Udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand ^[1]

Sagen vedrører Kommissionens påståede fejlagtige behandling af en begæring om aktindsigt i dokumenter. Klageren, et slovensk landbrugskooperativ, der producerer "Teran"-vin – en rødvin fra Kras-regionen i det vestlige Slovenien, der er omfattet af en "beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB)" i henhold til EU-retten – anmodede om aktindsigt i alle dokumenter vedrørende Kroatiens anmodning om en undtagelse for anvendelsen af betegnelsen "Teran" for vine produceret i Kroatien.

Kommissionen gav fuld aktindsigt i ét dokument, men afslog at give fuld aktindsigt i yderligere fire dokumenter. Kommissionen hævdede, at det ville være berettiget ikke at videregive visse dele af de fire dokumenter for at beskytte vinproducenternes personoplysninger og kommercielle interesser og Kommissionens igangværende beslutningsproces om, hvorvidt der skal indrømmes en undtagelse for anvendelsen af betegnelsen "Teran", som Kroatien har anmodet om.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt, at Kommissionen har begået fejl eller forsømmelser ved ikke at give fuld aktindsigt i de ønskede dokumenter, bortset fra redigering af personoplysninger. Ombudsmanden anbefaler, at Kommissionen på anden måde giver fuld aktindsigt i de omtvistede dokumenter.

Baggrunden for klagen

1. Klagen, der er indgivet af et slovensk landbrugskooperativ, der producerer en rødvin ved navn Teran, vedrører et afslag fra Europa-Kommissionen på at offentliggøre dokumenter vedrørende restriktioner for anvendelsen af navnet Teran i Kroatien.

2. Teran-vin produceret i Slovenien er omfattet af en »beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB)«[2] i henhold til EU-retten [3]. En beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) identificerer en vin fra et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, hvis kvalitet og kendetegn hovedsagelig eller udelukkende skyldes særlige naturlige og menneskelige faktorer, dvs. det geografiske miljø [4]. Ved hjælp af EU's BOB-logo kan forbrugerne let genkende traditionelle kvalitetsprodukter og stole på deres ægthed. Når et produkt er registreret under BOB-ordningen, er dets producenter retligt beskyttet mod efterligning eller misbrug af produktbetegnelsen fra producenter uden for det beskyttede område.

3. Teran produceres traditionelt i forskellige dele af Istrien, en region, der i dag er delt mellem Slovenien, Italien og Kroatien. Sloveniens registrering af sin Teran-vin som en vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse betød, at da Kroatien tiltrådte EU, fik landets vinproducenter (efter udløbet af overgangsforanstaltningerne) ikke længere lov til at sælge deres egen Teran-vin under denne betegnelse [5]. Kroatien anmodede derefter Kommissionen om at tillade [6] kroatiske producenter at anvende navnet Teran [7].  

4. I 2015 anmodede klageren Kommissionen om at give den aktindsigt i alle dokumenter, hvori Kroatien havde anmodet Kommissionen om at give de kroatiske vinproducenter tilladelse til fortsat at anvende navnet Teran.

5. Kommissionen identificerede i første omgang kun ét dokument. Den afslog at give aktindsigt i dette dokument [8].

6. Klageren anmodede Kommissionen om at tage sin afgørelse om afslag på aktindsigt op til fornyet overvejelse (den fremsatte en såkaldt "genfremsat begæring"). Klageren præciserede, at anmodningen omfattede alle dokumenter, hvori Kroatien anmodede om indrømmelse af en undtagelse, uanset om en sådan anmodning var blevet fremsat før eller efter Kroatiens tiltrædelse af EU. Klageren hævdede også, at Kommissionen ikke havde forklaret, hvorfor den ikke kunne fremlægge de ønskede dokumenter. Desuden hævdede klageren, at der var en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de ønskede dokumenter.

7. I sin afgørelse om klagerens anmodning om en fornyet undersøgelse identificerede Kommissionen de fem dokumenter, der var omfattet af klagerens anmodning om aktindsigt:

(1) en følgeskrivelse fra Republikken Kroatiens mission til Kommissionen af 16. maj 2013 (korrespondance forud for tiltrædelsen)

(1a) Et brev fra det kroatiske landbrugsministerium til Kommissionen af 13. maj 2013 ("Bilag XV, del A og B, til Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 af 14. juli 2009, Liste over druesorter til vinfremstilling og synonymer herfor, der kan anføres på mærkningen af vin")

(1b) et brev fra det kroatiske landbrugsministerium til Kommissionen af 13. maj 2013 ("Overgangsforanstaltninger for Republikken Kroatien i vinsektoren vedrørende vine høstet i 2012 og tidligere år i henhold til artikel 41 i tiltrædelsestraktaten")

(1c) Et brev fra det kroatiske landbrugsministerium til Kommissionen af 13. maj 2013.

