Strasbourg, den 22. juni 2005

Kære E.

Den 17. juli 2004 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) vedrørende Deres udelukkelse fra den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/A/3/03.

Den 15. september 2004 videresendte jeg klagen til EPSO’s direktør. EPSO fremsendte sin udtalelse den 30. november 2004. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 31. januar 2005.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge klageren er de relevante faktiske omstændigheder kort sagt følgende:

Klageren deltog i den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/A/3/03 med henblik på ansættelse af estiske assisterende administratorer (A8) på det retlige område. Efter at have bestået stopprøverne blev klageren opfordret til at indsende et officielt ansøgningsskema vedlagt al nødvendig dokumentation for, at hun opfyldte adgangskriterierne i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Klageren udfyldte og indsendte ansøgningsskemaet, der bl.a. indeholdt en kopi af hendes eksamensbevis fra Concordia International University Estonia, der tildelte hende en bachelorgrad i jura (bachelor i retspraksis i international ret, EU-ret og sammenlignende ret) med 164 point.

Den 29. marts 2004 meddelte EPSO klageren, at hun var blevet udelukket fra yderligere deltagelse i udvælgelsesproceduren, fordi hun ikke havde den relevante universitetsgrad og/eller eksamensbevis for studier efter endt uddannelse inden for det valgte område. Den 31. marts 2004 sendte klageren en e-mail til EPSO, hvori hun forklarede, at hun havde afsluttet en fuld juridisk uddannelse på universitetsniveau og opnået en grad som krævet i punkt A.II.1 i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Klageren anmodede EPSO om at gennemgå den dokumentation, hun havde indsendt, og hun anmodede også om en forklaring på, hvorfor en juridisk universitetsgrad fra et fuldt akkrediteret universitet i Estland ikke ville være tilstrækkelig til at opfylde adgangskriterierne. Ved skrivelse af 28. april 2004 forklarede EPSO, at udvælgelseskomitéen havde konstateret, at klageren ikke havde godtgjort, at hendes grad giver adgang til ph.d.-studier, således som det kræves i meddelelsen om udvælgelsesprøven på det retlige område.

Klageren påpeger, at artikel 5, stk. 1, i personalevedtægten (i sin ordlyd før den 1. maj 2004) fastsætter, at en A-stilling kun kræver en universitetsuddannelse eller tilsvarende erhvervserfaring. Vedtægtens artikel 5, stk. 3, bestemmer desuden, at der gælder identiske ansættelses- og tjenestevilkår for alle tjenestemænd, der tilhører samme kategori eller samme tjenestegren. Kravet om uddannelse skal derfor efter hendes opfattelse være det samme i alle A8-ansættelsesprocedurer. I betragtning af punkt A.II.1 som helhed er den uddannelse, der kræves til den pågældende udvælgelsesprøve på det retlige område, desuden en fuld universitetsgrad i jura. En postgraduate grad i jura er kun påkrævet for de kandidater, der har opnået en bachelorgrad i et andet område end jura. Klagerens bachelorgrad anses i Estland for at være en fuld universitetsgrad, der giver indehaveren ret til at udøve advokatvirksomhed og få adgang til det estiske advokatsamfund. Vejledningen for ansøgere, der blev offentliggjort i EU-Tidende den 6. juni 2003 (C 132 A), bestemte, at det estiske eksamensbevis, der giver adgang til udvælgelsesprøver i kategori A, er "Bakalaureusekraad" (160 point). Hverken tjenestemandsvedtægten eller meddelelsen om udvælgelsesprøve på det retlige område kræver således, at indehavere af en fuld universitetsgrad i jura (en bachelorgrad) også skal have en kandidatgrad i jura. Ifølge klageren handlede EPSO således ved at udelukke hende fra ansættelsesproceduren i strid med artikel 4 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, som fastsætter, at afgørelser, der berører enkeltpersoners rettigheder og interesser, skal have et retligt grundlag, og at deres indhold skal være i overensstemmelse med loven.

