FOR PREVIEWING & TESTING PURPOSES ONLY.
This notification will disappear once the page will be published.
This link is available for less than 30 minutes.
  • Letlæselig
  • Tekststørrelse

Har du en klage over en EU-institution eller et EU-organ?

Nuværende sprog: 
  • Dansk
Kildesprog: 
Tilgængelige sprog: 
Denne side er maskinoversat.
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.

Udkast til henstilling til Europa-Kommissionen i klage 1874/2003/GG

(Udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand (1))

Komplekset

Baggrund

Klageren er en ikke-statslig organisation (NGO) fra Tyskland, der arbejder inden for humanitær bistand. Denne klage er knyttet til en klage indgivet i 2002 (589/2002/GG). Denne klage vedrørte et projekt i Kasakhstan med titlen "Organisation of the Centre for Rendering Preventive, Medical and Diagnostical Help for Children and their Mothers, ill with Viral Hepatitis and Viral Carriers (Viral Hepatitis Associated Aids)", som blev medfinansieret af EU. Den relevante kontrakt ("LIEN-kontrakten 97-2011") blev undertegnet den 28. april 1998 af klageren på den ene side og IBF (et organ med hjemsted i Bruxelles) på vegne af Europa-Kommissionen på den anden side. Tilsynet med projektet var blevet overdraget til en enhed for teknisk bistand, nemlig Centre Européen du Volontariat (CEV) i Bruxelles.

I foråret 1999 blev der gennemført et kontrolbesøg vedrørende projektet. Den 1. oktober 1999 meddelte IBF klageren, at Kommissionen havde besluttet at annullere projektet fra denne dato.

I et udateret brev, der tilsyneladende blev sendt i oktober 2001, forklarede Kommissionen, at den ville anmode klageren om at tilbagebetale et beløb på 37 741,07 EUR, dvs. forskellen mellem forskuddet (50 902 EUR) og de omkostninger, som Kommissionen accepterede (16 451,16 EUR).

I sin klage til Ombudsmanden, der blev indgivet i marts 2002, var klageren af den opfattelse, at Kommissionens adfærd i denne sag udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Den 14. oktober 2002 fremsatte Ombudsmanden et forslag til en mindelig løsning, ifølge hvilket Kommissionen skulle overveje at tage sin beslutning om at anmode klageren om at tilbagebetale et beløb på 37 741,07 EUR op til fornyet overvejelse.

I sit svar gav Kommissionen udtryk for, at den var villig til at frafalde sit krav, hvis og i det omfang det kunne påvises, at midlerne var blevet anvendt i projektets endelige støttemodtageres overordnede interesse. Med henblik herpå vil klageren skulle forelægge en samlet finansiel rapport om dette projekt, som vil gøre det muligt for Kommissionens tjenestegrene at kontrollere anvendelsen af de midler, der allerede er udbetalt.

Under disse omstændigheder fandt Ombudsmanden, at Europa-Kommissionen og klageren var nået til enighed om en mindelig løsning på klagen. Ombudsmanden afsluttede derfor sagen den 21. marts 2003 (2).

Det foreliggende klagepunkt

Mens ovennævnte klage blev behandlet af Ombudsmanden, anmodede klageren Kommissionen om aktindsigt i dens sagsakter vedrørende den relevante kontrakt. Den 8. juli 2002 sendte Kommissionen klageren en fortegnelse over dokumenterne i dens sagsakter. Der var tre sager, der indeholdt dokumenter og korrespondance plus en fjerde sag, som ifølge Kommissionen bestod af "interne dokumenter, herunder dokumenter mellem Kommissionen og de eksterne kontorer IBF og CEV".

Der blev givet aktindsigt i alle dokumenterne i dossier 1-3, bortset fra dem, som Kommissionen ikke mente burde udleveres på grundlag af artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001. Der blev slet ikke givet aktindsigt i sag 4.

Klagerens efterfølgende anmodninger om at få forevist de resterende dokumenter blev ikke imødekommet.

I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at Kommissionens afslag på at give fuld aktindsigt i dens sagsakter vedrørende LIEN-kontrakt 97-2011 var vilkårligt og udgjorde en overtrædelse af forordning 1049/2001. Sagsøgeren gjorde gældende, at selskabet skulle gives aktindsigt i dokumenterne i sagsmappe 1-3, for hvilke Kommissionen havde givet afslag på aktindsigt, og i dokumenterne i sagsmappe 4. Klageren anmodede endvidere Ombudsmanden om at beslaglægge de relevante sager.

I en yderligere skrivelse af 14. oktober 2003 påpegede klageren, at den havde opdaget et dokument vedrørende LIEN-kontrakt 97-2011 i Kommissionens sagsakter vedrørende en anden sag, som ikke syntes at være indeholdt i de sagsakter, der er omhandlet i den foreliggende sag. Klageren fremsendte en kopi af dette dokument (et "baggrundsnotat" af 3. august 2001 (3) og udarbejdet af Kommissionen) til Ombudsmanden.

Forespørgslen

Klagen blev sendt til Kommissionen til udtalelse den 17. oktober 2003. Klageren blev underrettet herom ved brev afsendt samme dag. I dette brev forklarede Ombudsmanden, at han ikke havde beføjelse til at beslaglægge dokumenter.

Kommissionens udtalelse

I sin udtalelse fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:

Den 9. marts 2002 havde klageren anmodet Kommissionens EuropeAid-samarbejdskontor om aktindsigt i dokumenterne vedrørende LIEN-kontrakt 97-2011. EuropeAid havde forstået dette som en anmodning om at identificere de dokumenter, der udgjorde de relevante sagsakter. For at tilrettelægge aktindsigten havde Kommissionen skrevet til klageren den 22. og 23. april 2002 og foreslået at sende en fortegnelse over sagsakterne. Den 8. juli 2002 havde Kommissionen fremsendt den fuldstændige fortegnelse over de dokumenter, der udgjorde sagsakterne, til klageren.

Den 21. og 22. juli 2002 var Kommissionen og klageren blevet enige om de praktiske detaljer i forbindelse med adgangen til stedet. Adgangen til stedet fandt sted den 26. juli 2002.

For så vidt angår påstanden om, at den fortegnelse, der blev fremsendt den 8. juli 2002, var ufuldstændig, blev notatet af 3. august 2001, som klageren havde henvist til, nævnt i denne liste som dokument nr. 37 i sag nr. 3.

Selv om princippet var, at alle dokumenter skulle være tilgængelige, måtte institutionen uundgåeligt afslå at udlevere visse dokumenter for at beskytte sine interne drøftelser. Fortegnelsen identificerede derfor både de dokumenter, der var tilgængelige, og dem, der var omfattet af en af undtagelserne i artikel 4 i forordning 1049/2001. Afslaget på aktindsigt i sidstnævnte var baseret på artikel 4, stk. 3, i forordning 1049/2001. Kommissionen fandt, at udbredelsen af disse dokumenter, der indeholdt meningstilkendegivelser til internt brug som led i drøftelser og indledende høringer, ville være til alvorlig skade for Kommissionens beslutningsproces.

Alle dokumenter var imidlertid tilgængelige for Ombudsmanden, hvis han ønskede at sikre sig, at Kommissionens holdning var velbegrundet.

