Strasbourg, den 14. juni 2005

Kære X

Den 7. maj 2004 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Parlamentet vedrørende Deres mundtlige prøve i almindelig udvælgelsesprøve PE/32/B.

Den 17. juni 2004 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Parlamentet. Efter en anmodning fra Parlamentet om en forlængelse af fristen for afgivelse af udtalelse og visse forsinkelser i den samme institutions levering af en oversættelse af udtalelsen blev udtalelsen sendt på irsk den 8. december 2004. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 19. januar 2005.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge klageren er de relevante faktiske omstændigheder kort sagt følgende:

Klageren deltog i den almindelige udvælgelsesprøve PE/32/B. Efter at have bestået de skriftlige prøver fik han adgang til de mundtlige prøver. Under samtalen med udvælgelseskomitéen blev han spurgt på fransk om noget, der skete 16 år tidligere, og den person, der begyndte at tale fransk, talte med lav stemme og var vanskelig at høre. Klageren fik således ikke en passende chance for at vise sit kendskab til fransk, navnlig da udvælgelseskomitéen forsøgte at undersøge hans kendskab til fire sprog på ti minutter. Udvælgelseskomitéen skiftede endda sprog midt i et emne, der blev drøftet. Han blev stillet spørgsmål på alle de sprog, han havde skrevet i sit CV, dvs. spansk, tysk, fransk og italiensk. Han fandt det meget vanskeligt at skifte fra et sprog til et andet på stedet og tilføjede, at han ikke i ansøgningsskemaet havde sagt, at han talte italiensk.

Klageren hævder, at udvælgelseskomitéen handlede uretfærdigt ved at:

1. ikke at give ham mulighed for at vise sit kendskab til fransk

2. stille spørgsmål på italiensk, selv om han ikke i sit CV havde angivet, at han talte italiensk og

3. Afholdelse af en mundtlig eksamen på fire sprog på ti minutter.

Klageren hævder, at han bør have mulighed for at tage den mundtlige prøve igen for at vise sit kendskab til fransk.

Forespørgslen

Europa-Parlamentets udtalelse

I sin udtalelse fremsætter Europa-Parlamentet sammenfattende følgende bemærkninger:

Klageren deltog i den almindelige udvælgelsesprøve PE/32/B og fik adgang til de mundtlige prøver, der blev afholdt i Bruxelles den 4. februar 2004. Klageren opnåede 9 point i sprogprøven, hvor det krævede minimum var 10 point, og han blev derfor underrettet om, at han var blevet udelukket fra udvælgelsesprøven.

Med hensyn til klagen til Ombudsmanden minder Parlamentet om, at udvælgelseskomitéen i henhold til Domstolens faste retspraksis er bundet af meddelelsen om udvælgelsesprøve, som i dette tilfælde fastsatte følgende (afsnit VII.4, litra b)): "Samtale med udvælgelseskomitéen med henblik på at afprøve ansøgernes sprogkundskaber (se afsnit III.B.3). Maksimal tilladt tid: 15 minutter. Mærkning: Ud af 20. Ansøgere med færre end 10 point vil blive elimineret". Parlamentet gør derfor gældende, at klageren fra procedurens begyndelse vidste, at der ville blive afholdt en prøve med henblik på at undersøge hans sprogkundskaber, og at den maksimale varighed af prøven var 15 minutter. Klageren blev kun prøvet på de sprog, som han havde angivet i sin ansøgning, at han kendte. Klageren havde faktisk nævnt italiensk, spansk og tysk i sin ansøgning. Den tid, der var afsat til prøven, var tilstrækkelig til, at udvælgelseskomitéen kunne vurdere den enkelte ansøgers sprogkundskaber. Med hensyn til klagerens argument om, at han ikke fik tilstrækkelig tid til at vise sit kendskab til fransk, minder Parlamentet om, at klageren i sin klage anerkendte, at han havde "moderat gode franskkundskaber" snarere end de "gode" kundskaber, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

Under den pågældende prøve meddelte udvælgelseskomitéen klageren, at de spørgsmål, han blev stillet på andre sprog end hans første fremmedsprog (dvs. fransk), kun kunne bidrage til hans pointtal, og at han ikke ville blive straffet for ikke at have besvaret spørgsmål. Ved at stille spørgsmål på italiensk handlede udvælgelseskomitéen derfor i ansøgerens interesse. Klageren anmodede ikke udvælgelseskomitéen om at gentage spørgsmål eller anførte, at han ikke havde forstået spørgsmålene. Alle spørgsmålene blev stillet meget klart til alle ansøgerne af medlemmerne af udvælgelseskomitéen, som havde et indgående kendskab til de sprog, der blev undersøgt.

