Strasbourg, den 11. december 2006

Kære X

Den 26. september 2004 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende Deres udelukkelse fra den almindelige udvælgelsesprøve KOM/LA/1/02.

Den 17. november 2004 videresendte jeg klagen til direktøren for Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor ("EPSO"). EPSO fremsendte sin udtalelse den 24. februar 2005. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 15. marts 2005.

Den 5. april 2005 besluttede jeg at foretage yderligere undersøgelser og sendte EPSO et brev med en anmodning om yderligere bemærkninger. Jeg underrettede Dem om disse yderligere undersøgelser samme dag. Den 30. maj 2005 besvarede EPSO mit brev med yderligere forespørgsler. Jeg videresendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. De fremsendte Deres bemærkninger den 13. juli 2005.

Den 18. november 2005 fremsatte jeg et forslag til en mindelig løsning på en del af Deres klage og sendte Dem en kopi af mit forslag samme dag.

Den 24. januar 2006 sendte EPSO sit svar på mit forslag til en mindelig løsning. Jeg videresendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. De sendte mig Deres bemærkninger den 25. marts 2006.

Komplekset

Den 29. april 2003 deltog klageren i den almindelige udvælgelsesprøve KOM/LA/1/02 (engelsksprogede oversættere) arrangeret af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor ("EPSO"). Udvælgelsesprøven krævede "fuld beherskelse af engelsk"(punkt A.II.3 i meddelelsen om udvælgelsesprøve).

I testen, som omfattede oversættelse af en ikke-specialiseret tekst uden ordbog, opnåede klageren 0 ud af 20 point. Klageren skrev til EPSO den 7. august 2003 og anmodede om yderligere oplysninger. EPSO svarede den 17. september 2003 og bekræftede udvælgelseskomitéens vurdering. EPSO vedlagde også en kopi af klagerens oversættelsesprøve og en kopi af nævnets evalueringsskema. Evalueringsskemaet indeholdt syv felter, der kunne afkrydses for at angive, at der var begået specifikke fejltyper (fornuft, udeladelse, grammatik, leksik, stavning, tegnsætning, klarhed). Felterne vedrørende sans, udeladelse, grammatik, leksik og tegnsætning var blevet afkrydset. Derimod havde nævnet ikke afkrydset rubrikkerne vedrørende stavning og klarhed.

I sin klage til Ombudsmanden bemærkede klageren, at kopien af hans oversættelsestest ikke indeholdt nogen rettelser.

Klageren bemærkede endvidere, at han havde hørt, at kandidater fra tiltrædelseslandene blev foretrukket.

Klageren fremsatte følgende påstande:

1. at det var forkert af udvælgelseskomitéen at give ham 0 point, når der samtidig ikke var sat kryds i to af rubrikkerne på bedømmelsesskemaet.
2. at han ikke fik tilstrækkelige eller klare oplysninger om, hvordan mærkningen var blevet foretaget.
3. at der var tale om forskelsbehandling i form af fortrinsret til kandidater fra tiltrædelseslandene.

Klageren hævdede, at han burde modtage præciseringer vedrørende ovenstående.

Klageren syntes ikke at have kontaktet EPSO vedrørende den tredje påstand. Ombudsmanden meddelte ham derfor, at denne påstand ikke kunne antages til realitetsbehandling på grund af manglende forudgående administrative henvendelser (artikel 2, stk. 4, i Den Europæiske Ombudsmands statut (1)).

Forespørgslen

EPSO's udtalelse

I sin udtalelse fremsatte EPSO sammenfattende følgende bemærkninger.

1. På baggrund af klagerens bemærkninger skal følgende forklaring af mærkningsproceduren bemærkes:

I udvælgelsesprøver som den her omhandlede markeres hver prøve anonymt med mindst to markører. For at kunne vurdere oversættelsernes kvalitet havde udvælgelseskomitéen i dette tilfælde på forhånd fastsat visse bedømmelseskriterier, herunder en liste over mulige fejl: fejl i sans, udeladelse, grammatik, leksik, stavning, tegnsætning og klarhed.

Efter at have kontrolleret, at disse kriterier var blevet anvendt korrekt af markørerne, og efter at have gennemgået deres bemærkninger og bemærkninger, havde udvælgelseskomitéen fastlagt resultaterne. Udtalelsen fra hele udvalget fremgår af evalueringsskemaet.

Der bør lægges vægt på betydningen af at fastlægge kriterier, der anvendes ensartet, når hver test mærkes. Dette gør det muligt for udvælgelseskomitéen at sammenligne alle ansøgernes resultater retfærdigt og konsekvent.

