Kære Hr./Fr.

Du har for nylig indgivet en klage til Den Europæiske Ombudsmand om, hvordan Den Europæiske Union (EU) håndterer situationen i Gaza. Du mener, at EU-institutionerne bør vedtage foranstaltninger for at afhjælpe situationen.

Ombudsmanden er særlig opmærksom på klager vedrørende respekten for de grundlæggende rettigheder. Hun er dybt bekymret over situationen i regionen, herunder de dybe menneskelige lidelser, der er forårsaget. Som forklaret nedenfor er Ombudsmandens undersøgelsesbeføjelser imidlertid begrænsede med hensyn til den nuværende situation i Gazastriben og EU-institutionernes handlinger som reaktion på denne situation.

Som du korrekt anfører i din klage, skal EU-institutionerne overholde de forpligtelser vedrørende grundlæggende rettigheder, som de er underlagt. Ombudsmanden foretager regelmæssigt undersøgelser af sådanne spørgsmål [1] EU-institutionerne har ^dog også vide skønsbeføjelser med hensyn til EU's eksterne forbindelser, for så vidt som forvaltningen af sådanne forbindelser med tredjelande indebærer komplekse vurderinger ^[2].

I henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal Kommissionen i sin egenskab af vogter af traktaterne (TEU og TEUF) og af de aftaler, der er indgået i henhold hertil, sikre, at et tredjeland korrekt gennemfører de forpligtelser, det har påtaget sig i henhold til en aftale indgået med Den Europæiske Union, ved hjælp af de midler, der er fastsat i denne aftale eller i de afgørelser, der er truffet i henhold hertil ^[3] I henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF kan kun Rådet på forslag af Kommissionen eller den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik suspendere en international aftale mellem EU og et tredjeland. Samtidig har EU's retsinstanser også anerkendt, at selv om EU-institutionerne kan beslutte at træffe foranstaltninger, hvis en af de forpligtelser, der følger af en associeringsaftale, ikke er opfyldt, er de ikke forpligtet hertil ^[4] Selv når der vedtages foranstaltninger, medfører de ikke automatisk suspension af en sådan aftale. Ifølge retspraksis udelukker udøvelsen af et sådant skøn også en borgers ret til at kræve, at Kommissionen indtager en bestemt holdning ^[5].

Den retlige ramme for de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Israel er associeringsaftalen mellem EU og Israel [6]. Denne aftale indeholder en bestemmelse om respekt for de grundlæggende rettigheder [7] Kommissionen har for nylig gennemgået Israels overholdelse af artikel 2 i associeringsaftalen og konkluderet, at "der er tegn på, at Israel vil misligholde sine menneskerettighedsforpligtelser" i henhold til denne bestemmelse. Efter denne vurdering foreslog Kommissionen den 28. juli 2025 en delvis suspension af Israels associering med Horisont Europa ^[8]. Dette forslag er i øjeblikket til behandling i Rådet. Desuden foreslog Kommissionen den 17. september 2025 Rådet at suspendere visse handelsbestemmelser i associeringsaftalen, at indføre sanktioner over for ekstremistiske ministre fra den israelske regering og voldelige bosættere og at stille visse former for finansiel støtte til Israel i bero [9]. Dette forslag vil blive efterfulgt af drøftelser i Rådet.

I denne henseende er det ligeledes vigtigt at præcisere, at det i betragtning af det vide skøn, som Kommissionen og Rådet råder over på dette område, ikke tilkommer Ombudsmanden at sætte sin egen vurdering i stedet for institutionernes med hensyn til hensigtsmæssigheden af de foranstaltninger, som de foreslår eller vedtager i sådanne situationer. Det betyder, at Ombudsmanden kun kan søge at kontrollere, om institutionerne har overskredet grænserne for deres skønsbeføjelse, og om de gældende regler (herunder interne regler) er blevet overholdt.

På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at valget af de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået (delvis suspension af Israels associering med Horisont Europa, suspension af visse handelsrelaterede bestemmelser i associeringsaftalen mellem EU og Israel, indførelse af sanktioner over for ekstremistiske ministre fra den israelske regering og voldelige bosættere og indefrysning af visse former for finansiel støtte til Israel), er et åbenbart brud på dens vide skønsbeføjelser på området for eksterne forbindelser ^[10].

Desuden har andre EU-institutioner inden for rammerne af deres beføjelser også truffet foranstaltninger. Den højtstående repræsentant, dvs. chefen for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, fremlagde den gennemgang af Israels overholdelse af associeringsaftalens artikel 2, der førte til Kommissionens forslag om suspension. Det Europæiske Råd, som fastlægger EU's overordnede politiske retningslinjer og prioriteter [11], har allerede opfordret Israel til fuldt ud at ophæve sin blokade af Gaza og har for nylig opfordret Rådet for Den Europæiske Union til at fortsætte drøftelserne om foranstaltninger til afhjælpning af situationen [12].

EU-institutionerne har derfor for nylig taget skridt til at afhjælpe situationen i Gaza, og deres valg af foranstaltninger synes ikke at have overskredet grænserne for deres skønsbeføjelse.

På grundlag af ovenstående må jeg desværre meddele Dem, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at indlede en undersøgelse ^[13].

Vores tanker er hos alle dem, der er berørt af denne forfærdelige situation, og vi håber på en afslutning på denne konflikt og på de menneskelige lidelser, den forårsager.

Jeg sætter pris på, at dette måske ikke er dit ønskede resultat, men jeg håber, at du finder disse forklaringer nyttige.

Din oprigtige, 

Rosita Hickey

Direktør for undersøgelser

Strasbourg, den 7. oktober 2025

[1] Ombudsmandens undersøgelser af grundlæggende rettigheder kan findes på følgende link: https://www.ombudsman.europa.eu/en/areas-of-work/fundamental-rights

[2] Sag T‑292/09, navnlig præmis 60, findes på: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=110022&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=16003827

Se også analogt sag C‑72/15, Rosneft, præjudiciel afgørelse, præmis 113, tilgængelig på: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=189262&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=10486167

[3] Sag C‑581/11 P, navnlig præmis 68, findes på: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=127522&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=6248784  

[4] Sag C‑581/11 P, præmis 70.

[5] Sag T‑292/09, navnlig præmis 38, findes på: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=110022&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=16003827

[6] Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Staten Israel på den anden side findes på:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A22000A0621%2801%29

[7] Artikel 2 i aftalen.

[8] KOM(2025) 620 endelig udg., tilgængelig på:

 https://research-and-innovation.ec.europa.eu/document/download/4f1efc70-7c14-4cac-be2e-7f57f2fce672_en

[9] Se Kommissionens pressemeddelelse, der findes på:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_25_2112.

[10] I henhold til artikel 79, stk. 2, i associeringsaftalen mellem EU og Israel.

[11] I henhold til artikel 15, stk. 1, i TEU.

[12] Det Europæiske Råds seneste konklusioner findes på:

https://www.consilium.europa.eu/en/policies/eu-position-situation-middle-east/

[13] Alle oplysninger om proceduren og rettighederne i forbindelse med klager findes på https://www.ombudsman.europa.eu/en/document/70707.