Tilfældets titel: Hvordan Europa-Kommissionen behandlede to anmodninger om aktindsigt i dokumenter vedrørende de svenske og danske nationale planer under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Dato: Torsdag den 30. juni 2022

Ordninger for fjerninspektion

Nuværende

Repræsentanter for Europa-Kommissionen

SG

Vicekontorchef - Åbenhed, dokumenthåndtering & amp; Aktindsigt

Seniorekspert – koordinator for interinstitutionelle forbindelser

Juridisk og politisk medarbejder - Aktindsigt

Juridisk og politisk medarbejder - Aktindsigt

SG-genopretning

Vicekontorchef – Interinstitutionelle forbindelser, Styringsrådets sekretariat

Politisk medarbejder – Aktindsigt

Kontorchef – Italien, Finland, Sverige, Danmark – Det europæiske semester

Kontorchef – Bulgarien, Rumænien, Kroatien, Slovenien – Erhvervsmiljø, offentlig forvaltning

Politisk medarbejder – Danmark, Irland – Energi, Miljø, Mobilitet, Statsstøtte

Politisk medarbejder – Tyskland, Østrig, Portugal, Irland, Malta – sociale anliggender, uddannelse og sundhed

ECFIN

Kontorchef – Økonomierne i medlemsstaterne I – Bulgarien, Rumænien og Sverige

Seniorekspert - Medlemsstaternes økonomier III - Danmark, Irland og Portugal

Juridisk tjeneste

Juridisk medarbejder

Den Europæiske Ombudsmands repræsentanter

Leticia Díez Sánchez, undersøgelsesmedarbejder

Tanja Ehnert, forespørgselskoordinator 

Peter Dyrberg, undersøgelses- og procesekspert

Louisa Jakobsson, Forespørgsler Praktikant

Formålet med mødet

Formålet med mødet var, at Ombudsmandens undersøgelseshold skulle afklare visse spørgsmål, der opstod i forbindelse med gennemgangen af de omtvistede dokumenter i sag 925/2022/LDS.

Sag 925/2022/LDS vedrører Kommissionens afslag på at give aktindsigt i dokumenter om evalueringen af de svenske og danske genopretnings- og resiliensplaner som led i den europæiske genopretnings- og resiliensfacilitet. Kommissionen registrerede anmodningen som GESTDEM 2021/5985 (svensk genopretnings- og resiliensplan) og GESTDEM 2021/5460 (dansk genopretnings- og resiliensplan).

Kommissionen gav på grundlag af artikel 4, stk. 1, litra a), fjerde led (beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til Den Europæiske Unions eller en medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik), artikel 4, stk. 3, første afsnit (beskyttelse af beslutningsprocessen), og artikel 4, stk. 1, litra b) (beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet), i forordning nr. 1049/2001 afslag på (fuld) aktindsigt i visse af de dokumenter, som den identificerede som værende omfattet af begæringens anvendelsesområde.

Forud for mødet delte Ombudsmandens undersøgelsesteam de spørgsmål, det ønskede at drøfte, med Kommissionen, som hovedsagelig vedrørte Kommissionens anvendelse af ovennævnte undtagelser til at give afslag på aktindsigt i dokumenter i forordning (EF) nr. 1049/2001.

Indledning og proceduremæssige oplysninger

Ombudsmandens undersøgelseshold præsenterede sig, takkede Kommissionens repræsentanter for at mødes med dem og redegjorde for formålet med mødet. Den skitserede derefter den retlige ramme, der finder anvendelse på møder afholdt af Ombudsmanden, navnlig at Ombudsmanden ikke vil videregive oplysninger, der er identificeret som fortrolige, til personer uden for Ombudsmandens kontor uden forudgående samtykke fra Kommissionen.  

Ombudsmandens undersøgelseshold forklarede, at der ville blive udarbejdet en rapport om mødet, og at udkastet ville blive sendt til Kommissionen til gennemgang for at sikre, at det var faktuelt nøjagtigt og fuldstændigt.

Udveksling af oplysninger

Europa-Kommissionen anmodede om fortrolig behandling af alle dokumenter, der ikke (fuldt ud) blev fremlagt for klageren.

