag til en mindelig løsning, som indeholdt specifikke forslag til Kommissionen.

I sit svar redegjorde Kommissionen for de forbedringer, den havde foretaget af listen over nye europæiske Bauhaus, og gav yderligere præciseringer. På trods af klagerens utilfredshed med Kommissionens svar fandt Ombudsmanden, at Kommissionens præciseringer i tilstrækkelig grad adresserer de to punkter, der er identificeret i hendes forslag til en mindelig løsning. I lyset af disse overvejelser konstaterede Ombudsmanden ingen fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side og afsluttede sagen.

Sagen vedrørte EASA's undladelse af at give interessenter kopier af referater af et møde i EASA's rådgivende gruppe af nationale myndigheder, hvor ændringer af flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og hvilekrav i forbindelse med erhvervsmæssig lufttransport blev drøftet.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at EASA med urette havde nægtet aktindsigt i mødereferatet. Hun fremsatte derfor et forslag til henstilling om, at referatet blev frigivet. EASA indvilligede i at offentliggøre referatet og forpligtede sig til at sikre, at lignende referater offentliggøres i fremtiden.

Ombudsmanden fandt således, at EASA havde accepteret hendes udkast til henstilling, og afsluttede undersøgelsen.