Strasbourg, den 12. marts 2004

Kære medlemmer

Den 9. oktober 2002 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) vedrørende påstået svigagtig omdirigering af midler fra Leader II til fordel for en virksomhed, som De er direktør for, Blue Dragon 2000.

Den 28. oktober 2002 sendte jeg klagen til formanden for Europa-Kommissionen og generaldirektøren for OLAF. OLAF afgav udtalelse den 7. januar 2003, og Kommissionen afgav udtalelse den 27. januar 2003. Jeg har sendt Dem disse udtalelser og opfordret Dem til at kommentere dem, hvilket De gjorde den 14. marts 2003.

Den 26. juni 2003 fremsatte jeg et udkast til henstilling til Kommissionen. Den 16. september 2003 sendte Kommissionen mig sin udførlige udtalelse om dette udkast til henstilling. Den 30. september 2003 fik De tilsendt en kopi af Kommissionens udførlige udtalelse med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 30. oktober 2003.

Undersøgelsen vedrørende OLAF er stadig i gang.

De ringede til mine tjenestegrene for at få oplysninger om de fremskridt, der er gjort i forbindelse med undersøgelsen, på følgende datoer: 17. februar 2003, 19. februar 2003, 19. marts 2003, 10. april 2003, 20. maj 2003, 24. juni 2003, 26. juni 2003, 6. oktober 2003, 13. oktober 2003, 21. oktober 2003, 27. oktober 2003, 5. november 2003, 6. november 2003, 8. januar 2004, 27. januar 2004 og 2. februar 2004.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Klagerne, der er to franske statsborgere, er direktører for selskabet Blue Dragon 2000, som blev oprettet den 4. juni 1999 i Agullana i den catalanske region i Spanien.

Sammenfattende synes de relevante faktiske omstændigheder ifølge klagerne at være som følger:

Klagernes projekt blev udvalgt af den lokale aktionsgruppe Salines-Bassegoda til at modtage fællesskabsmidler inden for rammerne af fællesskabsinitiativet Leader II. Klagerne erfarede, at støtteansøgningen var dateret den 20. april 1999. De er imidlertid ikke ophavsmænd til denne støtteansøgning og har ikke underskrevet den.

Den 15. maj 2000 udbetalte LAG'en en del af fællesskabsmidlerne til Blue Dragon 2000 i form af to udkast, et på 7 mio. pesetas og et på 2,8 mio. pesetas. Disse to veksler blev opbevaret af banken de Sabadell og skulle have været destrueret, da der blev udstedt en check for det samme beløb. Klagerne fik den relevante check den 15. juni 2000.

Den 18. september 2000 kontaktede klagerne Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), fordi de havde mistanke om, at de fællesskabsmidler, der var blevet anmodet om på vegne af deres virksomhed, var genstand for svig. Den 19. september 2000 mødtes klagerne med to efterforskere fra OLAF. Efter at have gennemgået klagernes oplysninger konkluderede efterforskerne, at Blue Dragon 2000 kun burde have modtaget et meget lille beløb i fællesskabsmidler, da de fleste af kriterierne for støtteberettigelse ikke var opfyldt.

I oktober 2000 underrettede klagerne de spanske myndigheder om uregelmæssigheder i forbindelse med tildelingen af midler inden for rammerne af fællesskabsinitiativet LEADER II.

Den 15. december 2000 overdrog klagerne en række relevante dokumenter til OLAF.

Den 2. april 2001 gav den regionale regering (Generalitat) i Catalonien klagerne en kopi af LEADER-sagen vedrørende Blue Dragon 2000. Ifølge klagerne er de fleste af dokumenterne i denne sag falske, da de er blevet tilbagedateret. Den 4. maj 2001 udleverede klagerne personligt en kopi af denne sag til to OLAF-efterforskere.

I juni 2001 fik klagerne at vide, at OLAF var ved at indlede en undersøgelse.

