Strasbourg, den 22. juni 2005

Kære A.

Den 29. maj 2004 klagede De til mig over Den Europæiske Investeringsbanks adfærd over for Dem.

Den 30. juni 2004 videresendte jeg klagen til formanden for Den Europæiske Investeringsbank. Den Europæiske Investeringsbank afgav udtalelse den 21. juli 2004. Den 4. oktober 2004 fremsendte jeg den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger.

Den 30. oktober 2004 sendte De mig endnu en skrivelse, hvori De anførte, at EIB's udtalelse ikke var juridisk bindende, da den ikke var blevet underskrevet af dens formand. I mit svar af 18. november 2004 meddelte jeg Dem, at De havde modtaget den spanske oversættelse af EIB's udtalelse, som ikke var underskrevet, i modsætning til den engelske originalversion. Jeg vedlagde mit brev den engelske originalversion af EIB's udtalelse.

Den 30. december 2004 fremsendte De Deres bemærkninger til Den Europæiske Investeringsbanks udtalelse.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget. Jeg undskylder for den tid, det har taget at behandle din klage.

Komplekset

Ifølge klageren er de relevante faktiske omstændigheder følgende:

Klageren var blevet udvalgt af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) efter en udvælgelsesprocedure tilrettelagt af sidstnævnte. I en e-mail af 30. maj 2002 anmodede klageren om oplysninger om de muligheder, han havde for at begynde at arbejde i EIB i juni 2002.

Den 30. maj 2002 sendte chefen for EIB's ressourceenhed to e-mails, som blev modtaget af klageren. I den første e-mail skrev lederen af ressourceenheden "[i]l est devenu complètement fou"("han er blevet fuldstændig gal") og bemærkede, at klageren havde sendt sin ansøgning til mere end 18 kontorchefer. I den anden e-mail rådede lederen af ressourceenheden klageren til at holde op med at skrive yderligere e-mails. Han fremsatte derefter følgende erklæring: "Je vous prie de bien vouloir vous abstenir de ces actions qui ne sont pas forcément favorables à votre candidature" ("Jeg ville være taknemmelig, hvis De kunne afstå fra disse handlinger, som ikke nødvendigvis er til fordel for Deres ansøgning"). Han meddelte endvidere klageren, at eftersom alle ansøgningerne var centraliseret i ressourceenheden, var alle anmodninger om oplysninger, som sidstnævnte havde sendt til EIB's næstformænd, blevet fremsendt til ham.

Den 7. juli 2003 skrev klageren til lederen af ressourceenheden og anmodede om, at hans ansøgning blev taget op til fornyet behandling. Den 17. juli 2003 bekræftede lederen af ressourceenheden EIB's beslutning om ikke at ansætte klageren.

Den 7. juli 2003 indgav klageren endvidere en klage til EIB's generalsekretær på grundlag af artikel 16 i EIB's kodeks for god forvaltningsskik med påstand om manglende respekt over for ham. Han gjorde endvidere gældende, at han fra datoen for hans første samtale med lederen af enheden for ressourcer den 14. juni 2002 til datoen for hans klage indgivet til EIB’s generalsekretær den 7. juli 2003 kun kunne ansøge om tre stillinger, for hvilke EIB havde afholdt en udvælgelsesprocedure, selv om han var blevet underrettet om, at han var blevet udvalgt. Den 24. juli 2003 svarede EIB, at lederen af ressourceenhedens adfærd var beklagelig og skyldtes klagerens insisteren på at ansøge om et job i EIB. EIB’s generalsekretær anførte, at den første e-mail af 30. maj 2002 ved en fejl var blevet sendt til klageren som svar på dennes anmodninger om oplysninger om hans ansøgning i kopi.

