Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i et dokument vedrørende Europa-Kommissionens beslutning om at udpege et mineraludvindingsprojekt i Serbien som et "strategisk projekt" i henhold til forordningen om kritiske råstoffer (CRMA). Klageren anmodede specifikt om adgang til det pågældende tredjelands relevante godkendelse af denne afgørelse. Klageren havde indgivet sin anmodning til Europa-Kommissionen i juli 2025.

Kommissionen svarede første gang i august 2025. Den identificerede et dokument som værende omfattet af begæringen om aktindsigt, som den afslog at give aktindsigt i i sin helhed. I den forbindelse hævdede Kommissionen, at fremlæggelse af oplysninger kunne undergrave EU's internationale forbindelser med det land, hvor projektet er beliggende.

Klageren anfægtede Kommissionens afgørelse ved at indgive en "genfremsat begæring" i september 2025. Da Kommissionen ikke gav et udtrykkeligt svar, henvendte klageren sig til Ombudsmanden i oktober 2025.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens implicitte afslag på aktindsigt og anmodede som et første skridt Kommissionen om hurtigst muligt at vedtage et udtrykkeligt svar på klagerens genfremsatte begæring. I mangel af et svar inden for den fastsatte frist inspicerede Ombudsmandens undersøgelseshold det pågældende dokument sammen med dokumentation for høringen af det pågældende tredjeland.

Kommissionen svarede klageren i maj 2026 og gav bred delvis aktindsigt i det omtvistede dokument, idet den kun redigerede begrænsede personoplysninger, hvilket klageren ikke anfægtede. Ombudsmanden fandt derfor, at klagen over Kommissionens implicitte afslag på aktindsigt var blevet afgjort ved den aktindsigt, der nu var givet. Når det er sagt, beklagede Ombudsmanden Kommissionens forsinkelse med behandlingen af klagerens anmodning om aktindsigt, som fortsatte, selv efter at hun havde indledt sin undersøgelse. Ombudsmanden overvåger fortsat nøje spørgsmålet om forsinkelser på grundlag af de klager, der er indgivet til hende.

 

Sagen handlede om, hvordan Europa-Kommissionen informerede offentligheden om status for sit lovgivningsinitiativ vedrørende rammen for bæredygtige fødevaresystemer, som indgik i jord til bord-strategien. Efter dette initiativs indledning og offentlige høring medtog Kommissionen det ikke i sit arbejdsprogram for 2024. Klageren, en organisation, der deltog i den offentlige høring, var bekymret over, at Kommissionen ikke havde informeret offentligheden om initiativets status og årsagerne til forsinkelsen i vedtagelsen af et lovgivningsforslag vedrørende det.

Under Ombudsmandens undersøgelse forklarede Kommissionen, at den i 2023 havde revideret sine politiske prioriteter på grund af økonomiske forstyrrelser forårsaget af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, landbrugernes protester i hele EU og bredere interessenters bekymringer over EU's landbrug. I 2025 vedtog Kommissionen en ny "vision for landbrug og fødevarer". Da dette dokument ikke nævnte FSFS, mente Kommissionen, at det var klart for interessenterne, at dette initiativ var blevet indstillet. Desuden sagde Kommissionen, at den var i færd med at ajourføre oplysninger om alle sine politiske initiativer, der er tilgængelige på dens websted.

Ombudsmanden glædede sig over Kommissionens tilsagn om at skabe større gennemsigtighed om status for sine politiske initiativer og fandt, at det ikke var berettiget at foretage yderligere undersøgelser af dette spørgsmål.

De tre sager vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen anvendte sine regler om bedre regulering og andre proceduremæssige krav ved udarbejdelsen af lovgivningsforslag vedrørende virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (983/2025/MIK), bekæmpelse af smugling af migranter (2031/2024/VB) og den fælles landbrugspolitik (1379/2024/MIK). Kommissionen anså disse forslag for at være presserende og undlod derfor at tage de skridt, der er fastsat i dens regler, såsom konsekvensanalyser og offentlige høringer. Klagerne, som er civilsamfundsorganisationer, mente, at disse udeladelser var i strid med Kommissionens regler om bedre regulering. I to sager hævdede klagerne også, at Kommissionen ikke havde vurderet lovgivningsforslagenes overensstemmelse med EU's klimamål som krævet i den europæiske klimalov. I et tilfælde var klageren endvidere bekymret over, at Kommissionen overtrådte sin forretningsorden om høringer på tværs af tjenestegrenene.

På grundlag af sine undersøgelser konstaterede Ombudsmanden proceduremæssige mangler i den måde, hvorpå Kommissionen udarbejdede de pågældende lovgivningsforslag, hvilket samlet set udgjorde fejl eller forsømmelser. For at afhjælpe disse mangler anbefalede Ombudsmanden, at Kommissionen sikrer en forudsigelig, konsekvent og ikkevilkårlig anvendelse af sine regler om bedre regulering ved at definere "hastende" situationer, der berettiger en undtagelse fra deres krav, samt ved at registrere og forklare årsagerne til eventuelle indrømmede undtagelser. Hvis der indrømmes undtagelser, bør Kommissionen desuden indføre en procedure for at sikre, at den hurtige udarbejdelse af lovgivningsforslag stadig er i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces. For at bistå Kommissionen med denne opgave fremsatte Ombudsmanden også fire forslag til forbedringer, herunder: præcisere reglerne for høring af interessenter i forbindelse med hasteforslag sikre, at de analysedokumenter, der erstatter konsekvensanalyser, og som skitserer dokumentationen til støtte for dens forslag, offentliggøres rettidigt for at muliggøre en offentlig debat, inden lovgivningen vedtages udstedelse af retningslinjer for gennemførelse af vurderinger af klimakonsistens tilvejebringelse og registrering af begrundelser, når høringsperioderne på tværs af tjenestegrenene afkortes til under de fastsatte tærskler.

I sit svar til Ombudsmanden indvilligede Kommissionen i at overveje at definere "hastende" situationer i forbindelse med den kommende revision af reglerne om bedre regulering samt at registrere og offentliggøre årsagerne til anvendelsen af eventuelle undtagelser fra deres krav. Kommissionen forpligtede sig også til at sikre målrettede høringer om sine "hastende" forslag, til at offentliggøre analysedokumenterne med dokumentation til støtte for sine forslag senest tre måneder efter vedtagelsen, til at medtage vurderinger af klimakonsekvensen i både analysedokumenter og begrundelser for fremtidige forslag og til at give begrundelser for afkortede høringer på tværs af tjenestegrenene.

Klagerne fandt i deres bemærkninger til Kommissionens svar, at Kommissionens tilsagn hverken er klare eller konkrete nok til at sikre en gennemsigtig, inklusiv og evidensbaseret lovgivningsproces.

Ombudsmanden glædede sig over Kommissionens generelt konstruktive svar på hendes henstillinger og forslag til forbedringer. Når det er sagt, giver Kommissionens svar endnu ikke tilstrækkelig klarhed om de konkrete skridt, den agter at tage for at gennemføre Ombudsmandens henstillinger og forslag til forbedringer.

Ombudsmanden vil derfor overvåge dette spørgsmål på grundlag af fremtidige klager, og når Kommissionen har afsluttet revisionen af reglerne om bedre regulering. På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for yderligere undersøgelser, og Ombudsmanden afsluttede de tre sager.