(2) Et brev fra det kroatiske landbrugsministerium til Kommissionen af 16. april 2014 ("Retlig løsning på Teran-spørgsmålet").

8. Kommissionen gav fuld aktindsigt (1) og delvis aktindsigt (1a), (1b), (1c) og (2). Kommissionen baserede sin manglende fremlæggelse af visse dele af dokumenter (1a), (1b), (1c) og (2) på følgende tre undtagelser fra aktindsigt: i) beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet [9] ii) beskyttelse af en igangværende beslutningsproces [10] og iii) beskyttelse af forretningsmæssige interesser [11]. Den afviste også klagerens argument om, at der var en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumenterne.

9. Klageren henvendte sig derefter til Ombudsmanden.

Undersøgelsen

10. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagerens bekymring over, at Kommissionen ikke havde behandlet anmodningen om aktindsigt i de breve, som de kroatiske myndigheder havde sendt til Kommissionen vedrørende anvendelsen af betegnelsen Teran for vin produceret i Kroatien, korrekt. Klageren ønskede, at Kommissionen gav fuld aktindsigt i dokumenterne.

11. Ved indledningen af undersøgelsen anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at behandle klagerens argument om, at dokumenterne burde være underlagt en høj grad af gennemsigtighed, eftersom den undtagelse fra den beskyttede oprindelsesbetegnelse, som Kroatien havde anmodet om, skulle indrømmes gennem vedtagelse af en delegeret retsakt fra Kommissionen. Betragtningen i EU-reglerne om aktindsigt fastsætter, at der bør gives bredere aktindsigt i dokumenter i tilfælde, hvor institutionerne handler som lovgivende myndighed, herunder i henhold til delegerede beføjelser [12].

12. I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden Kommissionens svar, hvori den redegjorde for sine synspunkter vedrørende klagen og efterfølgende klagerens bemærkninger som svar på Kommissionens svar. Ombudsmandens undersøgelseshold foretog også en undersøgelse af Kommissionens sagsakter. Ombudsmanden har i forbindelse med undersøgelsen taget hensyn til parternes argumenter og udtalelser.

Kommissionens afslag på at give fuld aktindsigt i de breve, som de kroatiske myndigheder har sendt vedrørende anvendelsen af betegnelsen Teran for vin produceret i Kroatien

Argumenter forelagt Ombudsmanden

13. Kommissionen begrundede afslaget på (fuld) aktindsigt i de ønskede dokumenter med følgende. Den anførte, at dokument (1b) indeholder personoplysninger om kroatiske vinproducenter, såsom deres navne og adresser. I henhold til EU-reglerne om aktindsigt må personoplysninger kun videregives, hvis den person, der anmoder om aktindsigt, godtgør, at det er nødvendigt at få overført oplysningerne, og hvis der ikke er grund til at antage, at den registreredes legitime interesser kan lide skade.[13] Kommissionen gjorde gældende, at klageren ikke havde påvist, at det var nødvendigt at overføre personoplysningerne, og at disse oplysninger derfor ikke kunne videregives på grundlag af undtagelsen fra aktindsigt vedrørende beskyttelse af privatlivets fred [14].

14. Kommissionen hævdede endvidere, at fremlæggelsen af dokumenterne kunne have vidtrækkende konsekvenser for de berørte slovenske og kroatiske vinproducenter. Kommissionens beslutning om, hvorvidt undtagelsen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse for Teran-vin skal indrømmes, vil i høj grad påvirke producenternes markedsføringsstrategier og salg og dermed deres forretningsinteresser. Kommissionen anvendte derfor også undtagelsen vedrørende adgang til beskyttelse af forretningsmæssige interesser ^[15].  Kommissionen hævdede, at "det forekommer rimeligt forudsigeligt og ikke rent hypotetisk, at hvis en beslutning vil få en kommercielt betydelig indvirkning på de slovenske og kroatiske producenter […], vil offentliggørelsen af de kommercielt følsomme oplysninger, der informerer om denne proces, have en lignende indvirkning". Efter Kommissionens opfattelse bekræfter den omstændighed, at klageren – en slovensk producent af Teran-vin – er interesseret i at få aktindsigt i de pågældende dokumenter, at dokumenterne er kommercielt følsomme.

15. Kommissionen bekræftede, at den har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende undtagelser fra anvendelsen af en BOB-vinbetegnelse til mærkning af produkter [16]. Kommissionen har imidlertid endnu ikke vedtaget et forslag til en delegeret retsakt vedrørende den beskyttede oprindelsesbetegnelse for Teran-vin, hvilket betyder, at dens beslutningsproces stadig er i gang. Kommissionen anvendte derfor også undtagelsen om aktindsigt for at beskytte den igangværende beslutningsproces ^[17]. Kommissionen hævdede, at en fuldstændig fremlæggelse af dokumenterne ville afsløre argumenter, som de kroatiske myndigheder havde fremført til støtte for en undtagelse i forbindelse med den beskyttede oprindelsesbetegnelse for Teran-vin. Da Kommissionen stadig er i færd med at drøfte sagen, ville fuld udbredelse af dokumenterne i alvorlig grad undergrave dens evne til at træffe en afgørelse uden pres udefra og hindre den i at gennemføre de nødvendige interne konsultationer på en fredelig og effektiv måde. Kommissionen påpegede også, at en delegeret retsakt på området ville være underlagt EU-lovgivers kontrol [18], som kunne nedlægge veto mod forslaget i en periode på to måneder. Kommissionen konkluderede derfor, at fuld udbredelse af dokumenter (1a), (1b), (1c) og (2) ville være til alvorlig skade for dens igangværende beslutningsproces.

16. Desuden hævdede Kommissionen, at beskyttelsen af de slovenske og kroatiske vinproducenters kommercielle interesser og Kommissionens igangværende beslutningsproces ville veje tungere end enhver offentlig interesse [19] i fuld aktindsigt i dokumenterne.

17. Som svar på Ombudsmandens anmodning om, at Kommissionen behandler klagerens argument om, at dokumenterne bør være underlagt en høj grad af gennemsigtighed, eftersom de vedrører vedtagelsen af en delegeret retsakt, gentog Kommissionen, at den endnu ikke havde vedtaget et forslag til en delegeret retsakt, men at den stadig var i færd med at drøfte spørgsmålet. Den mindede om, at en eventuel delegeret retsakt ville være underlagt EU-lovgivers kontrol, og gjorde gældende, at det under alle omstændigheder klart fremgår af EU-domstolenes retspraksis, at en delegeret retsakt adskiller sig [20] fra en lovgivningsmæssig retsakt.

18. Klageren hævdede, at Kommissionen med urette anvendte undtagelsen for adgang med henblik på at beskytte de slovenske og kroatiske vinproducenters kommercielle interesser. Kommissionens argument om, at udbredelsen af dokumenterne ville være til skade for vinproducenternes forretningsmæssige interesser, var baseret på virkningerne af Kommissionens endelige afgørelse om den ønskede BOB-undtagelse snarere end på virkningerne af udbredelsen af dokumenterne. Klageren hævdede, at "manglende relevant årsagssammenhæng mellem offentliggørelsen af de skjulte dele af dokumenterne på den ene side og afgørelsens virkninger på afvigelsen på den anden side også fremgår af det forhold, at den samme virkning – dvs. en betydelig indvirkning på markedsførings- og salgsstrategien og de relevante resultater, som de slovenske og kroatiske producenter har opnået – ville indtræde uanset offentliggørelsen af disse dokumenter. Disse virkninger skyldes nemlig ikke udbredelsen af oplysninger i de skjulte dele af dokumenterne, men de nye omstændigheder på markedet som følge af [Kommissionens beslutning om at indrømme eller ikke indrømme BOB-undtagelsen]«. Klageren tilføjede, at anvendelsen af undtagelsen om beskyttelse af forretningsmæssige interesser udelukkende skal undersøges på grundlag af oplysningerne i de ønskede dokumenter, uanset hvem der anmoder om aktindsigt i dokumenterne.

19. Med hensyn til Kommissionens anvendelse af undtagelsen for beskyttelse af den igangværende beslutningsproces hævdede klageren, at denne undtagelse kun kan påberåbes, hvis det eksterne offentlige pres som følge af udbredelsen af dokumenterne er så intenst, at det alvorligt undergraver Kommissionens beslutningsproces. Kommissionen skulle bevise, at det ville være umuligt eller ekstremt vanskeligt for den at træffe en afgørelse om den ansøgte BOB-undtagelse efter at have fremlagt de omtvistede dokumenter. Kommissionen har ikke fremført nogen argumenter for, at dette skulle være tilfældet. Efter klagerens opfattelse var muligheden for pres udefra således rent hypotetisk. 