Den 29. maj 2004 indgav klageren en klage over EIB til Ombudsmanden. Han gjorde gældende, at chefen for EIB’s ressourceenhed i sine to e-mails af 30. maj 2002 havde udvist en utilstedelig og intimiderende adfærd over for ham. Klageren hævdede endvidere, at de to svarskrivelser af 17. og 24. juli 2003 havde indeholdt urigtige oplysninger og/eller ikke havde besvaret hans påstande korrekt. Klageren kritiserede endvidere EIB's ansættelsesprocedure og anførte, at alle indkomne ansøgninger var centraliseret i EIB's ressourceenhed.

Forespørgslen

Udtalelse fra Den Europæiske Investeringsbank

Den Europæiske Investeringsbanks udtalelse om klagen var sammenfattende som følger:

Med hensyn til klagerens første påstand beklagede EIB oprigtigt indholdet af den første af de to e-mails, der blev sendt til ham den 30. maj 2002. EIB fastholdt imidlertid den holdning, der blev redegjort for i dens svar af 24. juli 2003, hvori EIB's generalsekretær havde understreget, at lederen af enheden for ressourcer i hele sin lange praksis som ansvarlig for ansættelse i EIB's afdeling for menneskelige ressourcer havde en ulastelig holdning til ansøgerne. E-mailen fra lederen af ressourceenheden var blot et resultat af det pres, der var opstået som følge af klagerens gentagne anmodninger om oplysninger om hans ansøgning.

Med hensyn til den anden mail af 30. maj 2002 var klageren ikke blevet udsat for nogen form for intimidering. Lederen af Enheden for Ressourcer havde blot sendt denne e-mail for at opretholde et negativt svar på klagerens ansøgninger, da han fortsatte med at spørge om muligheden for at blive medlem af EIB i juni 2002. Disse vedholdende anmodninger om optagelse i EIB i juni 2002 var overraskende, da klageren allerede havde modtaget et negativt svar den 13. maj 2002, og der i mellemtiden ikke var blevet afholdt nogen ny ansættelsesprocedure.

Med hensyn til ansættelsesproceduren for EIB, som klageren havde kritiseret, blev alle indkomne ansøgninger centraliseret i EIB's ressourceenhed. Det skal bemærkes, at ansættelsesproceduren, som nærmere forklaret i skrivelsen af 24. juli 2003 fra EIB’s generalsekretær, blev valgt for at undgå utilbørlig påvirkning og for i forbindelse med personaleudvælgelsen at sikre principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og overholdelse af de grundlæggende rettigheder som fastsat i traktaten.

Med hensyn til klagerens anden påstand havde lederen af ressourceenheden i sit brev af 17. juli 2003 frivilligt afstået fra at udtale sig om klagerens påstande og henviste til det svar, som EIB's generalsekretær havde sendt den 24. juli 2003 til klagerens brev af 7. juli 2003 . Det forekom vanskeligt at finde urigtige oplysninger i dette brev eller et ukorrekt svar på klagerens påstande. Med hensyn til brevet af 24. juli 2003 fra EIB's generalsekretær måtte rigtigheden af de oplysninger, der var givet til klageren, understreges. Dette svar var resultatet af en samvittighedsfuld drøftelse med de tjenestegrene, der var involveret i ansættelsesproceduren, og det havde reageret præcist på klagerens påstande.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger fastholdt klageren sin klage og fremsatte sammenfattende følgende yderligere bemærkninger:

EIB anførte med urette, at lederen af ressourceenheden havde haft en pletfri holdning til ansøgerne og specifikt til klageren.

EIB har med urette anført, at han gentagne gange har anmodet om oplysninger vedrørende sin ansøgning om en stilling. Hver af hans anmodninger om oplysninger var blevet fremsat med stor respekt, både med hensyn til deres indhold og antallet af adressater. Dette kunne kontrolleres i EIB's arkiver.

Det var ikke korrekt, at han ikke var blevet udsat for nogen form for intimidering i EIB’s anden skrivelse af 30. maj 2002. Den tone, som chefen for ressourceenheden anvendte, havde været arrogant og falsk, og dette havde ført til en ubestridelig følelse af trussel.

