BAGGRUNDEN TIL KONKLUSIONEN

1. Klageren mente, at Europa-Kommissionen krænkede de grundlæggende arbejdstagerrettigheder for konsulenter, der arbejder med bistandsprojekter finansieret over fællesskabsbudgettet og Den Europæiske Udviklingsfond ("projekter vedrørende eksterne foranstaltninger"). Han kritiserede den politik, hvorefter Kommissionen på grundlag af de gældende udbudsregler tvang konsulenterne til at træde tilbage fra deres stillinger i igangværende projekter, inden de ansøgte om et nyt. Selv om klageren ikke selv er konsulent, påpegede han, at både familiemedlemmer og venner var berørt.

2. Kontrakterne om gennemførelse af projekter vedrørende foranstaltninger udadtil tildeles gennem udbudsprocedurer. Tilbudsgiverne, normalt konsortier af forskellige virksomheder og/eller sammenslutninger, indgiver deres tilbud til Kommissionen om et udbudt projekt. Disse tilbud skal omfatte erklæringer fra de foreslåede konsulenter om, at de deltager i tilbuddet med en enkelt tilbudsgiver, og at de, hvis deres konsortium bliver udvalgt, vil stå til rådighed for at arbejde i specifikke, forud fastsatte perioder. Denne erklæring benævnes erklæringen om eksklusivitet og tilgængelighed ("SMV'en"). Nærmere oplysninger om proceduren findes i den praktiske vejledning om kontraktprocedurer i forbindelse med EU's optræden udadtil [1].

3. I juli 2008 henvendte to medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP'er) sig til Kommissionen vedrørende ansættelse af konsulenter. Catherine Stihler, medlem af Europa-Parlamentet, sendte et brev til formand Barroso den 1. juli 2008, mens David Martin, medlem af Europa-Parlamentet, skrev til kommissær Michel den 16. juli 2008. Kommissionen besvarede disse breve den 5. august 2008.

4. I sit svar til MEP Martin, som klageren vedlagde sin klage, forklarede Kommissionen, at udbudsproceduren for projekter vedrørende foranstaltninger udadtil var opdelt i to dele. I første fase udarbejder Kommissionen en liste over tilbudsgivere på grundlag af de interessetilkendegivelser, den har modtaget. De udvalgte ansøgere inviteres derefter til anden fase, hvor de indsender deres tilbud, fremlægger deres projektmetodologi og udpeger deres nøgleeksperter, som på det tidspunkt skal underskrive SMV'en. Ifølge Kommissionen blev SMV'en indført for at undgå, at de samme nøgleeksperter foreslås af forskellige tilbudsgivere (eksklusivitet), og for at sikre, at de foreslåede nøgleeksperter er i stand til og villige til at arbejde i den periode, der er angivet i udbuddet (tilgængelighed). Kommissionen forklarede endvidere, at de forpligtelser, der er pålagt af SMV, er begrænset til den periode, hvor en konsulents input ville overlappe hans eller hendes arbejde med et andet fællesskabsfinansieret projekt. Den anerkendte imidlertid, at en ekspert ville være nødt til at træde tilbage fra et eksisterende projekt, hvis han ønskede at foreslå sine tjenester i samme periode til et andet projekt. I den forbindelse understregede Kommissionen, at den forsøger at undgå situationer, hvor eksperter trækker sig for tidligt fra igangværende projekter, da dette i de fleste tilfælde har en negativ indvirkning på projekternes gennemførelse og succes. Det understregede, at kun nøgleeksperter skal underskrive SMV'en, mens ikke-nøgleeksperter ikke er omfattet af dette krav. En kopi af 2007-udgaven af SMV, som var gældende på daværende tidspunkt, var vedlagt brevet.

5. Klageren var hverken tilfreds eller overbevist af Kommissionens forklaringer. Han klagede derfor til Den Europæiske Ombudsmand.

Forespørgslens genstand

6. I sin klage til Ombudsmanden fremsatte klageren følgende påstand og påstand:

Påstand:

Ved at nægte konsulenter retten til at deltage i udbud, mens de stadig er involveret i et igangværende projekt, krænker EU deres grundlæggende rettigheder med hensyn til beskæftigelse og retten til at skifte beskæftigelse.

Påstand:

Konsulenter bør kunne deltage i udbud uden først at skulle træde tilbage fra deres nuværende stilling i et EU-finansieret projekt.

Forespørgslen

7. Den 14. september 2008 indgav klageren sin klage til Ombudsmanden. Den 17. oktober 2008 anmodede Ombudsmanden Kommissionen om en udtalelse om denne klage.

8. Den 13. februar 2009 afgav Kommissionen udtalelse om klagen. Udtalelsen blev fremsendt til klageren, som fremsatte bemærkninger den 5. april 2009.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

Indledende bemærkning

9. Klagerens påstand og påstand er tæt forbundet. De skal derfor undersøges samlet.

A. Påstået krænkelse af konsulenters grundlæggende rettigheder med hensyn til beskæftigelse og tilsvarende krav

Argumenter forelagt Ombudsmanden

10. Klageren fremførte i sin klage, at de gældende regler kræver, at hver konsulent underskriver en strategisk miljøvurdering og dermed forpligter sig til ét konsortium. Ifølge ham skal dette gøres tidligt i udbudsprocessen. I den forbindelse understregede han, at vejen fra en indledende interessetilkendegivelse til den endelige tildeling af projektet er lang, og at mange konsulenters navne er medtaget i de afgivne tilbud. Men i sidste ende er meget få succes, fordi konsulenterne er nødt til at "spille på at vælge den vindende tilbudsgiver ". Klageren tilføjede, at han derfor mente, at den måde, hvorpå Kommissionen anvender de relevante procedureregler, er til skade for konsulenternes ret til at skifte job. Dette skyldes, at de er nødt til at træde tilbage fra deres nuværende stilling, mens udsigterne til, at eventuelle ansøgninger om fremtidig beskæftigelse vil blive imødekommet, fortsat er vage og usikre. I den forbindelse påpegede han, at det i et klassisk ansættelsesforhold ikke er sædvanligt, at arbejdstagere skal træde tilbage, før de søger en ny stilling.

11. Kommissionen henviste i sin udtalelse til sit svar til Martin, medlem af Europa-Parlamentet. Den forklarede, at der i den praktiske vejledning om kontraktprocedurer i forbindelse med EU's optræden udadtil er fastsat to faser i det begrænsede udbud [2]: en listeopførelsesfase og en evalueringsfase. I den første fase udelukkes ikke-støtteberettigede og ugyldige ansøgninger, og de tilbudsgivere, der tilbyder en garanti for en tilfredsstillende gennemførelse af kontrakten, udvælges. I evalueringsfasen modtager de udvalgte ansøgere udbudsmaterialet og en opfordring til at fremlægge deres tilbud. Denne fase, der fører frem til tildelingen af kontrakten, kan ikke vare længere end tre måneder, da tilbuddenes gyldighed udløber efter dette tidspunkt. Kommissionen fremhævede, at konsulenterne først skal underskrive SMV'en i denne afsluttende fase og ikke i begyndelsen af udbudsproceduren, som klageren syntes at foreslå.

12. Kommissionen understregede endvidere, at det i modsætning til, hvad klageren syntes at mene, ikke er alle konsulenter, der skal underskrive SMV'en. Dette krav gælder kun for centrale eksperter, som spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af kontrakten, og som er dem, der evalueres. Ifølge Kommissionen skal deres antal begrænses til højst fire. Omvendt er ikke-nøgleeksperter ikke forpligtet til at underskrive SMV'en.

13. Kommissionen tilføjede, at den evalueringsprocedure, der førte til tildelingen af kontrakten, er baseret på to sæt kriterier: teknisk og økonomisk. De tekniske kriterier vedrører de foreslåede nøgleeksperters metodologi og curriculum vitae. De foreslåede nøgleeksperter kan tegne sig for mere end 50 % af det samlede antal point, der gives i henhold til de tekniske kriterier. De finansielle kriterier vedrører den tilbudte pris. De to sæt kriterier vægtes 80/20 til fordel for de tekniske kriterier med henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige. Kommissionen påpegede, at de foreslåede nøgleeksperter således spillede en vigtig rolle i forbindelse med tildelingen af kontrakten. Ifølge Kommissionen sikrer første afsnit i SMV [3], at den centrale ekspert forpligter sig til at arbejde på det relevante projekt i den periode, der er fastsat i erklæringen. En nøgleekspert behøver således ikke at træde tilbage fra dette projekt for at ansøge om arbejde som ekspert i et andet projekt, men skal blot sikre, at han/hun er til rådighed i de perioder, hvor der er behov for hans/hendes tjenester. Kommissionen henviste også til instrukserne til tilbudsgiverne, som er et dokument, der indgår i udbudsmaterialet. I dette dokument gøres tilbudsgiverne opmærksom på, at de under ingen omstændigheder må foreslå nøgleeksperter, der allerede er engageret i et andet projekt vedrørende foranstaltninger udadtil, som kan overlappe med det udbudte projekt, for så vidt angår disse eksperters tilgængelighed [4].

