Baggrunden for klagen

1. Offentliggørelsen af interne dokumenter fra internettransportvirksomheden Uber (»Uber Files«)[1] gav anledning til påstande om, at en tidligere næstformand for Europa-Kommissionen kort efter sin udtræden af Kommissionen havde repræsenteret Ubers interesser. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har foretaget en undersøgelse af sagen. De nederlandske medier rapporterede i december 2023, at OLAF afsluttede sin undersøgelse uden at konstatere nogen overtrædelser af adfærdskodeksen for medlemmer af Europa-Kommissionen, og at den tidligere næstformand fremsatte en pressemeddelelse herom [2].

2. I december 2023 anmodede klageren, en journalist, OLAF om aktindsigt i den endelige rapport om undersøgelsen (i det følgende benævnt »dokumentet«) i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt (forordning 1049/2001)[3].

3. I februar 2024 gav OLAF delvis aktindsigt i dokumentet, idet visse dele blev redigeret for at beskytte privatlivets fred og den enkeltes integritet [4] og dets beslutningsproces [5].

4. I februar 2024 anmodede klageren OLAF om at tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse (ved at indgive en "genfremsat begæring").

5. I april 2024 bekræftede OLAF, at der ikke kunne gives yderligere adgang.

6. Klageren henvendte sig derefter til Ombudsmanden og anmodede om hendes vurdering af, om de redigeringer, som OLAF havde foretaget, var berettigede.

Undersøgelsen

7. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af OLAF's afslag på at give fuld aktindsigt i det ønskede dokument.

8. I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden yderligere bemærkninger fra OLAF. Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte også det omtvistede dokument.

Fremlagte argumenter

af klageren

9. I sin genfremsatte begæring fandt klageren, at det er nødvendigt i offentlighedens interesse at få overført personoplysningerne i dokumentet til ham. Han gjorde gældende, at det er i offentlighedens interesse at forstå det ræsonnement, der førte OLAF til dets konklusioner. Navnlig vil kendskabet til vidnernes navne gøre det muligt for offentligheden at forstå undersøgelsen og dens begrænsninger samt graden af samarbejde fra Kommissionens side.

10. Med hensyn til OLAF's beslutningsproces hævdede klageren, at offentligheden allerede har en god forståelse af OLAF's arbejdsmetoder, fordi dets retningslinjer for undersøgelsesprocedurer er offentligt tilgængelige. Han henviste desuden til et tidligere tilfælde, hvor der var givet bredere offentlig adgang til dele af en endelig undersøgelsesrapport fra OLAF, der viste de undersøgelsesaktiviteter, der blev udført i denne sag. 

11. Med henvisning til den offentlige debat om Uber-filerne hævdede klageren, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen. Manglende offentliggørelse af centrale dele af dokumentet udgør en risiko for offentlighedens opfattelse af OLAF's arbejde og Kommissionens reaktionsevne.

af OLAF

12. Med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og fysiske personers integritet oplyste OLAF, at det i dokumentet havde udeladt følgende personoplysninger (i henhold til EU's databeskyttelseslovgivning)[6]:

• Kommissionens og OLAF's ansattes navne, kontaktoplysninger og underskrifter
• alle oplysninger, der kan gøre det muligt at identificere fysiske personer, såsom navne, stillingsbetegnelser, beskrivelser af, hvem de er, hvor de arbejder eller bor, erklæringer, der kan tilskrives identificerbare personer, for så vidt disse oplysninger gør det muligt at knytte en given erklæring til en identificeret fysisk person.

13. OLAF sagde, at det ikke redigerede navnet på den tidligere næstformand, som var genstand for undersøgelsen, da den tidligere næstformand valgte at offentliggøre OLAF's konklusioner.

14. OLAF mindede om de kumulative betingelser, der skal være opfyldt for videregivelse af personoplysninger [7], dvs. for at fastslå, om det er nødvendigt at videregive oplysningerne til et specifikt formål i samfundets interesse, for at vurdere, om den registreredes legitime interesser kan blive skadet af denne videregivelse, og i bekræftende fald for at fastslå, om videregivelsen af personoplysningerne til dette specifikke formål er forholdsmæssig.

15. OLAF fandt, at klagerens argumenter vedrørende offentlighedens generelle opfattelse af OLAF's undersøgelser ikke er tilstrækkelige til at fastslå, at det er nødvendigt at få overført personoplysningerne til et specifikt formål i offentlighedens interesse [8].

16. I de supplerende bemærkninger til Ombudsmanden henviste OLAF til andre forpligtelser såsom behovet for at respektere informanters og vidners fortrolighed [9].

17. For så vidt angår beskyttelsen af beslutningsprocessen henviste OLAF navnlig til effektiviteten af sine fremtidige undersøgelser. Da det pågældende dokument beskriver OLAF's arbejdsmetoder og redegør for de oplysninger, der er fremsendt til eller indhentet af OLAF i løbet af undersøgelsen, vil en fuldstændig udbredelse heraf skade OLAF's evne til at opfylde sin opgave med at bekæmpe svig i offentlighedens interesse [10].

