- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Afgørelse om, hvordan Europa-Kommissionen behandlede to anmodninger om aktindsigt i udkast til et forslag til revision af byggevareforordningen (sag 1498/2024/OAM)
Afgørelse
Sag 1498/2024/OAM - Indledt den Torsdag | 12 september 2024 - Afgørelse af Onsdag | 15 oktober 2025 - Den vedrørte institution Europa-Kommissionen ( Konstaterede fejl og forsømmelser ) - Land Tyskland
Klage indsendt
09/08/2024Analyse af klagen
12/08/2024Undersøgelse i gang
12/09/2024Resultat af undersøgelsen
15/10/2025
Sagen vedrørte to anmodninger om aktindsigt vedrørende visse dokumenter i forbindelse med Europa-Kommissionens forslag til revision af byggevareforordningen. Kommissionen svarede, at den ikke er i besiddelse af dokumenter, der svarer til beskrivelsen i klagerens anmodninger, og at den derfor ikke var i stand til at imødekomme anmodningerne.
Under Ombudsmandens undersøgelse sagde Kommissionen, at det dokument, som klageren havde anmodet om i en af anmodningerne, ikke kunne findes på trods af flere søgninger. Ombudsmanden accepterede Kommissionens forklaringer om, hvorfor den ikke var i besiddelse af dokumentet på tidspunktet for klagerens anmodning.
Med hensyn til den anden anmodning præciserede Kommissionen, at de tre dokumenter, som klageren havde anmodet om, stadig eksisterede på tidspunktet for klagerens anmodning om aktindsigt. Kommissionen fandt de tre dokumenter i den ansvarlige tjenestegrens interne mapper. I stedet for at identificere og vurdere disse dokumenter i lyset af deres mulige udbredelse i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt (forordning 1049/2001) fandt Kommissionen imidlertid, at den ikke er i besiddelse af dem, da de ikke opfylder de gældende kriterier for registrering af dokumenter i dens dokumentforvaltningssystem.
Ombudsmanden var af den opfattelse, at det ikke er afgørende, om et dokument er blevet registreret i institutionens dokumentforvaltningssystem, for at det kan falde ind under anvendelsesområdet for forordning 1049/2001. Selv om det er rimeligt, at Kommissionen indleder sin søgning efter dokumenter i sit dokumentforvaltningssystem, bør Kommissionen, hvis enkeltpersoner indgiver målrettede anmodninger om aktindsigt i specifikke dokumenter, søge efter sådanne dokumenter uden for sit dokumentforvaltningssystem. Hvis Kommissionen efterfølgende lokaliserer de ønskede dokumenter, bør den vurdere dem med henblik på offentliggørelse i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001, uanset om de opfylder de gældende registreringskriterier.
I dette tilfælde fandt Kommissionen de tre dokumenter, der var anmodet om. Kommissionen burde derfor have vurderet disse dokumenter med henblik på fremlæggelse af oplysninger. Den omstændighed, at Kommissionen ikke gjorde dette, udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.
Ombudsmanden var således uenig i, hvordan Kommissionen behandlede en af klagerens anmodninger, men hun mente ikke, at det ville være nyttigt at fortsætte undersøgelsen med en henstilling om at vurdere dokumenterne i henhold til forordning 1049/2001. Dette skyldes, at Ombudsmanden konsekvent har fastslået, at Kommissionens praksis med at knytte registreringen af dokumenter sammen med deres identifikation og behandling i henhold til forordning 1049/2001 er problematisk, herunder i hendes henstilling i sag 1316/2023/MIG. Ombudsmanden afsluttede derfor sagen med en konstatering af fejl eller forsømmelser.
Baggrunden for klagen
1. I februar og marts 2024 fremsatte klageren to anmodninger om aktindsigt [1] til Europa-Kommissionen vedrørende visse dokumenter i forbindelse med Kommissionens forslag til revision af byggevareforordningen (i det følgende benævnt »forslaget til byggevareforordningen«).[2] Konkret anmodede klageren om aktindsigt i i) udkastene til version 45, 50 og 55 af forslaget til byggevareforordningen [3] og ii) dokumentet »NewCPR-learnings-v6.doc« [4].