Klageren har desuden gjort gældende, at EPSO tilsidesatte artikel 10 i kodeksen for god forvaltningsskik ved ikke at give ansøgerne i udvælgelsesprøven konsekvente oplysninger om uddannelsesmæssige krav. Ifølge klageren kræver princippet om sammenhæng, at uddannelseskravene skal være de samme i vedtægten, meddelelsen om udvælgelsesprøven og vejledningen for ansøgere. Udvælgelseskomitéens snævre fortolkning af første punktum i punkt A.II.1 i meddelelsen om udvælgelsesprøven, hvorefter ansøgerne skal have en grad, der giver adgang til ph.d.-studier, er i strid med resten af punkt A.II.1, vedtægten og vejledningen for ansøgere: I punkt A.II.1 fastsættes det på det retlige område, at det er tilstrækkeligt med en grad efter et fuldt juridisk studium på universitetsniveau. Det er fastsat i personalevedtægten, at stillinger i lønklasse A kræver universitetsuddannelse. Det fremgår af bilag 1 B til vejledningen for ansøgere, at for så vidt angår eksamensbeviser fra Estland er en bachelorgrad tilstrækkelig i forbindelse med udvælgelsesprøven.

Der var også uoverensstemmelser mellem de forskellige trin i ansættelsesproceduren. I sin onlineregistrering anførte klageren, at hun havde en bachelorgrad i jura (bachelor i retspraksis i international ret, EU-ret og sammenlignende ret) fra Concordia International University Estonia. Antages det, at en kandidatgrad ville udgøre en af betingelserne for adgang til udvælgelsesprøven, burde klagerens ansøgning have været afvist, allerede inden hun bestod stopprøven. Det ville være både ineffektivt og dyrt for Fællesskabet at indbyde ansøgere, der udtrykkeligt ikke opfylder adgangskriterierne, til at deltage i ansættelsesprocedurerne. De bilag, der skal vedlægges den formelle ansøgning, kan derfor ikke betragtes som andet end dokumentation til støtte for de oplysninger, der allerede er givet i onlineregistreringen. Kun de ansøgere, der ikke fremlægger bevis for at have opnået den grad, der er angivet i deres onlineansøgninger, bør derfor udelukkes fra udvælgelsesprøven. Ifølge klageren er hendes udelukkelse med den begrundelse, at hun ikke havde den krævede akademiske grad efter stopprøven, i strid med princippet om sammenhæng i ansættelsesproceduren og hendes berettigede forventninger.

Klageren blev således efter stopprøverne udelukket fra yderligere deltagelse i udvælgelsesprøve EPSO/A/3/03 med den begrundelse, at hun ikke havde godtgjort, at hendes grad gav adgang til ph.d.-studier. Hun har gjort gældende, at afgørelsen om at udelukke hende er i strid med vedtægten, meddelelsen om udvælgelsesprøven og den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, navnlig legalitetsprincippet, princippet om sammenhæng og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Klageren hævder, at EPSO straks bør rette op på situationen.

Forespørgslen

EPSO's udtalelse

EPSO har i sin udtalelse sammenfattet følgende bemærkninger:

Hvad angår tjenestemandsvedtægten har EPSO gjort gældende, at det fremgår af Fællesskabets retsinstansers retspraksis, at artikel 5 har til formål generelt og afhængigt af arten af de opgaver, der er forbundet med stillingerne, at fastsætte det minimumsniveau for uddannelse, der kræves for de forskellige lønklasser. Artikel 5 vedrører imidlertid ikke betingelserne for udnævnelse til tjenestemand, som er reguleret i artikel 29 og fastsat i bilag III til vedtægten. Der er intet til hinder for, at en meddelelse om udvælgelsesprøve fastsætter strengere krav end minimumskravene.

Hvad angår meddelelsen om udvælgelsesprøven og vejledningen for ansøgere har EPSO henvist til bilag III til vedtægten, hvorefter det tilkommer ansættelsesmyndigheden at udarbejde en meddelelse om udvælgelsesprøve og således at fastlægge de krævede kvalifikationer eller de stillinger, der skal besættes, og på grundlag af disse kriterier at fastlægge de videre betingelser og nærmere bestemmelser for afholdelsen af en udvælgelsesprøve. I fast retspraksis anerkendes det, at ansættelsesmyndigheden har vide skønsbeføjelser, når den fastsætter betingelserne for en stilling, naturligvis under overholdelse af vedtægtens artikel 27 og 29, som foreskriver ansættelse af tjenestemænd af højeste kvalitet.