I den foreliggende sag blev der fratrukket et vist antal point for hver fejl, alt efter hvor alvorlig fejlen var.

De fejl, der blev fundet i klagerens oversættelse, var blevet angivet på evalueringsskemaet ved at sætte kryds i de relevante rubrikker. Et kryds i en af disse rubrikker betød, at der blev fundet mindst én fejl af denne type i testen, men der gik point tabt for hver fejl af samme type. Klagerens oversættelse indeholdt flere fejl af samme type for hver kategori af konstaterede fejl (med andre ord flere sansefejl, udeladelser, grammatik, leksik og tegnsætning), hvilket havde ført til fradrag af det maksimale antal point, der teoretisk var muligt, hvilket resulterede i det endelige pointtal. I modsætning til klagerens argumenter havde klagerens oversættelsestest ikke fortjent et højere pointtal end 0 ud af 20 point, blot fordi ikke alle rubrikker var afkrydset.

Klagerens egen vurdering - eller en vurdering foretaget af en person uden for udvælgelseskomitéen - og hans tro på kvaliteten af sin egen prøve kan ikke erstatte den objektive vurdering fra udvælgelseskomitéen, som alene er kompetent til at afgøre, om en ansøger kan få adgang til næste fase af en udvælgelsesprøve, efter en sammenlignende undersøgelse, som igen kun udvælgelseskomitéen kan foretage.

2. Med hensyn til klagerens bemærkning om, at kopien af hans oversættelsesprøve ikke indeholdt nogen rettelser, kommenterer medlemmerne af udvælgelseskomitéen ikke prøvebesvarelserne. Udvalget kan anmode bedømmere om at fungere som eksaminatorer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i personalevedtægten (artikel 3, stk. 3, i bilag III). Retten i Første Instans har allerede haft lejlighed til at udtale sig om, hvordan et nævn skal bedømme prøver, og har anført, at det ikke er nødvendigt, at rettelser vises på de oprindelige skrifter. Korrektioner bør foretages på en sådan måde, at de ikke påvirker efterfølgende evalueringer foretaget af en anden markør (2).

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger fastholdt klageren sine påstande, som han uddybede. Han anførte også, at han anså mærkningen for at være fejlagtig.

Yderligere undersøgelser

Efter nøje overvejelse af EPSO's udtalelse og klagerens bemærkninger viste det sig, at der var behov for yderligere undersøgelser.

Ombudsmandens yderligere undersøgelser

Ombudsmanden anmodede EPSO om at kommentere følgende punkter, som klageren havde fremsat i forbindelse med sin anden påstand:

1. oplysningerne i evalueringsskemaet var utilstrækkelige og
2. rubrikkerne på evalueringsskemaet med angivelse af fejltyper svarede ikke til eksamensindholdet.

EPSO blev endvidere anmodet om at behandle klagerens påstand om, at bedømmelsen af hans prøve var indholdsmæssigt forkert. Klageren havde i denne forbindelse anmodet om, at hans oversættelse blev revurderet uafhængigt.

EPSO's udtalelse

I sin udtalelse fremsatte EPSO følgende bemærkninger:

Et centralt punkt er, at udvælgelseskomitéens afgørelser skal begrundes tilstrækkeligt til, at ansøgerne kan forstå, hvorfor udvælgelseskomitéen har truffet en bestemt afgørelse. Det fremgår af Domstolens faste praksis, at i de afgørelser, som nævnene træffer med hensyn til bedømmelsen af prøverne, udgør det tildelte pointtal i sig selv en tilstrækkelig begrundelse for nævnets bedømmelse, og at nævnet på ingen måde er forpligtet til at forklare, hvorfor en ansøgers præstation var utilstrækkelig.

I overensstemmelse med den forpligtelse, der er indgået over for Ombudsmanden, bør ansøgere, der anmoder om yderligere oplysninger vedrørende vurderingen af deres skriftlige prøver, gives oplysninger i form af et evalueringsskema. Derfor er oplysningerne på det ark, der er sendt til klageren, så han kan identificere de typer fejl, der er begået i hans oversættelsestest.

Hvad angår evalueringsskemaets indhold er det værd at bemærke, at den test, der skal vurderes, vedrørte en oversættelse, og at det i et sådant tilfælde er normalt med henblik på mærkning at identificere en liste over mulige fejl, såsom dem, der blev anvendt på evalueringsskemaet, for hvilke der blev fratrukket point.

Der er imidlertid forskel på at blive underrettet om grundene til, at en prøve ikke blev bestået, og at forsøge at drøfte bedømmelsen på en sådan måde, at den træder i stedet for udvælgelseskomitéen ved udøvelsen af dens vide skønsbeføjelse, således som den er anerkendt i Domstolens praksis.

Når udvælgelseskomitéen har konstateret manglerne ved den skriftlige prøve, forpligter det forhold, at ansøgeren er uenig i de konstaterede fejl, ikke udvælgelseskomitéen til at begrunde alle aspekter af sin afgørelse. Den kan derfor ikke anmodes om efter anmodning at give hver enkelt ansøger en mere detaljeret begrundelse for sin vurdering ved f.eks. at præcisere, hvornår en ansøger har begået en sanse- eller grammatikfejl (i forbindelse med en oversættelsesprøve som i det foreliggende klagepunkt).

Udvælgelseskomitéen har til opgave at identificere de bedste ansøgere i henhold til personalevedtægten og ikke at drøfte årsagerne til sine afgørelser med ansøgerne.

Med hensyn til en uafhængig revurdering af klagerens oversættelse ville dette ikke være muligt i den foreliggende sag uden en revurdering af de oversættelser, som alle ansøgerne havde indsendt, eftersom vurderingen var sammenlignende. En fornyet vurdering af kun klagerens oversættelse ville indebære en overtrædelse af princippet om ikkeforskelsbehandling i forhold til de øvrige ansøgere.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger til EPSO's udtalelse fastholdt klageren sine påstande og påstande.

Ombudsmandens indsats for at opnå en venlig løsning

Efter nøje overvejelse af udtalelserne og bemærkningerne var Ombudsmanden ikke overbevist om, at EPSO havde reageret hensigtsmæssigt på klagerens påstand om adgang til oplysninger.

Forslaget til en mindelig løsning

I henhold til artikel 3, stk. 5, i ombudsmandens statut (3) skal ombudsmanden så vidt muligt søge at finde en mindelig løsning sammen med den pågældende institution med henblik på at bringe tilfældene af fejl eller forsømmelser til ophør og tilfredsstille klageren. Ombudsmanden fandt, at det evalueringsskema, der blev givet klageren i den foreliggende sag, ikke kunne anses for at give klageren oplysninger, der var tilstrækkeligt klare og detaljerede i den betydning, der kom til udtryk i Ombudsmandens særberetning af 18. oktober 1999 til Europa-Parlamentet, som Kommissionen accepterede det pågældende år (se nedenfor). Ombudsmandens foreløbige konklusion vedrørende den foreliggende sag var derfor, at dette kunne udgøre et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Han fremsatte derfor følgende forslag til en mindelig løsning:

EPSO kunne give klageren oplysninger, der i tilstrækkelig grad angiver alvoren og omfanget af de forskellige fejltyper, der er påpeget i evalueringsskemaet.

Ombudsmandens forslag blev fremsat på grundlag af følgende betragtninger:

1. Klageren hævdede, at han ikke havde fået tilstrækkelige eller klare oplysninger om, hvordan mærkningen var blevet foretaget.

2. EPSO redegjorde i sin udtalelse for forskellige aspekter af udvælgelseskomitéens bedømmelsesmetoder.

3. I lyset af EPSO's udtalelse og klagerens bemærkninger, hvori han fastholdt sin påstand, besluttede Ombudsmanden at foretage yderligere undersøgelser. Ombudsmanden anmodede EPSO om bl.a. at kommentere klagerens synspunkt om, at oplysningerne i evalueringsskemaet var utilstrækkelige.

4. EPSO anførte i sin udtalelse, at det i overensstemmelse med den forpligtelse, der var indgået over for Ombudsmanden, var blevet aftalt, at ansøgere, der anmodede om yderligere oplysninger vedrørende vurderingen af deres skriftlige prøver, skulle have sådanne oplysninger i form af et evalueringsskema. De oplysninger, der fremgår af det skema, der er sendt til ansøgeren, gør det således muligt for denne at identificere de typer fejl, der er begået i forbindelse med oversættelsesprøven. Hvad angår bedømmelsesskemaets indhold vedrørte den prøve, der skulle bedømmes, en oversættelse, og i et sådant tilfælde var det normalt med henblik på bedømmelsen at identificere en liste over mulige fejl, såsom dem, der blev anvendt på bedømmelsesskemaet, for hvilke der blev fratrukket point. Der er imidlertid forskel på at blive underrettet om grundene til, at en prøve ikke blev bestået, og at forsøge at drøfte bedømmelsen på en sådan måde, at den træder i stedet for udvælgelseskomitéen ved udøvelsen af dens vide skønsbeføjelse, således som den er anerkendt i Domstolens praksis. Når Databeskyttelsesrådet har konstateret manglerne i den skriftlige prøve, forpligter det forhold, at ansøgeren er uenig i de konstaterede fejl, ikke Databeskyttelsesrådet til at begrunde alle aspekter af sin afgørelse. Den kan derfor ikke anmodes om efter anmodning at give hver enkelt ansøger en mere detaljeret begrundelse for sin vurdering ved f.eks. at præcisere, hvornår en ansøger har begået en sanse- eller grammatikfejl (i forbindelse med en oversættelsesprøve som i det foreliggende klagepunkt).