Klagerens bemærkninger

I sin advokats skrivelse af 24. februar 2004 og i sine skrivelser af 25. februar og 10. marts 2004 fremsatte klageren følgende bemærkninger til Kommissionens udtalelse:

Klagerens advokats skrivelse af 24. februar 2004

Det var ikke klart, hvad "beslutningsprocessen" var, som Kommissionen henviste til. Hvis der endnu ikke var truffet nogen afgørelse, fandt artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning 1049/2001 anvendelse. Hvis der allerede var truffet en afgørelse, fandt artikel 4, stk. 3, andet afsnit, anvendelse. Det fremgik, at den foreliggende sag vedrørte en beslutning, der allerede var truffet, eftersom Kommissionen havde besluttet at annullere den pågældende kontrakt den 1. oktober 1999. I denne sag skulle det bemærkes, at Kommissionen ikke havde forklaret, hvorfor og med hensyn til hvilken beslutningsproces udbredelsen af dokumenterne stadig kunne have skadelige virkninger.

Formålet med forordning 1049/2001 var at sikre den videst mulige aktindsigt (forordningens artikel 1a). Ifølge 11. betragtning til forordningen bør alle institutionernes dokumenter i princippet være offentligt tilgængelige, mens visse private og offentlige interesser bør beskyttes gennem undtagelser.

I punkt 3.4.4 i sin rapport af 30. januar 2004 om gennemførelsen af principperne i forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (KOM(2004) 45 endelig) påpegede Kommissionen, at undtagelsen i artikel 4, stk. 3, gjorde det muligt for institutionerne at "beskytte interne drøftelser forud for beslutningstagningen", og at formålet med denne undtagelse var "at sikre, at de beslutninger, der træffes, beskyttes mod unødigt eksternt pres". Selv om dette mål i princippet var forståeligt og legitimt, måtte man spørge, hvorfor Kommissionen måtte frygte, at den beslutning, den havde vedtaget i 1999, skulle beskyttes mod eksternt "pres". En sådan risiko eksisterede hverken på tidspunktet for afgørelsen eller i dag.

I Kommissionens rapport blev det bemærket, at betingelserne for at anvende undtagelsen i artikel 4, stk. 3, var "meget strenge". Der kunne kun gives afslag på aktindsigt, hvis udbredelsen ville være til "alvorlig" skade for beslutningsproceduren. Det måtte spørges, hvad Kommissionen baserede sin påstand om, at udbredelsen ville være til alvorlig skade for dens beslutningsproces i den foreliggende sag.

I sin rapport accepterede Kommissionen, at det var særlig vanskeligt at påvise, at der forelå "alvorlig skade", når afslaget på aktindsigt i henhold til artikel 4, stk. 3, andet afsnit, vedrørte en afgørelse, der allerede var truffet. Kommissionen bemærkede i den forbindelse følgende: "Institutionens beslutningsproces vedrørende dette særlige spørgsmål er afsluttet, og udbredelsen af et forberedende dokument, der er udarbejdet med henblik på interne drøftelser om dette spørgsmål, bør i alvorlig grad undergrave institutionens evne til at træffe fremtidige beslutninger. Analysen af skaden kunne således blive en alt for abstrakt øvelse." Det var derfor tvivlsomt, om Kommissionen i den foreliggende sag omhyggeligt havde undersøgt spørgsmålet om aktindsigt i lyset af de kriterier, der er nævnt i dens rapport, eller blot havde foretaget en "abstrakt øvelse".

Begge afsnit i artikel 3, stk. 4, forpligtede Kommissionen til at undersøge, om der var en "tvingende" offentlig interesse i offentliggørelse. I sin rapport forklarede Kommissionen, at dette betød, at enhver skade, der eventuelt kunne forårsages af offentliggørelsen, og offentlighedens interesse derfor skulle afvejes. Så vidt det kunne ses, var der aldrig blevet foretaget en sådan afvejning, selv om afslutningen af projektet havde ført til alvorlig tvivl hos regeringen i Kasakhstan og til et betydeligt tab af prestige for klageren.

Kommissionen havde kun afgivet en kortfattet erklæring uden at undersøge begæringen om aktindsigt med fornøden omhu og uden at sondre mellem situationen i 2002 og den nuværende situation.

