- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om klage 2188/2003/OV over Europa-Kommissionen
Afgørelse
Sag 2188/2003/OV - Indledt den Mandag | 15 december 2003 - Afgørelse af Torsdag | 17 februar 2005
Sammendrag af afgørelse om klage 2188/2003/OV over Europa-Kommissionen
En græsk statsborger, der havde arbejdet som hjælpeansat ved Kommissionen fra juli 1965 til december 1968, og som efterfølgende var vendt tilbage til Grækenland, blev i 2002 af det belgiske nationale pensionskontor underrettet om, at Kommissionen ikke havde betalt pensionsbidrag for årene 1967 og 1968. På grund af dette stødte han på problemer med sine pensionsrettigheder hos den græske forsikringsorganisation ("IKA"). Klageren kontaktede Kommissionen med hensyn til denne sag, men Kommissionen meddelte ham, at han for årene 1967 og 1968 var registreret under en frivillig forsikring under den græske pensionsordning.
I november 2003 indgav klageren en klage til Den Europæiske Ombudsmand med påstand om, at Kommissionen i hele den periode, hvor han havde arbejdet som hjælpeansat, skulle anerkende, at den var forpligtet til at forsikre ham i henhold til den belgiske pensionsordning.
I sin udtalelse om klagen bemærkede Kommissionen, at der ikke var blevet betalt bidrag til det belgiske socialsikringskontor ("ONSS") efter september 1966, og at klageren siden da havde været forsikret under en græsk frivillig forsikringsordning. Kommissionen påpegede endvidere, at da den ikke længere havde betalingssedlerne af den tid, der var til rådighed, var det umuligt for den at bevise, at den ophørte med at trække et personligt bidrag fra klagerens løn.
I den forbindelse påpegede Ombudsmanden, at principperne om god forvaltningsskik kræver, at fortegnelser over pensionsrettigheder opbevares pålideligt i lange perioder for at sikre, at enkeltpersoner kan nyde godt af de ydelser, de har optjent. I betragtning af at Kommissionen i den foreliggende sag havde undladt at gøre dette, hvilket udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser, foreslog Ombudsmanden en mindelig løsning, som bestod i, at Kommissionen traf de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at klageren modtager en passende pension for hele den periode, han arbejdede for Kommissionen.
Kommissionen accepterede den mindelige løsning og meddelte Ombudsmanden, at den havde kontaktet de belgiske myndigheder i november 2004 for at få reguleret bidragene for hele perioden for klagerens hjælpekontrakt. I sine mundtlige bemærkninger erklærede klageren, at han var tilfreds med resultatet, og udtrykte sin påskønnelse af Ombudsmandens indgriben. Han nævnte også, at Kommissionens tjenestegrene havde kontaktet ham telefonisk med henblik på konkret opfølgning og regulering af sagen. Da klageren mente, at Kommissionen havde afgjort klagen til hans tilfredshed, afsluttede Ombudsmanden sagen.
I april 2005 meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at den havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at tilfredsstille klageren.
Strasbourg, den 17. februar 2005
Kære T.
Den 14. november 2003 indgav du en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende dine pensionsrettigheder for den periode, du arbejdede som hjælpeansat ved Europa-Kommissionen fra 1965 til 1968. Denne klage var en opfølgning på en tidligere klage (ref. 0878/2003/FA), som du indgav til Ombudsmanden.
Den 15. december 2003 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand. Kommissionen afgav udtalelse den 19. februar 2004. Jeg fremsendte den til Dem den 12. marts 2004 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Den 29. april 2004 sendte De mig en e-mail, hvori De meddelte mig, at De stadig ikke havde modtaget Kommissionens udtalelse. Ved e-mail af 5. maj 2004 sendte mit kontor Dem endnu en kopi af Kommissionens udtalelse. Da De ikke kunne åbne bilaget, sendte De den 12. maj 2004 endnu en e-mail med anmodning om, at udtalelsen igen blev sendt til Deres postadresse. Udtalelsen blev sendt til Dem igen pr. post og fax den 14. maj 2004. De fremsendte Deres bemærkninger den 25. maj 2004. Den 1. august 2004 sendte De et supplerende brev, hvori De forhørte Dem om Deres sag. Mit kontor underrettede Dem telefonisk den 3. september 2004 om sagens forløb.
