Kære
P. Den 29. november 1999 indgav De på vegne af P. en klage til Den Europæiske Ombudsmand mod Den Europæiske Centralbank (ECB) vedrørende ECB's behandling af P.'s ansøgning om stillingen som "Principal System Support" i ECB.
Den 2. december 1999 videresendte jeg klagen til ECB med henblik på dennes bemærkninger.
ECB sendte sin udtalelse om Deres klage den 28. marts 2000, og jeg videresendte den til Dem den 4. april 2000 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det. Den 10. maj 2000 modtog jeg Deres bemærkninger til Kommissionens udtalelse.
Den 8. juni 2000 skrev jeg til ECB for at anmode om yderligere oplysninger i forbindelse med klagen. ECB sendte sit svar (på engelsk) den 18. juli 2000. Da ECB havde anmodet om fortrolig behandling af et af bilagene til replikken, skrev jeg til ECB den 25. juli 2000 for at anmode om en ikke-fortrolig udgave af dette dokument. De blev underrettet herom telefonisk den 26. juli 2000. Den 1. august 2000 sendte jeg Dem en kopi af den tyske oversættelse af ECB's svar på min anmodning om oplysninger, som jeg havde modtaget den 28. juli 2000, og som ikke indeholdt det nævnte dokument.
Den 11. august 2000 sendte ECB mig en ikke-fortrolig udgave af det pågældende dokument. Den 29. august 2000 fremsendte jeg en kopi af ECB's svar på min anmodning om oplysninger og af bilagene hertil til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det.
Den 7. september 2000 sendte De mig Deres bemærkninger til ECB's svar på min anmodning om oplysninger.
Jeg skriver nu til Dem for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Klageren begyndte at arbejde for Det Europæiske Monetære Institut (EMI) i 1995 som UNIX-specialist. I 1998 blev han overtaget af Den Europæiske Centralbank (ECB). Hans stilling i ECB blev beskrevet som en stilling som UNIX-systemkoordinator i Generaldirektoratet for Informationstjenester (GD-IS). I foråret 1998 viste det sig, at flere ledige stillinger skulle besættes i forbindelse med overførslen til ECB. Den 10. juni 1998 indgav klageren en ansøgning til stillingen som »Principal System Support«. ECB overdrog efterfølgende denne stilling til en anden person, som også arbejdede i GD-IS. ECB havde ikke offentliggjort nogen stillingsopslag.
Da klageren ikke modtog noget formelt svar på sin ansøgning, sendte han en påmindelse den 20. januar 1999. Det ser ud til, at klageren derefter uformelt blev underrettet om, at hans ansøgning var blevet afvist. Da klageren insisterede på, at han skulle få kendskab til de årsager, der havde ført til afslaget på hans ansøgning, blev der afholdt et møde med generaldirektøren for GD-IS den 2. marts 1999. Resultatet af dette møde tilfredsstillede ikke klageren. Den 21. april 1999 indgav klageren derfor en klage til formanden for ECB. Han hævdede, at ledende stillinger i ECB var blevet besat på grundlag af nationalitet og privat venskab snarere end af faglige grunde. Klageren satte spørgsmålstegn ved det synspunkt, som generaldirektøren for GD-IS havde givet udtryk for, nemlig at den udvalgte ansøger var blevet udnævnt, bl.a. under hensyntagen til hans tidligere erfaring som leder af støtteteamet og vicesektionschef og til hans omfattende tekniske viden, der var relevant for stillingen. Ifølge klageren havde den udvalgte ansøger hverken en universitetsgrad eller en tilsvarende videregående uddannelse. Det ser ud til, at denne kandidat kom fra en bestemt national centralbank, ligesom en række andre ansatte i GD-IS, herunder generaldirektøren selv. Efter klagerens opfattelse havde nepotisme været hovedårsagen til udnævnelsen af den udvalgte ansøger. Klageren hævdede, at hans ansøgning ikke var blevet behandlet, men ignoreret. Han afsluttede med at anmode om en upartisk revision af GD-IS-ledelsens personalepolitik.
ECB besluttede, at påstandene var så alvorlige, at det var hensigtsmæssigt at lade en ekstern ekspert, en tidligere direktør i Den Europæiske Investeringsbank, foretage en særlig undersøgelse. Denne ekspert undersøgte, hvad han anså for at være de relevante beviser, og hørte nogle af de involverede personer. Han konkluderede, at der havde været visse problemer, men at principperne for god forvaltning var blevet overholdt. Det ser ud til, at eksperten ikke undersøgte klagerens påstand om, at den udvalgte ansøger ikke opfyldte de kriterier, der angiveligt var relevante for besættelsen af stillingen.
Den 30. september 1999 fremsendte klageren yderligere bemærkninger til formanden for ECB. Han hævdede, at der havde udviklet sig en systematisk skævhed til fordel for kandidater fra én national centralbank med henblik på forfremmelser inden for GD-IS. Klageren kritiserede også, at ECB stadig ikke havde nogen generelt anvendelige instrukser for ansættelsesproceduren. Endelig hævdede han, at der var udbredt utilfredshed blandt det personale, der arbejder i GD-IS, og at et betydeligt antal personer allerede var rejst. Klageren anmodede også om at få udleveret en kopi af den rapport, som den særlige efterforsker havde udarbejdet, og af det mandat, i henhold til hvilket han havde udført sit arbejde.
Ved skrivelse af 4. november 1999 afviste formanden for ECB klagerens klage. Klageren fik tilsendt en kopi af den rapport, som den særlige undersøger havde udarbejdet, og en skrivelse fra ECB's formand til undersøgeren af 22. juni 1999, hvori dennes opgaver var beskrevet.
Klageren henvendte sig derefter til Ombudsmanden. I sin klage fremsatte han følgende påstande:
(1) ECB har ikke besat den pågældende stilling ved hjælp af en velordnet og objektiv procedure. Der blev ikke offentliggjort nogen stillingsopslag. Hverken stillingens profil eller den lønramme, der var fastsat for den, var blevet offentliggjort på forhånd.
(2) Stillingen skulle have været besat med deltagelse af Personaledirektoratet. Personaleudvalget skulle også have været hørt.
(3) Stillingen blev besat på grundlag af nationalitet og privat venskab. Nepotisme var den vigtigste faktor for udnævnelsen. Den udnævnte ansøger opfyldte ikke kriterierne i generaldirektørens e-mail til klageren af 2. marts 1999.
(4) ECB besvarede ikke klagerens jobansøgning og begrundede ikke sin afgørelse.
(5) Klageproceduren blev ikke behandlet objektivt. Klageren blev ikke hørt, før hans klage blev afvist.
Klageren anmodede Ombudsmanden om at høre C., som ville være i stand til at afgive forklaring om, hvad der var sket i GD-IS i forbindelse med overgangen fra Det Europæiske Monetære Institut til ECB.

Forespørgslen

Den Europæiske Centralbanks udtalelse
I sin udtalelse fremsatte ECB følgende bemærkninger:
ECB blev oprettet 1. juni 1998. Direktionen traf beslutning om den nye institutions organisationsstruktur den 8. juni 1998. Alle ECBs direktorater var under betydeligt pres for at afslutte forberedelserne til indledningen af tredje fase af Den Monetære Union den 1. januar 1999, og derfor måtte overgangen af medarbejdere fra EMI til ECB ske hurtigst muligt. Der blev ikke offentliggjort nogen stillingsopslag for den pågældende stilling, og der blev heller ikke offentliggjort stillingsopslag for nogen af de mere end 30 stillinger som ledende ECB-medarbejdere, der blev oprettet, da ECB begyndte at arbejde. Den procedure, der blev vedtaget i hele ECB, var, at medarbejderne kunne tilkendegive deres interesse i en hovedstilling ved hjælp af den "overførselsformular", der blev anvendt ved overgangen fra EMI til ECB. Klageren havde været bekendt med den ledige stilling og ansøgte om den i overensstemmelse med denne procedure. Det var almindelig praksis i ECB - og havde været i EMI - ikke at offentliggøre fordelingen af stillinger i lønklasserne i stillingsopslag. Lønstrukturen var imidlertid tilgængelig for ECB's personale, og klageren kunne have indhentet yderligere oplysninger uden nogen anstrengelser.
Da der ikke var modtaget ansøgninger til den pågældende stilling fra ansøgere uden for GD-IS, havde Direktoratet for Personale meddelt GD-IS' ledelse, at de kunne vurdere alle ansøgninger, interviewe alle egnede ansøgere og efterfølgende fremsætte en indstilling om udnævnelse. Denne indstilling blev videresendt til Direktoratet for Personale efter de normale procedurer for udnævnelse af personale til nye stillinger. ECB var ikke enig med klageren i, at Personaleudvalget skulle inddrages i den individuelle ansættelse.
Hvad angår påstanden om, at den relevante stilling var blevet besat på grundlag af nationalitetsbias, privat venskab og nepotisme, henviste ECB til den uafhængige undersøgers konklusioner. Klageren havde ikke fremført nogen argumenter til støtte for konklusionen om, at den udnævnte person ikke opfyldte de relevante kriterier. Den udnævnte person havde de facto allerede varetaget denne stilling i EMI.
Der havde fundet et interview sted med klageren den 16. juni 1998, og han var mundtligt blevet underrettet om, at han ikke havde fået medhold. Klagerens ansøgning var således blevet behandlet. Den 20. januar 1999 havde klageren for første gang anmodet om en forklaring på, hvorfor hans ansøgning ikke var blevet imødekommet. Denne anmodning blev taget i betragtning på mødet den 2. marts 1999.
Den særlige efterforsker havde udført sit arbejde i fuld uafhængighed og havde talt med klageren ved tre lejligheder under sin undersøgelse. ECB's ansættelsesvilkår og administrative bestemmelser for personalet hverken udelukker eller foreskriver, at der under en klageprocedure gives mulighed for at fremlægge sagen mundtligt for det besluttende organ. Klageren havde ikke anmodet om at blive hørt mundtligt.
På grundlag af ovenstående var ECB af den opfattelse, at afgørelsen om udnævnelsen af Principal Systems Support var begrundet og berettiget, og at klagerens påstande var ubegrundede.
Klagerens bemærkninger
I sine bemærkninger fremsatte klageren følgende bemærkninger:
De vigtigste stillinger i ECB var blevet besat uden forudgående offentliggørelse af stillingsopslag. Det forhold, at ECB havde overholdt sin såkaldte "officielle procedure", kunne ikke afhjælpe denne mangel. EMI skulle forberede oprettelsen af ECB. Sidstnævnte kunne derfor næppe påberåbe sig den manglende tid til at begrunde sine handlinger.
Den udnævnte person havde ikke haft en sammenlignelig stilling i EMI. Han havde kun været tilsynsførende ved helpdesken. Den nye stilling i ECB hed nu Principal Operations and Help Desk, og den person, der beklædte denne stilling, var kun få uger tidligere blevet ansat hos en national centralbank som teknisk dokumentalist.
Klageren var ikke blevet interviewet den 16. juni 1998 eller på noget andet tidspunkt.
ECB's Personaleregler, som ECB har påberåbt sig, var ulovlige, da de burde have været vedtaget af ECB's Styrelsesråd og ikke af direktionen, og da de endnu ikke var blevet drøftet med Personaleudvalget.

Yderligere oplysninger

På baggrund
af ovenstående konkluderede Ombudsmanden, at han havde brug for yderligere oplysninger for at kunne behandle klagen. Han anmodede derfor ECB om at give mere specifikke oplysninger om følgende punkter:
1) grundene til, at den fandt, at det ikke var nødvendigt eller muligt at offentliggøre et stillingsopslag for den pågældende stilling
2) hvorvidt den pågældende stilling blev besat på grundlag af en tidsubegrænset kontrakt, og i bekræftende fald, hvorfor ECB havde fundet, at det på trods af de særlige omstændigheder, der gjorde sig gældende på det pågældende tidspunkt, ikke var hensigtsmæssigt at besætte stillingen midlertidigt og
3) interviewet med klageren vedrørende den pågældende stilling, som ifølge ECB var blevet afholdt den 16. juni 1998.