Brev af 25. februar 2004

Først efter at have fået aktindsigt i Kommissionens sagsakter havde det været muligt at bevise, at Kommissionen skamløst og forsætligt havde løjet over for både klageren og Ombudsmanden. Aktindsigt i det fuldstændige dossier ville forhåbentlig give oplysninger om, hvorfor Kommissionen ikke havde gennemført sit overvågningsbesøg på en neutral måde.

Det var mærkeligt, at Kommissionen havde givet klageren adgang til visse meddelelser mellem Kommissionen og dens delegation i Kasakhstan, men ikke til andre. Dette viste, at Kommissionen ikke var i det mindste indstillet på at overholde forordning (EF) nr. 1049/2001.

Klageren havde været udsat for en samordnet injuriekampagne fra flere af Kommissionens generaldirektorater i mere end 10 år.

Forordning (EF) nr. 1049/2001 indeholdt bestemmelser om aktindsigt i de fuldstændige sagsakter. Den indeholdt ikke bestemmelser om vilkårlig indskrænkning af retten til aktindsigt for en Kommission, der handlede mere og mere feudalistisk over for klageren.

Kommissionens undskyldning om, at aktindsigt i visse dokumenter skulle nægtes for at beskytte Kommissionens interne drøftelser, øgede kun mistanken om, at Kommissionen havde endnu mere at skjule, end klageren selv forventede.

Aktindsigt var nødvendig i alle tilfælde, hvor manipuleringer, fejlagtig mistanke og grænseløse løgne var blevet påvist i administrative procedurer.

Det var uklart, hvilken "beslutningsproces" der stadig skulle beskyttes, eftersom Kommissionen fastholdt sit uforskammede krav om, at klageren skulle tilbagebetale 37 741,07 EUR plus renter.

Afslutningen af projektet i Kasakhstan havde medført alvorlig skade på klagerens omdømme. Klageren havde derfor ret til at se de dokumenter, som Kommissionen havde tilbageholdt, for at kunne rette op på dette.

Brev af 10. marts 2004

Ombudsmanden havde selv anerkendt klagerens ret til fuld aktindsigt i sagen i sin afgørelse af 17. oktober 2003. Det var mistænkeligt, at de tjenestegrene, der var ansvarlige for kontrakten, den 23. september 1999 havde sendt en ’anmodning om oplysninger om en kontrahent’ til et andet generaldirektorat i Kommissionen. Dette dokument var blandt de dokumenter på listen for fil 4, der ikke var tilgængelige.

Yderligere undersøgelser

Efter nøje overvejelse af Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger viste det sig, at der var behov for yderligere undersøgelser.

Gennemgangen af sagsakterne

Den 9. marts 2004 gennemgik Ombudsmandens tjenestegrene Kommissionens sagsakter. Det blev konstateret, at et dokument i sagsmappe 1, for hvilket undtagelsen i artikel 4, stk. 3, var blevet påberåbt, også indeholdt faktuelle oplysninger, og at flere dokumenter i sagsmappe 4 ikke var blevet nævnt i fortegnelsen for denne sagsmappe.

Anmodning om yderligere oplysninger

Den 18. marts 2004 anmodede Ombudsmanden Kommissionen om oplysninger om 1) hvorfor den ikke overvejede muligheden for at give delvis aktindsigt i S.'s notat af 30. april 1999, der er nævnt i del VII i listen over dokumenter i sag 1 og 2) hvorfor den ikke gav klageren en fuldstændig liste over dokumenterne i sag 4.

Kommissionens svar

Kommissionen anførte i replikken, at den på tidspunktet for udarbejdelsen af fortegnelsen i juli 2002 var af den opfattelse, at det notat, som S. havde udarbejdet, skulle betragtes som et dokument, der ikke skulle udleveres, på grund af dets interne karakter og de subjektive bemærkninger, der var indeholdt heri. Dette dokument indeholdt imidlertid også referatet af et møde, der blev afholdt den 29. april 1999 mellem CEV og klageren. Kommissionen var enig i, at denne del af dokumentet skulle gøres tilgængeligt for klageren. Med hensyn til sag 4 fremførte Kommissionen, at de dokumenter, som Ombudsmanden nævnte som ikke opført, blev opbevaret i sagsakterne for at få en bedre forståelse af andre dokumenter, der var opført i fortegnelsen. Kommissionen var imidlertid enig i, at listen i dossier 4 skulle indeholde alle dokumenter i dossieret.

