Kære B.

Den 26. april 2000 indgav De på vegne af APID en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen vedrørende udbetaling af et tilskud til projekt Itc/89/97.

Den 19. maj 2000 videresendte jeg klagen til Kommissionen med henblik på dens bemærkninger.

Kommissionen fremsendte sin udtalelse om Deres klage den 18. oktober 2000. Jeg fremsendte denne udtalelse til Dem den 26. oktober 2000 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det.

Den 27. november 2000 sendte De mig Deres bemærkninger til Kommissionens udtalelse.

Den 6. december 2000 sendte jeg en anmodning om yderligere oplysninger til Kommissionen. Kommissionen svarede den 19. marts 2001, og jeg videresendte dette svar til Dem den 20. marts 2001 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger senest den 30. april 2001. Der er ikke modtaget bemærkninger fra Dem.

Jeg skriver nu til Dem for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ved Rådets afgørelse 95/593/EF af 22. december 1995 (1) blev der iværksat et EF-handlingsprogram på mellemlang sigt for kvinder og mænd (1996 – 2000). Gennemførelsen af dette program var i Europa-Kommissionens hænder. For at udføre denne opgave baserede Kommissionen sig på enheden for teknisk støtte ANIMA, som var en juridisk enhed under E.E.I.G. (European Economic Interest Grouping) FUTURA.

I oktober 1997 indgik FUTURA en kontrakt med Giovanna Rolle fra APID, hvori selskabet udpegede sidstnævnte som initiativtager til projekt Itc/89/97 med titlen W.E.L.L. Women Entrepreneurs Learning for Leaders. De anslåede projektomkostninger beløb sig til € 100 210. Fællesskabet skulle bidrage med et maksimumsbeløb på € 50 000.

Klageren sendte sin endelige rapport om projektet til ANIMA/FUTURA den 30. september 1998. Yderligere dokumenter og en korrigeret udgave af finansieringsoversigten blev forelagt ANIMA/FUTURA den 12. november 1998.

Ifølge klageren accepterede Kommissionen i april 1999, at et beløb på € 7 397 stadig skyldtes klageren.

I sin klage til Ombudsmanden, der blev indgivet den 26. april 2000, hævdede klageren, at Kommissionen stadig ikke havde udbetalt den resterende del af det tilskud, den havde til gode.

I sin udtalelse fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:

FUTURA havde af Kommissionen fået til opgave at varetage den administrative og finansielle forvaltning af de tilskud, der blev ydet inden for rammerne af det pågældende program. De relevante kontrakter blev således indgået af FUTURA på Kommissionens vegne og initiativtagerne til de pågældende projekter. Kommissionen overførte de midler, der var nødvendige for at betale initiativtagerne, til FUTURA. Da den sidste kontrakt med FUTURA udløb den 31. marts 1999, var flere projekter fra 1997 og 1998 endnu ikke afsluttet. For 22 projekter, herunder klagerens, havde Kommissionen allerede overført de relevante midler til FUTURA pr. 31. marts 1999. Med hensyn til de 54 andre projekter havde Kommissionen endnu ikke foretaget en sådan betaling.

Der var opstået en tvist mellem Kommissionen og FUTURA, som var blevet indbragt for en domstol på grund af Kommissionens beslutning om ikke at forlænge kontrakten med FUTURA, og FUTURA havde ensidigt besluttet at suspendere alle betalinger til initiativtagere, hvis projekter endnu ikke var afsluttet. Så snart Kommissionen var blevet underrettet herom, havde den suspenderet alle yderligere overførsler af midler til FUTURA. FUTURA havde imidlertid allerede modtaget midler til 22 projekter og havde kun betalt initiativtagerne til tre af disse projekter. Klageren tilhørte de 19 andre, som ikke var blevet betalt.

Kommissionen havde således valgt følgende tostrengede fremgangsmåde for at beskytte de pågældende projekters interesser og sikre en korrekt gennemførelse af fællesskabsprogrammet:

Med hensyn til de 54 projekter, for hvilke der endnu ikke var blevet overført midler til FUTURA, havde Kommissionen fundet, at den kunne og burde betale initiativtagerne direkte, eftersom de relevante kontrakter var blevet indgået på Kommissionens vegne. Med hensyn til de 19 projekter, for hvilke FUTURA havde modtaget midler, men ikke betalt initiativtagerne, var Kommissionen af den opfattelse, at den ikke kunne betale initiativtagerne direkte, da dette ville skabe risiko for dobbelt betaling, hvis den ikke kunne tilbagesøge de midler, der allerede var overført til FUTURA. Den havde således fundet, at gennemførelsen af disse betalinger skulle behandles inden for rammerne af løsningen af tvisten med FUTURA.

