Sagen vedrørte den tid, det tog Europa-Kommissionen at behandle en traktatbrudsklage mod Italien vedrørende arbejdstids- og orlovsordninger for ansatte i finanspolitiet (Guardia di Finanza) i Italien. Klageren havde indgivet en overtrædelsesklage til Kommissionen om sagen i 2022. I sin klage til Ombudsmanden fandt han, at Kommissionen ikke havde truffet afgørelse om hans traktatbrudsklage inden for en rimelig frist.

På grundlag af sin undersøgelse fandt Ombudsmanden, at Kommissionen gav en tilstrækkelig begrundelse for den hidtidige tid. Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen med den konklusion, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser. I betragtning af den tid, det hidtil har taget, opfordrede hun imidlertid Kommissionen til at behandle sagen som en prioritet.

Sagen vedrørte en ansat ved Den Europæiske Centralbank (ECB), som mente, at han var blevet chikaneret af sin chef. Han klagede over dette i begyndelsen af 2021. ECB iværksatte en administrativ undersøgelse og overdrog samtidig klageren til en anden arbejdsplads i ECB af hensyn til hans egen beskyttelse.

Den administrative undersøgelse tog to et halvt år og blev afsluttet tre år efter, at klageren først bad om hjælp. Den administrative undersøgelse viste, at klageren var blevet chikaneret, og indledte formelt en disciplinærsag mod den ledende medarbejder.

Under ECB's opfølgning på resultatet af den administrative undersøgelse henvendte klageren sig til Ombudsmanden. Han hævdede, at der var urimelige forsinkelser i processen.

I løbet af Ombudsmandens undersøgelse afsluttede ECB disciplinærproceduren, og klageren vendte til sidst tilbage til sin hovedarbejdsplads.

Ombudsmanden fandt, at der havde været urimelige forsinkelser i alle faser af ECB's behandling af sagen, og at ECB ikke havde behandlet vigtige spørgsmål i sin opfølgning. Ombudsmanden foreslog derfor ECB en løsning, nemlig at den undskylder, betaler erstatning og sikrer meningsfuld intern kommunikation til personalet om chikanesagen.

I sit svar på Ombudsmandens forslag til en løsning udtrykte ECB beklagelse over, hvad der var sket. Den organiserede yderligere intern kommunikation om chikanesagen. Den fandt imidlertid ikke, at den rådede over de elementer, der var nødvendige for at kunne vurdere den økonomiske kompensation. Ombudsmanden fandt, at den skade, der var forårsaget af ECB's håndtering af klagerens chikanesag, desværre ikke var blevet udbedret af ECB's svar på forslaget til løsning. Da en henstilling, der gentager de samme punkter, imidlertid ikke synes at være nyttig, afsluttede Ombudsmanden undersøgelsen med forslag til systemiske forbedringer og anmodede igen ECB om at samarbejde med klageren for at identificere de relevante finansielle konsekvenser af dens fejl og forsømmelser.

Sagen vedrørte den tid, det tog Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) at træffe afgørelse om to klager fra samme klager i 2023 vedrørende behandlingen af klagerens personoplysninger.

I forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse gav EDPS rimelige forklaringer vedrørende behandlingen af sagerne og forsinkelsen. EDPS har også afsluttet sin foreløbige vurdering af de rejste spørgsmål.

Ombudsmanden bemærkede også, at EDPS traf foranstaltninger med henblik på at afhjælpe sit efterslæb for at undgå lignende situationer i fremtiden, og afsluttede derfor sagen med den konklusion, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser.