Baggrunden for klagen

1. Den 4. september 2018 indgav klageren en anmodning om aktindsigt til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) i "alle briefingnotater", der var udarbejdet til den daværende EU-kommissær for eksterne forbindelser mellem den 1. januar 2007 og den 31. december 2008, vedrørende Den Europæiske Unions forbindelser med Israel.

2. Den 18. januar 2019 besvarede EU-Udenrigstjenesten klagerens anmodning. Den forklarede, at eftersom begæringen om aktindsigt vedrørte dokumenter, der var udarbejdet, inden EU-Udenrigstjenesten var blevet oprettet, var dokumenterne blevet opbevaret i Europa-Kommissionens historiske arkiv.

3. EU-Udenrigstjenesten identificerede otte dokumenter i det historiske arkiv. Disse dokumenter bestod hovedsagelig af uddrag af briefingnotater og talepunkter, der var udarbejdet til kommissæren ^[1].

4. Efter at have gennemgået dokumenterne gav EU-Udenrigstjenesten fuld aktindsigt i ét dokument ^[2]. delvis aktindsigt i to dokumenter ^[3] og gav ikke aktindsigt i fem dokumenter ^[4]. EU-Udenrigstjenesten anførte, at fuld aktindsigt i disse dokumenter ville have en negativ indvirkning på tillidsklimaet mellem EU og Israel og dermed undergrave EU's forbindelser med Israel.

5. Den 28. januar 2019 anmodede klageren om en fornyet gennemgang af EU-Udenrigstjenestens oprindelige afgørelse i form af en såkaldt "genfremsat begæring".

6. Den 18. februar 2019 bekræftede EU-Udenrigstjenesten sin oprindelige afgørelse om, at fem dokumenter ikke kunne udleveres ^[5]. Med henvisning til de to dokumenter, for hvilke der var givet delvis aktindsigt ^[6], gennemgik EU-Udenrigstjenesten sin oprindelige afgørelse og gav aktindsigt i nogle yderligere punkter.  

7. Klageren var utilfreds med EU-Udenrigstjenestens afgørelse og henvendte sig til Ombudsmanden.

Undersøgelsen

8. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af afslaget på aktindsigt.

9. I løbet af undersøgelsen analyserede Ombudsmanden omhyggeligt de tilgængelige oplysninger og gennemgik de relevante dokumenter fra EU-Udenrigstjenesten.

Argumenter forelagt Ombudsmanden

10. EU-Udenrigstjenesten baserede sig på undtagelsen i forordning 1049/2001 ^[7], der havde til formål at beskytte EU's internationale forbindelser ^[8].

11. Det forklarede navnlig, at indholdet af dokumenterne vedrører Israels interne anliggender og EU's holdninger som forberedelse til møder med internationale partnere. Udbredelsen af disse dokumenter ville derfor have en negativ indvirkning på tillidsklimaet mellem EU, Israel og internationale partnere og skade EU's forbindelser med de pågældende lande.

12. EU-Udenrigstjenesten tilføjede, at udbredelsen af de resterende dele af de dokumenter, for hvilke der var givet delvis aktindsigt ^[9], ville have en negativ indvirkning på tillidsklimaet mellem EU og Israel og andre parter, der er involveret i den israelsk-palæstinensiske fredsproces.

13. Den fremførte også, at udbredelsen af de ønskede dokumenter ville skade miljøet med gensidig tillid i diplomatiske dialoger mellem EU og Israel, hvilket er afgørende for sådanne drøftelser.

14. EU-Udenrigstjenesten fastholdt, at den ikke havde identificeret nogen mere tungtvejende offentlig interesse, der kunne begrunde, at der blev givet aktindsigt.

15. Endelig fremførte EU-Udenrigstjenesten, at selv om dokumenterne blev udarbejdet flere år før begæringen om aktindsigt blev fremsat, vedrører mange af de spørgsmål, der blev drøftet i dokumenterne, fredsprocessen i Mellemøsten og er stadig relevante i dag.