ECB's svar
I sit svar understregede ECB, at der i forbindelse med overgangen fra EMI til ECB var blevet oprettet et betydeligt antal nye stillinger. For at lette overgangen blev det besluttet, at alle medarbejdere i EMI skulle tilbydes en stilling af ECB, som derefter skulle forbeholdes dem. Samtidig blev de ansatte informeret om alle "frie" stillinger (dvs. stillinger, der ikke blev tilbudt en ansat) og opfordret til at tilkendegive deres interesse. I denne proces blev alle ledende og ledende stillinger ikke offentliggjort som "frie" stillinger, og mange af disse stillinger blev oprindeligt prænomineret af den relevante øverste ledelse i EMI. Alle ansatte fik imidlertid mulighed for at tilkendegive deres interesse i at komme i betragtning til ledende stillinger, hvorefter ledelsen ville foretage en vurdering for at afgøre, om den ansatte var kvalificeret til stillingen. Klageren tilkendegav derfor sin interesse for den pågældende stilling og blev interviewet, men blev anset for ikke at være tilstrækkeligt kvalificeret til stillingen. ECB meddelte endvidere Ombudsmanden, at den relevante stilling var blevet besat på grundlag af en kontrakt på ubestemt tid, eftersom det var almindelig praksis at begrænse indgåelsen af kontrakter for bestemte perioder til projektrelateret arbejde eller i tilfælde af usikkerhed om den fremtidige arbejdsbyrde, hvoraf ingen fandt anvendelse i den foreliggende sag. Endelig fremlagde ECB et notat af 16. juni 1998 om et interview med bl.a. klageren.
ECB kommenterede også klagerens bemærkninger. Den hævdede, at processen med at besætte den relevante stilling havde været gennemsigtig og retfærdig. ECB påpegede også, at den var i færd med at gennemgå fordelingen af stillinger på løntrin og havde til hensigt at medtage løntrinnet i interne stillingsopslag. Ifølge ECB var klagerens påstande vedrørende forgængerne for den kandidat, som han foretrak, åbenbart urigtige.
ECB fremsendte endvidere en note til medarbejderne den 24. april 1998 samt retningslinjer for overførslen fra EMI til ECB med yderligere oplysninger.
Endelig påpegede ECB, at klagerens påstand om, at dens administrative bestemmelser var ulovlige, var blevet rejst i sag T-333/99 og derfor var under undersøgelse. ECB gjorde imidlertid gældende, at klagerens påstand under alle omstændigheder var ubegrundet.
Klagerens bemærkninger
I sine bemærkninger gentog klageren sin påstand om, at der ikke var blevet gennemført nogen samtale med ham den 16. juni 1998 eller på noget andet tidspunkt.

Afgørelsen

1 Undersøgelsens omfang
I sine bemærkninger til udtalelsen fra Den Europæiske Centralbank ("ECB") hævdede klageren, at ECB's personaleregler var ulovlige. ECB var af den opfattelse, at denne påstand også var blevet indbragt for Retten i Første Instans i sag T-333/99, og at den derfor var under retslig behandling. Den gav også udtryk for, at denne påstand under alle omstændigheder var ubegrundet. Da denne påstand ikke var blevet fremsat i den oprindelige klage, og da der var tegn på, at den var blevet indgivet til Retten i Første Instans, fandt Ombudsmanden, at den ikke burde behandles i denne afgørelse.Klageren anmodede Ombudsmanden om at høre C., som ville være i stand til at afgive vidneforklaring om, hvad der var sket i GD-IS i forbindelse med overgangen fra Det Europæiske Monetære Institut til ECB. Ombudsmanden mener imidlertid, at de oplysninger, som klageren og ECB har fremlagt, er tilstrækkelige til en korrekt vurdering af sagen, og at det derfor ikke er nødvendigt at afhøre det vidne, som klageren har udpeget.
Klageren anmodede Ombudsmanden om at høre C., som ville være i stand til at afgive forklaring om, hvad der var sket i GD-IS i forbindelse med overgangen fra Det Europæiske Monetære Institut til ECB. Ombudsmanden mener imidlertid, at de oplysninger, som klageren og ECB har fremlagt, er tilstrækkelige til en korrekt vurdering af sagen, og at det derfor ikke er nødvendigt at afhøre det vidne, som klageren har udpeget.
2 Manglende besættelse af den relevante stilling via en velordnet, objektiv procedure
2.1 Klageren ansøgte om en stilling som "Principal System Support" i ECB's Generaldirektorat for Informationstjenester ("GD-IS"). ECB har dog udpeget endnu en kandidat. Klageren hævder, at ECB ikke besatte den relevante stilling via en velordnet og objektiv procedure. Han understreger navnlig, at der ikke blev offentliggjort nogen meddelelse om ledig stilling. Klageren hævder også, at hverken stillingens profil eller lønbåndet for den var blevet offentliggjort på forhånd.