2. I sine oprindelige svar anførte Kommissionen, at den ikke var i stand til at imødekomme anmodningerne, da den ikke var i besiddelse af dokumenter, der svarede til beskrivelsen i klagerens ansøgninger.
3. Klageren anfægtede Kommissionens holdning og anmodede om en fornyet undersøgelse (ved at indgive "genfremsatte begæringer").
4. I august 2024 vedtog Kommissionen en bekræftende afgørelse vedrørende begge anmodninger. Kommissionen bekræftede sine tidligere holdninger.
5. Klageren var utilfreds med Kommissionens svar og henvendte sig til Ombudsmanden.
Undersøgelsen
6. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens afgørelse om, at den ikke kan imødekomme klagerens anmodninger om aktindsigt, da den ikke er i besiddelse af dokumenter, der falder ind under deres anvendelsesområde.
7. Under undersøgelsen mødtes Ombudsmandens undersøgelseshold med repræsentanter for Kommissionen. Ombudsmanden udarbejdede en rapport om mødet, og klageren fremsatte efterfølgende bemærkninger til rapporten.
Argumenter forelagt Ombudsmanden
8. I den bekræftende afgørelse henviste Kommissionen til artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001, som fastsætter, at et dokument skal være »i en institutions besiddelse«, og til relevant EU-retspraksis, hvoraf det fremgår, at der ikke er nogen forpligtelse til at oprette et dokument, der ikke findes [5]. Desuden hævdede Kommissionen, at den ikke er forpligtet til at bevise, at dokumenter ikke findes eller ikke er i besiddelse af dokumenter, men snarere til at give forklaringer, der afgør årsagerne til, at dokumenter ikke findes eller ikke er i besiddelse af dokumenter [6].
9. Kommissionen henviste til sin afgørelse om registerforvaltning, hvori det hedder, at "[d]ocuments skal registreres, hvis de indeholder vigtige oplysninger, som ikke er kortvarige, eller hvis de kan indebære foranstaltninger eller opfølgning fra Kommissionens eller en af dens tjenestegrenes side" [7].
10. Kommissionen bestred ikke, at de dokumenter, som klageren havde anmodet om, fandtes på et bestemt tidspunkt. Den bemærkede imidlertid, at "de ønskede dokumenter ikke opfyldte alle de registreringskriterier, der skal være kumulative". Kommissionen anførte, at udarbejdelsen af forslaget til forordning strakte sig over et år, hvor der blev udviklet flere versioner. Hver version gradvist indarbejdet feedback, med efterfølgende udkast erstatter tidligere dem, indtil en endelig version blev indsendt til hierarkisk validering. Kommissionen var af den opfattelse, at "et dokument kun betragtes som "udarbejdet", hvis det er "stabilt", hvilket betyder, at det er blevet godkendt som klar til fremsendelse af den person, der er bemyndiget til at tage ansvar for dets indhold i overensstemmelse med de regler og bestemmelser, der gælder for den underliggende "forretningsproces". Kommissionen hævdede, at de pågældende dokumenter ikke var stabile, da de aldrig blev valideret af en person, der var bemyndiget til at tage ansvar for deres indhold.
11. Kommissionen bemærkede også, at klagerens første anmodning om aktindsigt vedrørte tre udkast til forslaget til forordning om fælles bestemmelser, som blev afløst af flere efterfølgende versioner. Den anden begæring om aktindsigt vedrørte et internt dokument, der indeholdt ophavsmandens rent personlige synspunkter, som ikke blev anset for stabile eller valideret af den person, der var beføjet til at påtage sig ansvaret for dets indhold.
12. Af disse grunde konkluderede Kommissionen, at den ikke var i besiddelse af dokumenter, der var omfattet af klagerens oprindelige begæringer, og derfor ikke var i stand til at imødekomme anmodningerne.