16.  Klageren hævdede, at eftersom der er gået lang tid, siden dokumenterne blev udarbejdet, er det højst usandsynligt, at offentliggørelsen af de pågældende dokumenter kunne forårsage nogen reel skade på EU's forbindelser med Israel.

17. Klageren hævdede endvidere, at der er en offentlig interesse i at stille dokumenterne til rådighed, nemlig at kontrollere, at associeringsaftalen med Israel blev anvendt korrekt ^[10].

Ombudsmandens vurdering

18. Efter at have undersøgt indholdet af de ønskede dokumenter er Ombudsmanden af den opfattelse, at EU-Udenrigstjenesten med rette kunne påberåbe sig undtagelsen om beskyttelse af EU's internationale forbindelser.

19. De ønskede dokumenter ^[11] er diplomatiske briefinger. Disse briefinger skitserer EU's holdning over for partnere fra tredjelande, herunder EU-medlemsstaternes holdninger. De indeholder endvidere vurderinger af Israels interne anliggender samt retningslinjer for EU-kommissæren på møder på højt plan. Disse holdninger og overvejelser vedrører emner, der fortsat er relevante i dag for EU's internationale forbindelser.

20. Ombudsmanden finder det derfor rimeligt at fastslå, at udbredelsen af de pågældende dokumenter vil kunne skade de internationale forbindelser.

21. I henhold til EU-retten om aktindsigt kan denne interesse ikke tilsidesættes af andre offentlige interesser.

22. Ombudsmanden mener, at EU-Udenrigstjenesten handlede rimeligt, da den nægtede at give fuld aktindsigt i dokumenterne. Afslaget var derfor berettiget og i overensstemmelse med loven.

23. Endelig anerkender Ombudsmanden, at EU-Udenrigstjenesten foretog en grundig søgning i Europa-Kommissionens historiske arkiv for at identificere de dokumenter, der var omfattet af klagerens anmodning.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:

EU-Udenrigstjenesten har ikke begået fejl eller forsømmelser ved at nægte fuld aktindsigt i dokumenterne.

Klageren og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil blive underrettet om denne afgørelse.

Emily O'Reilly

Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 25. oktober 2019

1) [1] Afsnittet "Israels politiske situation" på side 77 i briefingen "topmødet mellem EU og Canada", 4. juni 2007;

2) Briefing af "Forbindelserne mellem EU og Israel" til mødet mellem Benita Ferrero-Waldner-kommissæren og repræsentanter for American Jewish Committee den 4. december 2007;

3) Talepunkter om emnet "Forbindelserne mellem EU og Israel" for kommissær Ferrero-Waldner under mødet med repræsentanter for American Jewish Committee den 4. december 2007;

4) Briefingfil "Kommissær Ferrero-Waldners besøg i Israel", 28.-29. oktober 2007;

5)  Et afsnit på side 10 i briefingen til "topmødet mellem EU og Rusland", 26.-27. juni 2008;

6) To afsnit på side 80 i briefingen til "topmødet mellem EU og USA", 10. juni 2008;

7) To korte afsnit (henholdsvis side 57 og side 60) i briefingen om trojkamødet mellem EU's og USA's udenrigsministre den 6. marts 2008;

8) Afsnit på side 6 i briefingen "Kommissær Ferrero-Waldners besøg i Australien og New Zealand", 25.-28. juni 2007.

[2] Se fodnote nr. 1, punkt 1.

[3] EU-Udenrigstjenesten gav delvis aktindsigt i de dokumenter, der er anført i fodnote 1, punkt 2) og 3).

[4] EU-Udenrigstjenesten gav afslag på aktindsigt i de dokumenter, der er nævnt i fodnote 1, nr. 4)-8).

[5] Se fodnote 4.

[6] Se fodnote 3.

[7] Artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:32001R1049.

[8] Se fodnote 3.

[9] Yderligere oplysninger findes på: http://www.eeas.europa.eu/archives/delegations/israel/eu_israel/political_relations/agreements/index_en.htm .

[11] Se fodnote 1 i punkt 2) til 8).