Formålet med meddelelsen om udvælgelsesprøven er at give ansøgerne så nøjagtige oplysninger som muligt om de særlige betingelser, der gælder for den pågældende stilling, således at de kan afgøre, om de vil indgive en ansøgning eller ej.

I den foreliggende sag blev det i punkt A.II.1 i meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsat som adgangsbetingelse, at ansøgere til område 02 (ret) skulle have "gennemført enten et fuldt juridisk studium på universitetsniveau og opnået en grad eller et fuldt studium på universitetsniveau og opnået en grad efterfulgt af et postgraduate-eksamensbevis i jura", men det blev også fastsat for alle de områder, der var omfattet af udvælgelsesprøven, at "[d]e vil kun blive taget i betragtning, hvis deres grad giver adgang til ph.d.-studier". Den estiske "Bakalaureuse" giver kun adgang til en doktorgrad, hvis den suppleres med en "Magistri" udstedt efter yderligere et eller to års studier. Udvælgelseskomitéen, som er bundet af meddelelsen om udvælgelsesprøven, måtte derfor udelukke klageren fra yderligere deltagelse i ansættelsesproceduren, da hun ved fristen for indgivelse af ansøgninger kun havde en "Bakalaureuse"-grad.

Da meddelelsen om udvælgelsesprøven blev offentliggjort, fandtes der en vejledning for ansøgere på EPSO's websted. Tabellerne i bilaget til vejledningen indeholder eksempler på det minimum af eksamensbeviser, der kræves for kategori A, og som generelt definerer det minimumsniveau af studier, som tjenestemænd i denne kategori skal have gennemført. Vejledningen anførte, at den udelukkende var til orientering.

Hvad angår det stadium, hvor klageren blev udelukket fra ansættelsesproceduren, har EPSO forklaret, at de ansøgere, der opfyldte de generelle betingelser i meddelelsens punkt A.II.4, blev indkaldt til stopprøverne, efter at EPSO havde foretaget en foreløbig kontrol af, om adgangsbetingelserne var opfyldt. Punkt B i meddelelsen oplyste ansøgerne om, at de skriftlige prøver d) og e) af organisatoriske årsager ville finde sted samme dag som stopprøverne, men kun ville blive bedømt for de ansøgere, der havde bestået stopprøverne, havde opnået et af de bedste resultater og opfyldte alle adgangsbetingelserne.

Retspraksis ved Fællesskabets retsinstanser har bekræftet lovligheden af den procedure, hvorved EPSO kontrollerer, om ansøgerne opfylder alle adgangsbetingelserne, efter at ansøgerne har bestået stopprøverne og de skriftlige prøver. Ansættelsesmyndigheden skal på alle stadier af udvælgelsesproceduren kunne udelukke ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne.

EPSO er uenig i klagerens argument om, at den handlede i strid med legalitetsprincippet i artikel 4 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik. Meddelelsen om udvælgelsesprøven og de procedurer, der blev fulgt i forbindelse med udvælgelsesprøven, var i overensstemmelse med vedtægten. Desuden er det meddelelsen om udvælgelsesprøven, der udgør retsgrundlaget for en udvælgelsesprøve, og som udvælgelseskomitéen derfor skal overholde.

Med hensyn til klagerens argument om, at EPSO handlede i strid med artikel 10 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik for så vidt angår berettigede forventninger og sammenhæng, anerkender EPSO, at ansøgerne i overensstemmelse med relevant retspraksis skal informeres så præcist som muligt om de gældende betingelser, således at de kan afgøre, om de vil indgive en ansøgning eller ej. Derfor skal en meddelelse om udvælgelsesprøve være så klar og fuldstændig som muligt. I den foreliggende sag opstillede meddelelsen om udvælgelsesprøven to krav med hensyn til graden: Det skulle være inden for det relevante område, og det skulle give adgang til ph.d.-studier. Det ser ud til, at klageren ikke forstod, at to krav skulle være opfyldt. Dette forhold kan ikke betragtes som en fejl fra EPSO’s side eller en tilsidesættelse af principperne om god forvaltningsskik.

EPSO har gjort gældende, at ansøgerne blev behørigt underrettet både om kravene for adgang til udvælgelsesprøven og om de betingelser, hvorunder udvælgelsesprøven ville fungere.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger fremsætter klageren sammenfattende følgende bemærkninger:

Ombudsmandens skrivelse, hvori hun blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til Kommissionens udtalelse, var dateret den 17. december 2004. Hun modtog den imidlertid først på sin estiske adresse den 10. januar 2005. Da hun var blevet opfordret til at fremsætte bemærkninger inden den 31. januar 2005, havde hun således kun 21 dage til at fremsætte bemærkninger, hvilket hun finder yderst kort.

Ifølge klageren har EPSO ikke forklaret, hvordan punkt A.II i meddelelsen om udvælgelsesprøve, betragtet som en helhed sammen med vejledningen for ansøgere, bidrog til at give ansøgere, der havde til hensigt at deltage i udvælgelsesprøven, klare retningslinjer vedrørende uddannelsesmæssige krav.

Klageren anfægter ikke EPSO's beføjelse til at fastsætte krav til en ansættelsesprocedure og anfægter heller ikke EU-institutionernes legitime mål om at ansætte tjenestemænd af højeste kvalitet. Hun anfægter imidlertid den vildledende fremstilling og selektive anvendelse af ansættelseskriterierne. Sammenfattende hævder klageren, at punkt A.II i meddelelsen sammen med vejledningen for ansøgere krævede, at ansøgerne til udvælgelsesprøven havde gennemført en fuld juridisk uddannelse og opnået et eksamensbevis. Ved at udarbejde punkt A.II.1 på en måde, der gav mulighed for modstridende fortolkninger, undlod ansættelsesmyndigheden at fremlægge en klar og utvetydig liste over kriterier med hensyn til minimumsuddannelsesniveau, således som det kræves i henhold til EF-domstolenes retspraksis. I punkt A.II.1 hedder det, at en af de to muligheder er tilstrækkelig, nemlig et fuldt kursus på universitetsniveau, dvs. en bachelorgrad, eller et fuldt kursus på universitetsniveau efterfulgt af postgraduate studier, dvs. en kandidatgrad. Punkt A.II.1 henviser udtrykkeligt til vejledningen for ansøgere, som, selv om den er et ikkebindende dokument, oplyser, at det estiske eksamensbevis, der giver adgang til udvælgelsesprøver i kategori A, er "Bakalaureusekraad".

Klageren hævder endvidere, at kravet om, at ansøgerne skal have en kandidatgrad, udgør uberettiget forskelsbehandling af estiske statsborgere. Ud fra de seneste statistiske data har kun 2 435 estere en kandidatgrad, hvoraf kun 83 er etniske russiske kvinder. Hvis kravet om at deltage i udvælgelsesprøven er, at ansøgerne skal have en kandidatgrad, er antallet af personer, der er i stand til at opfylde dette krav, derfor så lavt, at konkurrencen bliver latterlig. Selv om en institution som hovedregel kan stille strengere krav med hensyn til kvalifikationer, skal den pågældende foranstaltning være forholdsmæssig. Ved at indføre et strengere uddannelseskrav end det minimumskrav, der er fastsat i fællesskabsretten, nægter EPSO reelt estiske borgere adgang til udvælgelsesprøven, eftersom de på grund af deres historiske uddannelsesmæssige baggrund som hovedregel ikke har opnået en kandidatgrad. De strengere krav, som EPSO stiller, står således ikke i et rimeligt forhold til målet om at ansætte tjenestemænd af den højeste standard.