Parlamentet minder endvidere om, at udvælgelseskomitéen har vide skønsbeføjelser, og at dens vurdering kun kan revideres, hvis reglerne for dens arbejde tilsidesættes. Dette klagepunkt giver ikke grundlag for at konkludere, at udvælgelseskomitéen ikke har overholdt meddelelsen om udvælgelsesprøven eller andre retlige krav. Hvad angår bedømmelsen af den mundtlige prøve, der er omhandlet i punkt VII, nr. 4, litra b), i meddelelsen om udvælgelsesprøven, anvendte udvælgelseskomitéen de samme kriterier ved vurderingen af alle ansøgernes sprogkundskaber. Udvælgelseskomitéen havde besluttet at tildele de 20 point, der var til rådighed til den mundtlige prøve, der var omhandlet i dette punkt i meddelelsen om udvælgelsesprøven, som følger: 0-12 for det første fremmedsprog og 0-2 for andre sprog op til højst 8 point. Desuden havde udvælgelseskomitéen besluttet at aflægge prøver på alle de sprog, som ansøgerne havde nævnt i deres ansøgninger, for at kunne tildele ansøgerne det maksimale antal point.

Klagerens bemærkninger

I sin bemærkning fastholder klageren sin klage og fremsætter sammenfattende følgende bemærkninger:

Parlamentet har gjort gældende, at han ikke har anmodet om, at nogen af de spørgsmål, som udvælgelseskomitéen har stillet ham, gentages. Men da klageren blev stillet et spørgsmål på tysk, husker han at sige "bitte", fordi han ikke hørte spørgsmålet. Han husker også, at han næsten stod på bordet foran sig og forsøgte at høre medlemmerne af udvælgelseskomitéen.

Hvis det er rigtigt, at kun 12 point blev givet til en ansøger for ét sprog, så blev han uretfærdigt behandlet, fordi han blev interviewet på andre sprog uden varsel. Han skulle have haft den samme chance og den samme tid som enhver anden kandidat til at tale fransk, og hvis andre sprog også skulle bedømmes, skulle han have haft mere tid. Det er meget vanskeligere at besvare spørgsmål på tre sprog end på kun ét sprog, og det er ikke rimeligt at teste tre sprog med samme tid som for de ansøgere, der kun testes på ét sprog. Klageren sætter spørgsmålstegn ved, hvordan udvælgelseskomitéen kan vurdere kendskabet til et sprog ved kun at stille ét spørgsmål på det pågældende sprog. Desuden er det irrelevant, hvordan han vurderede sit eget kendskab til fransk, som "moderat godt" eller noget andet, da han måske har brug for en meget høj standard for at kalde det "godt".

Det er også bekymrende, at en kandidat bliver bedt om at tale et sprog uden at have fremlagt dokumentation for, at han eller hun taler det pågældende sprog. Klageren forstår ikke, hvordan Parlamentet kan hævde, at han vidste, at han ville blive interviewet på fire sprog. Han mente, at kun fransk ville blive testet under den mundtlige prøve. Han mente ikke, at det at nævne andre sprog i ansøgningsskemaet betød, at han indvilligede i at blive interviewet på disse sprog. Klageren husker at have udfyldt en formular, hvori han sagde, at han var i stand til at læse noget italiensk, men han nævnte ingen steder, at han talte italiensk. Han forstår ikke, hvorfor Parlamentet ikke udleverer en kopi af den del af formularen, hvor han havde nævnt, at han var i stand til at læse noget italiensk, men at han ikke havde nogen erfaring med at tale det.

Under samtalen med udvælgelseskomitéen nævnte han på flydende spansk, at han havde meget svært ved at skifte sprog. På trods af denne bemærkning på spansk fik han kun et halvt mærke for spansk. Han sagde også på italiensk, at han ikke kunne tale italiensk. Han opnåede imidlertid ingen point for italiensk.

Afgørelsen

1 Påstået urimelighed i forbindelse med afprøvningen af klagerens sprogkundskaber

1.1 Klagen vedrører klagerens mundtlige prøve i almindelig udvælgelsesprøve PE/32/B. Klageren hævder, at han ikke fik en ordentlig chance for at vise sit kendskab til fransk, især da udvælgelseskomitéen forsøgte at undersøge hans kendskab til fire sprog på ti minutter. Derudover måtte han tale om noget, der skete 16 år tidligere, og den person, der begyndte at tale fransk, var vanskelig at høre. Ifølge klageren skulle han have haft samme chance og samme tid som enhver anden kandidat til at tale fransk, og hvis andre sprog også skulle evalueres, skulle han have haft mere tid. Det er meget vanskeligere at besvare spørgsmål på flere sprog end på kun ét sprog, og det er ikke rimeligt at teste flere sprog med samme tid som for de ansøgere, der kun testes på ét sprog. Desuden blev han kun stillet et spørgsmål på fransk. Klageren hævder, at udvælgelseskomitéen handlede uretfærdigt ved ikke at give ham mulighed for at vise sit kendskab til fransk og ved at aflægge en mundtlig prøve på fire sprog på ti minutter.

1.2 Klageren hævder endvidere, at han mente, at kun fransk ville blive testet under den mundtlige prøve. Han mente ikke, at det at nævne andre sprog i ansøgningsskemaet betød, at han indvilligede i at blive interviewet på disse sprog. Klageren husker at have udfyldt en formular, hvori han sagde, at han var i stand til at læse noget italiensk, men han nævnte ingen steder, at han havde talt italiensk. Han forstår ikke, hvorfor Parlamentet ikke udleverer en kopi af den del af formularen, hvor han havde nævnt, at han var i stand til at læse noget italiensk, men at han ikke havde nogen erfaring med at tale det. Klageren hævder, at udvælgelseskomitéen handlede uretfærdigt ved at stille spørgsmål på italiensk, selv om han ikke i sit CV havde angivet, at han talte italiensk.

1.3 Parlamentet gør gældende, at udvælgelseskomitéen i henhold til Domstolens faste retspraksis er bundet af meddelelsen om udvælgelsesprøven, som i dette tilfælde fastsatte følgende [afsnit VII, punkt 4, litra b)]: "Samtale med udvælgelseskomitéen med henblik på at afprøve ansøgernes sprogkundskaber (se afsnit III.B.3). Maksimal tilladt tid: 15 minutter. Mærkning: Ud af 20. Ansøgere med færre end 10 point vil blive elimineret". Parlamentet gør derfor gældende, at klageren fra procedurens begyndelse vidste, at der ville blive afholdt en prøve med henblik på at undersøge hans sprogkundskaber, og at den maksimale varighed af prøven var 15 minutter. Klageren blev kun prøvet på de sprog, som han havde angivet i sin ansøgning, dvs. fransk, italiensk, spansk og tysk. Varigheden af prøven var tilstrækkelig lang til, at udvælgelseskomitéen kunne vurdere den enkelte ansøgers sprogkundskaber. Medlemmerne af udvælgelseskomitéen havde et indgående kendskab til de sprog, der blev undersøgt. Udvælgelseskomitéen anvendte de samme kriterier ved vurderingen af alle ansøgernes sprogkundskaber. Udvælgelseskomitéen havde besluttet at tildele de 20 point, der var til rådighed til den mundtlige prøve, som følger: 0-12 for det første fremmedsprog og 0-2 for andre sprog op til højst 8 point. Udvælgelseskomitéen havde ligeledes besluttet at aflægge prøver på alle de sprog, som ansøgerne havde nævnt i deres ansøgninger, for at kunne tildele ansøgerne det maksimale antal point. Udvælgelseskomitéen meddelte klageren, at spørgsmål, der blev stillet på andre sprog end hans første fremmedsprog, dvs. fransk, kun kunne bidrage til hans pointtal, og at udvælgelseskomitéen derfor kun handlede i klagerens interesse, når den stillede ham spørgsmål på italiensk.

1.4 Ombudsmanden minder om, at meddelelsen om udvælgelsesprøven, hvis ordlyd var bindende for udvælgelseskomitéen (1), faktisk i afsnit VII, punkt 4, litra b), fastsatte, at den mundtlige prøve skulle omfatte en "[c] samtale med udvælgelseskomitéen om at afprøve ansøgernes sprogkundskaber (se afsnit III.B.3). Maksimal tilladt tid: 15 minutter. Mærkning: Ud af 20. Ansøgere med færre end 10 point vil blive elimineret". Afsnit III.B.3, som fastsatte kravene til sprogkundskaber, bestemte bl.a., at ansøgerne skulle have et indgående kendskab til et af Den Europæiske Unions officielle sprog, et tilfredsstillende kendskab til et andet af disse sprog, og at der ville blive taget hensyn til kendskab til andre af Den Europæiske Unions officielle sprog, navnlig i forbindelse med de mundtlige prøver.

