De to sager vedrørte Europa-Kommissionens behandling af en traktatbrudsklage mod Finland vedrørende de finske myndigheders afslag på at anerkende erhvervsmæssige kvalifikationer for psykoterapeuter udstedt af et universitet med hjemsted i Det Forenede Kongerige. Klagerne – studerende, der var berørt af den manglende anerkendelse – hævdede, at Kommissionen havde behandlet overtrædelsesklagen forkert og ikke havde truffet afgørelse om den inden for en rimelig frist.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen var forsinket med at begynde at vurdere traktatbrudsklagen, og det tog den ca. syv år at vurdere den, hvilket er lang tid. Vurderingens varighed skyldtes imidlertid hovedsagelig faktorer, der enten var berettigede eller i det mindste ikke kunne tilskrives Kommissionen. Kommissionen ventede navnlig, indtil Den Europæiske Unions Domstol afsagde en præjudiciel afgørelse om spørgsmålet, og derefter indtil efterfølgende relaterede nationale procedurer og opfølgende foranstaltninger i Finland også var afsluttet.

Da Kommissionen afsluttede sagen i marts 2025 og gav en rimelig forklaring på sin vurdering, afsluttede Ombudsmanden undersøgelsen med den konklusion, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser af sagen.

Sagen vedrørte den tid, det tog Europa-Kommissionen at afslutte sin vurdering af en traktatbrudsklage mod Spanien, der blev indgivet i 2018. Traktatbrudsklagen vedrørte de lovgivningsmæssige ændringer, der blev indført i 2014 i den spanske havnelov, og den efterfølgende forlængelse fra havnemyndigheden på De Baleariske Øer af varigheden af koncessioner til udøvelse af rekreative vandsportsaktiviteter på det offentlige område i havnen. I sin traktatbrudsklage gjorde klageren i det væsentlige gældende, at de nævnte lovændringer og de baleariske øers havnemyndigheds forlængelse af koncessionernes varighed var i strid med artikel 49, 56 og 106 i TEUF.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen ikke havde påvist, at den havde været omhyggelig og aktiv i sagen, og at den ikke havde givet overbevisende begrundelser for, hvorfor den ikke havde været i stand til at afslutte sin vurdering efter mere end syv år. Ombudsmanden fandt, at dette udgjorde fejl eller forsømmelser, og fremsatte en henstilling om, at Kommissionen straks skulle afslutte sin vurdering. Ombudsmanden identificerede også spørgsmål vedrørende oplysninger til klageren og registrering i forbindelse med den EU Pilot-dialog, som Kommissionen førte med Spanien, og hun fremsatte to tilsvarende forslag til forbedringer i denne henseende.

Sagen drejede sig om, hvordan Europa-Kommissionen behandlede en begæring om aktindsigt i dokumenter vedrørende gennemførelsen af en dom vedrørende europæiske harmoniserede standarder. I sin dom anså Domstolen disse standarder, som er udviklet af europæiske standardiseringsorganisationer efter anmodning fra Kommissionen, for at udgøre en del af EU-retten i betragtning af deres betydelige retsvirkninger. Som følge heraf fastslog Retten, at Kommissionen skal træffe praktiske foranstaltninger til offentliggørelse af disse standarder. Klageren anmodede om aktindsigt i Kommissionens interne vurdering af Domstolens dom.

Kommissionen gav afslag på aktindsigt i de dokumenter, som den identificerede som værende omfattet af anmodningen, under henvisning til behovet for at beskytte juridisk rådgivning og igangværende retssager samt sin beslutningsproces. Kommissionen hævdede navnlig, at dens interne vurdering er tæt forbundet med flere sager, der stadig verserer ved EU's retsinstanser.

På grundlag af en undersøgelse af dokumenterne fandt Ombudsmanden, at de i vid udstrækning indeholder generelle oplysninger, som offentligheden og parterne i de verserende retssager, som Kommissionen har påberåbt sig, allerede kan have adgang til. Selv om Ombudsmanden ikke var overbevist af Kommissionens holdning om, at der ikke kunne gives delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter, fandt hun, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser i denne sag, da oplysninger om, hvordan Kommissionen har gennemført dommen, allerede er offentligt tilgængelige. Ombudsmanden foreslog imidlertid, at Kommissionen genovervejede sin holdning til anmodningen om aktindsigt i lyset af hendes bemærkninger med henblik på at give delvis aktindsigt.