Kommissionen fremsendte i sit svar en kopi af dokumentet af 30. april 1999, hvori CEV's bemærkninger var blevet gjort ulæselige, og en revideret liste over dokumenterne i sag 4.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger fastholdt klageren sin klage og fremsatte følgende yderligere bemærkninger:

Da Kommissionen besluttede at afslutte projektet, havde den ikke opfyldt sin pligt til at høre klageren, inden den traf en foranstaltning, der påvirkede sidstnævnte negativt. Kommissionen havde også tilsidesat artikel 6 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, eftersom foranstaltningen ikke stod i rimeligt forhold til formålet med den forfulgte foranstaltning. Kodeksens artikel 21 (vedrørende databeskyttelse) var også blevet overtrådt.

Begæringen om aktindsigt blev indgivet den 9. marts 2002, mens Kommissionen først havde givet et relevant svar den 29. august 2002. Dette var endnu et tilfælde af fejl eller forsømmelser, som Ombudsmanden endnu ikke havde medtaget i sin undersøgelse.

Kommissionen havde ikke fremlagt en fuldstændig liste over de dokumenter, der indgik i dens sagsakter. Dette var endnu et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Afgørelsen

1 Indledende bemærkninger

1.1 Klageren er en ikkestatslig organisation (NGO) fra Tyskland, som havde arbejdet på et projekt i Kasakhstan med titlen »Organisation of the Centre for Rendering Preventive, Medical and Diagnostical Help for Children and their Mothers, ill with Viral Hepatitis and Viral Carriers (Viral Hepatitis Associated Aids)«, som blev medfinansieret af EU. Den relevante kontrakt ("LIEN-kontrakten 97-2011") blev undertegnet den 28. april 1998 af klageren på den ene side og IBF (et organ med hjemsted i Bruxelles) på vegne af Europa-Kommissionen på den anden side. Tilsynet med projektet var blevet overdraget til en enhed for teknisk bistand, nemlig Centre Européen du Volontariat (CEV) i Bruxelles. I foråret 1999 blev der gennemført et kontrolbesøg vedrørende projektet. Den 1. oktober 1999 meddelte IBF klageren, at Kommissionen havde besluttet at annullere projektet fra denne dato. Dette klagepunkt vedrører spørgsmålet om aktindsigt i Kommissionens sagsakter vedrørende LIEN-kontrakt 97-2011.

1.2 I sine bemærkninger af 15. juni 2004 til Kommissionens svar på Ombudsmandens anmodning om yderligere oplysninger gav klageren udtryk for, at Kommissionens beslutning om at afslutte projektet i Kasakhstan var i strid med visse retlige forpligtelser og forskellige bestemmelser i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik. Det bemærkes, at dette klagepunkt vedrører spørgsmålet om aktindsigt. Spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionens beslutning om at annullere projektet i Kasakhstan var korrekt, er genstand for en anden klage, der i øjeblikket verserer for Ombudsmanden (klage 49/2004/GG). Klagerens kritik af Kommissionens beslutning om at annullere LIEN-kontrakt 97-2011 vil derfor ikke blive behandlet i denne undersøgelse. Klageren kan dog frit fremsætte disse bemærkninger i sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse i sag 49/2004/GG.