En repræsentant for Kommissionens Juridiske Tjeneste meddelte Ombudsmandens undersøgelseshold, at en lignende sag vedrørende aktindsigt i dokumenter vedrørende den spanske genopretnings- og resiliensplan i øjeblikket verserer ved Den Europæiske Unions Ret [1]. De pågældende dokumenter i sag T-77/22 er enten relateret til eller analoge med dem, der er identificeret i GESTDEM 2021/5985 og GESTDEM 2021/5460, de anmodninger, som Ombudsmanden undersøgte i denne sag. Repræsentanten for Den Juridiske Tjeneste forklarede, at Retten i sidste ende vil træffe afgørelse om rigtigheden af Kommissionens anvendelse af undtagelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), fjerde led (beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til Fællesskabets eller en medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik), artikel 4, stk. 1, litra b) (beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet) og artikel 4, stk. 3, første afsnit (beskyttelse af den igangværende beslutningsproces) i forordning 1049/2001, som Kommissionen også havde påberåbt sig i denne sag. Retten vil ligeledes tage stilling til, om der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse, der kan veje tungere end den interesse, der er beskyttet ved artikel 4, stk. 3, første afsnit, således som sagsøgeren har gjort gældende, og som Kommissionen har bestridt.

Repræsentanterne for GS RECOVER gav derefter en vis kontekst for genopretnings- og resiliensfacilitetens formål og funktion.

Efter denne indledning besvarede Kommissionens repræsentanter de spørgsmål, som Ombudsmandens undersøgelseshold havde delt inden mødet.

GESTDEM 2021/5460 – Danmarks genopretnings- og resiliensplan

1. Om anvendelsen af undtagelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), fjerde led (beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til Unionens eller en medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik) i forordning 1049/2001

a) Kan Kommissionen redegøre for, på hvilket grundlag den nåede frem til den konklusion, at (fuld) udbredelse af nogle af de identificerede dokumenter kunne være til skade for offentlighedens interesser med hensyn til Danmarks finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik? På hvilket grundlag afslog Kommissionen f.eks. at give aktindsigt i de tre bilag til dokument 23 (Ares(2021)2656043)?

Repræsentanterne for SG RECOVER forklarede, at de pågældende dokumenter indeholder oplysninger, der har direkte indvirkning på den igangværende proces med overvågning og evaluering af gennemførelsen af den danske genopretnings- og resiliensplan. Genopretnings- og resiliensplanen er et vigtigt instrument, der indeholder centrale reformer og investeringer til håndtering af de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester for samordning af de økonomiske og sociale politikker. Genopretnings- og resiliensfaciliteten mobiliserer betydelig finansiel støtte til Danmark, og foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen er klart knyttet til Danmarks og EU's finansielle og økonomiske politikker. De har derfor en indvirkning på både dansk økonomi og EU's økonomi som helhed. Europa-Kommissionen mener, at offentliggørelsen af oplysningerne i dokumenterne kan sætte spørgsmålstegn ved projekter, der i øjeblikket er i gennemførelsesfasen, og skabe finansielle problemer, hvis medlemsstaterne ikke var i stand til at gennemføre de milepæle og mål, de blev enige om (og derfor ikke kunne modtage de relevante betalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten). Dette kan desuden udsætte Danmark for uberettigede spekulationer, der kan destabilisere landets økonomiske og finansielle politik.

Med hensyn til eksemplet bemærkede GS RECOVER's repræsentanter, at de tre bilag til dokument 23 (Ares(2021)2656043) vedrører foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen om skattefradragsordninger for grøn FoU, vejtransport og landbrug, som tegner sig for en betydelig del af tildelingen fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til Danmark. Disse dokumenter indeholder detaljerede oplysninger om forskellige virksomheders FoU-udgifter, nogle opdelt efter NACE-koder. I samme dokumentgruppe er der oplysninger om omkostningsberegning vedrørende to af Danmarks vigtigste økonomiske sektorer: transport og landbrug. Offentliggørelse af oplysningerne kan få vigtige makroøkonomiske virkninger for Danmark, som kan påvirke EU's økonomi som helhed.

Ombudsmandens undersøgelseshold anmodede Kommissionen om at præcisere forskellene mellem de dokumenter, som klageren blev nægtet aktindsigt i, og de oplysninger, der var offentligt tilgængelige. Repræsentanterne for SG RECOVER svarede, at dokumenterne indeholder mere detaljerede oplysninger om potentielle investeringer på individuelt forretningsniveau, som ikke afspejles i den danske genopretnings- og resiliensplan, eller at Kommissionen har offentliggjort vurderingsdokumenter.