5. I sit forslag til en mindelig løsning bemærkede Ombudsmanden først, at EPSO's redegørelse for de forskellige aspekter af udvælgelseskomitéens bedømmelsesmetoder ikke indeholdt oplysninger om de evalueringskriterier, der var relevante for vurderingen af ansøgerens præstationer på grundlag af alvoren og omfanget af de fejltyper, der var angivet på evalueringsskemaet. Ombudsmanden påpegede, at han den 10. oktober 2005 på eget initiativ iværksatte en undersøgelse OI/5/05/PB af spørgsmålet om adgang til de evalueringskriterier, som udvalgene havde fastsat for skriftlige undersøgelser. I det omfang klagerens første påstand kunne fortolkes således, at den også vedrørte dette spørgsmål, fandt Ombudsmanden, at der i lyset af hans igangværende undersøgelse på eget initiativ ikke var grundlag for at foretage yderligere undersøgelser af dette spørgsmål i den foreliggende sag (4).

6. Med hensyn til oplysningerne i evalueringsskemaet bemærkede Ombudsmanden, at den forpligtelse, som EPSO henviste til, blev indgået efter Ombudsmandens særberetning fra 1999. Betænkningen fulgte efter Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ af den hemmeligholdelse, der var en del af Kommissionens ansættelsesprocedure (5). Særberetningen indeholdt bl.a. en formel anbefaling om, at Kommissionen i fremtidige ansættelsesudvælgelsesprøver efter anmodning skulle give ansøgerne adgang til deres egne afmærkede eksamensdokumenter. Denne anbefaling var baseret på følgende overvejelser:

"...at kunne besigtige sit eget afmærkede prøvebesvarelsesskema medfører flere fordele for kandidaten. For det første får kandidaten mulighed for at opdage sine fejl og dermed forbedre sine fremtidige resultater. For det andet styrkes ansøgerens tillid til administrationen. Dette er vigtigt, da der synes at være en udbredt opfattelse af, at test ikke altid vurderes korrekt af Kommissionen, og at de undertiden slet ikke vurderes. For det tredje, hvis en ansøger mener, at han er blevet vurderet forkert, vil han være i stand til at argumentere meget mere præcist, hvis han har set sit markerede eksamensscript." (s. 5 i Ombudsmandens særberetning.)

7. Ved skrivelse af 7. december 1999 accepterede Kommissionens tidligere formand Romano Prodi Ombudsmandens henstilling om, at ansøgerne skulle have adgang til deres afmærkede eksamenspapirer. I sin skrivelse til Ombudsmanden anførte han følgende:

"Kommissionen glæder sig over de anbefalinger, De fremsatte i denne rapport, og vil foreslå de nødvendige juridiske og organisatoriske ordninger for at give ansøgerne adgang til deres egne afmærkede eksamenspapirer efter anmodning fra den 1. juli 2000 og fremefter."(6)

8. Ombudsmanden mente, at det at give ansøgerne en kopi af udvælgelseskomitéens endelige evalueringsskema kunne være en passende indikation af udvælgelseskomitéens vurdering af de fejl og svagheder, som den identificerede i en ansøgers eksamensdokument. Tilstrækkeligheden af de oplysninger, der gives i evalueringsskemaet, skal vurderes i lyset af formålet med at give en ansøger en kopi af hans afmærkede eksamensdokument, der er beskrevet i Ombudsmandens ovennævnte særberetning. Evalueringsskemaet skal derfor give den pågældende ansøger tilstrækkeligt klare og detaljerede oplysninger i lyset af disse formål. Dette krav indebærer, at når evalueringsskemaet vedrører en oversættelsesprøve, skal det ikke kun indeholde oplysninger om hver enkelt type fejl, men også om alvoren og omfanget af de fejl eller svagheder, der er konstateret i ansøgerens dokument, uden at det dog pålægger bestyrelserne en urimelig administrativ byrde. I lyset af ovenstående påpegede Ombudsmanden også, at Databeskyttelsesrådet i betragtning af den vide skønsmargen, det har, når det evaluerer ansøgernes præstationer i prøverne, ikke er retligt forpligtet eller forpligtet i henhold til principperne om god forvaltningsskik til at give ansøgerne en detaljeret udtalelse om de specifikke fejl, som Databeskyttelsesrådet har konstateret. I et tilfælde som det foreliggende kunne de oplysninger, der skulle gives, bestå af tilstrækkelige angivelser af, hvor mange fejl der var konstateret for de enkelte identificerede fejltyper, og om der var begået alvorlige eller kun mindre fejl. Sådanne oplysninger vil især være nyttige for ansøgere, der ikke har opnået det krævede antal point, da sådanne ansøgere ofte vil ønske at vide, i hvilke henseender de bør søge at forbedre deres præstationer i fremtidige udvælgelsesprøver.