13. Under mødet med Ombudsmandens undersøgelseshold forklarede Kommissionens repræsentanter, at der var mere end 150 udkast til forslag til forordningen om fælles bestemmelser. De tre versioner, som klageren ønskede, var tidlige udkast, der hverken var officielt godkendt af hierarkiet i det ansvarlige generaldirektorat i Kommissionen (GD) eller rundsendt uden for det pågældende GD. Kommissionens repræsentanter bekræftede, at de relevante udkast eksisterede på tidspunktet for den oprindelige ansøgning og stadig eksisterede på tidspunktet for mødet, men kun i de interne mapper for det team, der var ansvarligt for sagen.
14. Kommissionens repræsentanter sagde, at offentliggørelsen af ethvert udkast til en kortfattet udgave af et dokument, hvis indhold ikke er stabilt og derfor ikke er blevet godkendt, ikke ville være håndterbar for Kommissionen. Derfor anvender Kommissionen konsekvent sin politik om, at kun stabile godkendte udgaver af dokumenter skal registreres i dens dokumentstyringssystem, og at kun registrerede dokumenter falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1049/2001 [8].
15. På mødet bekræftede Kommissionens repræsentanter også, at det dokument, der blev anmodet om i den anden anmodning om aktindsigt (dokument "NewCPR-learnings-v6.doc"), på trods af flere søgninger ikke blev fundet.
16. Klageren anførte, at han er i besiddelse af nogle af disse dokumenter, men han anmoder om offentlig adgang til at anvende dem offentligt.
17. Klageren var uenig i Kommissionens argument om, at et dokument for at være omfattet af anvendelsesområdet for forordning 1049/2001 skal have en vis stabilitet og/eller en funktion. Ikke desto mindre var han i dette tilfælde og i modsætning til, hvad Kommissionen har anført, klar over, at et af de udkast, som han anmodede om, var godkendt af mellemledere og sandsynligvis delt i og uden for Kommissionens ansvarlige GD. Med hensyn til det dokument, der var genstand for hans anden anmodning, blev det også valideret af mellemlederen, anvendt til en intern præsentation og dermed formidlet til personalet i det ansvarlige generaldirektorat. Klageren satte derfor spørgsmålstegn ved, at Kommissionen ikke kunne finde den.
18. I sine bemærkninger til møderapporten hævdede klageren endvidere, at EU-Domstolen "vedtog en bred og formålsorienteret fortolkning af, hvad der udgør et "dokument"". Klageren bemærkede, at formatet eller formalitetsgraden ifølge retspraksis er irrelevant [9], at dokumenter ikke behøver at blive formelt fremsendt eller officielt registreret [10], og at interne og forberedende dokumenter indgår i definitionen af et dokument [11].
19. Klageren hævdede, at Kommissionen ved at antage, at kun registrerede dokumenter falder ind under anvendelsesområdet for forordning 1049/2001, handler i strid med retspraksis og begrænser forordningens anvendelsesområde. Desuden er Kommissionens evne til at forvalte anmodninger om aktindsigt ikke et afvisningskriterium ifølge Domstolen, og under alle omstændigheder kan offentliggørelsen af de tre omhandlede udkast ikke udgøre en uhåndterlig administrativ byrde.
Ombudsmandens vurdering
20. Ombudsmanden er en klagemekanisme i henhold til forordning 1049/2001. Hvis en EU-institution helt eller delvist giver afslag på aktindsigt i genfremsatte begæringer eller undlader at besvare en genfremsat begæring inden for den fastsatte frist, kan den, der har fremsat begæringen om aktindsigt, indgive en klage til Ombudsmanden.[12] I sådanne tilfælde er Ombudsmandens rolle at vurdere, om institutionens genfremsatte afgørelse (udtrykkeligt eller implicit) er i overensstemmelse med forordning 1049/2001 som fortolket af EU's retsinstanser og principperne om god forvaltningsskik.
21. Dette er endnu en sag, som Ombudsmanden er blevet gjort opmærksom på vedrørende definitionen af et "dokument" i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001, og hvorvidt dokumenter, der ikke opfylder Kommissionens interne kriterier for registrering af dokumenter, kan anses for at være "besiddet af den pågældende institution", således at de falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1049/2001.
22. Ombudsmandens faste holdning til dette spørgsmål [13] er, at et dokuments registrering i dokumentforvaltningssystemet i den institution, der er berørt af en begæring om aktindsigt, ikke er afgørende for definitionen af et »dokument« i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001.