18. OLAF tilføjede, at det forhold, at OLAF har gjort sine retningslinjer for undersøgelser tilgængelige for offentligheden, ikke har nogen betydning for behovet for at beskytte den måde, hvorpå de anvendes. Som svar på klagerens argumenter om, at der tidligere var givet bredere adgang til en anden endelig undersøgelsesrapport, sagde OLAF desuden, at eftersom hver undersøgelse er forskellig, anvender det ikke automatisk de samme redigeringer på hver endelig rapport.

19. OLAF konkluderede, at klagerens argumenter ikke godtgjorde, at der forelå en mere tungtvejende offentlig interesse i at offentliggøre de redigerede dele.

Ombudsmandens vurdering

20. Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte den uredigerede version af dokumentet og sammenlignede den med den version, som OLAF fremlagde i den bekræftende fase. Inspektionen bekræftede, at OLAF redigerede personoplysninger, bortset fra næstformandens personoplysninger, og visse afsnit, der beskriver OLAF's undersøgelsesaktiviteter [11].

21. EU-lovgivningen om aktindsigt og databeskyttelse fastsætter en meget høj retlig tærskel for at give adgang til personoplysninger. Personoplysninger kan kun videregives, hvis den person, der søger adgang til dem, kan påvise et specifikt behov i offentlighedens interesse, der tilgodeses ved videregivelsen af de pågældende personoplysninger.[12] Selv da skal personoplysningerne tilbageholdes, hvis videregivelsen er uforholdsmæssig under hensyntagen til den berørte persons legitime interesser. Ombudsmanden accepterer OLAF's holdning om, at den nødvendighed, som klageren har fremført, dvs. at kende navnene på de vigtigste vidner, for at offentligheden bedre kan forstå (grænserne for) undersøgelsen, ikke er tilstrækkelig til at nå denne høje tærskel.

22. Inspektionen viste også, at OLAF redigerede visse dele, der beskriver, hvordan OLAF gennemførte undersøgelsen, samt dets aktiviteter og strategi i denne specifikke sag.

23. Ombudsmanden finder, at OLAF's tillid til beskyttelsen af dets beslutningsproces, navnlig effektiviteten af OLAF's fremtidige undersøgelser, er i overensstemmelse med EU-domstolenes konklusioner [13]. Selv om offentligheden informeres om, hvilke undersøgelsesværktøjer OLAF generelt har til rådighed, skal OLAF overveje, om offentliggørelsen af, hvilke af disse værktøjer der blev anvendt i forbindelse med en specifik undersøgelse, kan bringe den måde, hvorpå OLAF gennemfører fremtidige undersøgelser, og dermed dets beslutningsproces, i fare.

24. Undtagelsen for beskyttelsen af beslutningsprocessen skal tilsidesættes, hvis der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen. Ombudsmanden mener, at det var rimeligt, at OLAF fandt klagerens argumenter utilstrækkelige til at påvise en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen.

25. Den brede delvise aktindsigt i OLAF's dokument viste, hvordan OLAF gennemførte sin undersøgelse, og hvilke konklusioner det nåede frem til.

26. I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden, at OLAF's afgørelse om at give afslag på aktindsigt i dele af dokumentet var berettiget, og at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser i denne sag.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion [14]:

Der var ingen fejl eller forsømmelser fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs side.

Klageren og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig vil blive underrettet om denne afgørelse.

Rosita Hickey Forespørgselsdirektør

Strasbourg, den 6. juni 2024

[1] Se https://www.icij.org/investigations/uber-files/.

[2] Se https://nos.nl/artikel/2502575-europees-anti-fraudebureau-kroes-overtrad-geen-regels-met-lobbywerk-uber og https://nltimes.nl/2023/12/23/eu-anti-fraudice-clears-neelie-kroes-wrongdoing-uber-lobbying-investigation.

[3] Forordning 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=celex%3A32001R1049.

[4] I henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning 1049/2001.

[5] I henhold til artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning 1049/2001.

[6] OLAF henviste til definitionen af "personoplysninger" i artikel 3, stk. 1, i forordning 2018/1725 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32018R1725.

[7] OLAF henviste til betingelserne i artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725.

[8] OLAF henviste til forskellige domme, herunder Rettens dom af 6. april 2022, T-506/21, Saure mod Europa-Kommissionen, præmis 29-31 og 40: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?lgrec=fr&td=%3BALL&language=en&num=T-506/21&jur=T og Rettens dom af 19. september 2018, T-39/17, Port de Brest mod Kommissionen, præmis 42: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=T-39/17.

[9] OLAF henviste til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af OLAF: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02013R0883-20210117. Den henviste også til direktivet om whistleblowing: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A32019L1937.

[10] OLAF henviste til forskellige domme, herunder Rettens dom af 26. april 2016, T-221/08, Strack mod Kommissionen: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=en&num=T-221/08.

[11] Inspektionen viste også, at der havde været en skrivefejl i redigeringen af visse dele i den version, der blev offentliggjort i genfremsættelsesfasen. OLAF behandlede straks dette spørgsmål og delte en korrigeret udgave med klageren.

[12] Jf. Rettens dom af 25. september 2018 i sag T-639/15 – T-666/15 og T-94/16, Psara m.fl. mod Parlamentet: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=T-639/15&language=en og Rettens dom af 8. maj 2024 i sag T-375/22, Izuzquiza m.fl. mod Parlamentet https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=T-375/22.

[13] Se fodnote 10.

[14] Denne klage er blevet behandlet ved delegeret sagsbehandling i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser.