Baggrunden for klagen

1. For at reducere drivhusgasemissionerne indførte EU en ordning [1] for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (»Den Europæiske Unions emissionshandelsordning« — »EU ETS«). EU ETS har til formål at støtte omkostningseffektive emissionsreduktioner og fremme lavemissionsinvesteringer.

2. Det er Europa-Kommissionens opgave at vedtage EU-dækkende og fuldt harmoniserede gennemførelsesforanstaltninger med henblik på tildeling af gratis emissionskvoter. Med henblik herpå skal Kommissionen på forhånd fastsætte sektorspecifikke benchmarks med udgangspunkt i den gennemsnitlige præstation for de 10 % mest effektive anlæg i en sektor eller delsektor. Med henblik herpå skal EU-medlemsstaterne [2] meddele Kommissionen en liste over alle anlæg, der er omfattet af EU ETS på deres område, og den foreløbige mængde gratiskvoter, der skal tildeles disse anlæg for en given periode. Disse meddelelser benævnes "nationale gennemførelsesforanstaltninger" eller "NIM'er".

3. I november 2021 indgav klageren, en miljøorganisation, en anmodning om aktindsigt til Kommissionen [3] og anmodede om:

i) de (anlægs- eller processpecifikke) data, der er indhentet i henhold til ETS-direktivet, vedrørende den keramiske industris energiforbrug og drivhusgasemissioner og om teknikker, processer, omkostninger, fordele og dekarboniseringsteknikker

ii) en liste over keramiske anlæg, hvis ydeevne blev anvendt som grundlag for EU-ETS-benchmarket for gratis kvoter

iii) eventuelle udvekslinger med medlemsstaterne i forbindelse med fastsættelsen af benchmarket for den keramiske industri, og

iv) andre dokumenter modtaget fra interessenter i denne forbindelse (herunder e-mails).

4. Kommissionen identificerede 24 dokumenter, nemlig 23 meddelelser om foreløbige nationale gennemførelsesforanstaltninger, som EU-medlemsstaterne havde indsendt, og et positionspapir om ajourføringen af benchmarks fra en privat interessent. Kommissionen gav klageren fuld aktindsigt i holdningsdokumentet, men afslog at give aktindsigt i de resterende 23 dokumenter. Ved afslaget på aktindsigt baserede Kommissionen sig på behovet for at beskytte de pågældende keramikproducenters kommercielle interesser [4] Kommissionen tilføjede, at oplysningerne i disse 23 dokumenter ikke var begrænset til keramiksektoren, således at store dele af dokumenterne falder uden for anvendelsesområdet for klagerens anmodning om aktindsigt.

5. I marts 2022 anmodede klageren Kommissionen om at tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse (ved at indgive en "genfremsat begæring"). Klageren anfægtede specifikt Kommissionens afslag på at offentliggøre de 23 omtvistede anmeldelser. Desuden udtrykte klageren bekymring over, at Kommissionen ikke havde identificeret nogen e-mailudvekslinger med medlemsstaterne.

6. I august 2022 svarede Kommissionen og bekræftede sit afslag på at give adgang til de 23 meddelelser. Kommissionen identificerede også et yderligere dokument, nemlig et Excel-ark, der indeholder en liste over de 10 % mest effektive anlæg i forbindelse med fire produktbenchmarks (mod mursten, belægningssten, tagsten og spraytørret pulver). Kommissionen afslog aktindsigt i dette dokument på grundlag af samme undtagelse og forklarede, at der ikke var yderligere dokumenter, der var omfattet af anmodningen. Den identificerede ingen e-mailudvekslinger med medlemsstaterne og sagde, at sådanne udvekslinger vedrørte tekniske spørgsmål vedrørende de nationale gennemførelsesforanstaltninger, der ikke opfylder registreringskriterierne i dens politik for forvaltning af fortegnelser på grund af deres kortvarige karakter.

7. Klageren var utilfreds med Kommissionens genfremsatte svar og henvendte sig til Ombudsmanden den 8. november 2022.

Ombudsmandens forslag til en løsning

8. I sit forslag til en løsning [5] behandlede Ombudsmanden fem spørgsmål: i) Kommissionens erklæring om, at store dele af de ønskede dokumenter faldt uden for anvendelsesområdet for klagerens begæring om aktindsigt, ii) virkningen erga omnes af forordning 1049/2001, iii) Kommissionens begrundelser for at give afslag på aktindsigt på grundlag af beskyttelsen af legitime forretningsmæssige interesser, iv) dens anvendelse af EU's Århusforordning [6] og dens analyse vedrørende eksistensen af en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse og v) den manglende identifikation af eventuelle e-mailudvekslinger med medlemsstaterne som værende omfattet af anvendelsesområdet for begæringen om aktindsigt, fordi de ikke var registreret. 

9.  Med hensyn til de første tre spørgsmål fastholdt Ombudsmanden Kommissionens vurdering. For det første er Kommissionens erklæring om, at store dele af dokumenterne ikke er omfattet af klagerens begæring om aktindsigt, korrekt. For det andet gør aktindsigt i et dokument på grundlag af forordning (EF) nr. 1049/2001 det tilgængeligt for offentligheden, og ansøgerne kan ikke gyldigt forpligte sig til ikke at videreformidle dokumenter, som de modtager efter en begæring om aktindsigt. For det tredje fandt Ombudsmanden, at Kommissionen i overensstemmelse med EU's retspraksis havde påvist den specifikke og faktiske skade på de forretningsmæssige interesser hos de selskaber, der driver de pågældende anlæg, hvis disse dokumenter blev offentliggjort.

10. Med hensyn til de to resterende spørgsmål var Ombudsmanden imidlertid uenig i Kommissionens vurdering.

11. For det første påpegede Ombudsmanden, at det ikke fremgik klart af Kommissionens bekræftende afgørelse, om Kommissionen var af den opfattelse, at de omtvistede dokumenter indeholder oplysninger »om emissioner til miljøet «[7]. Efter hendes opfattelse var det vanskeligt at se, hvordan den samlede værdi af CO2-emissioner fra hvert anlæg, som er indeholdt i de ønskede dokumenter for årene 2014-2018, ikke udgør oplysninger »om emissioner til miljøet«. Selv om Ombudsmanden accepterede, at visse oplysninger om CO2-emissioner allerede blev offentliggjort proaktivt af Kommissionen, fandt hun desuden, at de pågældende dokumenter indeholder bredere og mere detaljerede oplysninger om CO2-emissioner end dem, der blev offentliggjort i EU-transaktionsjournalen [8] (EU-transaktionsjournalen).   

12. For det andet var Ombudsmanden uenig i Kommissionens vurdering af en potentiel mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de pågældende dokumenter. Mere specifikt fandt Ombudsmanden, at klageren ikke forfølger en »privat interesse«, når han – som en ikke-statslig organisation, der fremmer miljøbeskyttelse – deltager i gennemgangen af vejledninger om gennemførelsen af direktivet om industrielle emissioner [9], som hævdet af Kommissionen. Ombudsmanden konkluderede snarere, at klageren fremførte tilstrækkeligt specifikke omstændigheder til at begrunde, at der forelå en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen.  

13. For det tredje understregede Ombudsmanden, at den tekniske karakter eller kortvarige karakter af e-mailudvekslinger ikke udelukker, at sådanne e-mails er "dokumenter" i henhold til forordning 1049/2001. Uanset registreringen af sådanne e-mails skal e-mails, der er omfattet af anmodningens anvendelsesområde, identificeres med henblik på den pågældende adgangsanmodning.

14. I lyset af ovenstående foreslog Ombudsmanden, at Kommissionen:

1) genoverveje sin vurdering af oplysningerne i de omtvistede dokumenter, for så vidt som de "indeholder [...] den samlede mængde CO2, der udledes fra et givet anlæg". Hvis Kommissionen er enig i, at der er tale om oplysninger "vedrørende emissioner til miljøet", bør den give adgang til de relevante dele af dokumenterne i overensstemmelse med Århusforordningens artikel 6, stk. 1. Subsidiært bør Kommissionen i detaljer forklare, hvorfor disse oplysninger ikke »vedrører emissioner til miljøet «.

2) revurdere, om der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de "miljøoplysninger" , der er indeholdt i dokumenterne, på grundlag af de specifikke offentlige interesser, som klageren har fremført, og give en detaljeret og sammenhængende begrundelse for sin vurdering.

3) revurdere, om der er yderligere dokumenter, der er omfattet af klagerens begæring om aktindsigt, i det omfang de stadig findes.