23. Forordning nr. 1049/2001 finder anvendelse på alle dokumenter, som en EU-institution er i besiddelse af, dvs. »dokumenter, som den har udarbejdet eller modtaget, inden for alle Den Europæiske Unions aktivitetsområder«. [14] Ifølge denne forordning er et dokument »ethvert indhold uanset medium (skrevet på papir eller opbevaret elektronisk, lyd- eller billedoptagelser eller audiovisuelle optagelser) vedrørende et spørgsmål, der vedrører politikker, aktiviteter og beslutninger, der henhører under institutionens ansvarsområde«[15]. Unionens retsinstanser har også bekræftet, at denne definition »i det væsentlige er baseret på eksistensen af indhold, der er lagret, og som kan kopieres eller konsulteres, efter at det er genereret, idet det forudsættes, at arten af det lagringsmedium, som indholdet er lagret på, typen og arten af det lagrede indhold samt indholdets størrelse, længde, volumen eller præsentation ikke har nogen betydning for spørgsmålet om, hvorvidt det er omfattet af ovennævnte definition, og at den eneste begrænsning af det indhold, der er omfattet af denne definition, er en betingelse om det vedrører den pågældende institutions politikker, aktiviteter eller beslutninger«[16].
24. Ombudsmanden er enig i, at registreringen af et dokument gør det lettere at hente dokumentet, og at det derfor er rimeligt, at Kommissionen indleder sin søgning efter dokumenter i sit dokumentforvaltningssystem. Hvis enkeltpersoner imidlertid indgiver målrettede begæringer om aktindsigt i bestemte dokumenter, skal Kommissionen søge uden for sit dokumentforvaltningssystem.[17] Hvis Kommissionen efterfølgende lokaliserer de ønskede dokumenter, skal den vurdere dem med henblik på aktindsigt i henhold til forordning 1049/2001 - uanset om de er blevet registreret, og/eller om de opfylder registreringskriterierne.[18] Registrering af et dokument er en konsekvens af eksistensen af et dokument og ikke en forudsætning for dets eksistens.
25. I dette tilfælde bestred Kommissionen ikke, at de dokumenter, som klageren havde anmodet om, eksisterede på et bestemt tidspunkt.
26. I forbindelse med dokumentet "NewCPR-learnings-v6.doc" præciserede Kommissionens repræsentanter imidlertid på mødet med Ombudsmandens undersøgelseshold, at dette dokument på trods af flere søgninger ikke kunne findes. Ifølge EU's retspraksis [19] er der knyttet en formodning om rigtighed til EU-institutionernes erklæringer, ifølge hvilken en institutions erklæring om, at et dokument ikke findes, eller at institutionen ikke er i besiddelse af det eller de ønskede dokumenter, anses for at være sand og korrekt. Formodningen kan imidlertid afkræftes, hvis ansøgeren fremlægger relevante og samstemmende beviser, der rejser tvivl om den, og som går videre end blot en tro på eller mistanke om, at dokumentet eksisterer eller burde være i institutionens besiddelse [20]. Ombudsmanden mener ikke, at klagerens påstand om, at dette dokument blev anvendt til en intern præsentation for nogle år siden og blev formidlet til personalet i det ansvarlige GD, udgør tilstrækkeligt bevis for, at Kommissionen, selv om dette dokument eksisterede tidligere, stadig var i dens besiddelse på tidspunktet for hans anmodning, da det ikke var registreret.
27. Med hensyn til de ønskede tre udkast til forslag til forordningen om fælles bestemmelser præciserede Kommissionens repræsentanter på mødet med Ombudsmandens undersøgelseshold, at disse dokumenter eksisterede på tidspunktet for klagerens anmodning og på tidspunktet for mødet. Kommissionen fandt de tre dokumenter i interne mapper og ikke i sit dokumentstyringssystem. I stedet for at identificere og vurdere disse udkast i lyset af deres mulige udbredelse i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 sagde Kommissionen imidlertid, at den ikke er i besiddelse af dem, da de ikke opfylder de gældende registreringskriterier.
