Tilfældets titel: EU-Udenrigstjenestens afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende EU's politimission i de palæstinensiske områder

Dato: Torsdag den 13. januar 2022

Beliggenhed: EU-Udenrigstjenestens lokaler i Bruxelles

Nuværende

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Generalsekretariatet/Juridisk Tjeneste

Fungerende kontorchef, Afdelingen for Parlamentariske Anliggender

Teamleder, teamet for parlamentariske spørgsmål og gennemsigtighed

Politisk medarbejder, Afdelingen for Parlamentariske Anliggender

Administrativ assistent, Afdelingen for Parlamentariske Anliggender

Juridisk rådgiver, Afdelingen for Juridiske Anliggender

Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC)

Politisk medarbejder – fungerende sektionschef

Juridisk medarbejder

Integreret strategisk planlægning for FSFP og stabilisering

Sektorchef (Mellemøsten og Nordafrika)

Politisk medarbejder (Mellemøsten og Nordafrika)

Den Europæiske Ombudsmand (undersøgelsesdirektoratet)

Ó REGAN Fergal, juridisk chefekspert

KING Jennifer, juridisk ekspert

GEHRING Michaela, undersøgelsesmedarbejder

LAERMANS Dorien, undersøgelsesmedarbejder

Formålet med mødet

Formålet med mødet var, at Ombudsmandens undersøgelseshold skulle undersøge de dokumenter, som klageren anmoder om aktindsigt i, og indhente yderligere oplysninger, navnlig om dokumenternes kontekst og om, hvorfor EU-Udenrigstjenesten nægtede at give aktindsigt i dem.

Indledning og proceduremæssige oplysninger

Ombudsmandens undersøgelseshold præsenterede sig, takkede EU-Udenrigstjenestens repræsentanter for at mødes med dem og redegjorde for formålet med mødet. De skitserede den retlige ramme, der gælder for møder afholdt af Ombudsmanden, navnlig at Ombudsmanden ikke ville videregive oplysninger, som EU-Udenrigstjenesten havde identificeret som fortrolige, hverken til klageren eller til nogen anden person uden for Ombudsmandens kontor, uden EU-Udenrigstjenestens forudgående samtykke ^[1].

Undersøgelsesholdet forklarede, at de ville udarbejde et udkast til rapport om mødet, der skulle sendes til EU-Udenrigstjenesten for at sikre, at det var faktuelt nøjagtigt og fuldstændigt. Møderapporten ville derefter blive færdiggjort, medtaget i sagsakterne og fremsendt til klageren. Ingen fortrolige oplysninger ville blive medtaget i rapporten eller på anden måde videregivet til klageren eller nogen tredjepart.

Oplysninger fra EU-Udenrigstjenesten

Vedrørende det omtvistede ikke-klassificerede dokument (herefter »strategisk undersøgelse«)

Repræsentanterne for EU-Udenrigstjenesten forklarede, at der foretages en strategisk gennemgang af en mission med regelmæssige mellemrum, normalt tæt på missionens mandats udløbsdato. Den omhandlede strategiske revision dækker således en periode på to år. En strategisk gennemgang er en vurdering af relevansen af missionens mandat og indeholder en henstilling om, hvorvidt det bør udvides og/eller tilpasses. Det er et meget vigtigt dokument, der valideres af den højtstående repræsentant, inden det deles med medlemsstaterne i Rådet for Den Europæiske Union. Medlemsstaterne træffer derefter afgørelse om forlængelse og/eller tilpasning af missionens mandat (ved at udstede en "rådgivning om strategisk gennemgang", der tager hensyn til den strategiske gennemgang, som EU-Udenrigstjenesten har foretaget, men som kan afvige fra den med hensyn til dens indhold).

For at udarbejde en strategisk gennemgang indsamler EU-Udenrigstjenesten input fra alle interessenter, der er relevante for missionen, nemlig andre EU-aktører (såsom Europa-Kommissionen, Frontex), FN-agenturer og i dette tilfælde palæstinensiske institutioner og organisationer og tredjelande (såsom Israel, USA og Det Forenede Kongerige). Denne proces kan vare flere måneder, hvor EU-Udenrigstjenesten afholder møder med de berørte interessenter. Disse møder og udvekslinger er ikke offentlige, hvilket er vigtigt for at sikre, at interessenterne kan drøfte åbent, og således at EU-Udenrigstjenesten får nøjagtige og objektive oplysninger.

Repræsentanterne for EU-Udenrigstjenesten forklarede endvidere, at EU-Udenrigstjenestens rolle i forbindelse med gennemførelsen af strategiske revisioner svarede til rollen som ekstern revisor (ISP kan sikre upartiskhed, da den ikke udgør en del af missionens kommandovej). Det personale, der er involveret i denne opgave, skal vurdere, om missionens engagement er relevant.

Repræsentanterne for EU-Udenrigstjenesten fremhævede, at den omtvistede mission (herefter »EUPOL COPPS«) er i gang, og at den opererer på et følsomt område (sikkerheds- og strafferetssektorerne). Samspillet med interessenterne afhænger således i høj grad af gensidig tillid. Repræsentanterne for EU-Udenrigstjenesten var af den opfattelse, at hvis de oplysninger, der var indeholdt i den omhandlede strategiske gennemgang, blev offentliggjort, ville interessenterne i fremtiden være mindre åbne eller ikke længere være villige til at dele oplysninger, da de kunne frygte, at disse oplysninger også ville blive offentliggjort. Med andre ord vil en offentliggørelse af en hvilken som helst del af den strategiske gennemgang underminere EU's internationale forbindelser ^[2] med disse partnere.

Denne undtagelse er ifølge EU-Udenrigstjenestens repræsentanter indbyrdes forbundet med undtagelsen om beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed. Hvis samarbejdet mellem interessenterne mindskes, vil et uvurderligt instrument til objektiv vurdering af civile missioner gå tabt, hvilket igen vil mindske EU's rolle som garant for sikkerhed i den pågældende region.

Repræsentanterne for EU-Udenrigstjenesten mente også, at udbredelse kunne være til skade for den beslutningsproces, der førte til vedtagelsen af strategiske gennemgange ^[3]. EU-Udenrigstjenesten havde imidlertid ikke påberåbt sig denne undtagelse i sin afgørelse, da den ikke blev anset for at være nødvendig, da dokumentet anses for at være omfattet i sin helhed af de to påberåbte undtagelser.

Repræsentanterne for EU-Udenrigstjenesten og undersøgelsesholdet gennemgik derefter den pågældende strategiske gennemgang (som var blevet forelagt Ombudsmandens kontor forud for mødet). I løbet af denne øvelse indhentede undersøgelsesholdet detaljerede oplysninger om, hvordan en specifik udbredelse af dokumentet (eller visse dele heraf) ville være til skade for offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser og den offentlige sikkerhed.

Undersøgelsesholdet bemærkede, at store dele af dokumentet vedrører en anden mission end EUPOL COPPS og derfor synes at falde uden for anvendelsesområdet for klagerens anmodning om aktindsigt.

Om de omtvistede klassificerede dokumenter

Derefter fik undersøgelsesholdet udleveret en kopi af de klassificerede dokumenter ^[4], som EU-Udenrigstjenesten havde identificeret som værende omfattet af klagerens anmodning om aktindsigt, dvs. fire halvårlige rapporter om den pågældende mission og en særberetning om bekæmpelse af korruption udarbejdet af missionen.

Repræsentanterne for EU-Udenrigstjenesten forklarede, at formatet for de halvårlige rapporter er aftalt med Rådet for Den Europæiske Union. De indeholder oplysninger om missionens aktiviteter, herunder om eventuelle svagheder eller mangler, samt om missionens budget. En særberetning er et dokument, der kan udarbejdes når som helst, og som indeholder oplysninger, som missionen gerne vil henlede medlemsstaternes opmærksomhed på. Alle disse rapporter udarbejdes direkte for medlemsstaterne (de udarbejdes ikke for den højtstående repræsentant).

Repræsentanterne for EU-Udenrigstjenesten anførte, at begrundelserne for at tilbageholde de klassificerede dokumenter er de samme som begrundelserne for ikke at videregive den strategiske gennemgang.

Undersøgelsesholdet udvalgte og gennemgik derefter et stikprøvedokument (den seneste halvårlige rapport) og indhentede yderligere synspunkter fra EU-Udenrigstjenestens repræsentanter om disse dokumenters efter deres opfattelse følsomme karakter.

Undersøgelsesholdet bemærkede, at disse dokumenter muligvis ikke var omfattet af klagerens anmodning om aktindsigt, da de ikke gik gennem den højtstående repræsentant.

Afslutning af mødet

Undersøgelsesholdet takkede EU-Udenrigstjenestens repræsentanter for deres tid og for de afgivne forklaringer, og mødet sluttede.

Efter mødet delte EU-Udenrigstjenesten to yderligere dokumenter med Ombudsmanden til orientering. Disse dokumenter fastsætter reglerne for, hvordan og til hvem civile FSFP-missioner skal rapportere.

Bruxelles, den 7. marts 2022

Fergal Ó Regan Michaela Gehring (flertydig)

Chef for juridiske ekspertforespørgsler

[1] Artikel 4, stk. 8, i Den Europæiske Ombudsmands gennemførelsesbestemmelser.

[2] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[3] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, og betragtning 11 i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[4] Dokumenterne er klassificeret som EU-RESTRICTED. Yderligere oplysninger findes på: https://www.consilium.europa.eu/en/general-secretariat/corporate-policies/classified-information/.