2.2 ECB har anført, at den blev oprettet den 1. juni 1998, og at der blev truffet beslutning om dens organisationsstruktur den 8. juni 1998. Ifølge ECB var alle direktorater under betydeligt pres for at afslutte forberedelserne til indledningen af tredje fase af Den Monetære Union den 1. januar 1999, og overgangen af medarbejdere fra EMI til ECB skulle derfor ske hurtigst muligt. Der blev ikke offentliggjort nogen stillingsopslag for den pågældende stilling, og der blev heller ikke offentliggjort nogen stillingsopslag for nogen af de mere end 30 stillinger som ledende ECB-medarbejdere, der blev oprettet ved ECB's oprettelse. Den procedure, der blev vedtaget i hele ECB, var, at medarbejderne kunne tilkendegive deres interesse i en hovedstilling ved hjælp af den "overførselsformular", der blev anvendt ved overgangen fra EMI til ECB. ECB hævder, at klageren havde været bekendt med den ledige stilling og faktisk ansøgte om den i overensstemmelse med denne procedure. Det var almindelig praksis i ECB - og havde været i EMI - ikke at offentliggøre fordelingen af stillinger i lønklasserne i stillingsopslag. Lønstrukturen var imidlertid tilgængelig for ECB's personale, og klageren kunne have indhentet yderligere oplysninger uden nogen anstrengelser.
2.3 Ombudsmanden mener, at principperne om god forvaltningsskik forpligter institutionerne og organerne til at anvende en passende og gennemsigtig procedure, når de besætter deres stillinger. I princippet bør der derfor udarbejdes og offentliggøres et stillingsopslag, hver gang en sådan stilling skal besættes. ECB har imidlertid forklaret, at den først blev grundlagt i juni 1998, og at der havde været et betydeligt pres for at afslutte forberedelserne til tredje fase af Den Monetære Union, som skulle begynde den 1. januar 1999. Der er intet, der tyder på, at det ville have været muligt at besætte disse stillinger før den dato, hvor ECB blev oprettet. Ombudsmanden mener derfor ikke, at ECB's beslutning om at besætte den relevante stilling uden forudgående offentliggørelse af en meddelelse om ledig stilling i betragtning af de ekstraordinære omstændigheder, der gjorde sig gældende på det relevante tidspunkt, forekommer urimelig som sådan, forudsat at den tilgang, som ECB faktisk valgte, gjorde det muligt for interesserede ansøgere at få tilstrækkelige oplysninger om de stillinger, der skulle besættes, og at indgive ansøgninger til disse stillinger.
2.4 I sit svar på Ombudsmandens anmodning om oplysninger har ECB givet yderligere oplysninger om den procedure, den havde anvendt ved besættelsen af den stilling, som klageren havde tilstræbt, og de øvrige stillinger, for hvilke der ikke var offentliggjort en meddelelse om ledig stilling. ECB forklarede, at det var blevet besluttet, at alle medarbejdere i EMI ville blive tilbudt en stilling af ECB, som derefter ville være forbeholdt dem. Samtidig var personalet blevet informeret om alle "frie" stillinger (dvs. stillinger, der ikke blev tilbudt en ansat) og opfordret til at tilkendegive deres interesse. I denne proces var alle ledende og ledende stillinger ikke blevet offentliggjort som "frie" stillinger, og mange af disse stillinger var oprindeligt blevet prænomineret af den relevante øverste ledelse i EMI. Alle ansatte havde imidlertid fået mulighed for at tilkendegive deres interesse i at komme i betragtning til ledende stillinger, hvorefter ledelsen ville foretage en vurdering for at afgøre, om den ansatte var kvalificeret til stillingen. Klageren havde derfor tilkendegivet sin interesse for den pågældende stilling og var blevet interviewet, men var ikke fundet egnet til stillingen.
2.5 Det fremgår af de dokumenter, der blev fremsendt til Ombudsmanden, at klageren den 28. april 1998 udtrykte interesse for stillingen "Principal - Systems Support". Den 10. juni 1998 indgav klageren en formel ansøgning til denne stilling. Det ser således ud til, at klageren var bekendt med den stilling, der skulle besættes, og var i stand til at ansøge om den. Klageren havde tilsyneladende ikke kendskab til fordelingen af den pågældende stilling på løntrin. ECB har imidlertid forklaret, at ECB's personale havde haft adgang til lønstrukturen, og at klageren uden videre kunne have indhentet yderligere oplysninger. Den påståede mangel på oplysninger om den løn, der skulle tilbydes for den relevante stilling, forhindrede under alle omstændigheder ikke klageren i at ansøge om denne stilling.
