Baggrunden for klagen

1. Klageren indgav denne klage i sin egenskab af formand for Europa-Parlamentets personaleudvalg og på sidstnævntes vegne.

2. Artikel 13, stk. 3, i bilag VII til vedtægten har følgende ordlyd:

"Rådet reviderer hvert andet år satserne [for dagpenge og hoteludgifter i forbindelse med tjenesterejser]. Denne revision foretages på baggrund af en rapport fra Kommissionen om hotel-, restaurations- og cateringpriserne under hensyntagen til indekserne for udviklingen i disse priser. Med henblik på denne revision træffer Rådet afgørelse på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal, jf. EF-traktatens artikel 205, stk. 2, andet afsnit, første led." (fremhævelse tilføjet).

3. Den 27. juni 2006 vedtog Rådet forordning (EF, Euratom) nr. 1066/2006 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2006 af ordningen for De Europæiske Fællesskabers tjenestemænds og øvrige ansattes tjenesterejser i medlemsstaterne [1]. Forordningen blev vedtaget på grundlag af Kommissionens forslag til Rådets forordning (EF, Euratom) om tilpasning med virkning fra den 1. maj 2006 af ordningen for De Europæiske Fællesskabers tjenestemænds og øvrige ansattes tjenesterejser i medlemsstaterne [2].

4. Den 30. oktober 2008 skrev klageren til Parlamentets generalsekretær i forbindelse med de toårige tilpasninger af tabellen over dagpenge og hoteludgifter i forbindelse med tjenesterejser. Han henledte opmærksomheden på, at den skala, der blev fastsat i 2006, skulle have været revideret i 2008. Klageren anmodede Parlamentets generalsekretær om at kontakte Kommissionens generalsekretær med henblik på straks at indlede revisionsprocessen.

5. Den 26. november 2008 kontaktede generaldirektøren for Parlamentets Generaldirektorat for Personale (GD Personale) klageren pr. brev. Han oplyste, at han den 21. november 2008 havde sendt en anmodning til generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for Personale og Administration [3] (GD ADMIN), hvori han anmodede Kommissionen om at forelægge Rådet rapporten i henhold til artikel 13, stk. 3, i bilag VII til vedtægten.

6. Den 11. februar 2009 sendte klageren en yderligere skrivelse til generaldirektøren for Parlamentets Generaldirektorat for Personale, hvoraf det fremgik, at Personaleudvalget, bortset fra ovennævnte svar af 26. november 2008, ikke havde modtaget nogen oplysninger om sagen. Klageren anmodede derfor generaldirektøren om at kontakte Kommissionen igen.

7. Den 17. februar 2009 meddelte generaldirektøren for Parlamentets GD Personale klageren, at generaldirektøren for Kommissionens GD ADMIN den 22. december 2008 anmodede Parlamentet om at fremlægge alle de oplysninger, der var nødvendige for, at Kommissionen kunne udarbejde sin rapport. Generaldirektøren for GD Personale tilføjede, at Parlamentet havde givet de ønskede oplysninger og nøje ville følge eventuelle efterfølgende foranstaltninger truffet af Kommissionen.

8. Den 26. februar 2009 gentog klageren sin anmodning til generaldirektøren for Parlamentets Generaldirektorat for Personale.

9. Den 28. oktober 2009 henvendte klageren sig til Ombudsmanden.

Undersøgelsens genstand

10. I sin klage fremsatte klageren følgende påstand og påstand.

Påstand:

Rådet vedtog ikke rettidigt en afgørelse vedrørende revisionen i 2008 i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i bilag VII til vedtægten.

Påstand:

Rådet bør vedtage en afgørelse om revisionen i 2008 i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i bilag VII til vedtægten. Denne afgørelse bør have tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2008.

Undersøgelsen

11. Den 2. december 2009 indledte Ombudsmanden en undersøgelse og anmodede Rådet om at afgive udtalelse om klagen senest den 31. marts 2010.

12. Den 12. marts 2010 svarede Rådet. Svaret blev videresendt til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger.

13. Den 8. september 2010 anmodede klageren om en kopi af hele klagen.

14. Den 27. september 2010 gav Ombudsmanden klageren en kopi af hans klagesag. Han gentog også sin opfordring til klageren om at fremsætte bemærkninger til Rådets udtalelse senest den 31. oktober 2010. Klageren fremsatte ingen bemærkninger.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

A. Påstand om manglende rettidig handling

Argumenter forelagt Ombudsmanden

15. Klageren hævdede, at Rådet burde have vedtaget en ny skala med virkning fra den 1. juli 2008 eller i det mindste have revideret satserne i begyndelsen af 2008 på grundlag af en rapport fra Kommissionen.

16. Rådet har ikke fremført nogen argumenter vedrørende realiteten i den foreliggende sag, men har derimod bestridt, at klagen kan antages til realitetsbehandling.

17. Rådet afslog at afgive udtalelse om klagen, fordi det fandt, at den ikke kunne antages til realitetsbehandling. I den forbindelse fandt Rådet, at klagerens klage til Den Europæiske Ombudsmand ikke opfyldte betingelserne i artikel 2, stk. 4, i Den Europæiske Ombudsmands statut. Ombudsmanden burde derfor ikke have anset klagen for at kunne antages til realitetsbehandling. I den forbindelse påpegede Rådet, at klageren ikke havde rettet nogen forudgående administrative henvendelser til Rådet vedrørende genstanden for hans klage. Rådet understregede endvidere, at Ombudsmanden i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 228 i TEUF har beføjelse til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer. Rådet var af den opfattelse, at tilpasningen af den tabel, der fastsætter dagpenge og hoteludgifter i forbindelse med tjenesterejser i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 13, stk. 3, i bilag VII til vedtægten, er en del af Rådets lovgivningsarbejde og derfor falder uden for Ombudsmandens mandat.

Ombudsmandens vurdering

18. Ombudsmanden er ikke enig i Rådets synspunkt. Han finder, at klagen kan antages til realitetsbehandling af følgende grunde.

19. Det fremgår ikke af artikel 228 i TEUF, at Ombudsmanden ikke kan modtage klager fra organisationer såsom EU-institutionernes personaleudvalg. Ombudsmanden understreger, at selv om denne klage blev indgivet af en tjenestemand, skete dette på vegne af Personaleudvalget. Ombudsmanden mener derfor, at denne klage er en actio popularis-klage, der forsvarer tjenestemændenes kollektive interesse i, at deres udgifter til tjenesterejser svarer til de faktiske lokale omkostninger, som tjenesterejserne indebærer.

20. I henhold til artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut skal der forud for enhver klage til Ombudsmanden være rettet passende forudgående administrative henvendelser til den pågældende institution. Han er imidlertid af den opfattelse, at forudgående administrative tilgange ikke anses for hensigtsmæssige for actio popularis-klager, hvis institutionen er bekendt med det pågældende spørgsmål og allerede har benyttet lejligheden til at fastlægge sin holdning. I den foreliggende sag er det åbenbart, at Rådet var bekendt med spørgsmålet.

21. Ombudsmanden minder endvidere om, at i henhold til definitionen i årsberetningen for 1997"forekommer der fejl eller forsømmelser, når et offentligt organ undlader at handle i overensstemmelse med en regel eller et princip, der er bindende for det". Han har konsekvent været af den opfattelse, at fejl og forsømmelser er et bredt begreb, og at god forvaltning bl.a. kræver overholdelse af retsregler og principper. Ombudsmanden bemærker, at denne klage ikke vedrører berettigelsen af bestemmelserne om dagpengesatser og hoteludgifter i forbindelse med tjenesterejser, men snarere Rådets manglende overholdelse af sin forpligtelse til at overholde de lovbestemte frister for at lovgive om ovennævnte satser som fastsat i artikel 13, stk. 3, i bilag VII til vedtægten. Klagen henviste til Rådets forpligtelse til at lovgive om det specifikke spørgsmål, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, i bilag VII til vedtægten. Hvis en klage vedrører tilrettelæggelsen af lovgivningsarbejdet, er Ombudsmandens undersøgelse ikke nødvendigvis udelukket i henhold til artikel 228 i TEUF.

22. I lyset af ovenstående besluttede Ombudsmanden, at klagen kunne antages til behandling.

23. Ombudsmanden beklager, at Rådet nægtede at fremsætte sin holdning til realiteten i den foreliggende sag. Han har imidlertid anført, at Rådet i henhold til artikel 13, stk. 3, i bilag VII til vedtægten skal træffe afgørelse på grundlag af et forslag fra Kommissionen. I den forbindelse ser det ud til, at Kommissionen endnu ikke har forelagt Rådet et sådant forslag [4]. Under disse omstændigheder finder Ombudsmanden, at det ikke er berettiget at foretage yderligere undersøgelser i forbindelse med denne klage. Han afslutter derfor sagen.

B. Konklusioner

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

Ingen yderligere undersøgelser er berettigede.

Klageren og Rådet vil blive underrettet om denne afgørelse.

P. Nikiforos Diamandouros

Udfærdiget i Strasbourg, den 13. december 2010.

[1] EUT L 194, s. 1.

[2] KOM(2006) 143 endelig - af 29.3.2006.

[3] Kommissionens Generaldirektorat for Personale og Administration (GD ADMIN) er nu Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed. I denne afgørelse vil der imidlertid blive henvist til "GD ADMIN", som var det korrekte navn på tidspunktet for de relevante faktiske omstændigheder.

[4] Se Ombudsmandens afgørelse i klage 2659/2009/(BU)RT, som findes på hans websted.