Kære
P. Den 5. oktober 1999 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen i Deres egenskab af advokat for det spanske selskab "Zumos y Conservas de Almería, S.A." Klagen vedrørte Kommissionens påståede urimelige beslutning om at annullere sit finansielle bidrag i henhold til beslutning K(86) 2100/525.
Den 3. november 1999 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Kommissionen. Kommissionen sendte sin udtalelse oversat til spansk den 8. februar 2000, og jeg fremsendte den til Dem den 14. februar med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det. Den 25. april 2000 fremsendte Kommissionen en supplerende udtalelse om klagen, som jeg sendte til Dem pr. telefax den 26. april 2000. Den 10. maj 2000 modtog jeg Deres bemærkning.
Jeg skriver nu for at fortælle dig resultatet af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Det spanske selskab "Zumos y Conservas de Almería, S.A." deltog i indkaldelsen af forslag inden for rammerne af Rådets forordning (EØF) nr. 355/77 af 15. februar 1977 om fælles foranstaltninger til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (1). Projektet blev videreført, og Kommissionen besluttede at yde virksomheden et finansielt tilskud på 115 342 000 ESP fra EUGFL (Kommissionens beslutning K(86) 2100/525).
Ved beslutning K(94) 1181 af 6. juni 1994 besluttede Kommissionen at trække støtten tilbage og anmodede klageren om tilbagebetaling af det udbetalte forskud på 63 782 712 ESP.
Klageren anmodede Kommissionen om at tage sin beslutning op til fornyet overvejelse og understregede, at virksomheden altid havde handlet i overensstemmelse med programmets bestemmelser.
Den 5. oktober 1999 svarede institutionen efter at have gennemgået klagerens sagsakter, at der ikke var noget, der kunne ændre dens oprindelige holdning. Klageren skrev derfor til Ombudsmanden. Klageren hævdede i sin klage, at Kommissionens beslutning om at anmode ham om tilbagebetaling af det udbetalte forskud var uberettiget og dårligt begrundet. Ifølge klageren bør denne afgørelse derfor annulleres.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse
Kommissionen sendte den 8. februar 2000 en første udtalelse, hvori den meddelte, at Kommissionens tjenestegrene under hensyntagen til klagerens påstande i hans klage til Ombudsmanden var i færd med at undersøge sagen yderligere. Da undersøgelsen af sagen ikke var afsluttet, forpligtede Kommissionen sig til at nå frem til en konklusion så hurtigt som muligt og underrette Ombudsmanden herom.
Den 25. april 2000 meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at den endelig havde truffet afgørelse i sagen.
Institutionen forklarede, at der blev anmodet om tilbagebetaling af 63 782 712 ESP som følge af Kommissionens beslutning af 6. juni 1994 om at annullere programmet på grund af støttemodtagerens passivitet på det pågældende tidspunkt.
Artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 355/77 har følgende ordlyd:
"I hele den periode, hvor der ydes støtte fra fonden, fremsender den myndighed eller det organ, der er udpeget hertil af den pågældende medlemsstat, på Kommissionens anmodning alle bilag, der er relevante for at bevise, at de finansielle eller andre betingelser, der er fastsat for hvert projekt, er opfyldt ( ) Kommissionen kan beslutte ( ) at suspendere, nedsætte eller ophæve støtten fra fonden: ( ) hos støttemodtageren har i modsætning til de oplysninger, der er indeholdt i hans ansøgning og angivet i beslutningen om at yde støtte, hverken påbegyndt arbejdet inden for to år fra datoen for meddelelsen af denne beslutning eller givet tilstrækkelig sikkerhed for, at projektet vil blive gennemført inden udløbet af den nævnte periode. Afgørelsen meddeles de berørte medlemsstater og støttemodtageren. ( )" Kommissionen påpegede
imidlertid, at det efter en omhyggelig undersøgelse af sagen viste sig, at den relevante beslutning ikke kunne meddeles støttemodtageren. For at en sådan afgørelse kan fuldbyrdes, skal den meddeles. Da dette ikke var muligt, indvilligede Kommissionen i at annullere indtægtsordren.
Kommissionen understregede endvidere, at den ikke havde til hensigt at foretage en ny meddelelse af beslutning K(94) 1181 af 6. juni 1996, eftersom støttemodtageren ifølge de spanske myndigheder havde påbegyndt sin virksomhed på ny.
Kommissionen oplyste, at den stadig undersøger muligheden for at indlede en ny procedure med henblik på at suspendere eller nedsætte tilskuddet på grundlag af Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88. I så fald indledes proceduren med et brev fra Kommissionen til støttemodtageren, hvori denne anmodes om at fremsætte bemærkninger til Kommissionens klagepunkter.
Klagerens bemærkninger
I sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse glædede klageren sig over Kommissionens beslutning om at acceptere at annullere anmodningen om tilbagebetaling af forskuddet på 63 782 712 ESP.
Klageren takkede også Ombudsmanden for hans bestræbelser på at løse sagen og mente, at målene i hans klage vil blive nået fuldt ud.

Afgørelsen

På grundlag af oplysningerne fra klageren og Europa-Kommissionens udtalelse ser det ud til, at sagen er blevet afgjort af Kommissionen til klagerens fulde tilfredshed. Ombudsmanden har derfor besluttet at afslutte sagen.
Formanden for Europa-Kommissionen vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Din oprigtige,
Jacob SÖDERMAN

---

(1) EFT L 51 af 23.3.1977, s. 1-6.