2.6 Ombudsmanden er derfor af den opfattelse, at det system, som ECB anvendte til besættelse af den pågældende stilling og andre hovedstillinger, i betragtning af de ekstraordinære omstændigheder, der herskede på det relevante tidspunkt, forekommer rimeligt.
2.7 På grundlag af ovenstående synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Den Europæiske Centralbanks side for så vidt angår klagerens første påstand.
3 Personaledirektoratets og Personaleudvalgets manglende deltagelse
3.1 Klageren har gjort gældende, at den pågældende stilling burde have været besat med deltagelse af Personaledirektoratet, og at Personaleudvalget ligeledes burde have været hørt.
3.2 ECB har forklaret, at da der ikke blev modtaget ansøgninger til den pågældende stilling fra ansøgere uden for GD-IS, meddelte Direktoratet for Personale GD-IS' ledelse, at de kunne vurdere alle ansøgninger, interviewe alle egnede ansøgere og efterfølgende fremsætte en indstilling om udnævnelse. Denne indstilling blev videresendt til Direktoratet for Personale efter de normale procedurer for udnævnelse af personale til nye stillinger. ECB understreger også, at den ikke er enig med klageren i, at Personaleudvalget bør inddrages i den individuelle ansættelse.
3.3 Ombudsmanden mener, at selv om det kunne have været nyttigt at inddrage ECB's Direktorat for Personale i processen med at besætte den pågældende stilling, synes ECB's forklaringer at være tilfredsstillende. Ombudsmanden mener endvidere, at ECB's synspunkt om, at personaleudvalget ikke bør inddrages i individuel ansættelse, ikke forekommer urimeligt.
3.4 Under disse omstændigheder synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Den Europæiske Centralbanks side for så vidt angår klagerens anden påstand.
4 Ukorrekte grunde til at besætte stillingen
4.1 Klageren hævder, at den relevante stilling blev besat på grundlag af nationalitet og privat venskab, og at nepotisme var den vigtigste faktor for udnævnelsen. Han har ligeledes gjort gældende, at den udnævnte ansøger ikke opfyldte kriterierne for udnævnelse til denne stilling.
4.2 ECB understreger, at den tog det hidtil usete skridt at udpege en ekstern ekspert, en tidligere direktør i Den Europæiske Investeringsbank, til at undersøge klagerens påstand. ECB henviser til denne eksperts konklusioner, ifølge hvilke principperne om god forvaltningsskik var blevet overholdt.
4.3 Ombudsmanden bemærker, at den af ECB udpegede ekspert nåede frem til den konklusion, at klagerens påstand ikke kunne anses for bevist. I sin klage til Ombudsmanden synes klageren at basere sig på to betragtninger for at godtgøre sin påstand om, at den udvalgte ansøger var blevet udnævnt på grundlag af nepotisme, nemlig denne persons nationalitet og kvalifikationer. Den omstændighed alene, at den udvalgte ansøger havde samme nationalitet som generaldirektøren for GD-IS, synes imidlertid ikke at være afgørende i denne henseende. For så vidt angår den anden betragtning fremfører klageren argumentet om, at den udvalgte ansøger hverken havde en universitetsgrad eller nogen tilsvarende form for videreuddannelse. Ombudsmanden mener imidlertid ikke, at disse omstændigheder beviser, at den udnævnte person ikke opfyldte de relevante kriterier.
4.4 Der synes således ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Den Europæiske Centralbanks side for så vidt angår klagerens tredje påstand.
5 Manglende korrekt behandling af jobansøgningen 5.1
Klageren hævder, at ECB ikke har behandlet hans ansøgning til den pågældende stilling korrekt. Han har gjort gældende, at han ikke blev interviewet til stillingen, at han ikke modtog noget svar på sin jobansøgning, og at ECB ikke begrundede sin afgørelse om ikke at udnævne ham.
5.2 ECB har gjort gældende, at der fandt et interview sted med klageren den 16. juni 1998, og at klageren mundtligt blev underrettet om, at han ikke havde fået medhold.
5.3 ECB har fremsendt et internt notat af 17. juni 1998, hvori der henvises til et interview med klageren den 16. juni 1998, og som opsummerer dette interview. Ombudsmanden mener, at dette dokument synes at udgøre et bevis til støtte for ECB's påstand om, at der faktisk blev gennemført et interview med klageren, som vedrørte hans ansøgning om den relevante stilling, den 16. juni 1998. Klageren hævder, at der ikke fandt et sådant interview sted. Klageren har imidlertid ikke fremlagt beviser, der kan tilbagevise de beviser, som ECB har fremlagt.
5.4 ECB synes ikke at benægte, at der ikke blev givet noget formelt svar til klageren vedrørende hans ansøgning om stillingen på det pågældende tidspunkt. Det ville have været god administrativ praksis for ECB at besvare klagerens anmodning skriftligt og i god tid. Klageren synes imidlertid ikke at rejse tvivl om ECB's påstand om, at han mundtligt blev underrettet om, at han ikke havde fået medhold. Klageren må endvidere have været klar over, at der var blevet udnævnt en anden person til stillingen. Ombudsmanden finder derfor ECB's adfærd i den foreliggende sag acceptabel.
5.5 Endelig er ansættelsesmyndigheden i henhold til fast retspraksis forpligtet til at begrunde en afgørelse om afslag på en ansøgning, i det mindste når den afslår en klage over en sådan afgørelse (1). Ombudsmanden bemærker, at der i den foreliggende sag synes at være givet forklaringer til klageren i forbindelse med et møde den 2. marts 1999. ECB's formands afgørelse af 4. november 1999 om afvisning af klagerens klage indeholder yderligere forklaringer. ECB synes således at have opfyldt sin forpligtelse til at begrunde sin beslutning om at afvise klagerens ansøgning.
5.6 Under disse omstændigheder synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Den Europæiske Centralbanks side for så vidt angår klagerens fjerde påstand.
6 Manglende korrekt behandling af klageproceduren 6.1
Klageren har gjort gældende, at hans klageprocedure ikke blev behandlet objektivt, og at ECB ikke hørte ham, før klagen blev afvist.
6.2 ECB påpeger, at den særlige efterforsker udførte sit arbejde i fuld uafhængighed og talte med klageren ved tre lejligheder under sin undersøgelse. Ifølge ECB er ansættelsesvilkårene og de administrative bestemmelser for personalet hverken til hinder for eller foreskriver, at der under en klageprocedure gives mulighed for at fremlægge sagen mundtligt for det besluttende organ. ECB har gjort gældende, at klageren ikke anmodede om at blive hørt mundtligt.
6.3 ECB meddelte Ombudsmanden, at det mandat, der var givet til den særlige efterforsker, var fastlagt i et brev, som ECB's direktør for personale sendte til denne efterforsker den 22. juni 1999. I henhold til dette brev skulle undersøgeren undersøge klagerens påstande i forbindelse med udnævnelsen af Principal - Systems Support. I sin rapport af 22. august 1999 erklærede den særlige efterforsker, at hans rapport var blevet udarbejdet "i fuldstændig uafhængighed" inden for rammerne af det mandat, han havde fået. En kopi af begge dokumenter var vedlagt skrivelsen fra ECB's formand, som blev sendt til klageren den 4. november 1999. Efter Ombudsmandens opfattelse har klageren ikke fremlagt noget bevis, der kan godtgøre hans påstand om, at klageproceduren ikke blev behandlet objektivt.
6.4 For så vidt angår klagerens ret til at blive hørt, finder Ombudsmanden, at ECB's forklaringer er rimelige. Den af ECB udpegede ekspert talte med klageren ved tre lejligheder under sin undersøgelse. Klageren bestrider ikke, at han aldrig har anmodet om at blive hørt mundtligt, før formanden for ECB traf afgørelse om hans appel.
6.5 Under disse omstændigheder synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Den Europæiske Centralbanks side for så vidt angår den femte påstand, som klageren har fremsat.
7 Konklusion På
grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Den Europæiske Centralbanks side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.
Formanden for Den Europæiske Centralbank vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Kære
Jacob Söderman

---

(1) Jf. sag T-52/90, Volger mod Parlamentet, Sml. 1992 II, s. 121, præmis 36, og sag T-158/94, Brunagel mod Parlamentet, Sml. Pers. II, s. 1131, præmis 107.