Kære E.

Den 3. september 2002 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand på vegne af N. vedrørende en sag om påstået forskelsbehandling inden for rammerne af Kommissionens praktikprogram.

Den 2. oktober 2002 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand. Kommissionen afgav udtalelse den 25. november 2002. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte pr. e-mail den 30. januar 2003. Den 27. januar 2003 skrev University of Cambridge til mig vedrørende N.'s sag.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge klagen var de relevante faktiske omstændigheder følgende:

N., der er tysk statsborger - i det følgende benævnt "klageren" - blev accepteret af University of Cambridge til at gennemføre MPhil i europæiske studier efter at have afsluttet tre års studier i Tyskland. University of Cambridge anerkendte hans studier i Tyskland som svarende til en bachelorgrad. Med udsigt til at færdiggøre sin MPhil ansøgte han om et praktikophold i Kommissionen, der skulle påbegyndes i september 2002.

Hans ansøgning blev imidlertid afvist af Kommissionens Praktikkontor, fordi han ikke opfyldte det grundlæggende krav i reglerne for praktikprogrammer, som er, at han skal være i besiddelse af et universitetsdiplom, der er anerkendt af det land, hvor han studerede. Praktikkontoret forklarede, at klageren gennemførte sine første studier i Tyskland, men ikke gennemførte hele den periode, der kræves i henhold til den tyske lovgivning, som er 8 semestre. Kommissionen tilføjede, at selv om Det Forenede Kongeriges universitet besluttede at anerkende klagerens studier som et universitetseksamensbevis, er Kommissionen forpligtet til at følge den tyske nationale lovgivning på området. Kommissionen anførte endvidere, at den ikke fastsætter reglerne for anerkendelse af eksamensbeviser, men blot følger dem og anvender, hvad hver enkelt national lovgivning beslutter om spørgsmålet.

Klageren har nu en kandidatgrad fra et britisk universitet. Ifølge klageren synes Kommissionens holdning at nægte gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og at diskriminere dem, der gennemfører en del af deres uddannelse i en anden medlemsstat.

Den 3. september 2002 klagede E. til Ombudsmanden på vegne af klageren. Han hævdede, at Kommissionen burde anerkende universitetskvalifikationer på et gensidigt grundlag inden for EU og anse klagerens ansøgning for at være berettiget til et praktikophold i Kommissionen.

Forespørgslen

I sin udtalelse henviste Kommissionen til artikel 8 i de nuværende regler for praktikprogrammet, hvori det hedder, at "efteruddannelse er åben for ansøgere, der inden ansøgningsfristens udløb har afsluttet en universitetsuddannelse og opnået en fuld grad eller tilsvarende". Disse regler præciserer i overensstemmelse med Kommissionens beslutning af 7. juli 1997, at de fulde universitetsgrader i Tyskland ifølge de tyske myndigheder er Hochschulabschluss og Fachhochschulabschluss (for hvilke den normale studietid er 8-10 semestre). Det skal desuden bemærkes, at den af de tyske myndigheder fastsatte forudsætning for at aflægge den afsluttende eksamen (magistereksamen, diplomeksamen eller første statseksamen) er bestået i en mellemeksamen – Vorprüfung eller Zwischenprüfung.

Klageren ansøgte om efteruddannelse hos Kommissionen den 14. marts 2002. Ansøgningsfristen var den 30. marts 2002. På denne dato havde klageren hverken en fuld universitetsgrad, der var anerkendt af de tyske myndigheder, eller en mastergrad fra Det Forenede Kongerige, som han forventede at opnå i juli 2002. Han blev derfor i henhold til ovennævnte regler betragtet som en ikke-berettiget kandidat.

Mere specifikt studerede klageren kun seks semestre i Tyskland, men opnåede fremragende karakterer i sin "Zwischenprüfung". Selv om denne kvalifikation synes at blive accepteret af de britiske universiteter med henblik på optagelse på en kandidatuddannelse, er det ikke tilstrækkeligt, at de tyske myndigheder accepterer, at han har opnået en fuld universitetsgrad.