14. Ifølge Kommissionen er begrundelsen for at anvende den strategiske miljøvurdering at undgå, at en tilbudsgiver foreslår fremragende, men ikke tilgængelige eksperter for at forbedre sine udsigter til at vinde kontrakten og derefter erstatte disse eksperter med andre personer, hvis den skulle blive udvalgt. Et sådant scenario ville føre til, at en kontrakt blev tildelt på grundlag af et tilbud, der ikke svarede til virkeligheden. Desuden kunne de tilbud, der var afgivet af andre tilbudsgivere, være blevet afvist, selv om de centrale eksperter, som de havde fremlagt, ville have fået en bedre score end de erstatninger, som den valgte tilbudsgiver havde udpeget, hvis de var blevet evalueret. Efter Kommissionens opfattelse ville dette føre til en fordrejning af den fair konkurrence mellem tilbudsgiverne i udbudsprocedurerne og bringe den korrekte gennemførelse af kontrakterne i fare.

15. Kommissionen understregede, at konsulenter og tilbudsgivere gøres opmærksomme på betydningen af, at nøgleeksperter står til rådighed i den strategiske miljøvurdering og det relevante udbudsmateriale, herunder de generelle betingelser for tjenesteydelseskontrakter i forbindelse med foranstaltninger udadtil, der finansieres af Det Europæiske Fællesskab eller Den Europæiske Udviklingsfond. Den påpegede endvidere, at sidstnævnte dokument også præciserer, at udskiftning af personale med en tilbudsgiver i henhold til en igangværende kontrakt kun accepteres i undtagelsestilfælde, f.eks. hvis en ansat dør eller bliver syg, eller hvis det bliver nødvendigt at udskifte en ansat af årsager, som tilbudsgiveren ikke er herre over [5]. I denne forbindelse hævdede Kommissionen, at den ikke kan støtte destabiliseringen af sine egne igangværende projekter ved at give eksperter mulighed for at opgive dem i strid med deres kontraktlige forpligtelser, så de kan arbejde på et andet projekt.

16. Kommissionen bemærkede, at Verdensbanken, som er en anden stor bistandsdonor, anmoder om lignende garantier fra sine tilbudsgivere med hensyn til tilgængeligheden af nøglepersonale. Verdensbanken kræver, at tilbudsgiverne garanterer, at de konsulenter, der er angivet i deres tilbud, rent faktisk vil være til rådighed. Den forventer også at forhandle en kontrakt med den udvalgte tilbudsgiver på grundlag af de eksperter, der er nævnt i buddet [6].

17. Endelig fremhævede Kommissionen, at det relevante afsnit i SMV'en blev revideret i 2008 [7], og at den nye version af erklæringen giver mulighed for større fleksibilitet med hensyn til rådighedsperioderne, eftersom eksperterne vil have mulighed for at arbejde på deltid på et nyt projekt og dermed forblive engageret på deltid i deres tidligere projekt, hvis de relevante arbejdsperioder overlapper hinanden.

18. I sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse fastholdt klageren sin oprindelige holdning om, at kravet om at træde tilbage fra en stilling i en igangværende kontrakt for at være berettiget til at indgå i et tilbud på en anden kontrakt er urimeligt og krænker de pågældende konsulenters grundlæggende rettigheder. Han indrømmede, at han uforvarende undlod at præcisere, at SMV'en kun gælder for nøgleeksperter. Efter hans opfattelse blev spørgsmålet om krænkelse af konsulenternes grundlæggende rettigheder imidlertid ikke behandlet. I den forbindelse påpegede han, at en person, der er ansat i EU-institutionerne, ikke behøver at fratræde sin stilling, før vedkommende ansøger om en ny stilling.

19. Endvidere afviste han eftertrykkeligt Kommissionens argument om, at en konstant udskiftning af nøgleeksperter kunne have en destabiliserende virkning på gennemførelsen af kontrakterne. Han er af den opfattelse, at hvis dette ræsonnement blev fulgt til sin logiske konklusion, skulle ingen have lov til at forlade deres stilling, eftersom dette ville have negative konsekvenser for den organisation, der beskæftiger dem.