1.3 I sine bemærkninger af 15. juni 2004 fremsatte klageren også en yderligere påstand om, hvor lang tid der var gået mellem den dato, hvor klageren fremsatte sin begæring om aktindsigt (9. marts 2004), og den dato, hvor der blev givet aktindsigt (26. august 2004). Ombudsmanden mener, at en udvidelse af hans undersøgelse til at omfatte denne yderligere påstand ville forsinke hans afgørelse om den oprindelige klage, og at dette ikke ville være i klagerens interesse. Den yderligere påstand vil derfor ikke blive behandlet i denne undersøgelse. Klageren kan dog frit fremsætte denne påstand i en ny klage, hvis vedkommende ønsker det.

2 Manglende fuld aktindsigt

2.1 Klageren hævder, at Kommissionen ikke gav fuld aktindsigt i sine sagsakter vedrørende LIEN-kontrakt 97-2011.

2.2 Kommissionen påpeger, at klageren fik udleveret en fortegnelse over alle dokumenterne i alle de fire sager, som dens sagsmappe bestod af. Fortegnelsen identificerede både de dokumenter, der var tilgængelige, og dem, der var omfattet af en af undtagelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001. Afslaget på aktindsigt i sidstnævnte var baseret på artikel 4, stk. 3, i forordning 1049/2001. Kommissionen fandt, at udbredelsen af disse dokumenter, der indeholdt meningstilkendegivelser til internt brug som led i drøftelser og indledende høringer, ville være til alvorlig skade for Kommissionens beslutningsproces. For så vidt angår et specifikt dokument, som ifølge klageren manglede, blev dette dokument nævnt i denne liste som dokument nr. 37 i sag nr. 3.

2.3 I henhold til artikel 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001 har denne forordning til formål at sikre den videst mulige aktindsigt i Rådets, Europa-Parlamentets og Kommissionens dokumenter. I henhold til EF-domstolenes faste retspraksis skal eventuelle undtagelser fra dette princip fortolkes strengt (4). Når Kommissionen påberåber sig en undtagelse, skal den i det mindste for hver kategori af berørte dokumenter angive de specifikke grunde til, at den mener, at afslaget på aktindsigt er berettiget (5). Kommissionen skal derfor i begrundelsen for sin beslutning gøre det klart, at den har foretaget en vurdering af de omhandlede dokumenter i den konkrete sag (6).

2.4 I det foreliggende tilfælde indeholder skrivelsen af 8. juli 2002, hvori Kommissionen besvarede klagerens begæring om aktindsigt, ingen begrundelse for afslaget på aktindsigt i visse dokumenter, men henviser blot til den omstændighed, at visse af de dokumenter, der er opregnet i fortegnelsen, ikke ville blive udleveret. Den fortegnelse, der er vedlagt som bilag til dette brev, indeholder 17 dokumenter i sagsmappe 1 og et dokument i sagsmappe 3, som er markeret som utilgængelige på grund af "forordning 1049/2001, artikel 4, stk. 3". For nogle af disse dokumenter tilføjes ordene "en del af beslutningsprocessen" i det, der synes at være beskrivelsen af indholdet. File 4, som indeholder mindst 67 identificerede dokumenter, er blot markeret med "ikke til offentliggørelse" i overskriften.

2.5 Ombudsmanden mener, at dette ræsonnement er åbenbart utilstrækkeligt til at give klageren (og Ombudsmanden selv) mulighed for at forstå, hvorfor der ikke kunne gives aktindsigt i disse dokumenter. Det skal endvidere bemærkes, at Kommissionen i sin udtalelse begrænser sig til at gentage ordlyden af artikel 4, stk. 3, i forordning 1049/2001 uden at give yderligere forklaringer på, hvorfor udbredelsen af de pågældende dokumenter ville være til alvorlig skade for dens beslutningsproces.