15. Som svar [10] tog Kommissionen Ombudsmandens argumenter til efterretning og revurderede sin bekræftende afgørelse om afslag på aktindsigt. Selv om Kommissionen gav mere detaljerede forklaringer på sin begrundelse, fastholdt den sin konklusion om, at der ikke kunne gives aktindsigt.

16. I sine bemærkninger [11] til Kommissionens svar på Ombudsmandens løsningsforslag anførte klageren, at han var dybt skuffet over Kommissionens svar. De gentog, at de er uenige i Kommissionens vurdering af, at de ønskede dokumenter indeholder kommercielt følsomme forretningsoplysninger, navnlig i betragtning af at data om produktionstal tidligere er blevet offentliggjort af nationale organer og EU-organer. Selv om det er korrekt, at nogle oplysninger offentliggøres proaktivt, søgte klageren desuden bredere adgang til mere præcise oplysninger. Klageren fandt det også vanskeligt at se, hvordan oplysninger om emissioner på delinstallationsniveau ikke ville udgøre data, der gør det muligt for offentligheden at vide, hvad der faktisk eller forventes at blive udledt i miljøet, da keramikproducenter skal give præcise oplysninger på procesniveau i henhold til direktivet om industrielle emissioner.

17. Med hensyn til eksistensen af en mere tungtvejende offentlig interesse gentog klageren sin holdning om, at aktindsigt ville gøre det muligt for den "at deltage fuldt ud og i processuel ligestilling i revisionen af CER BREF som den eneste NGO, der er til stede i denne beslutningsproces, og som fastsætter referencedokumenter, der danner grundlag for retligt bindende mål".

18. Endelig påpegede klageren, at de beklagede den forsinkede behandling af deres anmodning om aktindsigt, hvilket gjorde oplysningerne, hvis de nogensinde blev offentliggjort, "næsten ubrugelige".

Ombudsmandens vurdering efter forslaget til løsning

19. Ombudsmanden beklager dybt, at Kommissionen ikke gav bredere aktindsigt i de pågældende dokumenter. En sådan bredere aktindsigt burde have været givet i lyset af i) arten af oplysningerne i de ønskede dokumenter og ii) klagerens påvisning af, at der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen.

i) Om arten af de oplysninger, der er indeholdt i de ønskede dokumenter

20. Kommissionen har præciseret, om den er af den opfattelse, at (dele af) de omtvistede dokumenter indeholder oplysninger »om emissioner til miljøet «. Med henblik herpå forklarede den, hvilke oplysninger der i øjeblikket offentliggøres i forhold til oplysningerne i de pågældende dokumenter. Kommissionen bemærkede navnlig, at de oplysninger om CO2-emissioner, der allerede er tilgængelige online, ikke aggregeres af virksomhederne (ved at kombinere data fra flere anlæg), men er detaljerede for hvert anlæg. Selv om de nationale gennemførelsesforanstaltninger indeholder de offentliggjorte oplysninger pr. anlæg, angiver de også CO2-emissioner pr. delinstallation. Kommissionen anførte, at den ikke var af den opfattelse, at sådanne oplysninger – CO2-emissioner pr. delinstallation – »vedrører emissioner til miljøet«som omhandlet i Århusforordningen.

21. I lyset af disse præciseringer er Ombudsmanden uenig med Kommissionen i, at de pågældende dokumenter ikke indeholder oplysninger "om emissioner til miljøet"ud over, hvad der allerede er offentligt tilgængeligt. Det er vanskeligt at forestille sig, at oplysninger om emissioner pr. anlæg kan betragtes som oplysninger "om emissioner til miljøet", mens oplysninger om emissioner pr. delanlæg ikke kan.

22. Opdelingen af anlæg i delinstallationer er en "teknisk adskillelse", som nærmere forklaret af Kommissionen i dens svar. Det påvirker ikke, om oplysningerne »vedrører emissioner til miljøet «.  

23. Som anført i Kommissionens vejledning om fastsættelse af tildeling på anlægsniveau "opdeles anlægget i delinstallationer, for hvilke de forskellige typer benchmarks finder anvendelse, og afhængigt af, om deres produkter anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage"[12]. Et anlæg kan således opdeles i forskellige delinstallationer, der hver især f.eks. svarer til fremstillingen af et givet »produkt« (for hvilket der blev defineret en benchmarkværdi [13]). Det er desuden klart, at der er iboende videnskabelig usikkerhed med hensyn til, hvordan opdelingen i delinstallationer foretages, og skønnene over den tilsvarende emissionsmængde for hver delinstallation [14].

