- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Afgørelse i sag 1219/2020/MIG om, hvordan Det Europæiske Råd behandlede en anmodning om offentlig adgang til mobiltelefonbaserede meddelelser, som den daværende formand angiveligt sendte til stats- og regeringscheferne
Afgørelse
Sag 1219/2020/MIG - Indledt den Mandag | 26 oktober 2020 - Afgørelse af Mandag | 26 oktober 2020 - Den vedrørte institution Det Europæiske Råd ( Ingen fejl eller forsømmelser fundet ) - Land Tyskland
Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i tekstbeskeder, som den daværende formand for Det Europæiske Råd sendte til stats- og regeringscheferne i 2018. Det Europæiske Råd sagde, at det ikke havde sådanne tekstbeskeder. Klagerne udtrykte tvivl om, hvorvidt Det Europæiske Råd var i besiddelse af dokumenter, der var omfattet af deres begæring om aktindsigt.
Ombudsmanden bemærkede, at der er en retlig formodning om, at Det Europæiske Råd ikke er i besiddelse af de relevante dokumenter, og at denne formodning ikke er blevet afkræftet af de argumenter og beviser, som klagerne har fremført. Som sådan fandt hun ingen fejl eller forsømmelser i dette særlige tilfælde.
Når det er sagt, rejser klagen vigtige spørgsmål, navnlig behovet for tilstrækkelig registrering, når det drejer sig om chatbeskeder. Det er klart, at tekst- og instant messaging i stigende grad anvendes til professionel kommunikation, herunder kommunikation af væsentlige oplysninger. I lyset af deres pligt til at udarbejde og opbevare dokumentation vedrørende deres aktiviteter bør EU-institutionerne afspejle denne virkelighed i deres respektive regler om registrering af dokumenter og sikre, at relevant kommunikation registreres korrekt.
Baggrunden for klagen
1. I november 2019 indgav klagerne en anmodning [1] om aktindsigt i dokumenter til Det Europæiske Råd og anmodede om
"[a]lle tekstbeskeder (dvs. SMS-beskeder) og anden mobilbaseret tekstkommunikation (f.eks. WhatsApp, Telegram, iMessage, Facebook Chat, Snapchat, Slack, Facebook og Twitter "direkte beskeder", Signal Messenger, Wire osv.), der sendes af – eller på vegne af – Rådets formand Donald Tusk i udveksling med EU og udenlandske stats- og regeringschefer i 2018."
2. Det Europæiske Råd sagde, at det ikke var i besiddelse af dokumenter, der svarede til beskrivelsen i klagernes begæring om aktindsigt.
3. Klagerne anmodede Det Europæiske Råd om at tage sin afgørelse om afslag på aktindsigt op til fornyet overvejelse.
4. Det Europæiske Råd undersøgte derefter igen, om det var i besiddelse af relevante dokumenter, og bekræftede, at det ikke kunne identificere nogen.
5. Klagerne var utilfredse med Det Europæiske Råds svar og henvendte sig til Den Europæiske Ombudsmand i juli 2020.
Argumenter fremført
af Det Europæiske Råd
6. Det Europæiske Råd anerkendte, at tekstbeskeder og anden mobiltelefonbaseret kommunikation kan betragtes som et »dokument« i henhold til EU's regler [2] om aktindsigt. Der er imidlertid to betingelser, der skal være opfyldt:
7. For det første skal indholdet af det omtvistede budskab vedrøre et spørgsmål om de politikker, aktiviteter og beslutninger, der henhører under institutionens ansvarsområde.
8. For det andet skal et indhold for at udgøre et dokument have et minimum af stabilitet og formalitet, hvilket betyder, at det ikke må være kortvarigt, men materielt. Hvis dette er tilfældet, skal den pågældende meddelelse "veksles, registreres, gemmes og i sidste ende arkiveres".
9. Det Europæiske Råd anførte, at det under hensyntagen til ovenstående betragtninger havde undersøgt, om det var i besiddelse af dokumenter, der var omfattet af klagernes anmodning, men ikke kunne identificere nogen.
10. Det Europæiske Råd tilføjede, at det ikke var dets praksis at udveksle væsentlige oplysninger om spørgsmål, der henhører under dets ansvarsområde, via dets formands øjeblikkelige meddelelser.
af klagerne
11. Klagerne fremførte, at enhver tekstbesked, der udveksles mellem formanden for Det Europæiske Råd og stats- og regeringscheferne, i det mindste vedrører Det Europæiske Råds aktiviteter (hvis ikke politikkerne og/eller afgørelserne).
12. Selv om klagerne anfægtede argumentet om, at et dokument ikke må være "kortvarigt", hævdede de, at hvis tekstbeskeder, der blev udvekslet mellem formanden og stats- og regeringscheferne, indeholdt væsentlige oplysninger vedrørende hans institutionelle rolle, ville Det Europæiske Råd være i besiddelse af de relevante dokumenter.
13. Klagerne hævdede også, at det var offentligt kendt, at der udveksles tekstbeskeder om politiske spørgsmål mellem europæiske ledere. For at bevise dette henviste klagerne til tre onlineartikler om i) tekstbeskeder udvekslet mellem formanden for Europa-Kommissionen og den britiske premierminister [3], ii) en tekstbesked sendt af en person, der deltog i et møde i Rådet for Den Europæiske Union [4], og iii) en tekstbesked sendt af den nederlandske premierminister til formanden for Det Europæiske Råd [5].
14. Klagerne udtrykte derfor tvivl om, hvorvidt Det Europæiske Råd havde modtaget nogen instant messages fra formanden for Det Europæiske Råd til stats- og regeringscheferne i 2018. De mente, at Det Europæiske Råd må have undladt enten at foretage en grundig søgning i sine optegnelser eller at opbevare relevante tekstbeskeder korrekt.
