De tre sager vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen anvendte sine regler om bedre regulering og andre proceduremæssige krav ved udarbejdelsen af lovgivningsforslag vedrørende virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (983/2025/MIK), bekæmpelse af smugling af migranter (2031/2024/VB) og den fælles landbrugspolitik (1379/2024/MIK). Kommissionen anså disse forslag for at være presserende og undlod derfor at tage de skridt, der er fastsat i dens regler, såsom konsekvensanalyser og offentlige høringer. Klagerne, som er civilsamfundsorganisationer, mente, at disse udeladelser var i strid med Kommissionens regler om bedre regulering. I to sager hævdede klagerne også, at Kommissionen ikke havde vurderet lovgivningsforslagenes overensstemmelse med EU's klimamål som krævet i den europæiske klimalov. I et tilfælde var klageren endvidere bekymret over, at Kommissionen overtrådte sin forretningsorden om høringer på tværs af tjenestegrenene.

På grundlag af sine undersøgelser konstaterede Ombudsmanden proceduremæssige mangler i den måde, hvorpå Kommissionen udarbejdede de pågældende lovgivningsforslag, hvilket samlet set udgjorde fejl eller forsømmelser. For at afhjælpe disse mangler anbefalede Ombudsmanden, at Kommissionen sikrer en forudsigelig, konsekvent og ikkevilkårlig anvendelse af sine regler om bedre regulering ved at definere "hastende" situationer, der berettiger en undtagelse fra deres krav, samt ved at registrere og forklare årsagerne til eventuelle indrømmede undtagelser. Hvis der indrømmes undtagelser, bør Kommissionen desuden indføre en procedure for at sikre, at den hurtige udarbejdelse af lovgivningsforslag stadig er i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces. For at bistå Kommissionen med denne opgave fremsatte Ombudsmanden også fire forslag til forbedringer, herunder: præcisere reglerne for høring af interessenter i forbindelse med hasteforslag sikre, at de analysedokumenter, der erstatter konsekvensanalyser, og som skitserer dokumentationen til støtte for dens forslag, offentliggøres rettidigt for at muliggøre en offentlig debat, inden lovgivningen vedtages udstedelse af retningslinjer for gennemførelse af vurderinger af klimakonsistens tilvejebringelse og registrering af begrundelser, når høringsperioderne på tværs af tjenestegrenene afkortes til under de fastsatte tærskler.

I sit svar til Ombudsmanden indvilligede Kommissionen i at overveje at definere "hastende" situationer i forbindelse med den kommende revision af reglerne om bedre regulering samt at registrere og offentliggøre årsagerne til anvendelsen af eventuelle undtagelser fra deres krav. Kommissionen forpligtede sig også til at sikre målrettede høringer om sine "hastende" forslag, til at offentliggøre analysedokumenterne med dokumentation til støtte for sine forslag senest tre måneder efter vedtagelsen, til at medtage vurderinger af klimakonsekvensen i både analysedokumenter og begrundelser for fremtidige forslag og til at give begrundelser for afkortede høringer på tværs af tjenestegrenene.

Klagerne fandt i deres bemærkninger til Kommissionens svar, at Kommissionens tilsagn hverken er klare eller konkrete nok til at sikre en gennemsigtig, inklusiv og evidensbaseret lovgivningsproces.

Ombudsmanden glædede sig over Kommissionens generelt konstruktive svar på hendes henstillinger og forslag til forbedringer. Når det er sagt, giver Kommissionens svar endnu ikke tilstrækkelig klarhed om de konkrete skridt, den agter at tage for at gennemføre Ombudsmandens henstillinger og forslag til forbedringer.

Ombudsmanden vil derfor overvåge dette spørgsmål på grundlag af fremtidige klager, og når Kommissionen har afsluttet revisionen af reglerne om bedre regulering. På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for yderligere undersøgelser, og Ombudsmanden afsluttede de tre sager.

De to sager vedrørte Europa-Kommissionens behandling af en traktatbrudsklage mod Finland vedrørende de finske myndigheders afslag på at anerkende erhvervsmæssige kvalifikationer for psykoterapeuter udstedt af et universitet med hjemsted i Det Forenede Kongerige. Klagerne – studerende, der var berørt af den manglende anerkendelse – hævdede, at Kommissionen havde behandlet overtrædelsesklagen forkert og ikke havde truffet afgørelse om den inden for en rimelig frist.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen var forsinket med at begynde at vurdere traktatbrudsklagen, og det tog den ca. syv år at vurdere den, hvilket er lang tid. Vurderingens varighed skyldtes imidlertid hovedsagelig faktorer, der enten var berettigede eller i det mindste ikke kunne tilskrives Kommissionen. Kommissionen ventede navnlig, indtil Den Europæiske Unions Domstol afsagde en præjudiciel afgørelse om spørgsmålet, og derefter indtil efterfølgende relaterede nationale procedurer og opfølgende foranstaltninger i Finland også var afsluttet.

Da Kommissionen afsluttede sagen i marts 2025 og gav en rimelig forklaring på sin vurdering, afsluttede Ombudsmanden undersøgelsen med den konklusion, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser af sagen.

Sagen vedrørte den tid, det tog Europa-Kommissionen at afslutte sin vurdering af en traktatbrudsklage mod Spanien, der blev indgivet i 2018. Traktatbrudsklagen vedrørte de lovgivningsmæssige ændringer, der blev indført i 2014 i den spanske havnelov, og den efterfølgende forlængelse fra havnemyndigheden på De Baleariske Øer af varigheden af koncessioner til udøvelse af rekreative vandsportsaktiviteter på det offentlige område i havnen. I sin traktatbrudsklage gjorde klageren i det væsentlige gældende, at de nævnte lovændringer og de baleariske øers havnemyndigheds forlængelse af koncessionernes varighed var i strid med artikel 49, 56 og 106 i TEUF.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen ikke havde påvist, at den havde været omhyggelig og aktiv i sagen, og at den ikke havde givet overbevisende begrundelser for, hvorfor den ikke havde været i stand til at afslutte sin vurdering efter mere end syv år. Ombudsmanden fandt, at dette udgjorde fejl eller forsømmelser, og fremsatte en henstilling om, at Kommissionen straks skulle afslutte sin vurdering. Ombudsmanden identificerede også spørgsmål vedrørende oplysninger til klageren og registrering i forbindelse med den EU Pilot-dialog, som Kommissionen førte med Spanien, og hun fremsatte to tilsvarende forslag til forbedringer i denne henseende.