2.6 Der er således intet, der tyder på, at Kommissionen for hvert af de pågældende dokumenter eller i det mindste for kategorier heraf undersøgte, om betingelserne for anvendelse af forordningens artikel 4, stk. 3, var opfyldt. I den forbindelse skal det bemærkes, at de dokumenter, som der blev givet afslag på aktindsigt i, omfatter en række forskellige typer, f.eks. interne notater fra Kommissionens tjenestegren med ansvar for LIEN-kontrakt 97-2011, rapporter, korrespondance (hovedsagelig pr. e-mail) mellem Kommissionen, CEV og IBF og forskellige andre spørgsmål (se f.eks. dokumentet af "12/11/99", der er opført i dossier 4 og beskrevet som "begivenhedernes kronologi"). Det skal endvidere bemærkes, at klageren med rette bemærker, at Kommissionen ikke forklarede, hvorfor nogle dokumenter, der tilhører en bestemt kategori, var tilgængelige, mens andre ikke var (7).

2.7 Ombudsmanden bemærker endvidere, at Kommissionen ikke synes at have overvejet, om det forhold, at dens beslutning om at annullere LIEN-kontrakt 97-2011 allerede var blevet vedtaget i 1999, påvirkede den analyse, der skulle foretages i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001. Han har endvidere anført, at Kommissionen endnu ikke har afklaret, om den ønskede at påberåbe sig denne bestemmelses første eller andet afsnit.

2.8 Under disse omstændigheder konkluderer Ombudsmanden, at Kommissionen ikke har behandlet klagerens anmodning om aktindsigt i dokumenterne i sagen vedrørende LIEN-kontrakt 97-2011 korrekt, og at dette udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

3 Konklusion

På baggrund af ovenstående fremsætter Ombudsmanden følgende udkast til henstilling til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Ombudsmandens statut:

Udkastet til henstilling

Kommissionen bør genoverveje klagerens anmodning om at give fuld aktindsigt i sine sagsakter vedrørende LIEN-kontrakt 97-2011 og give aktindsigt i disse dokumenter, medmindre den kan påvise, at de er omfattet af en af undtagelserne i forordning (EF) nr. 1049/2001.

Kommissionen og klageren vil blive underrettet om dette udkast til henstilling. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Ombudsmandens statut sender Kommissionen en detaljeret udtalelse senest den 15. oktober 2004. Den detaljerede udtalelse kan bestå af en accept af Ombudsmandens afgørelse og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre udkastet til henstilling.

Strasbourg, den 15. juli 2004

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS


(1) Europa-Parlamentets afgørelse 94/262 af 9.3.1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (EFT L 113, s. 15).

(2) Klageren har siden indgivet en ny klage vedrørende ophævelsen af LIEN-kontrakt 97-2011 (klage 49/2004/GG). I den foreliggende sag afgav Kommissionen udtalelse den 30. marts 2004. Den 22. april 2004 besluttede Ombudsmanden på klagerens anmodning, at klageren kunne afvente resultatet af sin undersøgelse af klage 1874/2003/GG, inden han fremsatte bemærkninger til Kommissionens udtalelse i sag 49/2004/GG.

(3) I sit brev af 14. oktober 2003 henviste klageren fejlagtigt til 3 "september" 2001.

(4) Jf. sag T-105/95, WWF UK mod Kommissionen, Sml. 1997 II, s. 313, præmis 56, Forenede sager C-174/98 P og C-189/98 P, Nederlandene og Van der Wal mod Kommissionen, Sml. 2000 I, s. 1, præmis 27.

(5) Se sag T-124/96, Interporc mod Kommissionen, Sml. 1998 II, s. 231, præmis 54.

(6) Sag T-123/99, JT’s Corporation mod Kommissionen, Sml. 2000 II, s. 3269, præmis 65.

(7) Med hensyn til f.eks. sag 2 var to faxmeddelelser fra Kommissionens delegation i Kasakhstan til CEV (af 10. juni og 26. juli 1999, opført under II 5 og 6) tilgængelige for klageren, mens en e-mail fra delegationen til CEV (af 17. eller 19. november 1999, opført under III 14) ikke var tilgængelig.

Hvad syntes du om denne automatiske oversættelse? Vi vil gerne høre din mening.