24. Sådanne usikkerheder gør imidlertid ikke forekomsten af disse emissioner blot »hypotetisk«[15]. Hvis dette var tilfældet, ville det rejse tvivl om kvaliteten eller pålideligheden af de data, der er lagt til grund for tildelingen af gratis emissionskvoter. Det er værd at bemærke, at det i forordning 2019/331 hedder, at "[d]ata, der leveres af industrien og indsamles i overensstemmelse med disse regler, bør være så nøjagtige og af så høj kvalitet som muligt og afspejle anlæggenes faktiske drift og tages behørigt hensyn til gratistildeling."[16] Oplysningerne om emissioner pr. delinstallation afspejler derfor muligvis ikke de faktiske emissioner, men bør i det mindste afspejle de forventede emissioner.

25. I Rogesa-sagen, som Kommissionen har påberåbt sig, vurderede Retten, om data om kulstofeffektivitet, dvs. CO2-emissioner pr. ton fremstillet af et givet produkt, kunne betegnes som oplysninger »om emissioner til miljøet «. Den fandt, at da disse data ikke gør det muligt for offentligheden at vide, hvad der rent faktisk udledes eller forventes at blive udledt i miljøet [17], er der ikke tale om oplysninger »om emissioner til miljøet «. Rogesa-sagen vedrørte imidlertid ikke tildelingen af CO2-emissioner pr. delinstallation. 

26. Efter Kommissionens mere detaljerede forklaringer i dens svar på Ombudsmandens løsningsforslag står det nu klart, at dokumenterne ikke kun indeholder data om kulstofeffektivitet, som er på spil i Rogesa-sagen, men også data om emissioner pr. delinstallation. Disse data svarer til den mængde CO _2, som en delinstallation skønnes at frigive i absolutte tal (dvs. i ton pr. år) til produktion af et givet produkt eller til en given proces. Ombudsmanden konkluderer, at disse oplysninger "vedrører emissioner til miljøet"og derfor burde have været offentliggjort i overensstemmelse med Århusforordningens artikel 6, stk. 1.

27. Kommissionen påpeger, at "dokumenterne også indeholder offentligt tilgængelige data om den samlede mængde CO2, der udledes fra et givet anlæg". En sådan proaktiv gennemsigtighed kan imidlertid ikke tages i betragtning ved vurderingen af Kommissionens svar på en anmodning om aktindsigt. I henhold til Århusforordningens artikel 6, stk. 1, anses der for at foreligge en mere tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelse af oplysninger »vedrørende emissioner til miljøet«. Komitéen til overvågning af overholdelsen af Århuskonventionen har således fastslået, at en anmodning om et bestemt dokument, der indeholder miljøoplysninger, ikke kan »afslås, blot fordi et andet dokument, der indeholder de samme miljøoplysninger, allerede er gjort tilgængeligt for offentligheden«[18].

ii) Om forekomsten af en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen

28. Andre oplysninger i de pågældende dokumenter kan muligvis ikke betragtes som oplysninger »om emissioner til miljøet«i lyset af den nuværende retspraksis [19]. Den kan dog stadig betegnes som "miljøoplysninger". Hvis et dokument indeholder sådanne »miljøoplysninger «, skal de undtagelser, der er fastsat i EU-lovgivningen om aktindsigt, i henhold til Århusforordningen fortolkes så meget desto mere restriktivt. En offentlig interesse i at få adgang til "miljøoplysninger"anses for at foreligge og skal også tages i betragtning ved vurderingen af, om der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de ønskede dokumenter.

29. Som svar på det andet punkt i Ombudsmandens forslag til løsning fastholdt Kommissionen sit synspunkt om, at de betragtninger, som klageren havde fremført for at påvise, at der forelå en mere tungtvejende offentlig interesse, var af generel karakter og ikke kunne sidestilles med de særlige omstændigheder, der kræves i henhold til retspraksis for at påvise en sådan interesse. Kommissionen bekræftede også, at klagerens interesse i at få adgang efter dens opfattelse er af "privat karakter i lyset af, at han henviser til sin organisations interesse i at deltage fuldt ud i revisionen af BAT-referencedokumentet, dvs. ud over de sædvanlige midler, som disse interessenter allerede har til rådighed til at bidrage til og påvirke beslutningsprocessen".