Afgørelsen

1 Indledende bemærkning

1.1 Klageren hævder, at fristen for at fremsætte bemærkninger til EPSO's udtalelse var meget kort, eftersom hun først modtog Ombudsmandens skrivelse af 17. december 2004 den 10. januar 2005.

1.2 Ombudsmandens undersøgelsesprocedurer indebærer fremsendelse af institutionens udtalelse til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger hertil inden for en måned. Ombudsmanden beklager, at hans skrivelse af 17. december 2004, hvorved EPSO's udtalelse blev fremsendt til klageren, ikke nåede frem til klageren inden udgangen af december 2004 som forventet. Da klageren imidlertid ikke underrettede Ombudsmandens tjenestegrene om forsinkelsen med postvæsenets omdeling af det relevante brev, havde Ombudsmanden ingen mulighed for at afhjælpe den manglende tid ved at forlænge fristen for at fremsætte sine bemærkninger.

2 Klagerens udelukkelse fra udvælgelsesprøven og dermed forbundne spørgsmål

2.1 Klagen vedrører klagerens udelukkelse fra almindelig udvælgelsesprøve EPSO/A/3/03 med henblik på ansættelse af estiske assisterende administratorer (A8) på det retlige område. Efter at have bestået stopprøverne i udvælgelsesprøven blev klageren opfordret til at indsende et officielt ansøgningsskema, hvilket hun gjorde, vedlagt en kopi af hendes eksamensbevis fra Concordia International University Estonia, der tildelte hende en bachelorgrad i jura (bachelor i retspraksis i international ret, EU-ret og sammenlignende ret). EPSO udelukkede imidlertid klageren fra yderligere deltagelse i udvælgelsesproceduren, eftersom hun ikke havde godtgjort, at hendes grad gav adgang til ph.d.-studier som krævet i meddelelsen om udvælgelsesprøve på det retlige område.

2.2 Klageren hævder, at artikel 5, stk. 1, i tjenestemandsvedtægten (i sin ordlyd før den 1. maj 2004) fastsætter, at en A-stilling kun kræver en universitetsuddannelse eller tilsvarende erhvervserfaring. I betragtning af punkt A.II.1 som helhed er den uddannelse, der kræves til den pågældende udvælgelsesprøve på det retlige område, desuden et fuldt juridisk kursus på universitetsniveau. Klagerens bachelorgrad anses i Estland for at være resultatet af et fuldt juridisk kursus på universitetsniveau. Vejledningen for ansøgere fastsatte, at det estiske eksamensbevis, der giver adgang til udvælgelsesprøver i kategori A, er "Bakalaureusekraad". Hverken vedtægten eller meddelelsen om udvælgelsesprøve på det retlige område kræver således, at indehavere af en fuld universitetsgrad i jura (bachelorgrad) også skal have en kandidatgrad i jura. Ved at udelukke klageren fra ansættelsesproceduren handlede EPSO således i strid med artikel 4 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, som fastsætter, at afgørelser, der berører enkeltpersoners rettigheder og interesser, skal have et retligt grundlag, og at deres indhold skal være i overensstemmelse med loven.

2.3 Klageren hævder endvidere, at EPSO overtrådte artikel 10 i kodeksen for god forvaltningsskik ved ikke at give ansøgerne i udvælgelsesprøven konsekvente oplysninger om uddannelsesmæssige krav. Sammenhængsprincippet kræver, at de uddannelsesmæssige krav skal være de samme i vedtægten, meddelelsen om udvælgelsesprøven og vejledningen for ansøgere. Udvælgelseskomitéens snævre fortolkning af første punktum i punkt A.II.1 i meddelelsen om udvælgelsesprøven, hvorefter ansøgerne skal have en grad, der giver adgang til ph.d.-studier, er efter hendes opfattelse uforenelig med resten af punkt A.II.1, vedtægten og vejledningen for ansøgere: I punkt A.II.1 fastsættes det på det retlige område, at det er tilstrækkeligt med en grad efter et fuldt juridisk studium på universitetsniveau. Det er fastsat i personalevedtægten, at stillinger i lønklasse A kræver universitetsuddannelse. Det fremgår af bilag 1 B til vejledningen for ansøgere, at for så vidt angår eksamensbeviser fra Estland er en bachelorgrad tilstrækkelig i forbindelse med udvælgelsesprøven.