Ombudsmandens undersøgelseshold bemærkede, at de danske myndigheder, da de blev hørt af Kommissionen om udbredelsen af de identificerede dokumenter, ikke påberåbte sig undtagelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), fjerde led, men anførte, at nogle af de identificerede dokumenter ville indeholde følsomme forretningsmæssige oplysninger som beskyttet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001. Med hensyn til dokument 23 (Ares(2021)2656043), dvs. en e-mail fra de danske myndigheder til Kommissionen med tre bilag, modsatte de danske myndigheder sig ikke offentliggørelsen af de tre bilag. Kommissionen afslog imidlertid at give aktindsigt i de tre bilag i deres helhed.

Kommissionens repræsentanter svarede, at selv om Danmark ikke modsatte sig udleveringen af de tre pågældende bilag, er det ikke desto mindre Kommissionens ansvar at træffe afgørelse om udleveringen af dokumentet. Proceduren for godkendelse af en genopretnings- og resiliensplan er lang og vanskelig og indeholder talrige udvekslinger mellem den berørte medlemsstat og Kommissionen. Selv om medlemsstaten i dette tilfælde ikke modsatte sig udbredelsen af de tre bilag, var Kommissionen af den opfattelse, at udbredelsen af disse dokumenter sandsynligvis ville skade offentlighedens interesser med hensyn til Danmarks finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik.

b) Kan Kommissionen redegøre for, hvordan en konkret (fuld) udbredelse af nogle af de identificerede dokumenter ville have skadet offentlighedens interesser med hensyn til EU's finanspolitik, monetære politik eller økonomiske politik, baseret på konkrete eksempler fra de ikkefrigivne dokumenter? Hvordan ville (fuld offentliggørelse) af nogle af dokumenterne f.eks. have ført til "indblanding og spekulationer på hvert trin i forhandlingsprocessen og i sidste ende indebære risici for den finansielle stabilitet"?

GS RECOVER's repræsentanter gav et eksempel på vurderingsskemaerne for komponenter i den grønne skattereform, som indeholder interne udvekslinger mellem forskellige generaldirektorater i Kommissionen. Disse udvekslinger vedrører tekniske aspekter, hvis deling kan være til skade for gennemførelsen af reformen i Danmark. Dette vil være tilfældet, selv efter at genopretnings- og resiliensplanen er blevet godkendt, da planen kan ajourføres og ændres i hele projektets gennemførelsesfase, og gennemførelsen af reformen er i gang.

SG RECOVER bemærkede også, at genopretnings- og resiliensfaciliteten har det særlige kendetegn, at den finansieres af EU på grundlag af midler, der rejses på de finansielle markeder. Negativ indvirkning på gennemførelsen i én medlemsstat vil også have en indvirkning på EU som helhed, da EU er direkte udsat for mulige risici for spekulation, som kan have en indvirkning på EU's stilling på de finansielle markeder, betingelserne for låntagning og tilbagebetaling af midler.

II. Hvorfor har Kommissionen ikke påberåbt sig undtagelsen i artikel 4, stk. 2 (beskyttelse af forretningsmæssige interesser), i forordning (EF) nr. 1049/2001 som foreslået af de danske myndigheder?

Kommissionens repræsentanter forklarede, at selv om de danske myndigheder blev hørt i forbindelse med vurderingen af anmodningen om adgang, er Kommissionen i sidste ende ansvarlig for den endelige afgørelse om anmodningen og er ikke forpligtet til at følge medlemsstatens holdning. Kommissionens vurdering er baseret på bredere overvejelser end dem, der tages i betragtning af de nationale myndigheder. Det er grunden til, at Kommissionen kan vælge at afslå aktindsigt, selv om en medlemsstat ikke modsætter sig det. Den kan også gøre dette af andre grunde end dem, der er fremført af en medlemsstat.

III. Om anvendelsen af undtagelsen i artikel 4, stk. 3, første afsnit (beskyttelse af en igangværende beslutningsproces) i forordning 1049/2001

a) Den danske genopretnings- og resiliensplan blev vedtaget af Rådet den 13. juli 2021. Kan Kommissionen præcisere, hvilken beslutningsproces der stadig var i gang på tidspunktet for vedtagelsen af den bekræftende afgørelse?

SG RECOVER's repræsentanter forklarede, at der var en faktuel fejl i den bekræftende afgørelse, da den danske genopretnings- og resiliensplan allerede var blevet vedtaget på det tidspunkt, hvor den bekræftende afgørelse blev truffet. Repræsentanterne for GS RECOVER bemærkede imidlertid, at beslutningsprocessen fortsætter selv efter vedtagelsen af genopretnings- og resiliensplanerne af flere grunde.

For det første er der i nogle tilfælde stadig forhandlinger i gang om de operationelle ordninger mellem den relevante medlemsstat og Kommissionen.

For det andet kan medlemsstaterne ajourføre og ændre deres nationale genopretnings- og resiliensplaner som fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. F.eks. på grund af medlemsstaternes ajourførte maksimale finansielle bidrag, der blev offentliggjort den 30. juni 2022, eller lanceringen af RePowerEU-planen. Med hensyn til sidstnævnte har Kommissionen foreslået (forslag drøftes i øjeblikket af Europa-Parlamentet og Rådet), at medlemsstaterne medtager et nyt kapitel i deres nationale planer om EU's energiuafhængighed og/eller ændring af de eksisterende bestemmelser om energiprojekter og -reformer for at drage fordel af yderligere finansiering.

For det tredje er Kommissionens vurdering af milepæle og mål tæt forbundet med de nationale planer og de forberedende dokumenter, der anvendes til at udarbejde og evaluere dem. De danske myndigheders gennemførelse af de nationale foranstaltninger, der er beskrevet i genopretnings- og resiliensplanen, er i øjeblikket i gang, og Kommissionen vil først yde finansiel støtte, når de tilsvarende milepæle og mål er opfyldt. Danmark har indtil videre ikke indgivet betalingsanmodninger, og vurderingen af milepæle og mål vil finde sted i forbindelse med de fremtidige betalingsanmodninger.

Ombudsmandens undersøgelsesteam anmodede Kommissionen om mere detaljeret at forklare, hvordan tilsyneladende forskellige afgørelser (dvs. Rådets afgørelse om godkendelse af genopretnings- og resiliensplanen, Kommissionens afgørelse om godkendelse af udbetalingen af bistand efter den positive evaluering af milepæle og Rådets afgørelse om godkendelse af ændringen af en genopretnings- og resiliensplan) kan betragtes som en del af den samme beslutningsproces.

SG RECOVER's repræsentanter svarede, at beslutningsprocessen kan forlænges til den 31. december 2026, som er fristen for Kommissionens vedtagelse af betalingsafgørelser, forudsat at de relevante milepæle og mål er opfyldt senest den 31. august 2026. Det er vigtigt at beskytte integriteten af gennemførelsesprocessen. De henviste f.eks. til de afsnit i genopretnings- og resiliensplanen, der omhandler forskning og udvikling inden for rammerne af den grønne skattereform, da deres tilsvarende milepæle og mål endnu ikke er blevet vurderet positivt af Kommissionen. Hvis der sættes spørgsmålstegn ved foranstaltningen for tidligt, vil milepælene og målene muligvis ikke blive realiseret. Dette vil hindre opfyldelsen af målet og milepælen og til gengæld udbetalingen af finansiel støtte.

Ombudsmandens undersøgelseshold spurgte Kommissionen om forskellen mellem oplysningerne i de dokumenter, der ikke var blevet videregivet til klageren, og oplysningerne i de dokumenter, der var blevet videregivet. Undersøgelsesholdet bemærkede specifikt, at milepælene i genopretnings- og resiliensplanerne er meget detaljerede, og at relaterede oplysninger allerede var blevet offentliggjort i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager forslaget til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Danmarks genopretnings- og resiliensplan [2].

SG RECOVER's repræsentanter svarede, at selv om nogle dokumenter, der blev delt med klageren, går ud over, hvad der er indeholdt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, var oplysningerne i de ikkefrigivne dokumenter mere detaljerede og afslørede følsomme oplysninger om specifikke virksomheder og markedssektorer. Offentliggørelse af disse oplysninger kan påvirke Danmarks økonomiske funktion, hvilket igen vil skade EU's finansielle interesser som helhed. Det er f.eks. grunden til, at oplysninger om omkostninger blev udelukket fra offentlighedens adgang.

b) Kan Kommissionen redegøre for, på hvilket grundlag den nåede frem til den konklusion, at (fuld) offentliggørelse af nogle af dokumenterne ville "begrænse arbejdsrelationerne mellem Europa-Kommissionen og de danske myndigheder"? Det er vores opfattelse, at de danske myndigheder blev hørt om anmodningen om aktindsigt og kun gjorde indsigelse mod videregivelsen af visse kommercielt følsomme oplysninger.

GS RECOVER's repræsentanter svarede, at en vellykket gennemførelse af de nationale planer er baseret på gensidig tillid mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Selv om de danske myndigheder ikke modsatte sig udbredelsen af visse dokumenter, mente Kommissionen, at det kunne underminere den gensidige tillid til den igangværende gennemførelsesproces at give aktindsigt i nogle af dokumenterne, navnlig dem, der afspejler åbenhjertige udvekslinger.

IV. Mere tungtvejende offentlig interesse

Ud fra ordlyden af den bekræftende afgørelse forstår vi, at Kommissionen mener, at visse oplysninger i den danske genopretnings- og resiliensplan vedrører emissioner til miljøet. Har Kommissionen taget hensyn til dette ved vurderingen af, om der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse?

Kommissionens repræsentanter præciserede, at de pågældende dokumenter på grund af genopretnings- og resiliensplanens karakter (der skitserer mulige foranstaltninger, tiltag og mål, som de danske myndigheder overvejer med henblik på den fremtidige gennemførelse) ikke indeholder "oplysninger om emissioner til miljøet", jf. artikel 6, stk. 1, i EU's Århusforordning. De bemærkede, at begrebet oplysninger om emissioner til miljøet ifølge Domstolen »under alle omstændigheder ikke [må] omfatte oplysninger, der indeholder nogen form for forbindelse, end ikke direkte, til emissioner til miljøet«[3]. Det er ikke tilstrækkeligt, at oplysninger kvalificeres som »oplysninger om emissioner til miljøet, hvis de relevante oplysninger blot viser en potentiel indvirkning på emissioner til miljøet.

Ombudsmandens undersøgelseshold spurgte, om Kommissionen havde fundet, at dens tjenestegrene i visse dokumenter havde anerkendt, at visse aspekter af den nationale plan er uforenelige med princippet om ikke at gøre væsentlig skade (DNSH) vedrørende emissioner til miljøet [4].

Kommissionens repræsentanter svarede, at selv om nogle af dokumenterne indeholdt disse drøftelser, var de foranstaltninger, der ikke er forenelige med princippet om ikke at gøre væsentlig skade, ikke medtaget i den endelige plan, som Kommissionen havde vurderet positivt og godkendt af Rådet. I overensstemmelse med forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal genopretnings- og resiliensfaciliteten kun støtte foranstaltninger, der overholder princippet om ikke at gøre væsentlig skade.

IV. Spørgsmål om individuelle dokumenter

a) Nogle af de ikke udleverede dokumenter er referater fra møder mellem Kommissionen og de danske myndigheder. Nogle af disse referater [5] sammenfatter drøftelserne i store træk. Kan Kommissionen forklare, hvorfor den gav afslag på aktindsigt (eftersom den danske genopretnings- og resiliensplan var blevet godkendt)? Har Kommissionen overvejet at give delvis adgang til andre referater [6] (eftersom den danske genopretnings- og resiliensplan var blevet godkendt)?

GS RECOVER's repræsentanter forklarede, at disse referater er interne dokumenter, der ikke blev delt med medlemsstaten. De afspejler åbne og ærlige drøftelser og individuelle synspunkter, der kan pege på intern kritik og ikke altid svarer til Kommissionens endelige holdning. Hvis de blev redigeret med henblik på delvis fremlæggelse af oplysninger, ville de resterende dele ikke være tilstrækkelige til at give oplysningerne mening.

b) Det er vores opfattelse, at dokumenterne "First observations report 5 May 2021 on submitted Danish RRP" (Ares(2021)5707600), "Completeness check at plan level" (Ares(2021)5707667), "Component assessment" (Ares(2021)5707693), "Economic impact assessment 12 June 2021" (Ares(2021)5707706) og "Component assessment fiches" (Ares(2021)5707767) indeholder Kommissionens vurdering af den indsendte genopretnings- og resiliensplan. Kan Kommissionen bekræfte, om den på daværende tidspunkt delte disse dokumenter med de danske myndigheder? Vil Kommissionen overveje at offentliggøre disse dokumenter, nu hvor genopretnings- og resiliensplanen er blevet godkendt?

SG RECOVER's repræsentanter bekræftede, at disse dokumenter var en del af vurderingsprocessen i den danske genopretnings- og resiliensplan og ikke blev videregivet til de danske myndigheder. De er derfor interne dokumenter fra Europa-Kommissionen.

SG RECOVER's repræsentanter gentog, at selv om den danske genopretnings- og resiliensplan er blevet vedtaget, mener Kommissionen, at beslutningsprocessen stadig er i gang under hele gennemførelsen af planen indtil udgangen af 2026. En bredere aktindsigt er imidlertid ikke udelukket, da vurderingen af en anmodning om aktindsigt finder sted fra sag til sag under hensyntagen til den sammenhæng, hvori en anmodning modtages.

GESTDEM 2021/5985 – Sveriges genopretnings- og resiliensplan

I. Om anmodningens tidsmæssige anvendelsesområde: "Forberedende dokumenter"

Kommissionen identificerede kun dokumenter fra efter den 28. maj 2021 (den dato, hvor Kommissionen modtog den officielle svenske genopretnings- og resiliensplan) og anså ikke "forberedende dokumenter" for at være omfattet af anmodningens anvendelsesområde. Det ser ud til, at Kommissionen i den danske sag (GESTDEM 2021/5460) identificerede "forberedende dokumenter" (Kommissionen modtog den officielle danske genopretnings- og resiliensplan den 30. april 2021, men identificerede dokumenter fra slutningen af 2020). Kan Kommissionen redegøre for forskellen i tilgangen til disse to anmodninger om aktindsigt?

SG RECOVER's repræsentanter forklarede, at anmodningerne om aktindsigt blev behandlet af to forskellige hold, og at hvert hold fortolkede anmodningen forskelligt. I den svenske sag anså teamet, også under hensyntagen til udvekslingerne med ansøgeren, anmodningen for at starte på tidspunktet for den formelle indgivelse. Dette var berettiget, da den formelle evaluering af en genopretnings- og resiliensplan i overensstemmelse med forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten begynder med den formelle indgivelse heraf. Klageren var i genfremsættelsesfasen blevet opfordret til at indgive en ny anmodning om aktindsigt vedrørende de dokumenter, der var fremlagt inden den officielle indgivelse af den svenske genopretnings- og resiliensplan.

II. Anvendelse af undtagelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), fjerde led (beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til Unionens eller en medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik) i forordning 1049/2001

Kommissionen bedes redegøre for, på hvilket grundlag den er nået frem til den konklusion, at (fuld) udbredelse af nogle af de identificerede dokumenter kan være til skade for offentlighedens interesser med hensyn til Den Europæiske Unions og Sveriges finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik, på grundlag af konkrete eksempler fra de ikkefrigivne dokumenter. Hvordan vil (fuld offentliggørelse) af nogle af dokumenterne f.eks. føre til "indblanding og spekulationer på hvert trin i forhandlingsprocessen og i sidste ende indebære risici for den finansielle stabilitet"?

SG RECOVER's repræsentanter forklarede, at de samme betragtninger vedrørende den danske sag også gælder for denne sag. De bemærkede, at den svenske genopretnings- og resiliensplan indeholder centrale reformer og investeringer for Sverige, at genopretnings- og resiliensfaciliteten mobiliserer vigtig finansiel støtte til Sverige, og at foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen er klart knyttet til Sveriges finansielle og økonomiske politikker. De understregede den klare forbindelse mellem den svenske økonomi og EU's økonomi som helhed. Uberettiget offentliggørelse vil give mulighed for uberettiget indblanding, hvilket kan hindre gennemførelsen af den svenske genopretnings- og resiliensplan og skabe finansielle problemer for medlemsstaten. Dette kan desuden udsætte Sverige og EU for uberettiget finansiel spekulation. Dette var navnlig tilfældet, da Sveriges genopretnings- og resiliensplan endnu ikke var blevet vedtaget på tidspunktet for den bekræftende afgørelse.

Ombudsmandens undersøgelseshold bemærkede, at de svenske myndigheder, da de blev hørt af Kommissionen om anmodningen om aktindsigt, ikke modsatte sig udbredelsen af de identificerede dokumenter. Som svar herpå forklarede Kommissionens repræsentanter, ligesom i den danske sag, at Kommissionen kan afslå aktindsigt i dokumenter, der hidrører fra en medlemsstat eller afspejler denne medlemsstats holdning, selv om medlemsstaten ikke modsætter sig udbredelsen af dokumenterne, når den høres.

I den forbindelse bemærkede repræsentanter for GS RECOVER for at give konkrete eksempler, at en af de største udfordringer, der skal tackles i den svenske genopretnings- og resiliensplan, vedrører boligmarkedet i Sverige. De foranstaltninger, der blev foreslået for at reformere boligmarkedet, førte til den svenske regerings fald i sommeren sidste år og den svenske premierministers tilbagetræden på det tidspunkt. Som følge heraf måtte de foreslåede foranstaltninger vedrørende en meget følsom reform, der havde fulgt lange og detaljerede drøftelser, i sidste ende fjernes fra planen. Et andet eksempel på en følsom foranstaltning vedrører de svenske klimainvesteringer i industrisektoren (Industry Leap), som har en betydelig indvirkning på både den nationale og den regionale økonomi. Oplysningernes følsomhed er imidlertid blevet mindre, nu hvor planen er blevet vedtaget. Hvis der nu blev modtaget en ny anmodning om adgang, ville den blive vurderet i denne sammenhæng.

III. Om forekomsten af en mere tungtvejende offentlig interesse

Kan Kommissionen bekræfte, om den har vurderet, om "miljøoplysninger" som omhandlet i EU's Århusforordning er indeholdt i de ønskede dokumenter?

Kommissionens repræsentanter henviste til deres tidligere erklæringer i forbindelse med den danske sag GESTDEM 2021/5460. De bekræftede, at de i denne begæring om aktindsigt omhandlede dokumenter ikke indeholder »oplysninger om emissioner til miljøet«som omhandlet i Århusforordningens artikel 6, stk. 1.

Ombudsmandens undersøgelseshold spurgte, om Kommissionen havde vurderet, om de omtvistede dokumenter indeholder "miljøoplysninger"som omhandlet i Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra d). Kommissionens repræsentanter svarede, at fokus i artikel 6 i EU's Århusforordning er på oplysninger vedrørende emissioner til miljøet, og henviste til sine tidligere bemærkninger.

IV. Spørgsmål om individuelle dokumenter

I COM-dokumenterne "Foreløbig teknisk vurdering" af genopretnings- og resiliensplanen for Sverige (Ares(2021)3921945) og bemærkningerne til det svenske tekniske bilag (Ares(2021)4323772) anføres det, at der ikke er tale om formelle holdninger fra Kommissionens side. Kan Kommissionen forklare, hvad det betyder?

SG RECOVER's repræsentanter forklarede, at disse dokumenter udarbejdes af tjenestegrenene. Kun afgørelser vedtaget af kommissærkollegiet kan betragtes som Kommissionens formelle holdninger.

For vores baggrundsoplysninger bedes Kommissionen forklare, om den har foretaget vurderingen af alle nationale genopretnings- og resiliensplaner på grundlag af de samme skabeloner? Hvis ikke, hvorfor er der så forskelle i tilgangen?

GS RECOVER's repræsentanter præciserede, at procedurerne for vurdering af genopretnings- og resiliensplanerne generelt er standardiserede for at sikre replikabilitet og ansvarlighed. Eksemplerne fra Ombudsmandens undersøgelseshold (fuldstændighedskontrol på planniveau, Ares(2021)5707667, komponentvurdering, Ares(2021)5707693, økonomisk konsekvensanalyse, Ares(2021)5707706, og kompetente vurderingsdatablade, Ares(2021)5707767) har ækvivalenter, der er udarbejdet i vurderingen af den svenske genopretnings- og resiliensplan, men disse var endnu ikke afsluttet på tidspunktet for den bekræftende afgørelse og blev derfor ikke identificeret.

Afslutning af mødet

Ombudsmandens undersøgelseshold takkede Kommissionens repræsentanter for de forklaringer og præciseringer, de havde givet.

Bruxelles, den 8. juli 2022

Hoteller i nærheden af TANJA EHNERT LETICIA DÍEZ SÁNCHEZ

Forespørgsler koordinator Forespørgsler Officer

 

[1] Sag T-77/22, Asesores Comunitarios mod Kommissionen.

[2] https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52021SC0154&qid=1624626503568 .

[3] https://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2018-05/fiche_thematique_-_environnement_-_en.pdf

[4]

[5] F.eks.:

Ares(2021)1609557

Ares(2020)6692492

Ares(2020)6635315

Ares(2020)6412482

[6] F.eks.:

Ares(2021)2644563

Ares(2021)2644529

Ares(2021)2182369

Ares(2021)2017589

Ares(2020)7156699