Det var ikke korrekt, at EIB havde overholdt princippet om ikke-forskelsbehandling og de grundlæggende rettigheder i sin ansættelsesprocedure.

EIB anførte med urette, at han havde anmodet om at arbejde for EIB i juni 2002. Han havde altid handlet høfligt, da han ansøgte om en stilling ved EIB.

Afgørelsen

1 Omfanget af Ombudsmandens undersøgelse

1.1 Klageren var blevet udvalgt af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) efter en udvælgelsesprocedure tilrettelagt af sidstnævnte. I en e-mail af 30. maj 2002 anmodede klageren om oplysninger om de muligheder, han havde for at begynde at arbejde i EIB i juni 2002. Den 30. maj 2002 sendte lederen af ressourceenheden to e-mails, som blev modtaget af klageren. I den første e-mail skrev lederen af ressourceenheden "[i]l est devenu complètement fou"("han er blevet fuldstændig gal") og bemærkede, at klageren havde sendt sin ansøgning til mere end 18 kontorchefer. I den anden e-mail rådede lederen af ressourceenheden klageren til at holde op med at skrive yderligere e-mails. Han fremsatte derefter følgende erklæring: "Je vous prie de bien vouloir vous abstenir de ces actions qui ne sont pas forcément favorables à votre candidature" ("Jeg ville være taknemmelig, hvis De kunne afstå fra disse handlinger, som ikke nødvendigvis er til fordel for Deres ansøgning").

Den 29. maj 2004 indgav klageren en klage over EIB til Ombudsmanden. Han gjorde gældende, at chefen for EIB’s ressourceenhed i sine to e-mails af 30. maj 2002 havde udvist en utilstedelig og intimiderende adfærd over for ham. Klageren hævdede endvidere, at de to svarskrivelser af 17. og 24. juli 2003 havde indeholdt urigtige oplysninger og/eller ikke havde besvaret hans påstande korrekt. Det var disse påstande, Ombudsmanden anmodede EIB om at afgive udtalelse om.

1.2 I sin klage til Ombudsmanden kritiserede klageren endvidere EIB's ansættelsesprocedure og anførte, at alle indkomne ansøgninger var centraliseret i EIB's ressourceenhed. Ombudsmanden bemærker imidlertid, at det ikke klart fremgik af klagen, at dette punkt udgjorde en påstand, som klageren ønskede, at Ombudsmanden skulle anmode EIB om at afgive en udtalelse om. Dette punkt blev derfor ikke taget op til undersøgelse. Klageren, som blev underrettet herom, gav ikke udtryk for sin uenighed i Ombudsmandens tilgang.

1.3 I sin udtalelse gav EIB ikke desto mindre udtryk for sin holdning til dette spørgsmål. Den anførte, at med hensyn til ansættelsesproceduren for EIB, som klageren havde kritiseret, var alle indkomne ansøgninger blevet centraliseret i EIB's ressourceenhed. Det skal påpeges, at denne ansættelsesprocedure, som nærmere forklaret i skrivelsen fra EIB's generalsekretær af 24. juli 2003, var blevet valgt for at undgå utilbørlig påvirkning og for i forbindelse med udvælgelsen af personale at sikre principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og overholdelse af de grundlæggende rettigheder som krævet i traktaten.

1.4 Ombudsmanden bemærker, at klageren i sine bemærkninger gjorde gældende, at EIB ikke havde overholdt princippet om ikkeforskelsbehandling og de grundlæggende rettigheder under ansættelsesproceduren.

1.5 I henhold til artikel 195 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab "foretager Den Europæiske Ombudsmand de undersøgelser, som han finder berettigede".