2.4 Ifølge klageren var der også uoverensstemmelser mellem de forskellige trin i ansættelsesproceduren. I sin onlineregistrering anførte klageren, at hun havde en bachelorgrad i jura (bachelor i retspraksis i international ret, EU-ret og sammenlignende ret) fra Concordia International University Estonia. Antages det, at en kandidatgrad ville udgøre en af betingelserne for adgang til udvælgelsesprøven, burde klagerens ansøgning have været afvist, allerede inden hun bestod stopprøven. Det ville være både ineffektivt og dyrt for Fællesskabet at indbyde ansøgere, der udtrykkeligt ikke opfylder adgangskriterierne, til at deltage i ansættelsesprocedurerne. Udelukkelsen af klageren på grund af manglende påkrævet akademisk grad efter stopprøven er i strid med princippet om sammenhæng i ansættelsesproceduren og klagerens berettigede forventninger.

2.5 Klageren hævder, at afgørelsen om at udelukke hende fra udvælgelsesprøven er i strid med vedtægten, meddelelsen om udvælgelsesprøven og den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, navnlig principperne om lovlighed, sammenhæng og berettigede forventninger.

2.6 EPSO har gjort gældende, at det fremgår af Fællesskabets retsinstansers retspraksis, at vedtægtens artikel 5 har til formål at fastsætte det minimumsniveau for uddannelse, der kræves for de forskellige lønklasser. Der er intet til hinder for, at der i en meddelelse om udvælgelsesprøve fastsættes strengere krav end minimumskravene. I fast retspraksis anerkendes det, at ansættelsesmyndigheden har vide skønsbeføjelser, når den fastsætter betingelserne for en stilling, naturligvis under overholdelse af vedtægtens artikel 27 og 29, som foreskriver ansættelse af tjenestemænd af højeste kvalitet. I den foreliggende sag blev det i punkt A.II.1 i meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsat som adgangsbetingelse, at ansøgere til område 02 (ret) skulle have "gennemført enten et fuldt juridisk studium på universitetsniveau og opnået en grad eller et fuldt studium på universitetsniveau og opnået en grad efterfulgt af et postgraduate-eksamensbevis i jura", men det blev også fastsat for alle de områder, der var omfattet af udvælgelsesprøven, at "[d]e vil kun blive taget i betragtning, hvis deres grad giver adgang til ph.d.-studier". Den estiske "Bakalaureuse" giver kun adgang til en doktorgrad, hvis den suppleres med en "Magistri" udstedt efter yderligere et eller to års studier. Udvælgelseskomitéen, som er bundet af meddelelsen om udvælgelsesprøven, måtte derfor udelukke klageren fra yderligere deltagelse i ansættelsesproceduren, da hun kun havde en "Bakalaureuse"-grad. Tabellerne i bilaget til vejledningen for ansøgere indeholdt eksempler på det minimum af eksamensbeviser, der kræves for kategori A, og som generelt definerer det minimumsniveau af studier, som tjenestemænd i denne kategori skal have gennemført. Vejledningen anførte, at den udelukkende var til orientering.

2.7 EPSO har endvidere gjort gældende, at Fællesskabets retsinstansers retspraksis har bekræftet lovligheden af den procedure, hvorved EPSO kontrollerer, om ansøgerne opfylder alle adgangsbetingelserne, efter at ansøgerne har bestået stopprøverne og de skriftlige prøver. Ansættelsesmyndigheden skal på alle stadier af udvælgelsesproceduren kunne udelukke ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne.

2.8 EPSO er uenig i klagerens argument om, at den handlede i strid med legalitetsprincippet i artikel 4 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik. Meddelelsen om udvælgelsesprøven og de procedurer, der blev fulgt i forbindelse med udvælgelsesprøven, var i overensstemmelse med vedtægten. Det er meddelelsen om udvælgelsesprøven, der udgør retsgrundlaget for en udvælgelsesprøve, og som udvælgelseskomitéen derfor skal overholde.