Praktikkontoret anvendte derfor Kommissionens afgørelse om praktikprogrammet korrekt.

Den 27. januar 2003 skrev Admissions Office of the Board of Graduate Studies of the University of Cambridge et brev til Ombudsmanden vedrørende denne sag og fremsatte følgende bemærkning:

Admissions Office vurderede, at klageren udviste potentiale til at gennemføre Graduate Study i Cambridge. Selv om han kun havde afsluttet tre år af sin grad i Tyskland, var hans samlede score sådan, at kontoret følte, at han ville være en fremragende kandidat til at gennemføre MPhil i internationale forbindelser. Dette er faktisk blevet bekræftet, fordi klageren opnåede en score på 70 % i sin MPhil, hvilket indikerer høj ydeevne. Et sådant resultat ville ikke have været muligt, hvis hans bachelorstudie havde været utilstrækkeligt.

Universitetet i Cambridge var derfor tilfreds med, at dets oprindelige beslutning om at optage klageren med tre års bacheloruddannelse fra "Freie Universität Berlin" var korrekt. Selv under det tyske system tæller dette ikke i Tyskland som en "fuld universitetsgrad", det er af tilstrækkeligt niveau til at forberede en studerende til at opfylde de ekstremt krævende krav i Cambridge MPhil Degree.

E. henviste i sin e-mail af 30. januar 2003 til ovennævnte skrivelse, hvori han præciserede, at Det Forenede Kongeriges universitet accepterede de tre års fuldtidsuddannelse som svarende til en afsluttet britisk grad.

Afgørelsen

1.1 Klageren hævdede, at Kommissionen burde anerkende universitetskvalifikationer på et gensidigt grundlag inden for EU og anse hans ansøgning for at være berettiget til et praktikophold i Kommissionen.

1.2 Kommissionen henviste til artikel 8 i de gældende regler for praktikprogrammet og anførte, at klageren ved ansøgningsfristens udløb hverken havde en fuld universitetsgrad, der var anerkendt af de tyske myndigheder, eller en kandidatgrad fra Det Forenede Kongerige, som han forventede at opnå i juli 2002. Han blev derfor i henhold til ovennævnte regler betragtet som en ikke-berettiget kandidat.

1.3 Ombudsmanden bemærker, at reglerne for praktikophold i Kommissionen fastsætter, at efteruddannelse i Kommissionen er åben for ansøgere, som ikke allerede har modtaget efteruddannelse i en anden EU-institution eller et andet EU-organ, og (…), "som inden ansøgningsfristens udløb har afsluttet en universitetsuddannelse og opnået en fuld grad eller tilsvarende". For så vidt angår de nationale minimumskvalifikationer kræver reglerne en Hochschulabschluss og Fachhochschulabschluss for Tyskland og en universitetsgrad eller tilsvarende for Det Forenede Kongerige.

1.4 I den foreliggende sag var fristen for indgivelse af ansøgninger om praktikophold den 30. marts 2002. Det fremgår, at klageren på dette tidspunkt stadig fortsatte sine studier og hverken havde opnået det krævede tyske eksamensbevis eller mastergraden. Det fremgår af de fremlagte oplysninger, at klageren endelig opnåede kandidatgraden, men efter fristen den 30. marts 2002. Under disse omstændigheder ser det ud til, at Kommissionens beslutning var i overensstemmelse med reglerne for praktikprogrammet. Der blev derfor ikke konstateret nogen tilfælde af fejl eller forsømmelser.

1.5 Ombudsmanden bemærker, at klageren nu har en kandidatgrad fra et britisk universitet. Han har derfor mulighed for at overveje at indgive en ny ansøgning om et praktikophold i Kommissionen.

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

Jacob SÖDERMAN