Kære X

Du har indgivet en klage til Den Europæiske Ombudsmand på vegne af en ansøger i en af Europa-Kommissionens udvælgelsesprocedurer for børnepasningspersonale. Ombudsmanden har bedt mig om at behandle klagen og svare dig på hendes vegne.

Du mener, at det var forkert af Kommissionen ikke at opføre den pågældende ansøger på reservelisten efter hans samtale i oktober 2018. De hævder, at Kommissionens ´-metode til vurdering af ansøgernes resultater under samtalen manglede gennemsigtighed, og at Kommissionen ikke behørigt forklarede sin beslutning om ikke at opføre ansøgeren på reservelisten. Du har også gjort gældende, at et medlem af udvælgelseskomitéen under samtalen havde en konfrontatorisk tilgang til ansøgeren ved at gentage de samme spørgsmål.

De ønsker, at Kommissionen giver ansøgeren detaljerede oplysninger om bedømmelsesprocessen og om årsagerne til, at han ikke er opført på reservelisten (f.eks. de korrekte/ukorrekte svar på spørgsmålene i samtalen og de point, der er givet til hvert af hans svar). Du ønsker også, at Kommissionen tager sin vurdering op til fornyet overvejelse og opfører ansøgeren på reservelisten eller alternativt giver ham mulighed for at deltage i endnu en samtale.  

Jeg er ked af at måtte meddele Dem, at Ombudsmanden på grundlag af de oplysninger, De har givet, ikke finder nogen fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

En udvælgelseskomité har vide skønsbeføjelser ved bedømmelsen af ansøgere i forbindelse med en personaleudvælgelsesprocedure ^[1]. Skønsmargenen er endnu større, når det drejer sig om mundtlige prøver ^[2]. Det betyder, at udvælgelseskomitéens vurdering kun kan drages i tvivl, hvis der er tale om en åbenbar fejl. Ansøger ´' personlige overbevisning om, at han klarede sig godt under samtalen, er ikke i sig selv bevis for, at udvælgelseskomitéen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn.

Desuden er udvælgelseskomitéens arbejde hemmeligt. Som sådan er en udvælgelseskomité heller ikke forpligtet til at give detaljeret feedback efter mundtlige prøver, f.eks. for at forklare, hvilke svar der var utilfredsstillende, eller hvorfor den anså dem for utilfredsstillende. I det foreliggende tilfælde gav Kommissionen imidlertid ansøgeren de kriterier, på grundlag af hvilke udvælgelseskomitéen vurderede alle ansøgerne under samtalen. Den gav også kandidaten feedback på hans svage punkter (hans svar på situationsspørgsmålene). Ombudsmanden mener, at disse oplysninger er tilstrækkelige.

Endvidere råder udvælgelseskomitéen over et vidt skøn med hensyn til det detaljerede indhold af en prøve, forudsat at indholdet er i overensstemmelse med indkaldelsen af interessetilkendegivelser og med formålet med prøven.

I din klage henviser du til de spørgsmål, som udvælgelseskomitéen har stillet, og som den pågældende ansøger har mindet om. Ombudsmanden mener, at situationsspørgsmålene opfyldte ovennævnte standarder. Det er klart, at de spørgsmål, som kandidaten anser for gentagne, var opfølgende spørgsmål i forbindelse med kandidatens svar på det foregående spørgsmål. Praksis med at stille opfølgende spørgsmål er rimelig og almindelig i interviews, og der er intet, der tyder på, at kandidaten blev behandlet uhensigtsmæssigt under interviewet.

På grundlag af ovenstående har Ombudsmanden afsluttet sagen ^[3].

Din oprigtige,

Tina Nilsson Forespørgselschef
- Kontor 4

Strasbourg, den 17. februar 2020

[1] Se dom afsagt af Retten i Første Instans den 19. februar 2004, Konstantopoulou mod Domstolen, T‑19/03, præmis 43. 

[2] Jf. Personalerettens kendelse af 25.5.2011, Meierhofer mod Kommissionen, F-74/07 RENV, præmis 63.

[3] Alle oplysninger om proceduren og rettighederne i forbindelse med klager findes på https://www.ombudsman.europa.eu/en/document/70707.