1.6 På grundlag af de oplysninger, han har til rådighed, finder Ombudsmanden, at klageren ikke har fremlagt tilstrækkelige beviser for, at EIB ikke har overholdt princippet om ikkeforskelsbehandling og de grundlæggende rettigheder under sin ansættelsesprocedure. På baggrund af ovenstående finder Ombudsmanden, at der ikke synes at være nogen grund til at udvide omfanget af denne undersøgelse til at omfatte dette aspekt af sagen. Klageren kan dog frit genoptage sin klage til Ombudsmanden om dette spørgsmål, forudsat at han fremlægger tilstrækkelige beviser til støtte for sin påstand.

2 Den påståede retsstridige og intimiderende adfærd udvist af chefen for Den Europæiske Investeringsbanks Afdeling for Ressourcer

2.1 Klageren hævdede i sin klage, at lederen af ressourceenheden i sine to e-mails af 30. maj 2002 havde udvist en grov og intimiderende adfærd over for ham.

2.2 EIB anførte, at den oprigtigt beklagede indholdet af den første af de to e-mails, som den havde sendt til klageren den 30. maj 2002. EIB fastholdt imidlertid den holdning, der blev redegjort for i dens svar af 24. juli 2003, hvori EIB's generalsekretær havde understreget, at lederen af enheden for ressourcer i hele sin lange praksis som ansvarlig for ansættelse i EIB's afdeling for menneskelige ressourcer havde en ulastelig holdning til ansøgerne. E-mailen fra lederen af ressourceenheden var blot et resultat af det pres, der var opstået som følge af klagerens gentagne anmodninger om oplysninger om hans ansøgning. Med hensyn til den anden mail af 30. maj 2002 var klageren ikke blevet udsat for nogen form for intimidering.

2.3 Principperne om god forvaltningsskik kræver, at institutionen handler høfligt over for borgerne.

2.4 For så vidt angår den første e-mail af 30. maj 2002 mener Ombudsmanden, at dens indhold klart ville udgøre et upassende sprog, hvis den bevidst var blevet stilet til klageren. Ombudsmanden bemærker imidlertid, at EIB's generalsekretær i sit svar af 24. juli 2003 på klagerens skrivelse af 7. juli 2003 forklarede, at den relevante e-mail var blevet sendt til klageren ved en fejl. Klageren synes ikke at bestride dette. Ombudsmanden bemærker endvidere, at EIB i sin generalsekretærs skrivelse af 24. juli 2003 og i sin udtalelse beklagede indholdet af denne e-mail. Ombudsmanden mener derfor ikke, at der synes at være grund til yderligere undersøgelser af denne del af påstanden.

2.5 Med hensyn til den anden e-mail af 30. maj 2002 bemærker Ombudsmanden, at lederen af EIB's ressourceenhed i denne e-mail anmodede klageren om ikke at sende flere e-mails med anmodning om oplysninger om hans ansøgning. Han fremsatte derefter følgende erklæring: "Je vous prie de bien vouloir vous abstenir de ces actions qui ne sont pas forcément favorables à votre candidature" ("Jeg ville være taknemmelig, hvis De kunne afstå fra disse handlinger, som ikke nødvendigvis er til fordel for Deres ansøgning").