Ombudsmandens vurdering

Indledende bemærkninger

20. Indledningsvis bemærker Ombudsmanden, at klageren og Kommissionen er enige om, at behovet for at indgive en strategisk miljøvurdering kun gælder for konsulenter, der foreslås som centrale eksperter i udbud vedrørende projekter for foranstaltninger udadtil, og ikke for andre konsulenter.

21. Ombudsmanden bemærker endvidere, at klageren indgav sin klage vedrørende gennemførelsen af den strategiske miljøvurdering gennem 2007-udgaven af den praktiske vejledning om kontraktprocedurer i forbindelse med EU's eksterne aktioner , som var gældende på det relevante tidspunkt. Denne version af den praktiske vejledning er i mellemtiden blevet erstattet af en ny. Eftersom klageren fastholdt sin oprindelige påstand, også med hensyn til den ændrede udgave, finder Ombudsmanden det hensigtsmæssigt at fokusere sin vurdering på den nuværende udgave af den praktiske vejledning, dvs. den praktiske vejledning om kontraktprocedurer i forbindelse med EU's optræden udadtil fra 2008 ("den praktiske vejledning fra 2008") og den deraf følgende udgave af den strategiske miljøvurdering.

For så vidt angår sagens realitet

22. Den praktiske vejledning fra 2008 indeholder regler om udbudsprocedurer for levering af tjenesteydelser inden for rammerne af projekter vedrørende foranstaltninger udadtil. Den strategiske miljøvurdering figurerer blandt bilagene til den praktiske vejledning fra 2008 som et af de dokumenter, som tilbudsgiverne skal medtage, når de fremlægger deres bindende tilbud. Ved at underskrive SMV'en giver de centrale eksperter udtryk for, at de er enige i at være bundet af de to elementer, der er indeholdt i den, nemlig tilgængelighedsklausulen og eksklusivitetsklausulen.

23. Eksklusivitetsklausulen forpligter den centrale ekspert til at foreslå sine tjenester i forbindelse med et specifikt udbud gennem en enkelt tilbudsgiver. Tilgængelighedsklausulen vedrører de centrale eksperters erklæring om, at de vil være i stand til og villige til at arbejde i de perioder, der er angivet i SMV'en (første afsnit), og at de, hvis det relevante tilbud bliver antaget, ikke vil blive forhindret i at gøre dette på grund af andre forpligtelser (andet afsnit). I denne forbindelse er det nyttigt at bemærke, at klagen vedrører tilgængelighedsklausulen i SMV'en, navnlig kravet i stk. 2. Ombudsmanden behøver derfor ikke at undersøge eksklusivitetsklausulen og vil udelukkende fokusere på tilgængelighedsklausulen.

24. Ombudsmanden finder det indlysende, at tilgængelighedsklausulen begrænser de muligheder, der er til rådighed for de berørte nøgleeksperter. Ved at certificere deres tilgængelighed til at arbejde på et givet projekt gør nøgleeksperterne det umuligt, medmindre de er villige til at bryde deres ord, at påtage sig andre jobtilbud, der dækker samme periode.

25. Kommissionen har imidlertid forklaret, at nøgleeksperter spiller en vigtig rolle i udvælgelsen af den økonomisk mest fordelagtige tilbudsgiver. De oplysninger, som Kommissionen har fremlagt, bekræfter, at de nøgleeksperter, som en tilbudsgiver foreslår, i væsentlig grad vil påvirke den vurdering, som Kommissionen foretager. Med andre ord kan fremlæggelsen af visse nøgleeksperter føre til, at Kommissionen tildeler en kontrakt til en tilbudsgiver, som den ikke ville have overvejet, hvis den havde foreslået andre, mindre kvalificerede nøgleeksperter. Hvis det var muligt for en tilbudsgiver at foreslå visse nøgleeksperter, som let kunne erstattes af andre personer efter tildelingen af kontrakten, ville der være en endelig risiko for, at vurderingen af tilbuddene ville blive fordrejet. Efter Ombudsmandens opfattelse har Kommissionen således klart ret til at forsøge at sikre, at de nøgleeksperter, som en tilbudsgiver har foreslået, rent faktisk vil være i stand til at udføre deres opgaver, hvis den pågældende tilbudsgivers tilbud udvælges. Desuden er det også rimeligt, at Kommissionen ikke ønsker at bringe den korrekte gennemførelse af sine projekter i fare ved at støtte idéen om, at centrale eksperter frit kan forlade dem, mens de stadig er i gang. Klagerens argument om, at tjenestemænd, der arbejder for EU, ikke pålægges forpligtelser svarende til dem, der pålægges af SEA, er ikke overbevisende, da klageren ikke har forklaret, hvorfor de to kategorier af personer kunne sammenlignes med henblik på dette formål. Det mål, som Kommissionen forfølger ved at anmode centrale eksperter om at bekræfte deres tilgængelighed ved at underskrive SMV'en, er derfor legitimt som sådan.