I november 2001 blev klagerne underrettet om, at to OLAF-efterforskere, der behandlede sagen, var blevet overført til andre opgaver.

Samtidig modtog klagerne en kopi af rapporten fra en inspektion foretaget af Cataloniens regionale regering. Rapporten konstaterede en række problemer i Blue Dragon 2000-projektet, navnlig at projektet ikke var påbegyndt, og anbefalede, at de fællesskabsmidler, der var blevet udbetalt til projektet, skulle inddrives.

Den 20. og 25. februar 2002 skrev klagerne til Kommissionen (Generaldirektoratet for Landbrug). De anmodede om bistand fra Kommissionen med henblik på at opnå erstatning for det tab, de havde lidt. De ønskede også at få adgang til resultaterne af OLAF's undersøgelse og oplysninger om Det Europæiske Fællesskabs tjenestegrene, som kunne rådgive dem om deres sag. Til sidst bad de om beskyttelse.

Den 9. marts 2002 indgav klagerne en klage til Europa-Kommissionen over Spanien vedrørende problemer med forvaltning, kontrol og fordeling af fællesskabsmidler inden for rammerne af fællesskabsinitiativet Leader II i regionen Catalonien.

De klagede også til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I juni 2002 afviste Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol deres klage, fordi de nationale retsmidler ikke var udtømt.

Den 26. juni 2002 modtog klagerne et svar fra Kommissionen på deres breve. Kommissionens svar viste, at deres klage af 9. marts 2002 var blevet behandlet som almindelig korrespondance.

Klagerne mener, at der er tre niveauer af ulovlig samordning i deres sag: den første mellem den lokale aktionsgruppe Salines-Bassegoda, forskellige lokale aktører og banken de Sabadell, den anden mellem den franske diplomatiske tjeneste, OLAF og Cataloniens regionalregering og den tredje mellem Generaldirektoratet for Landbrug, Europa-Kommissionen, Frankrig og Spanien. Ifølge klagerne burde Kommissionen have indledt en retssag, og klagerne ville have tilsluttet sig Kommissionens søgsmål.

Klagerne anfører også, at de har modtaget dødstrusler fra ukendte personer i forbindelse med den foreliggende sag.

Klagerne indgav en klage til Den Europæiske Ombudsmand den 9. oktober 2002. De hævder, at Kommissionen og OLAF ikke har håndteret deres påstande om svig korrekt, og at systemet med fordeling af Leader II-midler gennem organer i den private sektor samt Kommissionens utilstrækkelige kontrol har lettet svigen. Klagerne kræver offentlig frifindelse, tilbagelevering af det, der er blevet stjålet fra dem, og erstatning for de økonomiske og moralske tab, de har lidt.

Klagen til Ombudsmanden var ledsaget af detaljerede bilag på flere hundrede sider. Klagerne fremsendte senere yderligere dokumenter.

I deres oprindelige klage anmodede klagerne om, at klagen forblev fortrolig i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i Ombudsmandens statut. Den 8. april 2003 meddelte de Ombudsmanden, at de ikke længere ønskede deres klage fortrolig.

Denne beslutning er kun rettet til Kommissionen. Undersøgelsen vedrørende OLAF er stadig i gang.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

Kommissionens udtalelse om klagen kan sammenfattes som følger:

Kommissionen havde vanskeligt ved at forstå rækkefølgen af de begivenheder, der er beskrevet i bilagene til klagen. Der er ingen oplysninger i klagen om karakteren af klagernes projekt, de midler, de ansøgte om, deres projekts berettigelse til fællesskabsmidler eller de administrative skridt, de tog. Kommissionen konkluderer, at selskabet Blue Dragon 2000 ønskede at udvikle et industriprojekt i Catalonien med egenkapital og offentlige midler.