2.6 Artikel 11 i Den Europæiske Ombudsmands kodeks for god forvaltningsskik (1) bestemmer, at "[d]en ansatte skal handle upartisk, retfærdigt og rimeligt". Artikel 12, stk. 1, bestemmer, at "[t] tjenestemanden skal være serviceminded, korrekt, høflig og tilgængelig i forholdet til offentligheden. Ved besvarelse af korrespondance, telefonopkald og e-mails skal tjenestemanden forsøge at være så hjælpsom som muligt og svare så fuldstændigt og præcist som muligt på de spørgsmål, der stilles."Ombudsmanden udelukker ikke, at EIB kunne have været berettiget til at anmode klageren om ikke at sende yderligere e-mails med anmodning om oplysninger om hans ansøgning, hvis sidstnævnte tidligere havde sendt et uforholdsmæssigt stort antal sådanne forespørgsler. I den foreliggende sag er det imidlertid ikke klart, om dette var tilfældet. Klageren bestrider dette, og EIB har ikke fremlagt dokumentation for sit synspunkt. Det skal under alle omstændigheder bemærkes, at EIB i sin e-mail etablerede en forbindelse mellem klagerens e-mails og hans ansøgning. Ombudsmanden mener, at gennemsnitslæseren kunne forstå dette som en trussel, nemlig at klagerens ansøgning kunne afvises, hvis han fortsatte med at sende e-mails med anmodning om oplysninger om den. Efter Ombudsmandens opfattelse berettiger det forhold, at klageren ofte har anmodet EIB om oplysninger om status for sin ansøgning, ikke EIB til at true med at afvise denne ansøgning. Ombudsmanden bemærker endvidere, at EIB ikke fremlagde nogen forklaring, der kunne have begrundet denne adfærd. EIB har tilsidesat artikel 11 og artikel 12, stk. 1, i Den Europæiske Ombudsmands kodeks for god forvaltningsskik ved at anvende udtryk, der kan forstås som en trussel, når den besvarer klagerens anmodning om oplysninger om hans ansøgning. Dette udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser, og der vil blive fremsat en kritisk bemærkning i denne henseende.

3 Påstanden om, at de to svarskrivelser af 17. og 24. juli 2003 indeholdt urigtige oplysninger og/eller ikke havde besvaret klagerens påstande korrekt

3.1 Klageren hævdede, at de to svarskrivelser af 17. og 24. juli 2003 indeholdt urigtige oplysninger og/eller ikke havde besvaret hans påstande korrekt. Ombudsmanden forstår, at klageren i denne forbindelse henviste til svarene på både hans skrivelser af 7. juli 2003 til lederen af ressourceenheden og til generalsekretæren for EIB.

3.2 EIB anførte, at lederen af ressourceenheden i sit brev af 17. juli 2003 frivilligt havde afstået fra at udtale sig om klagerens påstande og havde henvist til det svar, som EIB's generalsekretær ville sende til klagerens brev af 7. juli 2003. Det forekom vanskeligt at finde urigtige oplysninger i dette brev eller et ukorrekt svar på klagerens påstande. Med hensyn til brevet af 24. juli 2003 fra EIB's generalsekretær måtte rigtigheden af de oplysninger, der var givet til klageren, understreges. Dette svar var resultatet af en samvittighedsfuld drøftelse med de tjenestegrene, der var involveret i ansættelsesproceduren, og det havde svaret præcist på klagerens påstande.

3.3 Med hensyn til skrivelsen af 17. juli 2003 bemærker Ombudsmanden, at klageren i sin skrivelse af 7. juli 2003 til lederen af ressourceenheden hævdede, at EIB uretmæssigt havde besluttet ikke at ansætte ham til stillingen som junioradvokat inden for arbejdsret. Klageren kritiserede endvidere den adfærd, som lederen af ressourceenheden efter hans opfattelse havde udvist over for ham i forbindelse med hans ansøgning til denne stilling.

I sin skrivelse af 17. juli 2003 forklarede lederen af ressourceenheden klageren, at eftersom hans klage indgivet i henhold til artikel 16 i EIB's kodeks for god forvaltningsskik verserede for generalsekretæren og indeholdt de samme påstande, ville han ikke behandle dem. Ombudsmanden bemærker endvidere, at lederen af EIB's ressourceenhed i sit brev af 17. juli 2003 meddelte klageren, at han ikke var blevet taget i betragtning til stillingen, fordi "andre udvalgte ansøgere objektivt set var blevet anset for at være mere kvalificerede end Dem til stillingen. Denne udelukkelse udgjorde på ingen måde en negativ vurdering af Deres ansøgning og endnu mindre af Dem selv."

Ombudsmanden bemærker, at den klage, som klageren indgav til generalsekretæren i henhold til artikel 16 i kodeksen for god forvaltningsskik, netop var rettet mod lederen af ressourceenheden. Under disse omstændigheder finder Ombudsmanden, at den holdning, som lederen af ressourceenheden har indtaget, dvs. at henvise til det svar, som EIB's generalsekretær ville sende til klagerens skrivelse af 7. juli 2003, forekommer rimelig.

Med hensyn til påstanden om, at brevet fra lederen af ressourceenheden indeholdt urigtige oplysninger og/eller ikke svarede korrekt på klagerens påstand om, at EIB uretmæssigt havde besluttet ikke at ansætte ham til stillingen som junioradvokat i arbejdsret, mener Ombudsmanden, at klageren ikke har givet ham tilstrækkelige oplysninger til at underbygge dette synspunkt.

Med hensyn til ressourcechefens adfærd over for klageren er dette punkt allerede blevet behandlet i ovenstående punkt 2.4.

På baggrund af ovenstående finder Ombudsmanden, at klageren ikke har godtgjort, at skrivelsen af 17. juli 2003 fra lederen af ressourceenheden indeholdt urigtige oplysninger og/eller ikke havde besvaret hans påstande korrekt.

3.4 Med hensyn til skrivelsen af 24. juli 2003 bemærker Ombudsmanden, at klageren i sin skrivelse af 7. juli 2003 til EIB's generalsekretær hævdede, at EIB uretmæssigt havde besluttet ikke at ansætte ham til stillingen som junioradvokat inden for arbejdsret. Han gjorde endvidere gældende, at han fra datoen for hans første samtale med lederen af ressourceenheden den 14. juni 2002 til datoen for klagen kun havde kunnet ansøge om tre stillinger, for hvilke EIB havde afholdt en udvælgelsesprocedure. Klageren anførte, at han for så vidt angår hans ansøgninger til de to første stillinger havde accepteret udvælgelseskomitéens afgørelser om ikke at ansætte ham. Med hensyn til hans ansøgning om stillingen som junioradvokat i arbejdsretten kunne han imidlertid ikke godtage udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at ansætte ham. Klageren nævnte et interview den 24. juni 2003 med lederen af ressourceenheden. Under dette interview var klageren blevet underrettet om, at han ikke var blevet indstillet til stillingen som junioradvokat i arbejdsretten, fordi de indstillede kandidater var blevet anset for at være mere kvalificerede end klageren.

Klageren gentog endvidere sin påstand om den adfærd, som lederen af ressourceenheden efter hans opfattelse havde udvist over for ham med hensyn til hans ansøgning om stillingen som junioradvokat inden for arbejdsret.

3.5 For så vidt angår påstanden om den adfærd, som lederen af ressourceenheden efter klagerens opfattelse havde udvist over for ham, er dette punkt allerede blevet drøftet (jf. punkt 2.4 i denne afgørelse). Ombudsmanden mener derfor ikke, at der er behov for at behandle dette punkt i denne del af afgørelsen.

3.6 Ombudsmanden bemærker endvidere, at generalsekretæren i sit svar af 24. juli 2003 meddelte klageren, at chefen for ressourceenheden i forbindelse med hans ansøgning om stillingen som junioradvokat inden for arbejdsret under samtalen den 24. juni 2003 havde forelagt ham de forskellige trin i udvælgelsesproceduren under hensyntagen til den krævede profil, klagerens profil og de udvalgte ansøgeres profil.

Ombudsmanden bemærker, at generalsekretæren endvidere meddelte klageren, at han efter at være blevet udvalgt til stillingen efter en samtale og faglige prøver ikke var blevet valgt til stillingen.

Med hensyn til påstanden om, at generalsekretærens skrivelse af 24. juli 2003 indeholdt urigtige oplysninger, finder Ombudsmanden, at klageren ikke har givet ham tilstrækkelige oplysninger til at underbygge denne opfattelse.

Med hensyn til den påståede manglende korrekte besvarelse af klagerens påstand om, at EIB uretmæssigt havde besluttet ikke at ansætte ham til stillingen som junioradvokat i arbejdsret, bemærker Ombudsmanden, at EIB underrettede klageren om situationen vedrørende hans ansøgning. EIB meddelte endvidere klageren, at han ikke var blevet taget i betragtning til stillingen, fordi "andre udvalgte ansøgere objektivt set var blevet anset for at være mere kvalificerede end Dem til stillingen. Denne udelukkelse udgjorde på ingen måde en negativ vurdering af Deres ansøgning og endnu mindre af Dem selv."

I henhold til EF-domstolenes retspraksis har udvælgelseskomitéerne vide skønsmæssige beføjelser til at vurdere ansøgerne, og denne vurdering kan kun tilsidesættes i tilfælde af en åbenbar overtrædelse af en regel eller et princip, der er bindende for udvælgelseskomitéen. På baggrund af de oplysninger, som klageren har fremlagt, finder Ombudsmanden ingen beviser, der kan rejse tvivl om EIB's beslutning om ikke at ansætte klageren til stillingen som junioradvokat inden for arbejdsret.

3.7 Den Europæiske Ombudsmand konkluderer derfor, at EIB tilsyneladende ikke har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med denne påstand.

4 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage er det nødvendigt at fremsætte følgende kritiske bemærkning:

I artikel 11 i Den Europæiske Ombudsmands kodeks for god forvaltningsskik (2) hedder det, at "[d]en ansatte skal handle upartisk, retfærdigt og rimeligt". Artikel 12, stk. 1, bestemmer, at "[t] tjenestemanden skal være serviceminded, korrekt, høflig og tilgængelig i forholdet til offentligheden. Ved besvarelse af korrespondance, telefonopkald og e-mails skal tjenestemanden forsøge at være så hjælpsom som muligt og svare så fuldstændigt og præcist som muligt på de spørgsmål, der stilles."Ombudsmanden udelukker ikke, at EIB kunne have været berettiget til at anmode klageren om ikke at sende yderligere e-mails med anmodning om oplysninger om hans ansøgning, hvis sidstnævnte tidligere havde sendt et uforholdsmæssigt stort antal sådanne forespørgsler. I den foreliggende sag er det imidlertid ikke klart, om dette var tilfældet. Klageren bestrider dette, og EIB har ikke fremlagt dokumentation for sit synspunkt. Det skal under alle omstændigheder bemærkes, at EIB i sin e-mail etablerede en forbindelse mellem klagerens e-mails og hans ansøgning. Ombudsmanden mener, at gennemsnitslæseren kunne forstå dette som en trussel, nemlig at klagerens ansøgning kunne afvises, hvis han fortsatte med at sende e-mails med anmodning om oplysninger om den. Efter Ombudsmandens opfattelse berettiger det forhold, at klageren ofte har anmodet EIB om oplysninger om status for sin ansøgning, ikke EIB til at true med at afvise denne ansøgning. Ombudsmanden bemærker endvidere, at EIB ikke fremlagde nogen forklaring, der kunne have begrundet denne adfærd. EIB har tilsidesat artikel 11 og artikel 12, stk. 1, i Den Europæiske Ombudsmands kodeks for god forvaltningsskik ved at anvende udtryk, der kan forstås som en trussel, når den besvarer klagerens anmodning om oplysninger om hans ansøgning. Dette udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Da dette aspekt af sagen vedrørte procedurer vedrørende specifikke begivenheder i fortiden, var det ikke hensigtsmæssigt at søge en mindelig løsning på sagen. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Formanden for Den Europæiske Investeringsbank vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Den europæiske kodeks for god forvaltningsskik findes på Den Europæiske Ombudsmands websted på følgende adresse: http://www.ombudsman.europa.eu/code/en/default.htm

(2) Den europæiske kodeks for god forvaltningsskik findes på Den Europæiske Ombudsmands websted på følgende adresse: http://www.ombudsman.europa.eu/code/en/default.htm