Kommissionen havde forsøgt at finde en mindelig løsning på sin tvist med FUTURA. Da disse bestræbelser var slået fejl, havde Kommissionen bevæget sig i retning af at genoptage den retssag, der verserede for domstolene. De pågældende initiativtagere var blevet underrettet om denne tvist og om de skridt, som Kommissionen havde taget, og de ville blive holdt ajour med den fremtidige udvikling.

Kommissionen var klar over problemerne for initiativtagerne til de 19 pågældende projekter og beklagede, at der endnu ikke var fundet en tilfredsstillende løsning. Den fandt imidlertid, at principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning indebar, at den ikke skulle udsætte sig for risikoen for dobbeltbetaling. Selskabet gjorde endvidere gældende, at det havde taget de nødvendige skridt til at beskytte såvel institutionens som de berørte initiativtageres interesser.

I sine bemærkninger fastholdt klageren sin klage. Selskabet gjorde gældende, at Kommissionen skulle holdes ansvarlig for betalingen af dets krav, og at det ligeledes skulle modtage morarenter. Klageren anmodede endvidere om at få navnene på de 18 andre initiativtagere, der befandt sig i en lignende situation.

På baggrund af ovenstående fandt Ombudsmanden, at han havde brug for yderligere oplysninger for at kunne behandle klagen. Han anmodede derfor Kommissionen om at redegøre for grundene til, at den mente, at holdningen vedrørende de 19 projekter, for hvilke der allerede var blevet fremsendt midler til FUTURA, var forskellig fra holdningen vedrørende de 54 andre. Ombudsmanden anmodede også Kommissionen om at give nærmere oplysninger om den sag mod FUTURA, der verserede ved de belgiske domstole, og om, hvor langt denne sag var nået. En kopi af klagerens bemærkninger blev også fremsendt til Kommissionen med henblik på dens bemærkninger.

I sit svar på denne anmodning om yderligere oplysninger fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:

Alle de relevante kontrakter var blevet indgået af FUTURA inden for rammerne af FUTURA’s tekniske bistandsmission. Dette fremgik klart af de kontrakter, der var indgået mellem FUTURA og initiativtagerne. Artikel 5, stk. 2, i disse kontrakter bestemte udtrykkeligt, at FUTURA ikke kunne være forpligtet til at foretage betalinger til initiativtagerne, hvis FUTURA ikke tidligere havde modtaget de nødvendige midler fra Kommissionen. Kommissionen havde ikke betalt de 19 berørte initiativtagere direkte, da den allerede havde overført de nødvendige midler til at foretage disse betalinger til FUTURA. Det var således FUTURA, der var ansvarlig for gennemførelsen af disse betalinger. Ved ikke at gøre dette havde FUTURA tilsidesat såvel sine kontraktlige forpligtelser over for initiativtagerne som sine forpligtelser over for Kommissionen. Kommissionen betalte direkte de 54 initiativtagere, hvis projekter FUTURA endnu ikke havde modtaget de nødvendige midler til at sikre en korrekt gennemførelse af fællesskabsprogrammet. Det havde altid insisteret på, at FUTURA skulle betale de 19 resterende initiativtagere.

Tvisten mellem Kommissionen og FUTURA verserede for de belgiske domstole. Der havde været drøftelser mellem parterne med henblik på at nå frem til en mindelig løsning, som var blevet midlertidigt suspenderet, men som snart skulle genoptages.

Kommissionen påpegede, at den regelmæssigt havde offentliggjort listen over initiativtagere til projekter, der var blevet støttet. Den vedlagde en liste over alle de projekter, der var blevet støttet i 1997 og 1998. Kommissionen fandt imidlertid, at den ikke kunne videregive oplysninger om specifikke initiativtagere til andre initiativtagere, navnlig da Kommissionen ikke var part i de kontrakter, der var indgået mellem disse personer og FUTURA.

Der blev ikke modtaget bemærkninger fra klageren.

Afgørelsen

1.1 Klageren hævder, at Kommissionen bør betale saldoen på € 7 397 i henhold til en kontrakt om projekt Itc/89/97, der er indgået mellem klageren og FUTURA, et kontor for teknisk bistand, som af Kommissionen har fået til opgave at hjælpe den med at gennemføre Fællesskabets handlingsprogram på mellemlang sigt for kvinder og mænd (1996-2000), der blev iværksat ved Rådets afgørelse 95/593/EF af 22. december 1995 (2).