20. Klageren hævdede også, at EU-reglerne om aktindsigt [21] og den tilhørende retspraksis [22] viser, at der skal gives bredere aktindsigt i dokumenter, når institutionerne udøver delegerede beføjelser. Behovet for offentlig kontrol med Kommissionens udøvelse af sine delegerede beføjelser og de dertil knyttede dokumenter skal således efter klagerens opfattelse betragtes som en offentlig interesse, der går forud for behovet for beskyttelse af forretningsmæssige interesser og den igangværende beslutningsproces. Desuden vil fremme af fair konkurrence mellem vinproducenter og forbrugerbeskyttelse også udgøre en mere tungtvejende offentlig interesse. Klageren fastholdt, at Kommissionen burde give fuld aktindsigt i de ønskede dokumenter.

Ombudsmandens vurdering, der førte til en henstilling

21. Gennemsigtighed er et væsentligt aspekt af god demokratisk regeringsførelse. Princippet om gennemsigtighed kommer konkret til udtryk i den grundlæggende ret til aktindsigt [23], hvis anvendelse er reguleret af specifikke EU-regler [24]. EU-reglerne om aktindsigt er et centralt element i at sikre, at beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.

22. Retten til aktindsigt er imidlertid ikke absolut. den er omfattet af visse undtagelser, der er fastsat i de relevante EU-regler [25]. For at sikre, at retten til aktindsigt ikke begrænses unødigt, er det afgørende, at undtagelserne anvendes korrekt og snævert af EU-institutionerne ^[26]. Hvis Kommissionen finder, at den ikke kan give aktindsigt i et dokument, som et medlem af offentligheden har anmodet om, er den forpligtet til at give en passende begrundelse for sit afslag på at give en sådan aktindsigt på grundlag af mindst en af undtagelserne fra aktindsigten [27]. I den foreliggende sag har Kommissionen påberåbt sig tre undtagelser for at nægte fuld aktindsigt i de dokumenter, som klageren har anmodet om: i) beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet [28] ii) beskyttelse af en igangværende beslutningsproces [29] og iii) beskyttelse af forretningsmæssige interesser [30].

Kommissionens anvendelse af undtagelsen vedrørende beskyttelse af privatlivets fred

23. Ombudsmanden er enig med Kommissionen i, at en ansøger i henhold til de relevante EU-regler [31] for at få adgang til personoplysninger skal godtgøre, at det er nødvendigt at få overført oplysningerne. Klageren har ikke fremført et sådant nødvendighedsargument for så vidt angår de personoplysninger, der er indeholdt i dokument (1b), hverken i sin anmodning om fornyet undersøgelse eller i sin klage til Ombudsmanden eller i forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse. Kommissionen kunne således med rette påberåbe sig undtagelsen om aktindsigt med henblik på beskyttelse af privatlivets fred for så vidt angår de personoplysninger, der er indeholdt i dokumentet (1b).

Kommissionens anvendelse af undtagelsen om beskyttelse af forretningsmæssige interesser

24. Den relevante undtagelse fra aktindsigt finder anvendelse, hvis udbredelsen af et dokument ville være til skade for beskyttelsen af en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet. For det første kan undtagelsen kun finde anvendelse, hvis der er "kommercielle interesser" , som" specifikt og faktisk"[32] kan skades ved videregivelse. Selv om Unionens retsinstanser ikke klart har defineret betydningen af forretningsmæssige interesser, er det fast retspraksis, at ikke alle oplysninger vedrørende et selskab og dets forretningsforbindelser kan anses for at være omfattet af beskyttelsen af forretningsmæssige interesser i overensstemmelse med EU-reglerne om aktindsigt [33]. Hvis alle sådanne oplysninger var omfattet af den relevante undtagelse, ville det generelle princip om at give offentligheden den videst mulige aktindsigt i de dokumenter, som EU-institutionerne er i besiddelse af, blive omgået [34].

25. Oplysninger, der typisk er omfattet af undtagelsen, er forretningshemmeligheder [35], oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, og oplysninger, der gives i forbindelse med konkurrence- og statsstøtteundersøgelser [36]. De relevante dokumenter indeholder ingen oplysninger af denne art. Oplysningerne i dokumenterne gør det heller ikke muligt at fastslå virksomhedernes forretningsmæssige aktiviteter [37] og vedrører heller ikke virksomhedernes omkostningsstruktur [38] eller virksomhedernes økonomiske levedygtighed, markedsandele eller produktionsomkostninger [39]. Kommissionen har selv defineret forretningsmæssige interesser som "fysiske eller juridiske personers mulighed for at udøve deres forretningsmæssige aktiviteter"[40]. Efter Ombudsmandens opfattelse er der ingen oplysninger i de relevante dokumenter, som, hvis de blev offentliggjort, ville underminere de slovenske og kroatiske vinproducenters evne til at udøve deres kommercielle og forretningsmæssige aktiviteter.

26. Kommissionen har ikke givet nogen konkret forklaring på ^[41] de forretningsmæssige interesser, der efter dens opfattelse ville blive skadet som følge af udbredelsen af dokumenterne. Kommissionen har heller ikke forklaret, på hvilken måde sådanne kommercielle interesser konkret og faktisk ville blive skadet. Kommissionen har heller ikke forklaret, hvorfor risikoen for, at sådanne interesser skades, med rimelighed kan forudses og ikke er rent hypotetisk [42]. Kommissionen hævder, at dens beslutning om at indrømme eller afvise den undtagelse, som Kroatien har anmodet om for anvendelsen af betegnelsen Teran, vil have stor indvirkning på både de slovenske og de kroatiske producenters markedsførings- og salgsstrategier og dermed på deres kommercielle interesser. Den har gjort gældende, at det med rimelighed kan forudses, at hvis en sådan beslutning vil have en væsentlig kommerciel indvirkning på de slovenske og kroatiske producenter, vil offentliggørelsen af oplysninger, der informerer om denne proces, have en lignende indvirkning. Dette argument skal for at være overbevisende i det mindste være baseret på eksistensen af kommercielt følsomme oplysninger i de relevante dokumenter, eller at dokumenterne skulle angive, om Kommissionen vil eller ikke vil indrømme den ønskede undtagelse for den beskyttede oprindelsesbetegnelse for Teran-vinen. Efter Ombudsmandens opfattelse er der på grundlag af en omhyggelig gennemgang af de dokumenter, der er indhentet i forbindelse med Ombudsmandens inspektion, ingen kommercielt følsomme oplysninger eller nogen angivelse af Kommissionens materielle holdning til anmodningen i de relevante dokumenter. Ombudsmanden konkluderer derfor, at Kommissionen med urette har nægtet fuld aktindsigt i dokumenter (1a), (1b), (1c) og (2) på grundlag af undtagelsen, der har til formål at beskytte forretningsmæssige interesser.

Kommissionens anvendelse af undtagelsen om beskyttelse af den igangværende beslutningsproces

27. EU-reglerne om aktindsigt [43] fastsætter, at der gives afslag på aktindsigt i et dokument, der vedrører en sag, hvor institutionen ikke har truffet afgørelse, hvis dokumentets udbredelse ville være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces. Som enhver undtagelse fra retten til aktindsigt skal denne undtagelse fortolkes og anvendes strengt [44]. Den pågældende interne beslutningsproces er Kommissionens beslutningsproces, hvor der forhandles om vedtagelsen af en delegeret retsakt [45].

28. Formålet om at beskytte beslutningsprocessen mod målrettet pres udefra kan udgøre en legitim grund til at begrænse adgangen til dokumenter vedrørende en bestemt beslutningsproces. Ikke desto mindre skal det med rimelighed kunne forudses, at der vil opstå et eksternt pres som følge af offentliggørelsen af dokumenterne, og at det eksterne pres vil være af en sådan karakter og af en sådan intensitet, at det vil være til alvorlig skade for Kommissionens beslutningsprocesser [46]. Kommissionens argument om, at udbredelsen af de ønskede dokumenter ville skabe en offentlig debat, som eventuelt kunne presse Kommissionen til at vedtage en bestemt beslutning, er en meget vag og generel erklæring. Kommissionen har ikke fremført tilstrækkeligt konkrete og underbyggede argumenter til at godtgøre, at der ville være en reel risiko for ydre pres af en sådan karakter og af en sådan intensitet, at det ville være til alvorlig skade for Kommissionens beslutningsprocesser, hvis dokumenterne blev udleveret i deres helhed [47]. Selv hvis det antages, at vinproducenterne i enten Kroatien eller Slovenien giver udtryk for deres uenighed med indholdet af sådanne dokumenter, udgør sådanne tilkendegivelser af uenighed en normal del af den offentlige debat, som Kommissionen bør være i stand til at håndtere uden på nogen måde at bringe sine beslutningsprocesser i alvorlig fare. Enhver eventuel kritik af dokumenternes indhold fra sådanne tredjeparters side kan nemlig langt fra skade Kommissionens beslutningsprocesser, men kun tjene til at forbedre Kommissionens beslutningstagning ved at gøre det muligt for den at identificere og behandle de forskellige interessenters eventuelle bekymringer. Ombudsmanden mener derfor, at Kommissionen ikke har godtgjort, at fuld udbredelse af dokumenter (1a), (1b), (1c) og (2) ville være til alvorlig skade for dens interne beslutningsproces.

29. En yderligere grund til, at Ombudsmanden mener, at udbredelsen af de redigerede dele af dokumenterne (1a) og (1b) ikke på nogen måde kan være til alvorlig skade for Kommissionens interne beslutningsproces vedrørende BOB-spørgsmålet, er, at disse dokumenter ikke specifikt vedrører det særlige spørgsmål om den beskyttede oprindelsesbetegnelse for Teran-vin. Dokument 1a) og 1b) vedrører overgangsforanstaltninger og Kroatiens anvendelse af EU-retten i vinsektoren i forbindelse med Kroatiens tiltrædelse af EU, hvilket er spørgsmål, der er blevet løst gennem vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning [48].

Høj grad af gennemsigtighed for dokumenter, hvor Kommissionen handler i henhold til delegerede beføjelser

30. Formålet med EU-reglerne om aktindsigt [49] er at give offentligheden den videst mulige ret til aktindsigt i dokumenter. Ved »videst mulig aktindsigt« forstås, at offentligheden skal have ret til fuld aktindsigt i de ønskede dokumenter, og at den eneste måde, hvorpå denne ret kan begrænses, er en streng anvendelse af de undtagelser, der udtrykkeligt er fastsat [50] [51]. Ved anvendelsen af undtagelserne på specifikke dokumenter skal der lægges særlig vægt på arten af den aktivitet, der udføres [52]. Den interne beslutningsproces, der er omtvistet i den foreliggende sag, er Kommissionens afgørelse om, hvorvidt der skal vedtages en delegeret retsakt, der indrømmer en undtagelse fra reglen om, at druesorten Teran, som består af en beskyttet oprindelsesbetegnelse til fordel for slovenske vinproducenter, ikke må anvendes til mærkning af vin produceret af kroatiske eller andre producenter [53]. I betragtningen til EU-reglerne om aktindsigt [54] hedder det, at aktindsigt bør gives i videst muligt omfang"i dokumenter i tilfælde, hvor institutionerne handler i deres egenskab af lovgivende myndighed, herunder i henhold til delegerede beføjelser". Kommissionen anførte i sit svar til Ombudsmanden, at den "endnu ikke har vedtaget sit forslag til en delegeret retsakt, og drøftelserne om sidstnævnte er stadig helt i gang".

31. Kommissionen har (endnu) ikke vedtaget en delegeret retsakt. Dette betyder imidlertid ikke, at Kommissionen, når den overvejer, om den skal vedtage en sådan retsakt, i øjeblikket ikke handler i henhold til delegerede beføjelser. Kommissionen kunne ikke på nogen måde overveje, om den skulle indrømme den undtagelse, som Kroatien havde anmodet om, hvis den ikke havde handlet inden for rammerne af de delegerede beføjelser, som EU-lovgiver havde tillagt den. Det følger heraf, at Kommissionens interne beslutningsproces om, hvorvidt der skal vedtages en delegeret retsakt, ikke går forud for, men nødvendigvis indebærer, at den handler i henhold til delegerede beføjelser [55]. De relevante dokumenter bør således være så gennemsigtige som muligt. Henset til ordlyden af betragtningen til EU-reglerne om aktindsigt, som udtrykkeligt henviser til udøvelsen af delegerede beføjelser, er det efter Ombudsmandens opfattelse irrelevant, at Kommissionen ikke, som den med rette har anført, handler som lovgivende myndighed.

32. I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at Kommissionens afslag på at give fuld aktindsigt i de omtvistede dokumenter, bortset fra personoplysningerne i dokument (1b), udgør fejl eller forsømmelser. Hun fremsætter derfor en tilsvarende henstilling nedenfor i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand.

Konklusion

Henstilling

På grundlag af undersøgelsen af denne klage fremsætter Ombudsmanden følgende henstilling til Kommissionen:

Kommissionen bør i) give aktindsigt (1b) med undtagelse af personoplysninger og ii) give fuld aktindsigt (1a), (1c) og 2.