Ved brev af 29. oktober 2004 skrev jeg til Kommissionen og foreslog en mindelig løsning på Deres klage og underrettede Dem om forslaget ved brev af samme dato. Ved brev af 7. december 2004 takkede De mig for forslaget om en mindelig løsning. Kommissionen fremsendte sin supplerende udtalelse den 30. november 2004. Den 17. december 2004 fremsendte jeg den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsatte under en telefonsamtale med mit kontor den 28. januar 2005.
Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.
Komplekset
Ifølge klageren er de relevante faktiske omstændigheder følgende:
Klageren er en græsk statsborger, der arbejdede som hjælpeansat ved Europa-Kommissionen fra den 13. juli 1965 til den 31. december 1968. Klageren vendte efterfølgende tilbage til Grækenland, hvor han havde problemer med sine pensionsrettigheder.
Ved brev af 27. maj 2002 meddelte det belgiske nationale pensionskontor ("Office National des Pensions", i det følgende benævnt "ONP") klageren, at Kommissionen kun havde betalt pensionsbidrag for årene 1965 og 1966, men ikke for årene 1967 og 1968. Disse år kunne derfor ikke tages i betragtning ved beregningen af hans pension. ONP rådede klageren til at kontakte Kommissionen direkte om sagen. På grund af manglende bidrag fra Kommissionen anerkender den græske forsikringsorganisation ("IKA") ikke alle de år, klageren har arbejdet i Kommissionen, i forbindelse med beregningen af hans pension.
Den 8. august 2002 fremsendte Kommissionen en attest til klageren, hvoraf det fremgik, at han fra den 13. juli 1965 til den 31. december 1966 var registreret i den belgiske pensionsordning, og at han fra den 1. januar 1967 til den 31. december 1968 var frivilligt forsikret i den græske pensionsordning.
Den 5. maj 2003 klagede klageren til Ombudsmanden over sagen (klage 0878/2003/FA). Da han først for ganske nylig havde skrevet til Kommissionen om samme emne, fandt Ombudsmanden ved skrivelse af 4. juli 2003, at klagen ikke kunne antages til behandling, da de relevante forudgående administrative henvendelser ikke var blevet afsluttet, og rådede klageren til at afvente Kommissionens svar. Efter udstedelsen af ovennævnte attest skrev klageren den 28. maj 2003 til Kommissionens Generaldirektorat for Personale og Administration og påpegede, at hjælpeansatte havde ret til tvungen forsikring fra Kommissionens side i den belgiske pensionsordning. For at få sine pensionsrettigheder for årene 1967 og 1968 anerkendt af IKA i Grækenland anmodede klageren Kommissionen om at afklare sagen. Han modtog imidlertid ikke noget svar på dette brev fra Kommissionen.
Den 14. november 2003 indgav klageren således en ny klage til Ombudsmanden. I sin klage gjorde han følgende gældende:
Kommissionen bør for hele den periode, hvor klageren arbejdede som hjælpeansat (dvs. også for perioden fra den 1. januar 1967 til den 31. december 1968), anerkende, at den var forpligtet til at forsikre ham i henhold til den belgiske pensionsordning.
Forespørgslen
Kommissionens udtalelseKommissionen anførte, at den efter en grundig gennemgang af klagerens sagsakter havde følgende bemærkninger:
Klageren arbejdede faktisk for Kommissionen som hjælpeansat uden afbrydelse fra den 13. juli 1965 til den 31. december 1968. Der blev indbetalt bidrag til den belgiske ordning ("ONSS", Office National de Sécurité Sociale) for perioden fra den 13. juli 1965 til den 30. september 1966. Der blev ikke betalt bidrag til den belgiske ordning efter denne dato.