1.5 Ombudsmanden minder også om, at udvælgelseskomitéen ifølge EF-domstolenes faste retspraksis har vide skønsbeføjelser med hensyn til de nærmere bestemmelser for og det detaljerede indhold af den prøve, der er fastsat i forbindelse med en udvælgelsesprøve (2). Det detaljerede indhold af en prøve kan ikke efterprøves, medmindre det overskrider de grænser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, eller er i strid med formålet med prøven eller udvælgelsesprøven (3).

1.6 Ombudsmanden har nøje gennemgået den del af klagerens ansøgningsskema, der var vedlagt Parlamentets udtalelse. Ombudsmanden bemærker, at klageren i henhold til punkt 7 i ansøgningsskemaet ("Viden om sprog") havde angivet et godt kendskab til spansk, tysk og fransk og et rimeligt kendskab til italiensk. Ombudsmanden har ikke kendskab til andre dele af ansøgningsskemaet, hvor ansøgerne blev bedt om at give oplysninger om deres sprogkundskaber, f.eks. om de kun havde passivt kendskab.

1.7 Ombudsmanden mener derfor, at udvælgelseskomitéen på grundlag af sin skønsmargen og ordlyden af meddelelsen om udvælgelsesprøven havde ret til at anvende den tildelte tid, dvs. højst 15 minutter, til at teste ansøgernes kendskab til alle de sprog, som de havde angivet i deres ansøgningsskemaer. Klagerens ansøgningsskema viste et rimeligt kendskab til italiensk, og Ombudsmanden finder ingen grund til, at udvælgelseskomitéen ikke skulle have haft ret til at stille ham spørgsmål på dette sprog. Ombudsmanden mener endvidere, at klageren på grundlag af ordlyden af meddelelsen om udvælgelsesprøven burde have været opmærksom på muligheden for, at han under den mundtlige eksamen kunne blive stillet spørgsmål på alle de sprog, som han havde angivet kendskab til i ansøgningsskemaet. Ombudsmanden noterer sig også Parlamentets forklaring, som klageren ikke har modsagt, om, at ansøgerne ved at teste flere sprog fik mulighed for at få tildelt flere point.

1.8 Med hensyn til klagerens påstand om, at han ikke fik tilstrækkelig mulighed for at bevise sit kendskab til sit første fremmedsprog, dvs. fransk, og at han burde have haft samme mulighed for og tid som enhver anden kandidat til at tale på sit første fremmedsprog, har Ombudsmanden ikke fundet noget bevis for, at klageren ikke fik tilstrækkelig mulighed for at bevise sit kendskab til fransk, eller at han blev behandlet uretfærdigt i forhold til andre kandidater.

1.9 På baggrund af ovenstående mener Ombudsmanden ikke, at udvælgelseskomitéen har handlet uden for sit skøn eller har overskredet de grænser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, ved udførelsen af klagerens mundtlige prøve. Ombudsmanden finder derfor ikke, at Europa-Parlamentet har begået fejl eller forsømmelser i sagen.

2 Klagerens påstand

2.1 Klageren hævder, at han bør have mulighed for at tage den mundtlige prøve igen for at vise sit kendskab til fransk.

2.2 På baggrund af konklusionen i punkt 1.9 ovenfor finder Ombudsmanden ingen grund til at forfølge klagerens påstand.

3 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Parlamentets side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Formanden for Europa-Parlamentet vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Se f.eks. sag T-54/91, Nicole Almeida Antunes mod Europa-Parlamentet, Sml. 1992 II, s. 1739, præmis 39.

(2) Sag T-132/89, Gallone mod Rådet, Sml. 1990 II, s. 549, præmis 27.

(3) Se forenede sager 64, 71-73 og 78/96, Sergio m.fl. mod Kommissionen, Sml. 1998, s. 1399, præmis 22, og sag T-156/89, Valverde Mordt mod Domstolen, Sml. 1991 II, s. 407, præmis 121.