2.9 Som svar på klagerens argument om, at EPSO havde handlet i strid med artikel 10 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik for så vidt angår berettigede forventninger og sammenhæng, har EPSO gjort gældende, at meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsatte to krav med hensyn til en ansøgers grad: Det skulle være inden for det relevante område, og det skulle give adgang til ph.d.-studier. Det ser ud til, at klageren ikke forstod, at to krav skulle være opfyldt, hvilket ikke kan betragtes som en fejl fra EPSO's side eller en tilsidesættelse af principperne om god forvaltningsskik.

2.10 I sin bemærkning til EPSO's udtalelse anfører klageren, at hun hverken anfægter EPSO's beføjelse til at fastsætte krav til en ansættelsesprocedure eller EU-institutionernes legitime mål om at ansætte tjenestemænd af højeste kvalitet. Hun anfægter imidlertid den vildledende fremstilling og selektive anvendelse af ansættelseskriterierne. Sammenfattende hævder klageren, at punkt A.II i meddelelsen sammen med vejledningen for ansøgere krævede, at ansøgerne til udvælgelsesprøven havde gennemført en fuld juridisk uddannelse og opnået et eksamensbevis. Punkt A.II.1 henviser udtrykkeligt til vejledningen for ansøgere, som, selv om den er et ikkebindende dokument, oplyser, at det estiske eksamensbevis, der giver adgang til udvælgelsesprøver i kategori A, er "Bakalaureusekraad". Ved at udforme punkt A.II.1 på en måde, der gav mulighed for modstridende fortolkninger, undlod ansættelsesmyndigheden at fremlægge en klar og utvetydig liste over kriterier vedrørende minimumsuddannelsesniveau, således som det kræves i henhold til EF-domstolenes retspraksis.

2.11 Ombudsmanden bemærker på baggrund af klagerens bemærkninger, at hun ikke længere synes at sætte spørgsmålstegn ved lovligheden af uddannelseskravene i meddelelsen om udvælgelsesprøve på grundlag af personalevedtægten. Hun synes imidlertid stadig at gøre gældende, at EPSO's fortolkning af uddannelseskravene er i strid med ordlyden af meddelelsen om udvælgelsesprøven.

2.12 Ombudsmanden er af den opfattelse, at det klart fremgår af meddelelsen om udvælgelsesprøven, at ansøgerne skulle have en grad, der gav adgang til ph.d.-studier. Den omstændighed, at det i punkt A.II.1 i meddelelsen om udvælgelsesprøven var fastsat, at ansøgerne på det retlige område skulle have gennemført enten "et fuldt juridisk studium på universitetsniveau og opnået en grad" eller "et fuldt studium på universitetsniveau og opnået en grad efterfulgt af et postgraduat juridisk studium", kan ikke forstås således, at enhver juridisk grad opnået på et universitet ville være tilstrækkelig. Ombudsmanden er af den opfattelse, at en sådan fortolkning ville overflødiggøre kravet om, at den opnåede grad skal give adgang til ph.d.-studier. Ombudsmanden finder derfor EPSO's fortolkning af punkt A.II.1 i meddelelsen om udvælgelsesprøve rimelig. Ombudsmanden bemærker, at klageren ikke synes at sætte spørgsmålstegn ved, at hendes juridiske grad ikke giver adgang til ph.d.-studier. Ombudsmanden finder derfor ikke, at EPSO har begået fejl eller forsømmelser med hensyn til dette aspekt af klagen.

2.13 Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt EPSO burde have været forpligtet til at afslå klagerens ansøgning allerede inden stopprøverne, og klagerens argument om, at udelukkelsen af hende på et senere tidspunkt er i strid med principperne om sammenhæng og berettigede forventninger, bemærker Ombudsmanden, at ansøgerne i meddelelsen om udvælgelsesprøven blev informeret om, hvordan udvælgelsesprøven ville blive afviklet, og navnlig at ansøgningernes antagelighed først ville blive undersøgt efter stopprøverne og de skriftlige prøver. Under disse omstændigheder er Ombudsmanden af den opfattelse, at der ikke synes at være tale om fejl eller forsømmelser fra EPSO's side med hensyn til dette aspekt af klagen.