Kommissionen og klageren vil blive underrettet om denne henstilling.  I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Den Europæiske Ombudsmands statut sender Kommissionen en detaljeret udtalelse senest tre måneder efter datoen for denne henstilling. Den detaljerede udtalelse kan bestå af en accept af anbefalingen og en beskrivelse af, hvordan den er blevet gennemført.

Strasbourg, den 15. februar 2017

Emily O'Reilly

Den Europæiske Ombudsmand

 

[1] Europa-Parlamentets afgørelse af 9.3.1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (94/262/EKSF, EF, Euratom), EFT L 113, s. 15.

[2] Se det relevante punkt i Kommissionens e-bacchus-database: http://ec.europa.eu/agriculture/markets/wine/e-bacchus/index.cfm?event=pdfEccgi&language=EN&eccgiId=8347

[3] En oversigt over EU's beskyttede kvalitetsordninger for vine findes her: http://ec.europa.eu/agriculture/quality/schemes/wines/index_en.htm

En oversigt over EU's lovgivning om BOB for vine findes her: http://ec.europa.eu/agriculture/quality/schemes/legislation/index_en.htm

[4] http://ec.europa.eu/agriculture/quality/schemes/wines_en

[5] Som en overgangsforanstaltning fik Kroatien lov til at markedsføre sine vine, der var produceret før den 30. juni 2013, med de mærker, der er fastsat i Kroatiens førtiltrædelseslovgivning, indtil lagrene var opbrugt. Jf. artikel 1, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 753/2013 af 2.8.2013 om ændring af forordning (EF) nr. 607/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter (EUT 2013, L 210, s. 21).

[6] Kommissionen kan indrømme en undtagelse ved at vedtage en delegeret retsakt i henhold til artikel 100, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT 2013, L 347, s. 671).

[7] Se Kommissionens svar af 13. februar 2015 på en parlamentarisk forespørgsel om emnet: http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=E-2014-010598&language=EN

[8] Artikel 4, stk. 3 (beskyttelse af en institutions beslutningsproces) og artikel 4, stk. 2, første led (beskyttelse af en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).

[9] Artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning 1049/2001.

[10] Artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[11] Artikel 4, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[12] Jf. sjette betragtning til forordning (EF) nr. 1049/2001.

[13] Artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1049/2001, sammenholdt med artikel 2, litra a), og artikel 8, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.12.2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001, L 8, s. 1). Se også Domstolens dom af 29. juni 2010, Kommissionen mod Bavarian Lager, C-28/08 P, ECLI:EU:C:2010:378.

[14] Artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[15] Artikel 4, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[16] Artikel 100, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

[17] Artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[18] Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

[19] Artikel 4, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[20] Rettens kendelse af 6. september 2011, Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Parlamentet og Rådet, T-18/10, ECLI:EU:T:2011:419, præmis 56.

[21] Betragtning 6 i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[22] Domstolens dom af 1. juli 2008, Sverige og Turco mod Rådet, C‑39/05 P og C‑52/05 P, ECLI:EU:C:2008:374.

[23] Artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

[24] Forordning (EF) nr. 1049/2001.

[25] Artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[26] Domstolens dom af 21. september 2010, Sverige m.fl. mod API og Kommissionen, C-514/07 P, C-528/07 P og C-532/07 P, ECLI:EU:C:2010:541, præmis 73, Domstolens dom af 18. december 2007, Sverige mod Kommissionen, sag C-64/05, ECLI:EU:C:2007:802, præmis 66.

[27] Domstolens dom af 1. juli 2008, Sverige og Turco mod Rådet, C-39/05 P og C-52/05 P, ECLI:EU:C:2008:374, præmis 35, dom afsagt af Retten i Første Instans den 11. marts 2009, Borax Europe mod Kommissionen, T-166/05, ECLI:EU:T:2009:65, præmis 40.

[28] Artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[29] Artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[30] Artikel 4, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[31] Artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1049/2001 sammenholdt med artikel 2, litra a), og artikel 8, litra b), i forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

[32] Se f.eks. dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. januar 2008, Terezakis mod Kommissionen, T‑380/04, ECLI:EU:T:2008:19, præmis 97.

[33] Artikel 4, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[34] Dom Terezakis mod Kommissionen, T‑380/04, nævnt ovenfor, ECLI:EU:T:2008:19, præmis 93, Rettens dom af 22. maj 2012, EnBW Energie Baden-Württemberg mod Kommissionen, T-344/08, ECLI:EU:T:2012:242, præmis 134.

[35] Rettens dom af 15. januar 2013, Strack mod Kommissionen, T-392/07, ECLI:EU:T:2013:8, præmis 227.

[36] Domstolens dom af 29. juni 2010, Kommissionen mod Technische Glaswerke Ilmenau, C-139/07 P, ECLI:EU:C:2010:376, præmis 61, Domstolens dom af 28. juni 2012, Kommissionen mod Éditions Odile Jacob, C-404/10 P, ECLI:EU:C:2012:393, præmis 123 og 124, Domstolens dom af 28. juni 2012, Kommissionen mod Agrofert Holding, C-477/10 P, ECLI:EU:C:2012:394, præmis 64, 66 og 68, Domstolens dom af 27. februar 2014, Kommissionen mod EnBW, C-365/12 P, ECLI:EU:C:2014:112, præmis 93.

[37] Rettens dom af 19. januar 2010, Co-Frutta mod Kommissionen, T-355/04 og T-446/04, ECLI:EU:T:2010:15, præmis 131.

[38] Dom Terezakis mod Kommissionen, T‑380/04, nævnt ovenfor, ECLI:EU:T:2008:19, præmis 95.

[39] Dom Strack mod Kommissionen, T-392/07, nævnt ovenfor, ECLI:EU:T:2013:8, præmis 227.

[40] Bekræftende afgørelse SG.B.2/SB/md D(2005) 1375 af 15. februar 2005.

[41] Dom i Terezakis mod Kommissionen, T‑380/04, nævnt ovenfor, ECLI:EU:T:2008:19, præmis 93 og 104.

[42] Jf. Rettens dom af 22. marts 2011, Access Info Europe mod Rådet, T‑233/09, ECLI:EU:T:2011:105, præmis 59, hvor Retten sammenfattede standarden vedrørende anvendelsen af en undtagelse: "I øvrigt er den blotte omstændighed, at et dokument vedrører en interesse, der er beskyttet af en undtagelse, ikke tilstrækkelig til at begrunde anvendelsen af denne undtagelse (Rettens dom af 15.12.2005, sag T‑2/03, Verein für Konsumenteninformation mod Kommissionen, Sml. II, s. ‑1121, præmis 69). En sådan anvendelse kan i princippet kun begrundes, hvis institutionen forinden har vurderet, om aktindsigt i dokumentet konkret og faktisk kunne være til skade for den beskyttede interesse. Desuden skal risikoen for skade på en beskyttet interesse for at kunne påberåbes være rimeligt forudsigelig og ikke rent hypotetisk (dommen i sagen Sverige og Turco mod Rådet, nævnt i præmis 57 ovenfor, præmis 43, og Rettens dom af 11.3.2009, sag T‑166/05, Borax Europe mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 50)."

[43] Artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[44] Jf. f.eks. ovennævnte dom i sagen Access Info Europe mod Rådet, T-233/09, ECLI:EU:T:2011:105, præmis 55, Domstolens dom af 18. december 2007, Sverige mod Kommissionen, C‑64/05 P, ECLI:EU:C:2007:802, præmis 66.

[45] Jf. artikel 100, stk. 3, og artikel 227 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

[46] Rettens dom af 9. september 2014, MasterCard m.fl. mod Kommissionen, sag T-516/11, ECLI:EU:T:2014:759, præmis 71.

[47] Se f.eks. Rettens dom af 20. september 2016, PAN Europe mod Kommissionen, T-51/15, ECLI:EU:T:2016:519, præmis 33.

[48] Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 753/2013 af 2.8.2013 om ændring af forordning (EF) nr. 607/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter (EUT 2013, L 210, s. 21).

[49] Jf. fjerde betragtning til og artikel 1 i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[50] Forordning (EF) nr. 1049/2001.

[51] Dom i sagen Access Info Europe mod Rådet, T-233/09, nævnt ovenfor, ECLI:EU:T:2011:105, præmis 56.

[52] Forslag til afgørelse fra generaladvokat Cruz Villalón fremsat den 16. maj 2013, sag C‑280/11 P, ECLI:EU:C:2013:325, præmis 55.

[53] Jf. artikel 100, stk. 3, og artikel 227 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

[54] Sjette betragtning til forordning (EF) nr. 1049/2001.

[55] EU-retten definerer ikke en procedure for Kommissionens udøvelse af delegerede beføjelser. Det er imidlertid klart, at Kommissionens udøvelse af sine delegerede beføjelser afsluttes med vedtagelsen af en delegeret retsakt. Spørgsmålet om, hvorvidt denne delegerede retsakts ikrafttræden i så fald er underlagt en vetoret fra EU-lovgivers side, er i denne henseende uden betydning.