1.2 Kommissionen svarer, at den relevante kontrakt (ligesom alle andre kontrakter med initiativtagere) blev indgået mellem klageren og FUTURA. Sidstnævnte havde af Kommissionen fået til opgave at varetage den administrative og finansielle forvaltning af de tilskud, der blev ydet inden for rammerne af det pågældende program. Kommissionen overførte de midler, der var nødvendige for at betale initiativtagerne, til FUTURA. Da Kommissionens sidste kontrakt med FUTURA udløb den 31. marts 1999, var flere projekter fra 1997 og 1998 endnu ikke afsluttet. For 22 af disse projekter, herunder klagerens, havde Kommissionen allerede overført de relevante midler til FUTURA. Kun tre af disse initiativtagere blev betalt af FUTURA. Med hensyn til 54 andre projekter havde Kommissionen endnu ikke foretaget en sådan betaling til FUTURA.

Der var opstået en tvist mellem Kommissionen og FUTURA, som var blevet indbragt for de belgiske domstole på grund af Kommissionens beslutning om ikke at forlænge kontrakten med FUTURA, og FUTURA havde ensidigt besluttet at suspendere alle betalinger til de initiativtagere, hvis projekter endnu ikke var afsluttet. Så snart Kommissionen var blevet underrettet herom, havde den suspenderet alle yderligere overførsler af midler til FUTURA.

Kommissionen havde derefter besluttet direkte at betale initiativtagerne til de 54 projekter, for hvilke der endnu ikke var overført midler til FUTURA. Med hensyn til de 19 projekter (herunder klagerens), for hvilke FUTURA havde modtaget midler, men ikke betalt initiativtagerne, var Kommissionen af den opfattelse, at den ikke kunne betale initiativtagerne direkte, da dette ville skabe risiko for en dobbelt betaling, hvis den ikke kunne inddrive de midler, der allerede var overført til FUTURA.

1.3 Ombudsmanden bemærker, at den kontrakt, som klageren baserer sin påstand på, blev indgået mellem klageren og FUTURA. Artikel 5, stk. 2, i denne kontrakt bestemte udtrykkeligt, at FUTURA ikke kunne være forpligtet til at foretage betalinger til initiativtageren, hvis FUTURA ikke tidligere havde modtaget de nødvendige midler fra Kommissionen. Kommissionen synes imidlertid at have overført de nødvendige midler til at betale klageren til FUTURA. Ombudsmanden konkluderer derfor, at enhver betalingsanmodning i første omgang bør rettes til FUTURA.

1.4 Ombudsmanden mener, at Kommissionens argument om, at betaling af klageren (og de 18 andre initiativtagere, der befinder sig i en lignende situation) ville skabe risiko for dobbeltbetaling, er rimeligt. Det er god administrativ praksis, at fællesskabsinstitutionerne og -organerne udviser forsigtighed med hensyn til de midler, der stilles til deres rådighed, og redegør for, hvordan disse midler anvendes. Da Kommissionen tilsyneladende har overført det beløb, der er nødvendigt for at betale klageren, til FUTURA, og da det på ingen måde er sikkert, at Kommissionen vil være i stand til at inddrive dette beløb fra FUTURA, er det rimeligt, at Kommissionen afventer resultatet af sin retssag mod FUTURA, inden den foretager nogen betalinger til klageren.

1.5 Det er korrekt, at Kommissionen har besluttet direkte at betale 54 af de 73 (54 plus 19) initiativtagere, som ikke er blevet betalt af FUTURA. Kommissionen har imidlertid anført, at den endnu ikke havde overført de midler, der var nødvendige for at betale disse initiativtagere, til FUTURA. Kommissionens beslutning om at betale disse initiativtagere direkte er således et positivt skridt i retning af at sikre en korrekt gennemførelse af fællesskabsprogrammet, som også beskytter de pågældende initiativtageres interesser.

1.6 Ombudsmanden bemærker endvidere, at Kommissionen synes at have taget de nødvendige skridt til at forsøge at få FUTURA til at opfylde sine forpligtelser til at betale de resterende 19 initiativtagere. Der verserer en sag om disse forpligtelser ved de belgiske domstole. Det ser også ud til, at Kommissionen har underrettet de 19 initiativtagere om situationen og om de skridt, den havde taget. Kommissionen bekræfter, at den vil holde disse personer underrettet om den fremtidige udvikling.

1.7 I lyset af disse omstændigheder synes Kommissionens beslutning om ikke at betale det skyldige beløb til klageren, inden Kommissionens tvist med FUTURA er afgjort, at være i overensstemmelse med principperne for god forvaltningsskik. Det er derfor ikke nødvendigt at behandle det yderligere krav om morarenter, som klageren har fremsat i sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse.

1.8 Ombudsmandens konklusion er derfor, at der ikke synes at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

På grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Formanden for Europa-Kommissionen vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Jacob SÖDERMAN

(1) EFT L 335, s. 37.

(2) EFT L 335, s. 37.