2.14 Spørgsmålet er imidlertid, om EPSO har givet ansøgerne ensartede oplysninger om uddannelseskravene.

2.15 Ombudsmanden minder om, at det samme spørgsmål blev behandlet i sag 2387/2004/GG (1), hvor Ombudsmanden fremsatte en kritisk bemærkning om EPSO's manglende angivelse af tilstrækkeligt klare og korrekte oplysninger i vejledningen for de pågældende ansøgere. Eftersom Ombudsmanden allerede har foretaget sine konstateringer i sagen, som desuden ikke rejser tvivl om rigtigheden af EPSO's beslutning om at udelukke klageren fra udvælgelsesprøven, er der ingen grund til at foretage yderligere undersøgelser af dette aspekt af klagen.

3 Klagerens påstand

3.1 Klageren hævder i sin klage, at EPSO straks bør rette op på situationen.

3.2 Ombudsmanden forstår klagerens påstand om, at den vedrører hovedspørgsmålet i hendes klage, dvs. at hun mener, at hun uretmæssigt er blevet udelukket fra udvælgelsesprøven. Klagerens anmodning om et retsmiddel i denne henseende må derfor betyde, at hun ønsker at blive genindtaget i udvælgelsesprøven. Da der imidlertid ikke blev konstateret fejl eller forsømmelser med hensyn til klagerens udelukkelse fra udvælgelsesprøven, kan klagerens påstand ikke tages til følge.

4 Nye beskyldninger

4.1 I sine bemærkninger til EPSO's udtalelse anfører klageren, at EPSO ved at pålægge et strengere uddannelseskrav end det minimumskrav, der er fastsat i fællesskabsretten, reelt nægter estiske borgere adgang til udvælgelsesprøven, da de på grund af deres historiske uddannelsesmæssige baggrund som regel ikke har opnået en kandidatgrad. De strengere krav, som EPSO har pålagt, er således efter hendes opfattelse uforholdsmæssige i forhold til målet om at ansætte tjenestemænd af den højeste standard.

4.2 Ombudsmanden mener, at dette argument udgør en ny påstand, som klageren tilsyneladende ikke tidligere har gjort EPSO opmærksom på. Ombudsmanden er derfor ikke berettiget til at forfølge dette argument i forbindelse med denne undersøgelse (2). Hvis klageren ønsker at forfølge dette spørgsmål yderligere, bør hun henvende sig direkte til EPSO med sin bekymring. Hvis hun ikke modtager et tilfredsstillende svar inden for en rimelig frist, kan hun overveje at indgive en ny klage til Ombudsmanden.

I artikel 2, stk. 4, i Den Europæiske Ombudsmands statut fastsættes det, at der forud for en klage til Ombudsmanden skal være rettet passende administrative henvendelser til de berørte institutioner og organer. Den Europæiske Ombudsmands statut findes på følgende websted: http://www.ombudsman.europa.eu/lbasis/en/statute.htm.

5 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage ser det ikke ud til, at EPSO har gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser i forbindelse med sin beslutning om at udelukke klageren fra yderligere deltagelse i den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/A/3/03.

Af de grunde, der er anført i punkt 2.15 ovenfor, finder Ombudsmanden ingen grund til at foretage yderligere undersøgelser af det aspekt af klagen, der vedrører EPSO's oplysninger til ansøgerne om uddannelseskravene.

Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

EPSO's direktør vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Findes på Ombudsmandens websted: http://www.ombudsman.europa.eu.

(2) I artikel 2, stk. 4, i Den Europæiske Ombudsmands statut fastsættes det, at der forud for en klage til Ombudsmanden skal være rettet passende administrative henvendelser til de berørte institutioner og organer. Den Europæiske Ombudsmands statut findes på følgende websted: http://www.ombudsman.europa.eu/lbasis/en/statute.htm.