Den 23. november 1966 fremsatte klageren en anmodning om overførsel af en del af sit vederlag (7 000 BEF) og begrundede sin anmodning med "forskellige omkostninger som følge af sin status som advokat ved advokatsamfundet i Athen". Klagerens begrundelse henviste tilsyneladende til den lovgivning, der finder anvendelse i Grækenland, og som kræver, at advokater fortsat skal bidrage til deres nationale ordning for at bevare deres tilknytning til den.
Det fremgår således, at disse regler begrundede anvendelsen over for klageren af artikel 70, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, og nærmere bestemt sidste sætning i andet afsnit, som giver hjælpeansatte mulighed for på frivillig basis at fortsætte med at være tilsluttet den nationale ordning, som de tilhørte, inden de tiltrådte tjenesten ved Kommissionen.
Ifølge Kommissionen forklarer dette det håndskrevne notat "assurance volontaire Grèce" i klagerens finansielle sagsmappe samt ONSS-erklæringen for 4. halvår 1966, "assurance à l'étranger à partir du 1er octobre 1966".
Da Kommissionen ikke længere har betalingssedlerne for den tid, der er til rådighed, er det umuligt for den at bevise, at den holdt op med at trække et personligt bidrag fra klagerens løn. Kommissionen har heller ikke bevis for, at den har godtgjort to tredjedele af klagerens græske dækning.
Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, at den har opfyldt sine forpligtelser over for klageren.
Klagerens bemærkningerKlageren bemærkede, at Kommissionen ikke bestred, at han arbejdede som hjælpeansat fra den 13. juli 1965 til den 31. december 1968. Kommissionen har ligeledes erkendt, at den ikke betalte bidrag til ONSS for perioden fra den 30. september 1966 til den 31. december 1968.
Kommissionen var imidlertid forpligtet til at betale bidrag for denne periode.
Ombudsmandens indsats for at opnå en venlig løsning
Efter nøje overvejelse af udtalelsen og bemærkningerne fandt Ombudsmanden, at der kunne være tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. I overensstemmelse med statuttens artikel 3, stk. 5 (1), skrev han derfor den 29. oktober 2004 til Kommissionens formand for at foreslå en mindelig løsning på grundlag af følgende analyse af det omtvistede spørgsmål mellem klageren og Kommissionen:
1.1 Klageren hævder, at Kommissionen i hele den periode, hvor han har arbejdet som hjælpeansat (dvs. også i perioden fra den 1.1.1967 til den 31.12.1968), bør anerkende, at den var forpligtet til at forsikre ham i henhold til den belgiske pensionsordning.
1.2 Kommissionen bemærkede, at der var blevet indbetalt bidrag til den belgiske socialsikringsinstitution (herefter »ONSS«) for perioden fra den 13. juli 1965 til den 30. september 1966, men at der ikke var blevet indbetalt bidrag til den belgiske ordning efter denne dato. Kommissionen påpegede endvidere, at klageren den 23. november 1966 fremsatte en anmodning om overførsel af en del af sit vederlag (7000 BEF) og begrundede sin anmodning med "forskellige omkostninger som følge af sin status som advokat ved advokatsamfundet i Athen". Dette forklarer det håndskrevne notat "assurance volontaire Grèce" på klagerens finansielle sagsmappe samt erklæringen til ONSS, 4. halvår 1966, "assurance à l'étranger à partir du 1er octobre 1966". Kommissionen påpegede endvidere, at den, da den ikke længere har betalingssedlerne for den tid, der er til rådighed, ikke kan bevise, at den holdt op med at trække et personligt bidrag fra klagerens løn. Kommissionen har heller ikke bevis for, at dens tjenestegrene har godtgjort to tredjedele af klagerens græske dækning.
1.3 Ombudsmanden bemærker, at det fremgår af artikel 70.1, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, at "institutionen er ansvarlig for de arbejdsgiverbidrag, der kræves i henhold til gældende lovgivning, når den ansatte er tvungent tilsluttet en sådan social sikringsordning, eller for to tredjedele af den ansattes bidrag, når han fortsat frivilligt er tilsluttet den nationale sociale sikringsordning, som han var medlem af, før han tiltrådte tjenesten i Fællesskaberne, eller når han frivilligt tilslutter sig en national social sikringsordning".
1.4 Det fremgår af sagens akter, at klageren og Kommissionen er enige om, at klageren arbejdede som hjælpeansat for Kommissionen fra den 13. juli 1965 til den 31. december 1968. Parterne er imidlertid uenige om den nationale pensionsordning, som klageren som hjælpeansat var tilknyttet, og om de indbetalte bidrag.
1.5 Af de eneste dokumenter i klagerens sagsakter, som stadig er tilgængelige i dag, fremgår det, at situationen vedrørende klagerens pensionsrettigheder er som følger:
1.6 Attesterne af 7. juli og 8. august 2002, der er udarbejdet af Kommissionens Generaldirektorat for Personale og Administration, bekræfter, at klageren var registreret i den belgiske sociale sikringsordning fra den 13. juli 1965 til den 31. december 1966 og havde en frivillig forsikring i den græske sociale sikringsordning fra den 1. januar 1967 til den 31. december 1968. Tilsvarende nævnes det i brevet af 27. maj 2002 fra det belgiske pensionskontor til klageren, at der kun blev betalt bidrag for årene 1965 og 1966, og at årene 1967 og 1968 derfor ikke kunne tages i betragtning ved beregningen af klagerens pension.
1.7 I sin udtalelse om dette klagepunkt gav Kommissionen imidlertid andre oplysninger, nemlig at den havde indbetalt bidrag til den belgiske pensionsordning fra den 13. juli 1965 til den 30. september 1966, dvs. tre måneder mindre end dem, der var nævnt i attesterne fra GD Personale og Administration og i skrivelsen fra det belgiske ONP. Kommissionen henviser endvidere til håndskrevne bemærkninger til klagerens sagsakter om registrering i en udenlandsk pensionsordning fra den 1. oktober 1966 og fremefter. Kommissionen indrømmede imidlertid, at den ikke havde bevis for fradrag af bidrag i klagerens løn eller tilbagebetaling af to tredjedele af klagerens bidrag til den græske ordning.
1.8 Ombudsmanden påpeger, at principperne for god forvaltningsskik kræver, at institutionerne fører passende registre. For så vidt angår pensionsrettigheder er det klart nødvendigt, at sådanne fortegnelser opbevares pålideligt i lange perioder for at sikre, at enkeltpersoner kan nyde godt af de ydelser, de har optjent. I henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte er Kommissionen – ikke hjælpeansat – ansvarlig for arbejdsgiverens socialsikringsbidrag. I det foreliggende tilfælde har Kommissionen i det væsentlige anerkendt, at dens optegnelser ikke gør det muligt for den at vide, hvordan eller endog om den har opfyldt sine forpligtelser i denne henseende.
1.9 Under disse omstændigheder er Ombudsmandens foreløbige konklusion, at det ikke er lykkedes Kommissionen at påvise, at den har opfyldt sine forpligtelser over for klageren med hensyn til hans pensionsrettigheder. Dette udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.
Forslaget til en mindelig løsningDen mindelige løsning, som Ombudsmanden foreslog, bestod i, at Kommissionen traf de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at klageren modtager en passende pension for hele den periode, hvor han arbejdede for Kommissionen.
Kommissionens tillægsudtalelseI betragtning af, at det var fysisk umuligt for Kommissionen at bevise, at klageren i løbet af sin kontrakt som hjælpeansat havde valgt en ændring af den sociale sikringsordning, accepterer Kommissionen Ombudsmandens forslag om en mindelig løsning.
Kommissionen kontaktede de belgiske myndigheder den 10. november 2004 med henblik på at få reguleret bidragene til den belgiske sociale sikringsordning i hele hjælpekontraktens løbetid, dvs. fra den 13. juli 1965 til den 31. december 1968. En kopi af det dokument, der bekræfter regulariseringen, vil blive sendt direkte til klageren, når Kommissionens tjenestegrene har modtaget det.
Klagerens supplerende bemærkningerOmbudsmanden fremsendte Kommissionens supplerende udtalelse til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. I en telefonsamtale med Ombudsmandens tjenestegrene den 28. januar 2005 bemærkede klageren, at han var tilfreds med resultatet, og udtrykte sin påskønnelse af Ombudsmandens indgriben. Klageren nævnte, at Kommissionens tjenestegrene havde kontaktet ham telefonisk med henblik på konkret opfølgning og regulering af sagen. Klageren mente derfor, at Kommissionen havde afsluttet sagen til hans tilfredshed.
Afgørelsen
1 Kommissionens påståede undladelse af at betale pensionsbidrag for årene 1967 og 19681.1 Klageren hævder, at Kommissionen i hele den periode, hvor han har arbejdet som hjælpeansat (dvs. også i perioden fra den 1.1.1967 til den 31.12.1968), bør anerkende, at den var forpligtet til at forsikre ham i henhold til den belgiske pensionsordning.
1.2 Kommissionen bemærkede, at der var blevet indbetalt bidrag til den belgiske socialsikringsinstitution (ONSS) for perioden fra den 13. juli 1965 til den 30. september 1966, men at der ikke var blevet indbetalt bidrag til den belgiske ordning efter denne dato. Kommissionen påpegede endvidere, at klageren den 23. november 1966 fremsatte en anmodning om overførsel af en del af sit vederlag (7000 BEF) og begrundede sin anmodning med "forskellige omkostninger som følge af hans egenskab af advokat ved advokatsamfundet i Athen". Dette forklarer det håndskrevne notat "assurance volontaire Grèce" på klagerens finansielle sagsmappe samt erklæringen til ONSS, 4. halvår 1966, "assurance à l'étranger à partir du 1er octobre 1966". Kommissionen påpegede endvidere, at den, da den ikke længere har betalingssedlerne for den tid, der er til rådighed, ikke kan bevise, at den holdt op med at trække et personligt bidrag fra klagerens løn. Kommissionen har heller ikke bevis for, at dens tjenestegrene har godtgjort to tredjedele af klagerens græske dækning.
1.3 Den 29. oktober 2004 fremsatte Ombudsmanden et forslag til en mindelig løsning for Kommissionen, der bestod i, at Kommissionen traf de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at klageren modtager en passende pension for hele den periode, hvor han arbejdede for Kommissionen. Kommissionen accepterede forslaget om en mindelig løsning og tog kontakt til de belgiske myndigheder den 10. november 2004 med henblik på at regulere bidragene til den belgiske socialsikringsordning for hele perioden for klagerens hjælpekontrakt, dvs. fra den 13. juli 1965 til den 31. december 1968. Kommissionen anførte også, at en kopi af det dokument, der bekræfter legaliseringen, ville blive sendt direkte til klageren, når Kommissionens tjenestegrene havde modtaget det.
1.4 I en telefonsamtale med Ombudsmandens kontor den 28. januar 2005 bemærkede klageren, at han var tilfreds med resultatet, og udtrykte sin påskønnelse af Ombudsmandens indgriben. Klageren nævnte, at Kommissionens tjenestegrene havde kontaktet ham telefonisk med henblik på konkret opfølgning og regulering af sagen. Klageren mente derfor, at Kommissionen havde afsluttet sagen til hans tilfredshed.
2 KonklusionEfter Ombudsmandens initiativ ser det ud til, at Kommissionen og klageren er nået til enighed om en mindelig løsning på klagen. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.
Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Din oprigtige,
P. Nikiforos DIAMANDOUROS
(1) "Ombudsmanden søger så vidt muligt at finde en løsning sammen med den pågældende institution eller det pågældende organ med henblik på at bringe tilfældene af fejl eller forsømmelser til ophør og imødekomme klagen".