Ombudsmandens vurdering
15. Retten til aktindsigt gælder kun for dokumenter, som den pågældende institution er i besiddelse af [6].
16. I dette tilfælde nægtede Det Europæiske Råd at give aktindsigt med den begrundelse, at det ikke er i besiddelse af dokumenter, der ville være omfattet af klagernes anmodning.
17. Ifølge fast retspraksis gælder det, at hvis den pågældende institution hævder, at den ikke er i besiddelse af specifikke dokumenter, er der en retlig formodning for, at denne erklæring er sand og korrekt [7]. Selv om denne formodning kan afkræftes af relevante og samstemmende beviser for, at de ønskede dokumenter findes og er i den pågældende institutions besiddelse, er det op til den, der fremsætter begæringen, at fremlægge sådanne beviser [8]. Disse beviser skal gå langt ud over den blotte tro eller mistanke om, at institutionen bør være i besiddelse af dokumenterne. Formodningen om lovlighed kan ikke afkræftes af en påstand om, at den påståede mangel på dokumenter er i strid med god forvaltningsskik [9].
18. Klagerne anfægtede formodningen om lovlighed ved at hævde, at sådanne udvekslinger mellem europæiske ledere generelt finder sted, hvilket de baserede på oplysninger offentliggjort i tre onlineartikler.
19. En generel henvisning til denne virkelighed er imidlertid ikke tilstrækkelig til at anfægte Det Europæiske Råds erklæring om, at det ikke var i besiddelse af relevante dokumenter i den foreliggende sag. Det Europæiske Råds erklæring gælder, selv om kommunikationen som beskrevet i klagernes anmodning om aktindsigt havde fundet sted, men ikke var registreret på daværende tidspunkt.
20. Ombudsmanden mener derfor ikke, at de beviser, som klagerne har fremlagt, er tilstrækkelige til at rejse tvivl om Det Europæiske Råds erklæring om, at det ikke er i besiddelse af de budskaber, som de ønsker. Den retlige formodning, der er fastsat i EU-retspraksis, gælder således. Det Europæiske Råd erklærede også, at det har gennemgået sine optegnelser to gange, og der er ingen grund til at betvivle, at det rent faktisk har foretaget en grundig undersøgelse. Det forhold, at Det Europæiske Råds søgning ikke førte til relevante resultater, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at rejse tvivl herom.
21. Når det er sagt, rejser klagen vigtige spørgsmål, navnlig med hensyn til tekst- og chatbeskeder. Selv om EU's regler om aktindsigt blev udarbejdet for mere end to årtier siden, omfatter begrebet "dokument" i henhold til disse regler "ethvert indhold uanset medium (...)."[10] Tekst- og chatbeskeder er således klart omfattet af disse regler.
22. Det er også klart, at tekst- og instant messaging i stigende grad anvendes til professionel kommunikation, herunder kommunikation af væsentlige oplysninger, også af EU-administrationen. Men hvis indholdet af disse meddelelser ikke opbevares og opbevares af institutionen, vil det aldrig være muligt for offentligheden at få adgang til dette indhold.
23. Selv om Ombudsmanden finder, at Det Europæiske Råd ikke har begået fejl eller forsømmelser i denne sag, mener hun, at EU-institutionerne bør gøre alt for at afspejle virkeligheden i moderne kommunikation og den øgede brug af tekst- og instant messaging i deres regler og praksis for dokumentforvaltning. Dette afspejler deres pligt til at udarbejde og opbevare dokumentation vedrørende deres aktiviteter [11]. De bør så vidt muligt gøre dette på en ikkevilkårlig og forudsigelig måde.
Konklusion
På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:
Det Europæiske Råd har ikke begået fejl eller forsømmelser ved at nægte aktindsigt med den begrundelse, at det ikke er i besiddelse af relevante dokumenter.
Når det er sagt, bør EU-institutionerne gøre alt for at afspejle virkeligheden i moderne kommunikation og den øgede brug af tekst- og instant messaging i deres regler og praksis for dokumentforvaltning.
Klagerne og Det Europæiske Råd vil blive underrettet om denne afgørelse.
Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand
Strasbourg, den 26. oktober 2020
[1] I henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32001R1049&from=EN, der finder anvendelse på Det Europæiske Råd i henhold til artikel 10, stk. 2, i dets forretningsorden: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32009D0882.
[2] Forordning (EF) nr. 1049/2001.
[3] https://finance.yahoo.com/news/may-calls-eu-leaders-cross-party-talks-break-brexit-impasse-142426594.html?guccounter=1.
[4] https://www.theguardian.com/politics/2019/mar/22/it-was-not-clear-if-she-had-a-plan-at-all-how-mays-night-at-the-summit-unfolded.
[5] https://apnews.com/420b699b2dae44808f148699781d642a.
[6] I overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.
[7] Se f.eks. Rettens dom af 23. april 2018, Verein Deutsche Sprache mod Europa-Kommissionen, T-468/16, præmis 35: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=201394&pageIndex=0&doclang=DE&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=6275817.
[8] Ibidem, præmis 36 f.
[9] Domstolens kendelse af 30. januar 2019, C-440/18 P, Vereine Deutsche Sprache mod Europa-Kommissionen, præmis 23f:
[10] Artikel 3, litra a), i forordning 1049/2001 [fremhævelse tilføjet].
[11] Dom afsagt af Retten i Første Instans den 26. april 2007 i sag T-264/04, WWF European Policy Programme mod Rådet, præmis 61: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=61308&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=5501506.