Kommissionen mener, at det er nødvendigt at minde om, at Den Europæiske Ombudsmand i henhold til artikel 1, stk. 3, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand ikke må gribe ind i retssager eller anfægte rigtigheden af en domstolsafgørelse. Endvidere hedder det i statuttens artikel 2, stk. 1, at "Ombudsmanden bidrager til at afsløre fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer".

Kommissionen afviser påstanden om, at den er involveret i et ulovligt samarbejde til skade for virksomheden Blue Dragon 2000, samt enhver årsagssammenhæng mellem dens adfærd og den skade, som klagerne hævder at have lidt, og afviser ethvert ansvar. Det henleder opmærksomheden på de ærekrænkende ord, som klagerne bruger om sine tjenestemænd, og forbeholder sig ret til at indføre passende foranstaltninger.

Efter indgivelsen af klagernes sag til OLAF i september 2000 blev der indledt en undersøgelse i februar 2001. Resultaterne af denne undersøgelse blev meddelt Generaldirektoratet for Landbrug den 8. januar 2002. OLAF baserede sig på to inspektioner foretaget af det spanske ministerium for landbrug, fiskeri og fødevarer og det catalanske økonomi- og finansministerium. Disse inspektioner afslørede alvorlige uregelmæssigheder i forbindelse med Blue Dragon 2000-projektet. Den 10. december 2001 anmodede det spanske landbrugsministerium derfor den lokale aktionsgruppe om at tilbagebetale de uretmæssigt udbetalte fællesskabsmidler til selskabet Blue Dragon 2000. Når Kommissionen modtager anmeldelsen ved projektets afslutning, sikrer den sig, at det pågældende beløb er korrekt fratrukket den endelige betalingsanmodning.

Direktørerne for Blue Dragon 2000 skrev til Kommissionen den 20., 25. februar 2002 og 9. marts 2002. De betegnede skrivelsen af 9. marts 2002 som en klage. Kommissionen besvarede disse breve den 26. juni 2002 og gav oplysninger om tilrettelæggelsen og kontrolsystemet inden for rammerne af Leader, om resultaterne af inspektionerne vedrørende LAG Salines-Bassegoda og om Kommissionens begrænsede kompetence.

Kommissionen fandt, at det ikke var nødvendigt at registrere skrivelsen af 9. marts 2002 som en klage på grund af problemernes art, og fordi Fællesskabernes finansielle interesser var blevet beskyttet.

Kommissionen afviser klagernes kritik af LEADER-initiativets forvaltnings- og kontrolsystem, fordi dette system har bevist sit værd og gjort det muligt at opdage uregelmæssigheder i den foreliggende sag.

Kommissionen er af den opfattelse, at resultaterne af de spanske myndigheders kontrol, som den ikke har nogen grund til at betvivle, ikke viser, at der foreligger svig til skade for fællesskabsmidlerne. Kommissionen finder i øvrigt ikke, at det er berettiget, at den indleder en retssag eller forener en sag anlagt af andre, da Fællesskabernes finansielle interesser er beskyttet af den tilbagesøgningssag, som de spanske myndigheder har indledt, og af de reguleringsforanstaltninger, som Kommissionen råder over. Med hensyn til den skade, som klagerne har lidt, vedrører de faktiske omstændigheder direkte og kun Blue Dragon 2000 og dets direktører. Det er deres ansvar at indlede en sag og ved et selvstændigt erstatningssøgsmål bevise størrelsen af den erstatning, de kræver. Kommissionen kan ikke handle på deres vegne.

Klagernes bemærkninger

I deres bemærkninger gentager klagerne deres klage og hævder, at årsagen til deres problemer er Kommissionens manglende kontrol med anvendelsen af fællesskabsmidler. De mener, at LAG Salines-Bassegoda udnyttede svaghederne i det kontrolsystem, som Kommissionen havde indført.

Udkastet til henstilling

Den 26. juni 2003 sendte Ombudsmanden følgende udkast til henstilling til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Ombudsmandens statut:

Europa-Kommissionen bør tage klagernes skrivelse af 9. marts 2002 op til fornyet behandling og behandle den i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (1).