26. Klageren hævdede imidlertid, at centrale eksperter, der arbejder med igangværende projekter, og som ønsker at ansøge om en ny stilling, er tvunget til at træde tilbage fra deres eksisterende stillinger allerede i udbudsfasen. Ombudsmanden mener, at et sådant krav ville gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå ovennævnte legitime mål. Det ville f.eks. være vanskeligt at se, hvorfor en ekspert skulle være forpligtet til at trække sig ud af et projekt, der løber indtil september 2009, hvis det nye projekt først påbegyndes i oktober 2009.

27. Det ser imidlertid ikke ud til, at nøgleeksperter skal træde tilbage fra et eksisterende projekt, så snart de underskriver SMV'en. Det forekommer i denne forbindelse nyttigt at minde om ordlyden af andet afsnit i SMV: "Jeg bekræfter, at jeg ikke vil blive ansat som nøgleekspert i et andet EF/EUF-finansieret projekt eller nogen anden erhvervsmæssig aktivitet, der med hensyn til kapacitet og tidsplan er uforenelig med ovennævnte opgaver". Efter Ombudsmandens opfattelse gør selve ordlyden af denne bestemmelse det klart, at den pågældende nøgleekspert skal bekræfte, at han/hun ikke har og ikke vil påtage sig nogen forpligtelser som nøgleekspert i forbindelse med et andet projekt, som ville gøre det umuligt for ham/hende at udfylde sin rolle som nøgleekspert i det projekt, for hvilket der kræves en strategisk miljøvurdering. Med andre ord er det afgørende, at eventuelle forpligtelser, der allerede måtte eksistere, ikke er uforenelige med det foreslåede arbejde som en central ekspert i det projekt, for hvilket der kræves en strategisk miljøvurdering "med hensyn til kapacitet og tidsplan". Det afgørende er ikke, om der findes sådanne forpligtelser, men om de påvirker det foreslåede fremtidige arbejde ("vil"). Ombudsmanden kan derfor ikke tilslutte sig klagerens påstand om, at SMV kræver, at centrale eksperter træder tilbage fra igangværende projekter, hvis de ønsker at fremsætte deres navne i et andet udbud.

28. Ombudsmanden bemærker, at punkt 4.1 i instrukserne til tilbudsgiverne i den udgave, der er vedlagt som bilag til den praktiske vejledning fra 2008, bestemmer følgende: "En ekspert, der deltager i et EF/EUF-finansieret projekt, hvor der kan være behov for input fra hans/hendes stilling i den pågældende kontrakt på samme datoer som hans/hendes aktiviteter i henhold til denne kontrakt, må under ingen omstændigheder foreslås som nøgleekspert i forbindelse med denne kontrakt. Derfor må de datoer, som en nøgleekspert angiver i sin erklæring om eksklusivitet og disponibilitet i dit bud, ikke overlappe de datoer, hvor han/hun forpligter sig til at arbejde på en anden kontrakt eller et andet bud." Ombudsmanden mener, at denne klausul bekræfter ovenstående fortolkning, nemlig at nøgleeksperter skal sikre, at de ikke har nogen forpligtelser, der er uforenelige med deres arbejde med det projekt, der er udbudt.

29. Desuden er Kommissionen, som den allerede har forklaret, ikke den eneste donor af udviklingsbistand, der gør tildelingen af en kontrakt betinget af, at der er sikkerhed for, at der er nøglepersonale til rådighed. Det fremgår af de oplysninger, som Kommissionen har henvist til, at Verdensbanken kræver, at tilbudsgiverne bekræfter, at de konsulenter, der er nævnt i deres bud, rent faktisk vil være til rådighed. Det ser således ikke ud til, at Kommissionens krav om, at der skal være nøgleeksperter til rådighed, er i strid med den accepterede kontraktpraksis i forbindelse med udviklingsbistandsprojekter.

30. Ombudsmanden bemærker også, at det efter de seneste ændringer af SMV'en udtrykkeligt er blevet anerkendt, at nøgleeksperter har mulighed for at udføre deres opgaver på deltid. De relevante personer er således i princippet i stand til at arbejde som nøgleeksperter på andre projekter på samme tid, naturligvis forudsat at disse andre forpligtelser med hensyn til kapacitet og tid ikke er uforenelige med deres forpligtelser i henhold til det eksisterende projekt. I det omfang denne mulighed ikke var tilgængelig tidligere, giver de gældende regler disse eksperter yderligere fleksibilitet. Denne løsning synes at udgøre en rimelig og passende balance mellem de centrale eksperters interesse i at arbejde med nye projekter og Kommissionens behov for at sikre sine eksisterende projekter.

31. På baggrund af ovenstående finder Ombudsmanden Kommissionens holdning rimelig. Klagerens påstand og påstand er derfor ubegrundet.

B. Konklusioner

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

Der er ikke konstateret fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens påstand og påstand.

Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. oktober 2009.

[1] 2008-udgaven af denne vejledning findes på:

http://ec.europa.eu/europeaid/work/procedures/implementation/practical_guide/documents/2008new_prag_final_en.pdf#page=41.

[2] I henhold til den praktiske vejledning finder det begrænsede udbud anvendelse på tjenesteydelseskontrakter til en værdi af 200 000 EUR eller derover (afsnit 3.3). Under dette beløb kan den ordregivende myndighed anvende enklere procedurer, dvs. enten en rammeaftale eller et udbud med forhandling på konkurrencevilkår (henholdsvis afsnit 3.4.1 og 3.4.2).

[3] SMV’s første afsnit har følgende ordlyd: "Undertegnede erklærer herved, at jeg accepterer udelukkende at deltage med tilbudsgiverens navn > i ovennævnte udbudsprocedure vedrørende tjenesteydelser. Jeg erklærer endvidere, at jeg er i stand til og villig til at arbejde i den eller de perioder, der er fastsat for den stilling, som mit CV er blevet medtaget i, hvis dette bud antages, nemlig:..."

[4] Se afsnit 4.1 i instrukserne til tilbudsgiverne: "En ekspert, der deltager i et EF/EUF-finansieret projekt, hvor der kan være behov for input fra hans/hendes stilling i den pågældende kontrakt på samme datoer som hans/hendes aktiviteter i henhold til denne kontrakt, må under ingen omstændigheder foreslås som nøgleekspert i forbindelse med denne kontrakt. Derfor må de datoer, som en nøgleekspert angiver i sin erklæring om eksklusivitet og disponibilitet i dit bud, ikke overlappe de datoer, hvor han/hun forpligter sig til at arbejde på en anden kontrakt eller et andet bud."

Vejledningen til tilbudsgiverne findes på: http://ec.europa.eu/europeaid/work/procedures/implementation/services/index_en.htm

[5] Se afsnit 17.1 i de almindelige betingelser for tjenesteydelseskontrakter vedrørende foranstaltninger udadtil, der finansieres af Det Europæiske Fællesskab eller Den Europæiske Udviklingsfond. Dokumentet findes på http://ec.europa.eu/europeaid/work/procedures/implementation/services/documents/b8_annexigc_en.pdf.

[6] Verdensbankens dokumenter: Standardanmodning om forslag - Udvælgelse af konsulenter og retningslinjer: Udvælgelse (december 2008), punkt 6.4, og ansættelse af konsulenter af Verdensbankens låntagere (maj 2004), punkt 2.25.

[7] Den tidligere affattelse af andet afsnit i SMV-bekendtgørelsen havde følgende ordlyd:

"Jeg bekræfter, at jeg ikke er involveret i et andet EF/EUF-finansieret projekt i en situation, hvor mine tjenester er påkrævet i ovennævnte perioder."

Den omformulerede udgave fra 2008 har følgende ordlyd:

"Jeg bekræfter, at jeg ikke vil blive ansat som nøgleekspert i et andet EF/EUF-finansieret projekt eller nogen anden erhvervsmæssig aktivitet, der med hensyn til kapacitet og tidsplan er uforenelig med ovennævnte opgaver".