28. De tre udkast er arbejdsversioner af et forslag fra Kommissionen om at revidere EU-lovgivningen i forbindelse med det indre marked for byggevarer. Der er ingen tvivl om, at de er »udarbejdet« af Kommissionens tjenestegrene, og at de vedrører »politikker, aktiviteter og beslutninger, der henhører under [Kommissionens] ansvarsområde«. Selv om de ikke blev registreret i Kommissionens dokumentstyringssystem, er deres indhold blevet gemt og kan kopieres eller konsulteres, efter at det er genereret. Ombudsmanden mener derfor, at de pågældende udkast er "dokumenter" som omhandlet i forordning (EF) nr. 1049/2001.
29. Kommissionen burde derfor have vurderet de tre dokumenter med henblik på deres eventuelle udbredelse i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001. Den omstændighed, at Kommissionen ikke har gjort dette, udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.
30. Ombudsmanden mener ikke, at det er berettiget at fremsætte en henstilling i denne sag, da Ombudsmanden konsekvent har fastslået, at Kommissionens praksis med at kæde registreringen af dokumenter sammen med deres identifikation og behandling i henhold til forordning 1049/2001 er problematisk [21].
31. Endelig bemærker Ombudsmanden, at Kommissionens nye detaljerede regler for anvendelsen af forordning 1049/2001 [22], der blev vedtaget efter den bekræftende afgørelse i denne sag, i øjeblikket anfægtes ved Retten.[23] De detaljerede regler definerer udtryk som "dokumenter i Kommissionens besiddelse" , "dokumenter udarbejdet af Kommissionen" og " dokumenter modtaget af Kommissionen" . Medmindre og indtil Domstolen afsiger dom om lovligheden af disse regler, vil Ombudsmanden ikke tage stilling til de detaljerede regler som sådan. Da de detaljerede regler under alle omstændigheder skal være i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001 [24], vil Ombudsmanden fortsat vurdere, om individuelle bekræftende afgørelser vedtaget af Kommissionen, som hun gøres opmærksom på, er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001 som fortolket af EU's domstole og principperne om god forvaltningsskik.
Konklusion
På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:
Ombudsmanden finder, at der var fejl eller forsømmelser i den måde, hvorpå Kommissionen behandlede en af klagerens anmodninger om aktindsigt. Hun mener imidlertid ikke, at en henstilling er berettiget i denne sag, da hun allerede i forbindelse med tidligere undersøgelser har konstateret, at Kommissionens praksis med at knytte registreringen af dokumenter sammen med deres identifikation og behandling i henhold til forordning 1049/2001 er problematisk.
Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.
Teresa Anjinho
Den Europæiske Ombudsmand
Strasbourg, den 15. oktober 2025
[1] Forordning 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32001R1049&from=EN.
[2] Forslag til forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 305/2011: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/49315. Kommissionens forslag kom i marts 2022, og efter forhandlinger med medlovgiveren blev der vedtaget en ny forordning i november 2024: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=OJ:L_202403110.
[3] Registreret under EASE 2024/1163.
[4] Registreret under EASE 2024/1653.
[5] Kommissionen henviste til Domstolens dom af 2. oktober 2014, Strack mod Europa-Kommissionen, C-127/13 P, præmis 46: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=en&num=C-127/13%20P og til Domstolens dom af 11. januar 2017, Typke mod Europa-Kommissionen, C-491/15 P, præmis 31: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=en&num=C-491/15.
[6] Kommissionen henviste til Rettens dom af 28. oktober 2020, Franklin Dehousse mod Den Europæiske Unions Domstol, T-857/19, præmis 80: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=T-857/19&language=EN.
[7] Kommissionen henviste til artikel 7, stk. 1, i Kommissionens afgørelse (EU) 2021/2121 af 6. juli 2020 om registerforvaltning og arkiver: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/en/TXT/?uri=CELEX%3A32021D2121.
[8] I henhold til Kommissionens retningslinjer for dokumentregistrering med reference Ares(2018)5874624, som findes på: https://ec.europa.eu/transparency/documents-request/search/document-details/7251.
[9] Klageren henviste til Rettens dom (Anden Afdeling) af 19. januar 2010, Co-Frutta mod Kommissionen, T-355/04: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=75539&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=6098851, dom afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 25. april 2007, WWF European Policy Programme mod Rådet, T-264/04: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=en&num=T-264/04, Rettens dom (Første Afdeling) af 7. juli 2010, Agrofert Holding mod Kommissionen, T-111/07: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=en&num=T-111/07, Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 22. maj 2012, EnBW Energie Baden-Württemberg mod Kommissionen, T-344/08: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=T-344/08&language=EN.
[10] Klageren henviste til Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. oktober 2014, Strack mod Kommissionen, C-127/13 P: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=en&num=C-127/13%20P og Rettens dom (Tredje Afdeling) af 26. oktober 2011, Dufour mod ECB, T-436/09: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=en&num=T-436/09.
[11] Klageren henviste til dom afsagt af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) den 18. december 2008, Muñiz mod Kommissionen, T-144/05: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?lgrec=fr&td=%3BALL&language=en&num=T-144/05&jur=T, WWF European Policy Programme mod Rådet, T-264/04 og Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. juli 2011, Sverige mod MyTravel og Kommissionen, C-506/08 P: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=en&num=C-506/08.
[12] Artikel 8, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.
[13] Se i den forbindelse Ombudsmandens konklusioner i sag 1316/2021/MIG.
[14] Artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.
[15] Artikel 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001.
[16] Rettens dom af 22. februar 2015, Breyer mod Kommissionen, T-188/12, præmis 42: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=162573&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=165954.
[17] Dette er for nylig blevet bekræftet af Retten i dom af 14. maj 2025, Stevi og NYT mod Kommissionen, T-36/23, præmis 62-68: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=T-36/23.
[18] Se i denne forbindelse Ombudsmandens konklusioner i sag 1050/2018/DL, 1316/2021/MIG, 211/2022/TM, 1378/2022/TM, 1405/2024/OAM.
[19] Se f.eks. Rettens dom af 11. juni 2015, McCullough mod Cedefop, T-496/13:
[20] Jf. Rettens dom af 25. september 2018, Psara m.fl. mod Europa-Parlamentet, forenede sager T-639/15 – T-666/15 og T-94/16, præmis 33-34: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=T-639/15&language=en; se også dom af 20. september 2019, Dehousse mod Den Europæiske Unions Domstol, T‑433/17, præmis 36-37 og den deri nævnte retspraksis: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?lgrec=fr&td=%3BALL&language=en&num=T-433/17&jur=T.
[21] Se fodnote 18.
[22] Se Kommissionens gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=OJ:L_202403080#anx_1:~:text=p.%C2%A060).-,BILAG,Rådet%20vedrørende%20public%20access%20to%20European%20Parlament%2C%20Rådet%20og%20Kommissionen%20dokumenter,-hvorimod%3A.
[23] Sag T-146/25, De Capitani m.fl. mod Kommissionen, https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?lgrec=fr&td=;ALL&language=en&num=T-146/25&jur=T; Sag T-641/25, ClientEarth mod Kommissionen, er sammendraget af processkrifterne endnu ikke offentligt.
[24] I overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som kræver, at de enkelte institutioner, organer, kontorer og agenturer "i deres egen forretningsorden [udarbejder] særlige bestemmelser om aktindsigt i deres dokumenter i overensstemmelse med de forordninger, der er omhandlet i andet afsnit". Retten fastslog, at procesreglementer vedtaget af Kommissionen (i de forenede sager T-371/20 og T-554/20, Pollinis mod Kommissionen, præmis 93) eller konklusioner vedtaget af Rådet (i sag T-255/24, Nouwen mod Rådet, præmis 103) fortsat skal være i overensstemmelse med forordning 1049/2001. I sidstnævnte sag fastslog Domstolen, at "omfanget af de forpligtelser, der påhviler en EU-institution i henhold til forordning nr. 1049/2001, som fortolket af Unionens retsinstanser, ikke kan afhænge af indholdet af retsakter, såsom Rådets konklusioner, der er vedtaget af den pågældende institution selv".