Dette udkast til henstilling var baseret på følgende overvejelser:

For så vidt angår den påståede manglende behandling af klagernes påstande

1 Klagerne hævder, at Kommissionen ikke har behandlet deres påstande om svig korrekt, og at systemet med fordeling af Leader II-midler gennem organer i den private sektor samt Kommissionens utilstrækkelige kontrol har lettet svigen. Klagerne kræver offentlig frifindelse, tilbagelevering af det, der er blevet stjålet fra dem, og erstatning for de økonomiske og moralske tab, de har lidt.

2 Klagerne hævder, at de den 9. marts 2002 sendte en klage til Kommissionen over Spanien for problemer med forvaltning, kontrol og fordeling af fællesskabsmidler inden for rammerne af fællesskabsinitiativet Leader II i den selvstyrende region Catalonien. Kommissionens svar viste, at deres klage var blevet behandlet som almindelig korrespondance.

3 Ifølge Kommissionen fandt den, at det ikke var nødvendigt at registrere skrivelsen som en klage på grund af problemernes art, og fordi Fællesskabernes finansielle interesser var blevet beskyttet.

4 Ombudsmanden minder om, at Kommissionen i sin udtalelse om Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ 303/97/PD gav tilsagn om, at alle klager registreres og anerkendes ved brev til klageren.

Ombudsmanden bemærker, at punkt 3 i Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i forbindelse med overtrædelser af fællesskabsretten (2) gentager ovennævnte forpligtelse og nøje definerer visse undtagelser.

5 Ombudsmanden har undersøgt klagernes skrivelse af 9. marts 2002 til Kommissionen og mener, at den klart indeholder en klage over de spanske myndigheder. Klagerne insisterer på alvorlige problemer i det kontrolsystem, der er oprettet for at sikre en korrekt anvendelse af fællesskabsmidlerne, og de sætter spørgsmålstegn ved de spanske myndigheders kontrol.

6 Ombudsmanden mener derfor, at Kommissionen i overensstemmelse med det tilsagn, den afgav efter ovennævnte undersøgelse på eget initiativ 303/97/PD, burde have registreret skrivelsen af 9. marts 2002 som en klage. Dens undladelse heraf var et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Kommissionens udførlige udtalelse

Kommissionen anfører i sin udførlige udtalelse, at Generaldirektoratet for Landbrug anmodede Kommissionens Generalsekretariat om at registrere klagernes brev af 9. marts 2002 som en klage. Den 29. juli 2003 sendte Generalsekretariatet en kvittering for modtagelsen til klagerne. Den 31. juli 2003 skrev Generaldirektoratet for Landbrug også til klagerne for at bekræfte, at deres brev var blevet registreret som en klage, og anmodede om deres tilladelse til at angive deres navne i den anmodning om oplysninger, der ville blive sendt til de spanske myndigheder.

Klagernes bemærkninger til den udførlige udtalelse

I deres bemærkninger noterer klagerne sig Kommissionens afgørelse om at følge Ombudsmandens udkast til henstilling. De mener imidlertid, at proceduren i tilfælde af overtrædelse af fællesskabsretten ikke vil sikre overholdelse af fællesskabsretten, garantere deres rettigheder som europæiske borgere og udgøre god forvaltning.

De anmoder Den Europæiske Ombudsmand om at arrangere et møde mellem de forskellige tjenestegrene i Kommissionen (Generaldirektoratet for Landbrug og OLAF) og dem selv med henblik på at nå til enighed om en kompensationsordning. Hvis et sådant møde ikke kan afholdes, anmoder de Den Europæiske Ombudsmand om at overføre deres sagsakter til Retten i Første Instans.

Afgørelsen

1 Indledende bemærkninger

1.1 Klagen er rettet mod både Kommissionen og OLAF. Nærværende afgørelse vedrører imidlertid kun Kommissionen. Undersøgelsen af klagen over OLAF fortsætter.