9. I lyset af ovenstående fandt Ombudsmanden, at det evalueringsskema, der blev givet til klageren i den foreliggende sag, ikke kunne anses for at give klageren oplysninger, der var tilstrækkeligt klare og detaljerede i den betydning, der kom til udtryk i Ombudsmandens særberetning fra 1999, som Kommissionen accepterede det pågældende år. Ombudsmandens foreløbige konklusion var, at dette kunne udgøre et tilfælde af fejl eller forsømmelser, og ovennævnte forslag til en mindelig løsning blev derfor fremsat.

EPSO's svar på Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning

I sit svar på Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning fremsatte EPSO kort sagt følgende bemærkninger:

For at forstå den måde, hvorpå den pågældende oversættelse blev markeret, er det nyttigt at huske på, at fejl, der blev konstateret i oversættelsesprøverne, blev straffet i forhold til deres alvor.

Hver prøve var markeret med mindst to markører, som hver især identificerede oversættelsesfejl og evaluerede oversættelsens kvalitet.

Følgende mærkningsmetode blev anvendt: Hver test indeholdt højst 40 point. Der blev fratrukket et vist antal point fra dette maksimum, afhængigt af typen af fejl. Et point (ud af 40) blev fratrukket for tegnsætningsfejl, mens fejl med hensyn til betydning, udeladelse, grammatik, ordforråd og klarhed blev straffet efter deres alvor, dvs. et pointfradrag for fejl, der ikke påvirkede den samlede forståelse af teksten, og et trepointsfradrag for fejl, der i alvorlig grad påvirkede tekstens betydning eller klarhed.

For hver prøve blev udvælgelseskomitéen underrettet om hver markørs vurdering (som kan variere lidt fra person til person) og besluttede, om det var hensigtsmæssigt at gå videre til en tredje bedømmelse, inden den endelige bedømmelse i prøven blev fastlagt.

Efter at have taget bedømmernes bedømmelser til efterretning fastsatte udvælgelseskomitéen det endelige pointtal, som derefter blev delt med to for at opnå et pointtal ud af 20 som krævet i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

For så vidt angår klageren i den foreliggende sag bemærkede udvælgelseskomitéen i alt 40 strafpoint i hver bedømmelse, hvilket gav et pointtal på 0 ud af 40 i prøven.

Udvælgelseskomitéens endelige bedømmelse bestod udelukkende i at fastsætte det samlede antal point ud af 20 som krævet i meddelelsen om udvælgelsesprøven. For at gøre det muligt for ansøgerne at identificere deres svage punkter angiver udvælgelseskomitéen efterfølgende i bedømmelsesskemaet kategorierne af begåede fejl, men ikke antallet af fejl i hver kategori, da det endelige resultat er afgørende i forbindelse med en udvælgelsesprøve. Som EPSO allerede har påpeget, opnåede klageren 0 ud af 20, og fejlkategorierne blev også angivet på evalueringsskemaet ved hjælp af kryds i de relevante felter.

EPSO understreger dog, at ovennævnte oplysninger om udvælgelseskomitéens arbejdsmetoder kun vedrører den pågældende udvælgelsesprøve. Da hvert nævn er uafhængigt, kan nævn i en anden oversættelseskonkurrence meget vel vedtage forskellige arbejdsmetoder. Det står nævnene frit for at definere både arten og vægtningen af forskellige oversættelsesfejl, om end inden for rammerne af konkurrencens rammer og mål.

For at gøre det muligt for ansøgerne at forbedre deres præstationer i fremtidige udvælgelsesprøver mener EPSO, at kun en angivelse af kategorierne af fejl, der er begået, i modsætning til antallet af point, der fratrækkes i henhold til fejlens alvor, er nyttig for ansøgerne, da dette fremhæver svaghederne i deres oversættelser. EPSO er derfor af den opfattelse, at det bedømmelsesskema, der er udarbejdet i forbindelse med den pågældende oversættelsesudvælgelsesprøve, indeholder tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til, at ansøgerne kan forstå udvælgelseskomitéens afgørelse.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger til EPSO's svar fastholdt klageren sin klage.

Afgørelsen

1 Udstedelse af 0 point uden afkrydsning af alle fejlfelter

1.1 Den 29. april 2003 deltog klageren i den almindelige udvælgelsesprøve KOM/LA/1/02 (engelsksprogede oversættere), som Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) afholdt. Udvælgelsesprøven krævede "fuld beherskelse af engelsk"(punkt A.II.3 i meddelelsen om udvælgelsesprøve). I prøven i oversættelse uden ordbog af en ikke-specialiseret tekst opnåede klageren 0 ud af 20 point. Klageren skrev til EPSO den 7. august 2003 og anmodede om yderligere oplysninger. EPSO svarede den 17. september 2003 og bekræftede udvælgelseskomitéens vurdering. EPSO vedlagde også en kopi af klagerens oversættelsesprøve og en kopi af nævnets evalueringsskema. Evalueringsskemaet indeholdt syv felter, der kunne afkrydses for at angive, at der var begået specifikke fejltyper (fornuft, udeladelse, grammatik, leksik, stavning, tegnsætning, klarhed). Felterne vedrørende sans, udeladelse, grammatik, leksik og tegnsætning var blevet afkrydset. Derimod havde nævnet ikke afkrydset rubrikkerne vedrørende stavning og klarhed. I sin klage til Ombudsmanden bemærkede klageren, at kopien af hans oversættelsestest ikke indeholdt nogen rettelser. Klageren hævdede, at det var forkert af nævnet at give ham 0 point, samtidig med at to af rubrikkerne på evalueringsskemaet ikke var blevet afkrydset.

1.2 EPSO forklarede i sin udtalelse, at der i det foreliggende tilfælde var blevet fratrukket et vist antal point for hver fejl, og at antallet af slettede point varierede afhængigt af fejlens alvor. De fejl, der blev fundet i klagerens oversættelse, var blevet angivet på evalueringsskemaet ved at sætte kryds i de relevante rubrikker. Et afkrydsningsfelt i en af disse rubrikker viste, at der var fundet mindst én fejl af denne type i testen, men at der var fjernet yderligere point for hver fejl af samme type. Klagerens oversættelse indeholdt flere fejl af samme type i hver kategori af fejl (med andre ord flere fejl med hensyn til fornuft, udeladelse, grammatik, leksik og tegnsætning). Dette havde ført til fradrag af det maksimale antal point, hvilket resulterede i den endelige karakter. I modsætning til klagerens argumenter havde klagerens oversættelsestest ikke fortjent et højere pointtal end 0, blot fordi ikke alle rubrikker var blevet afkrydset.

1.3 I sine bemærkninger fastholdt klageren sin påstand.

1.4 Ombudsmanden bemærker, at de vurderinger, som en udvælgelseskomité foretager i forbindelse med en udvælgelsesprøve, når den vurderer ansøgernes viden og evner, samt de afgørelser, den træffer om, hvorvidt en ansøger har bestået en prøve, er udtryk for en vurdering af værdien. De er omfattet af Afviklingsinstansens vide skønsbeføjelse, og de kan kun efterprøves af Ombudsmanden, hvis der er sket en åbenbar tilsidesættelse af reglerne for Afviklingsinstansens arbejde (7).

1.5 I forbindelse med denne påstand syntes klageren at mene, at udvælgelseskomitéen ikke kunne have tildelt ham 0 point, når to af fejlfelterne på evalueringsskemaet ikke var blevet afkrydset. EPSO har i sin udtalelse redegjort for sine bedømmelsesmetoder og i det væsentlige forklaret, at antallet af mulige point for fradrag (20) ikke var proportionalt fordelt efter antallet af fejltyper. Det vil sige, at det maksimale antal mulige fradragspoint kun kunne opnås som følge af nogle få typer fejl.

1.6 I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden, at EPSO har givet en fyldestgørende forklaring på klagerens første påstand, og at der ikke er noget, der tyder på, at udvælgelseskomitéen har overskredet grænserne for sit vide skøn ved vurderingen af ansøgerens præstationer. Der har derfor ikke været tale om fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.

2 Mangel på tilstrækkelige eller klare oplysninger

2.1 Klageren hævdede, at han ikke fik tilstrækkelige eller klare oplysninger om, hvordan mærkningen blev foretaget.

2.2 EPSO redegjorde i sin udtalelse for forskellige aspekter af udvælgelseskomitéens bedømmelsesmetoder (jf. punkt 1.2 ovenfor).

2.3 I lyset af EPSO's udtalelse og klagerens bemærkninger, hvori han fastholdt sin påstand, besluttede Ombudsmanden at foretage yderligere undersøgelser. Ombudsmanden anmodede EPSO om at kommentere klagerens holdning, som han anførte i forbindelse med sin påstand her, i) at oplysningerne i evalueringsskemaet var utilstrækkelige, og ii) at rubrikkerne på evalueringsskemaet med angivelse af fejltyper ikke svarede til eksamensindholdet.

2.4 Med hensyn til nr. i) er kendsgerningerne og holdningerne sammenfattet ovenfor under "Ombudsmandens bestræbelser på at nå frem til en mindelig løsning". Som bemærket fremsatte Ombudsmanden følgende forslag:

EPSO kunne give klageren oplysninger, der i tilstrækkelig grad angiver alvoren og omfanget af de forskellige fejltyper, der er påpeget i evalueringsskemaet.

2.5 Ombudsmanden bemærker, at EPSO har afvist Ombudsmandens forslag om en mindelig løsning, da det har undladt at give oplysninger om alvoren og omfanget af de forskellige typer fejl, der er påpeget i evalueringsskemaet i den foreliggende sag. EPSO mener, at det kun bør give oplysninger om fejltyperne. Dette afspejler EPSO's holdning i en række andre nylige sager, f.eks. 674/2004/PB (besluttet den 7. juli 2006), hvor EPSO understregede, at det efter EPSO's opfattelse ikke er udvælgelseskomitéens ansvar at angive alvoren og betydningen af de forskellige typer fejl, der er konstateret i forbindelse med rettelsen af det pågældende dokument (8). Som i disse andre sager er Ombudsmanden af den opfattelse, at EPSO i det foreliggende tilfælde ikke har givet nogen gyldig begrundelse for at afslå at give oplysninger om alvoren og omfanget af de forskellige typer fejl, der er anført på evalueringsskemaet. Ombudsmanden fastholder derfor sin konstatering af fejl eller forsømmelser i denne del af sagen. I lyset af EPSO's holdning både i den foreliggende sag og i de ovennævnte sager er der imidlertid ingen rimelig udsigt til, at EPSO vil acceptere et udkast til henstilling om samme emne i den foreliggende sag. Ombudsmanden afslutter derfor sagen med en kritisk bemærkning nedenfor. Ombudsmanden vil imidlertid også overveje, om det her omhandlede spørgsmål med fordel kunne medtages i hans undersøgelse på eget initiativ om adgang til de evalueringskriterier, som bestyrelserne har fastsat for skriftlige undersøgelser (OI/5/2005/PB). Ombudsmanden kunne også overveje, om det ville være relevant at indlede en særskilt undersøgelse på eget initiativ.

2.6 Med hensyn til punkt 2 ovenfor, dvs. klagerens opfattelse af, at rubrikkerne på bedømmelsesskemaet med angivelse af fejltyper ikke svarede til eksamenens indhold, synes klageren i det væsentlige at mene, at udvælgelseskomitéen havde overtrådt meddelelsen om udvælgelsesprøven ved at anvende irrelevante bedømmelseskriterier.

2.7 Det omtvistede kriterium vedrørte en oversættelse til engelsk uden ordbog af en ikke-specialiseret tekst (del B.1.b i meddelelsen om udvælgelsesprøven), som havde til formål at fastslå, om klageren beherskede engelsk perfekt (del A.II.3.a). I den forbindelse er Ombudsmandens undersøgelse begrænset til spørgsmålet om, hvorvidt mærkningen på grundlag af de typer fejl, der er angivet i evalueringsskemaet, var i overensstemmelse med ovennævnte formål (9).

2.8 På baggrund af ovenstående er det Ombudsmandens opfattelse, at udvælgelseskomitéens bedømmelse på grundlag af fejltyperne (fornemmelse, udeladelse, grammatik, leksik, stavning, tegnsætning, klarhed), som fremgår af bedømmelsesskemaet, var i overensstemmelse med formålet med prøven i den pågældende udvælgelsesprøve. Der har derfor ikke været tale om fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af klagen.

3 Den påståede forkerte mærkning og anmodning om en uafhængig fornyet vurdering

3.1 Klageren hævdede, at mærkningen af hans test var indholdsmæssigt forkert. Klageren havde i denne forbindelse anmodet om, at hans oversættelse blev revurderet uafhængigt.

3.2 Det fremgik af EPSO's udtalelser, at EPSO fastholdt sit synspunkt, som blev meddelt klageren i dennes skrivelse af 17. september 2003, om, at bedømmelsen af hans prøve havde været korrekt. EPSO påpegede også, at den vurdering, der blev foretaget i denne sag, var sammenlignende, og at en revurdering af klagerens oversættelse ville indebære en revurdering af alle oversættelser.

3.3 Klageren fastholdt sin holdning.

3.4 I betragtning af omfanget af den prøvelse, der er nævnt i punkt 1.4 ovenfor, er Ombudsmandens undersøgelse begrænset til spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en åbenbar overtrædelse af reglerne for udvælgelseskomitéens arbejde.

3.5 Ombudsmanden har grundigt gennemgået de dokumenter, han har fået forelagt i forbindelse med denne undersøgelse, herunder den tekst, der skal oversættes, og klagerens oversættelse. På grundlag af denne undersøgelse finder Ombudsmanden ikke, at der er holdepunkter for at antage, at udvælgelseskomitéen har begået en åbenbar tilsidesættelse af de regler, der gælder for dens arbejde. Klagerens påstand er derfor ikke blevet underbygget, og der er derfor ikke sket fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen. Det følger heraf, at det ikke er nødvendigt at undersøge klagerens påstand om en fornyet vurdering af hans test.

4 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage er det nødvendigt at fremsætte følgende kritiske bemærkning:

Ombudsmanden mener som anført i sin afgørelse om klage 674/2004/(MF)PB, at det at give ansøgerne en kopi af udvælgelseskomitéens endelige evalueringsskema kan være en tilstrækkelig indikation af udvælgelseskomitéens vurdering af de fejl og svagheder, den identificerede i en ansøgers eksamensdokument. Tilstrækkeligheden af de oplysninger, der gives i evalueringsskemaet, skal vurderes i lyset af formålet med at give en ansøger en kopi af hans eller hendes afmærkede eksamenspapir som angivet i Ombudsmandens særberetning af 18. oktober 1999 til Europa-Parlamentet, som blev accepteret af Europa-Kommissionen den 7. december 1999. Evalueringsskemaet bør derfor give den pågældende ansøger tilstrækkeligt klare og detaljerede oplysninger i lyset af disse formål. Dette krav indebærer, at når evalueringsskemaet vedrører en oversættelsesprøve, skal det ikke blot give oplysninger om typerne, men også om alvoren og omfanget af de fejl eller svagheder, som Afviklingsinstansen har konstateret i ansøgernes dokument, uden dog at pålægge Afviklingsinstansen en urimelig administrativ byrde." I det foreliggende tilfælde indeholdt evalueringsskemaet vedrørende klagerens oversættelsesprøve ingen oplysninger om alvoren og omfanget af de fejl eller svagheder, som Afviklingsinstansen har konstateret i ansøgernes oversættelsesprøve. Desuden undlod EPSO også at give sådanne oplysninger i sin udtalelse om Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning. Dette var et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Af de grunde, der er anført i punkt 2.5 ovenfor, afslutter Ombudsmanden sagen med ovennævnte kritiske bemærkning.

EPSO's direktør vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

»En klage skal indgives senest to år efter, at den person, der indgiver klagen, er blevet bekendt med de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for klagen, og der skal forud herfor være rettet passende administrative henvendelser til de berørte institutioner og organer.«

(2) Sag T-19/03, Konstantinopoulou mod Domstolen, dom af 19. februar 2004, endnu ikke offentliggjort, præmis 61.

(3) Europa-Parlamentets afgørelse 94/262 af 9.3.1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (EFT L 113, s. 15).

(4) Oplysninger om resultatet af Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ vil blive offentliggjort på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(5) Den Europæiske Ombudsmands særberetning til Europa-Parlamentet efter undersøgelsen på eget initiativ af tavshedspligten i forbindelse med Kommissionens ansættelsesprocedure (http://www.ombudsman.europa.eu/special/en/default.htm).

(6) Jf. Den Europæiske Ombudsmands pressemeddelelse nr. 16/99 af 15. december 1999.

(7) Jf. sag T-371/03, Le Voci mod Rådet, dom af 14. juli 2005, endnu ikke offentliggjort, præmis 102 (vedrørende omfanget af Fællesskabets retsinstansers prøvelse).

(8) Jf. også 1953/2003/(ADB)PB (vedtaget den 9. august 2006).

(9) Jf. sag T-371/03, Le Voci mod Rådet, dom af 14. juli 2005, endnu ikke offentliggjort, præmis 41 (vedrørende omfanget af Fællesskabets retsinstansers prøvelse).