30. For det første kan den interesse, som en organisation, der i henhold til sine vedtægter er en nonprofitorganisation, der arbejder for miljøbeskyttelse, har, ikke kvalificeres som en »privat« interesse. Det forhold, at klageren som en interessent, der er involveret i gennemførelsen af direktivet om industrielle emissioner (og mere specifikt i ajourføringen af EU's referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik (BAT) for "keramisk fremstilling" (CER BREF)), ville have "almindelige midler"til at bidrage, betyder ikke, at de ikke har brug for flere oplysninger for at bidrage effektivt til denne beslutningsproces. Ifølge klageren indgav de den pågældende anmodning om aktindsigt "for at deltage fuldt ud og i processuel ligestilling i revisionen af CER BREF som den eneste NGO, der er til stede i denne beslutningsproces, og som fastsætter referencedokumenter, der danner grundlag for retligt bindende mål".

31. Ombudsmanden finder det rimeligt, at klageren anser de data, der er indsamlet inden for rammerne af EU ETS, for relevante for at informere BREF CER'en og anmode de pågældende dokumenter om at være i stand til at slå til lyd for yderligere miljøbeskyttelse i denne specifikke proces. Det forhold, at Kommissionen proaktivt offentliggør visse oplysninger, betyder ikke, at der ikke kan være en mere tungtvejende offentlig interesse i at offentliggøre mere specifikke oplysninger. Drøftelserne om BAT-referencedokumenter og fastsættelsen af relevante benchmarks under EU ETS er yderst tekniske spørgsmål. For at en miljøorganisation kan kontrollere det faktuelle grundlag for disse beslutninger, er det nødvendigt med tilstrækkeligt detaljerede oplysninger. At give adgang til disse data vil således forhindre en unødig asymmetri af tekniske oplysninger mellem Kommissionen og interessenter fra industrien på den ene side og ikkestatslige organisationer på den anden side.

32. Ombudsmanden bekræfter derfor sit synspunkt om, at oplysningerne i de omtvistede dokumenter ikke er så følsomme, at interessen i at beskytte dem vejer tungere end de offentlige interesser, som klageren har påberåbt sig.  

33. Endelig præciserede Kommissionen, at de pågældende e-mails ikke blev anset for at være omfattet af anmodningens anvendelsesområde, da de ikke vedrører data og oplysninger vedrørende de bedste 10 % referenceanlæg til at udlede de benchmarks, der er relevante for den keramiske sektor. Ombudsmanden glæder sig over denne præcisering, fordi Kommissionens henvisning til e-mailudvekslinger i dens bekræftende afgørelse [20] gav anledning til betænkeligheder med hensyn til dens forståelse af, hvad der udgør et "dokument" i henhold til forordning 1049/2001.

34. I lyset af ovenstående bekræfter Ombudsmanden sin holdning om, at Kommissionen burde have givet betydeligt bredere aktindsigt i de ønskede dokumenter. Det forhold, at Kommissionen afviste Ombudsmandens løsningsforslag og fastholdt den holdning, der blev vedtaget i dens bekræftende afgørelse, er særlig bekymrende i betragtning af betydningen af at sikre gennemsigtighed og deltagelse i beslutningsprocessen på miljøområdet.

35. Nylige undersøgelser, herunder den foreliggende sag, tyder på problemer med, hvordan Kommissionen fortolker anvendelsesområdet for "miljøoplysninger"og oplysninger "vedrørende emissioner til miljøet"som fastsat i Århusforordningen og Århuskonventionen. I lyset heraf overvejer Ombudsmanden i øjeblikket en strategisk undersøgelse af sagen.

36. Med hensyn til denne specifikke sag har Ombudsmanden anmodet Kommissionen om at genoverveje sin holdning i sit forslag til en løsning. Kommissionen har taget sagen op til fornyet vurdering og er beklageligvis nået frem til den samme konklusion, som den nåede frem til i sin bekræftende afgørelse, nemlig at der skal gives afslag på aktindsigt i de omtvistede dokumenter i deres helhed. Ombudsmanden ser ikke noget nyttigt formål med at fortsætte denne særlige undersøgelse og afslutter den med en konstatering af fejl eller forsømmelser. Hun vil orientere Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om sagen samt Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som behandler hendes særberetning om Kommissionens forsinkelser i behandlingen af sager om aktindsigt.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:

Ombudsmanden bekræfter sin holdning om, at Kommissionen burde have givet betydeligt bredere aktindsigt i de ønskede dokumenter. Det forhold, at Kommissionen afviste Ombudsmandens løsningsforslag og fastholdt den holdning, der blev vedtaget i dens bekræftende afgørelse, er særlig bekymrende i betragtning af betydningen af at sikre gennemsigtighed og deltagelse i beslutningsprocessen på miljøområdet.

Med hensyn til denne specifikke sag har Ombudsmanden anmodet Kommissionen om at genoverveje sin holdning i sit forslag til en løsning. Kommissionen har taget sagen op til fornyet vurdering og er beklageligvis nået frem til den samme konklusion, som den nåede frem til i sin bekræftende afgørelse, nemlig at der skal gives afslag på aktindsigt i de omtvistede dokumenter i deres helhed. Ombudsmanden ser ikke noget nyttigt formål med at fortsætte denne særlige undersøgelse. Hun afslutter sagen med en konstatering af fejl eller forsømmelser og vil gøre Europa-Parlamentet opmærksom på den.

Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 19. december 2023

[1] Se direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02003L0087-20230605 (seneste konsoliderede udgave).

[2] For perioden 2013-2020 gælder følgende i overensstemmelse med artikel 15 i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87/EF: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=celex%3A32011D0278.

[3] Udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:32001R1049.

[4] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[5] Den fulde ordlyd af Ombudsmandens forslag til en løsning findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/solution/179183

[6] Forordning 1367/2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1367/oj.

[7] Som omhandlet i Århusforordningens artikel 6, stk. 1.

[8] Se: https://ec.europa.eu/clima/ets/.

[9] Direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening): https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02010L0075-20110106.

[10] Den fulde ordlyd af Kommissionens svar på forslaget til løsning findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/doc/correspondence/179181.

[11] Klagerens bemærkninger findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/doc/correspondence/179182.

[12] Punkt 2.1 i Guidance Document n°2 on the harmonised free allocation methodology for the EU ETS post 2020, Guidance on determine the allocation at installation level, 15. februar 2019, https://climate.ec.europa.eu/system/files/2019-07/p4_gd2_allocation_methodologies_en.pdf. I henhold til vejledning nr. 2 findes der forskellige typer benchmarks/tilgange til beregning af tildelingen af gratis kvoter til de forskellige delinstallationer: "produktbenchmarket" (f.eks. "tagfliser"), "varmebenchmarket", "brændstofbenchmarket" og "procesemissionstilgangen". Se også bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87/EF, som findes på https://eur-lex.europa.eu/eli/reg_del/2019/331/oj. 

[13] Jf. fjerde betragtning til forordning 2019/331.

[14] Ombudsmanden bemærker, at "grænserne for en delinstallation ikke nødvendigvis defineres af grænserne for fysiske procesenheder. De bør forstås som systemgrænser for en masse- og energibalance specifikt med henblik på [forordning 2019/331]." Se punkt 3 i vejledning nr. 2.

[15] Domstolens dom af 23. november 2016, Kommissionen mod Stichting Greenpeace Nederland og PAN Europe, C-673/13, præmis 71-75: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=F44DBB01BED602D7046FB7F7F6175B57?text=&docid=185545&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=1505088.

[16] Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87/EF, betragtning 7 (fremhævelse tilføjet): https://eur-lex.europa.eu/eli/reg_del/2019/331/oj.

[17] Rettens dom af 11. juli 2018, Rogesa Roheisengesellschaft Saar mbH mod Kommissionen, T-643/13, præmis 103:

https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=203910&pageIndex=0&doclang=FR&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=4600.

[18] Jf. komitéen til overvågning af overholdelse af Århuskonventionens resultater og henstillinger vedrørende meddelelse ACCC/C/2014/124 om Nederlandenes overholdelse, punkt 93, som findes på: https://unece.org/sites/default/files/2021-10/ece.mp_.pp_.c.1.2021.20_dan.pdf.

[19] Rettens dom af 11. juli 2018, Rogesa Roheisengesellschaft Saar mbH mod Kommissionen, T-643/13.

[20] "Bemærk, at alle e-mailudvekslinger, der fandt sted mellem Kommissionen og medlemsstaterne, vedrørte tekniske spørgsmål, der havde til formål at korrigere og præcisere de data, der blev indsendt med de nationale gennemførelsesforanstaltninger. Sådanne udvekslinger er ikke dokumenter, der opfylder registreringskriterierne på grund af deres kortvarige karakter."