1.2 I sin udtalelse om klagen fandt Kommissionen det nødvendigt at minde om, at Den Europæiske Ombudsmand i henhold til artikel 1, stk. 3, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand ikke kan gribe ind i retssager eller anfægte rigtigheden af en domstolsafgørelse. Ombudsmanden påpeger, at han ikke er bekendt med nogen retssager vedrørende klagernes påstande om fejl eller forsømmelser over for Kommissionen eller OLAF, og at den foreliggende klage heller ikke rejser tvivl om, hvorvidt en domstolsafgørelse er velbegrundet.

1.3 Ombudsmanden minder om, at EF-traktaten kun giver ham beføjelse til at undersøge eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer. Det fremgår udtrykkeligt af Den Europæiske Ombudsmands statut, at der ikke kan klages til ombudsmanden over handlinger foretaget af nogen anden myndighed eller person. Ombudsmandens undersøgelser af denne klage har derfor til formål at undersøge, om der er begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med Kommissionens og/eller OLAF's aktiviteter.

1.4 Ombudsmanden bemærker, at klagerne i deres bemærkninger til Kommissionens udførlige udtalelse sætter spørgsmålstegn ved proceduren i tilfælde af overtrædelse af fællesskabsretten. De anmoder endvidere Den Europæiske Ombudsmand om at afholde et møde mellem de berørte tjenestegrene i Kommissionen og dem selv med henblik på at nå til enighed om en erstatningsordning eller, hvis et sådant møde ikke kan afholdes, at Ombudsmanden overfører deres sagsakter til Retten i Første Instans.

1.5 Ombudsmanden minder om, at Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (3) indeholder proceduremæssige garantier for klagere.

1.6 Ombudsmanden mener, at det er for tidligt at sætte spørgsmålstegn ved det mulige resultat af den procedure, som Kommissionen har indledt efter Ombudsmandens udkast til henstilling. Klagerne vil naturligvis fremover frit kunne indgive en ny klage til Ombudsmanden, hvis de mener, at den pågældende procedure har vist sig at være utilfredsstillende. Ombudsmanden mener derfor ikke, at det på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at behandle de nye påstande og påstande, der er indeholdt i klagernes bemærkninger til Kommissionens udførlige udtalelse.

2 Påstået manglende korrekt behandling af klagernes påstande

2.1 Klagerne hævder, at de den 9. marts 2002 sendte en klage til Kommissionen over Spanien for problemer med forvaltning, kontrol og fordeling af fællesskabsmidler inden for rammerne af fællesskabsinitiativet LEADER II i den selvstyrende region Catalonien.

2.2 Kommissionen fandt, at det ikke var nødvendigt at registrere dette brev som en klage på grund af problemernes art, og fordi Fællesskabernes finansielle interesser var blevet beskyttet.

2.3 Den 26. juni 2003 sendte Ombudsmanden i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Ombudsmandens statut et udkast til henstilling til Kommissionen om, at Kommissionen skulle tage klagernes skrivelse af 9. marts 2002 op til fornyet behandling og behandle den i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten.

2.4 I sin udførlige udtalelse af 16. september 2003 meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at den accepterede udkastet til henstilling.

Kommissionen oplyste, at dens Generaldirektorat for Landbrug havde anmodet Kommissionens Generalsekretariat om at registrere klagernes brev som en klage, og at Generalsekretariatet sendte en kvittering for modtagelsen til klagerne den 29. juli 2003.

3 Konklusion

3.1 På grundlag af sine undersøgelser konkluderer Ombudsmanden, at Kommissionen har accepteret Ombudsmandens udkast til henstilling, og at de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at gennemføre henstillingen, er tilfredsstillende.

3.2 Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) EFT C 244 af 10.10.2002.

(2) EFT C 244 af 10.10.2002.

(3) EFT C 244 af 10.10.2002.