Kære
C. Den 28. april 1999 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen på vegne af "Sistemi Formativi Confindustria" (SFC). De hævdede, at Kommissionen efter den 15. juni 1998 at have godkendt finansieringen af et projekt, der skulle udvikles af SFC til industriel udvikling i Syditalien, endnu ikke havde betalt den første rate af projektet for 40 % af de samlede omkostninger.
Den 6. maj 1999 videresendte jeg Deres klage til formanden for Europa-Kommissionen. Kommissionen fremsendte sin udtalelse den 9. september 1999, som jeg fremsendte til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Den 6. oktober 1999 modtog jeg Deres bemærkninger. På baggrund af de foreliggende oplysninger anmodede jeg den 9. november 1999 Kommissionen om en anden udtalelse. Kommissionens svar af 11. januar 2000 blev fremsendt til Dem den 27. januar 2000. Jeg modtog Deres bemærkninger den 22. februar 2000. De har fremsendt supplerende oplysninger ved flere breve af 23. december 1999, 11. og 31. januar 2000 og 11. maj 2000.
Jeg skriver nu for at fortælle dig resultatet af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge klageren var de relevante kendsgerninger følgende:
Den 15. juni 1998 besluttede Europa-Kommissionen at finansiere et projekt, der skulle gennemføres af SFC med et tilskud på 12,5 mio. EUR. Beløbene skulle finansieres gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Projektet omfattede udvikling af en "BICI - Business Innovation and Co-operative Industries"(1). Kontrakten om gennemførelse af projektet blev undertegnet den 22. januar 1999 mellem Kommissionen og SFC. Som anført i kontraktens artikel 13, stk. 2, skulle en første rate på 40% af det samlede beløb betales efter kontraktens underskrivelse. Klageren hævdede, at Kommissionen endnu ikke havde betalt dette beløb i strid med denne kontraktlige forpligtelse.
Klageren henviste derefter til de problemer, som hans virksomhed, SFC, stod over for med hensyn til at få den endelige betaling for et tidligere projekt, der også var finansieret af Kommissionen. Han mente, at begge projekter ikke var indbyrdes forbundne, og hvis Kommissionen havde fastslået en forbindelse mellem de to projekter, burde en sådan forbindelse derfor betragtes som vilkårlig og uberettiget. Efter hans opfattelse burde enhver tvivl vedrørende hans gennemførelse af et tidligere projekt ikke have ført til, at SFC var i stand til at gennemføre et andet initiativ.
På denne baggrund skrev klageren til Ombudsmanden og hævdede, at i)
forsinkelsen i Kommissionens betaling af 40 % af projektomkostningerne udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser,
ii) og derfor bør Kommissionen overholde sine kontraktlige forpligtelser og betale dette beløb.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse
Kommissionen redegjorde først for retsgrundlaget for sit finansielle bidrag til projektet. Institutionen påpegede, at artikel 5, stk. 2, litra c), i forordning (EØF) nr. 2052/88 om strukturfondenes opgaver giver Kommissionen mulighed for at uddelegere forvaltningen af et globaltilskud til de relevante formidlere, som medlemsstaten har udpeget som en af strukturfondenes interventionsformer.
I disse tilfælde gennemføres tildelingen af finansiel støtte ved en lovgivningsmæssig retsakt (afgørelse). I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 4254/88, der fastsætter bestemmelserne for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), er anvendelsen af tilskuddet betinget af, at der indgås en aftale mellem den pågældende medlemsstat, Kommissionen og formidleren.
I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 4253/88 udpeges formidleren af den pågældende medlemsstat i forståelse med Kommissionen blandt dem, der er i stand til at stille solvensgarantier samt den nødvendige administrative kompetence til at forvalte de transaktioner, som Kommissionen påtænker.
Kommissionen forklarede derefter de forskellige kontrakter mellem institutionen og SFC. De var alle baseret på en standardmodel, ifølge hvilken den første rate skulle stilles til rådighed efter underskrivelsen af kontrakten.
Med hensyn til Kommissionens første støtte til SFC på 5 mio. ECU (2) forklarede institutionen, at der var tale om et projekt til fremme af små og mellemstore virksomheder i regionen Mezzogiorno i Italien. Kontrakten blev underskrevet med støttemodtageren den 21. maj 1992. Den fastsatte en gennemførelsesperiode mellem den 1. januar 1992 og den 31. december 1993, som skulle forlænges indtil den 31. december 1994 for finansielle og tekniske forpligtelser og indtil den 31. december 1996 for mellemhandlernes betalinger. Anmodningen om udbetaling af saldobeløbet blev fremsendt til Kommissionen den 27. marts 1997.
Kommissionens finansielle tjenestegrene (GD XX) gennemførte to inspektioner på stedet af dette projekt i maj 1995 og oktober 1996. Som følge heraf blev der konstateret en række finansielle uregelmæssigheder. Rapporten blev fremsendt til de ansvarlige tjenestegrene i Kommissionen (GD XVI) den 30. marts 1998 og til medlemsstaten den 6. juli 1998. Selv om GD XVI havde anmodet om udbetaling af tilskuddet i september 1997, blokerede GD XX betalingerne, da der blev konstateret flere uregelmæssigheder under kontrolbesøgene.
Med hensyn til det andet projekt, der blev gennemført af SFC, forklarede Kommissionen, at anmodningen om globaltilskud fra de italienske myndigheder blev modtaget den 26. maj 1997. Den vedrørte et projekt til fremme af små og mellemstore virksomheder med særlig vægt på spørgsmål vedrørende teknisk innovation.
GD XVI behandlede anmodningen og videresendte den til andre tjenestegrene i Kommissionen. GD XX gav imidlertid sin tilslutning til projektet med et enkelt forbehold, hvorefter frigivelsen af fællesskabsmidler bør afhænge af løsningen af de udestående problemer i forbindelse med SFC's første projekt. Kommissionen godkendte det andet tilskud den 15. juni 1998.
For at løse dette dødvande afholdt GD XX en høring sammen med SFC og de italienske myndigheder den 13. november 1998. Som følge af denne indledning blev der sendt et tredje kontrolbesøg på stedet for at gennemgå situationen. Inspektionen omfattede også personale fra OLAF og fandt sted den 23.-25. juni 1999. Den rapport, der blev udarbejdet på grundlag heraf, indeholdt et forslag om, at pengene til det første tilskud skulle udbetales, når der var foretaget visse fradrag, og at der skulle indføres visse forbedringer i forvaltningen af det andet SFC-projekt.
På grundlag af disse resultater konkluderede Kommissionen, at SFC var i stand til at gennemføre sit andet initiativ, og indvilligede derfor i at frigive den første del af tilskuddet. På tidspunktet for Kommissionens udtalelse havde GD XX givet sit samtykke til betalingen, som derefter blev overført til modtageren.
Klagerens bemærkninger
Ombudsmanden fremsendte Kommissionens udtalelse til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. I sit svar fastholdt klageren generelt de argumenter, der allerede var anført i hans oprindelige klage. Han understregede imidlertid, at den forsinkelse, som Kommissionen havde pålagt for udbetalingen af tilskuddene, forårsagede enorme skader på SFC.
Klageren anførte, at raten for det andet tilskud på trods af Kommissionens forsikringer endnu ikke var nået frem til hans virksomhed. Han undrede sig over, hvorfor Kommissionen først nu havde accepteret at frigive midlerne, når der forelå oplysninger om SFC's resultater, efter at den sidste kontrol på stedet fandt sted i november 1998. Desuden var de henstillinger, der blev fremsat som følge af disse inspektioner, ikke blevet videresendt til klageren, så han kunne ikke få kendskab til indholdet.
Klageren tilføjede i sine bemærkninger en ny påstand. I betragtning af forsinkelserne i modtagelsen af midlerne og den deraf følgende økonomiske skade understregede klageren, at hans virksomhed ville have brug for en yderligere forlængelse for at gennemføre projektet, som oprindeligt var blevet udformet for en periode, der varede indtil den 31. december 1999. Han understregede, at det er vigtigt, at Kommissionen accepterer hans anmodninger om en forlængelse af fristen.
I forbindelse med dette aspekt af sagen sendte klageren flere supplerende skrivelser til Ombudsmanden. Den 23. december 1999 sendte han Ombudsmanden en skrivelse fra Kommissionen af 22. december 1999, hvori institutionen forklarede, at fristen for gennemførelsen af det andet projekt ikke kunne forlænges. Kommissionen gjorde gældende, at en sådan udvidelse ville være i strid med reglerne for EF's strukturfonde. Det fremgik også af skrivelsen, at denne afgørelse kunne ændres i fremtiden i lyset af konklusionerne af Ombudsmandens undersøgelse. Den 11. januar 2000 skrev klageren igen til Ombudsmanden og understregede i sin skrivelse, at Kommissionens manglende gennemførelse af betalingerne til projekterne var til stor skade for hans virksomhed, og at han fandt institutionens afvisning af at forlænge fristen for gennemførelsen af det andet projekt urimelig. Klageren sendte også en anden skrivelse til Ombudsmanden af 31. januar 2000, hvori han genfremsatte alle de faktuelle elementer og påstande, der var fremsat i klagen.

Yderligere oplysninger

For at indhente nærmere oplysninger fra Kommissionen om klagerens bemærkninger skrev Ombudsmanden til institutionen den 9. november 1999. Han anmodede Kommissionen om yderligere præciseringer med hensyn til
1) den tid, institutionen havde brugt på at undersøge det potentielle misbrug af EF-midler i regionen, som efter klagerens opfattelse havde været urimeligt lang,
(2) Kommissionens påståede undladelse af at underrette klageren om henstillingerne i den rapport, der blev udarbejdet efter dens besøg på stedet i juni 1999.
Ombudsmanden anmodede også om yderligere oplysninger om udbetalingen af begge tilskud.
Kommissionens anden udtalelse
Kommissionen forklarede i sin anden udtalelse, at på trods af resultaterne af kontrolbesøget i november 1998 var visse oplysninger stadig uklare. Institutionen henviste navnlig til de udgifter, der var afholdt i forbindelse med tjenesteydelser til virksomheder, de opgaver, der var udført af de enkelte deltagere i projekterne, og nogle detaljer, der var medtaget i en rapport udarbejdet af SFC i juni 1999. Endvidere påpegede Kommissionen, at SFC først afsluttede visse betalinger i forbindelse med det første tilskud den 11. maj 1999.
Med hensyn til institutionens påståede undladelse af at udlevere en kopi af rapporten til klageren forklarede Kommissionen, at denne type rapporter, der er resultatet af kontrolbesøg på stedet, kun videregives til de nationale myndigheder. Denne praksis er i overensstemmelse med den aftale, der er indgået mellem GD XX og de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne. For Italiens vedkommende sendes disse rapporter til budget- og finansministeriet. I Kommissionen sendes kopier af rapporter udarbejdet af GD XX til GD XVI, OLAF og Revisionsretten.
Der er derfor ingen forpligtelse til at sende en kopi af denne type rapporter til projektudvikleren eller den finansielle formidler i medlemsstaten. For så vidt angår SFC's projekter blev den første rapport fremsendt til de italienske myndigheder den 6. juli 1998 og den anden den 9. december 1999.
Med hensyn til detaljerne i betalingerne påpegede Kommissionen, at den endelige betaling for det første tilskud, efter at have kontrolleret og opnået de italienske myndigheders godkendelse den 11. november 1999, fandt sted den 29. november 1999. Med hensyn til det andet tilskud blev udbetalingen af den første rate på 40% af det samlede beløb foretaget den 24. august 1999 efter godkendelse fra GD XX.
Klagerens anden bemærkning
Klageren mente, at det var urimeligt, at Kommissionen gjorde brug af uklare aspekter vedrørende et projekt, der blev gennemført i 1995-1996, for at forsinke betalingen af et andet projekt, der blev indsendt i 1998. Han mente desuden, at hvis der var relevante problemer i forbindelse med SFC's mandater, burde Kommissionen ikke have godkendt finansieringen af det andet projekt i juni 1998. Han henviste til bestemmelserne i artikel 21 i forordning (EØF) nr. 2082/93, hvori det hedder, at betalinger af finansielle bidrag skal foretages senest to måneder efter modtagelsen af en acceptabel anmodning.
Med hensyn til de forklaringer, som Kommissionen tilbød for at begrunde behovet for yderligere anmodninger om oplysninger, påpegede klageren, at han frivilligt ville have udleveret disse dokumenter og data, hvis han havde vidst, at der var behov for sådanne oplysninger.
Han beklagede imidlertid, at oplysningerne i den rapport, som Kommissionens tjenestegrene havde udarbejdet, blev givet til de nationale myndigheder længe efter, at inspektionerne var blevet gennemført.
Den 11. maj 2000 anmodede klageren Ombudsmanden om at tage stilling til denne klage hurtigst muligt, da dette efter hans opfattelse kunne være medvirkende til en ændring af Kommissionens holdning.

Afgørelsen

1 Kommissionens manglende rettidige omhu i forbindelse med udbetalingen af det andet tilskud
1.1. Klageren hævdede, at Kommissionen, efter at , den 15. juni 1998 havde besluttet at yde finansiel støtte til klageren til BICI-projektet, endnu ikke havde foretaget den første udbetaling af 40 % af det samlede tilskud. Efter hans opfattelse har Kommissionen tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser, idet artikel 13, stk. 2, i den kontrakt, der er indgået med SFC, bestemmer, at en første rate på 40% af det samlede beløb skal betales efter kontraktens underskrivelse. Desuden mente klageren, at Kommissionen ikke havde overholdt de eksisterende regler, da de er fastsat i artikel 21 i forordning (EØF) nr. 2082/93, skal betalingerne af finansielle bidrag foretages senest to måneder efter modtagelsen af en acceptabel anmodning.
Denne forsinkelse i Kommissionens betaling af de 40 % af projektomkostningerne udgjorde ifølge klageren et tilfælde af fejl eller forsømmelser.
1.2. Kommissionen begrundede den forsinkede betaling med, at dens finansielle tjenester havde konstateret en række potentielle uregelmæssigheder i et tidligere EF-finansieret projekt, som klageren havde gennemført. Disse finansielle aspekter skulle kontrolleres, før der kunne foretages nye betalinger.
For at løse situationen afholdt Kommissionens tjenestegrene for det første en høring med klageren og de italienske myndigheder den 13. november 1998. Som følge af dette initiativ blev der den 23.-25. juni 1999 sendt en inspektion til undersøgelse af situationen. På grundlag af sine konklusioner konkluderede Kommissionen, at problemerne i forbindelse med det første tilskud blev håndteret på tilfredsstillende vis, og at SFC derfor var i stand til at gennemføre det andet projekt korrekt. Institutionen havde derefter besluttet at udbetale den første rate af denne støtte, som fandt sted den 24. august 1999.
1.3. Fra den formelle vedtagelse af beslutningen om at yde finansiel støtte til BICI-projektet (15. juni 1998) til den faktiske udbetaling af den første rate (24. august 1999) brugte Kommissionen mere end et år på at udbetale en del af de bevilgede midler.
For at vurdere, om den tid, det tog for Kommissionen at tage, var urimelig lang, og derfor om institutionen handlede med fornøden omhu, bør der foretages en foreløbig evaluering af de gældende regler samt sagens omstændigheder.
1.4. De generelle regler for udbetaling af forskud for denne type tilskud findes i forordning (EØF) nr. 2082/93 (3), som ændrede forordning (EØF) nr. 4253/88. Som fastsat i artikel 21, stk. 1: "Betalingen af den finansielle støtte foretages [ ] som hovedregel senest to måneder efter modtagelsen af en acceptabel ansøgning". Kommissionens beslutning af 15. juni 1998 om tildeling af EF-støtte til BICI var baseret på den tidligere forordning om afregning af betalingsrelaterede spørgsmål (4). Disse regler bør på den anden side informere den individuelle kontrakt med SFC.
Den tidligere bestemmelse fastsætter som hovedregel en betalingsfrist på to måneder, og en længere frist kan derfor forekomme acceptabel i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder. Kommissionen fremførte disse særlige forhold i forbindelse med BICI-projektet, da dens tjenestegrene skulle afklare nogle udestående finansielle spørgsmål vedrørende SFC's resultater i et tidligere projekt.
1.5. Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen har pligt til at sikre, at fællesskabsmidlerne anvendes korrekt i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Dette princip skal ligge til grund for gennemførelsen af enhver foranstaltning, der finansieres via strukturfondene (5). I betragtning af Kommissionens finansielle tjenesters bekymring over SFC's tidligere resultater var det rimeligt, at institutionen kontrollerede disse aspekter, inden den foretog nye betalinger, for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning.
1.6. Selv om kontrollen af disse aspekter tog mere end et år, kan Ombudsmanden ikke konkludere, at Kommissionen ikke handlede med fornøden omhu. Efter problemerne vedrørende det første tilskud den 30. marts 1998 forsøgte Kommissionen således at afklare dem gennem en høring med klageren og de italienske myndigheder, der blev afholdt den 13. november 1998, og som førte til en kontrol på stedet hos forskellige af Kommissionens tjenestegrene den 23.-25. juni 1999 og til den endelige betaling den 24. august 1999.
I betragtning af kompleksiteten af de spørgsmål, der skal behandles, og antallet af forskellige involverede tjenester synes denne tidsperiode ikke at være urimelig lang, og institutionen syntes derfor ikke at handle uden rettidig omhu.
Ombudsmanden har derfor konkluderet, at der ikke synes at være tale om fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.
2 Betalingsrate for det andet SFC-projekt
2.1. Klageren havde anmodet Kommissionen om at betale den første rate af sit tilskud til BICI-projektet svarende til 40 % af den samlede finansiering.
2.2. Kommissionen har anført, at efter at have kontrolleret visse udestående spørgsmål vedrørende klagerens virksomheds resultater, blev betalingen foretaget den 24. august 1999.
2.3. Ombudsmanden bemærker, at beløbet ud fra de bemærkninger, som klageren har fremsendt, allerede er blevet udbetalt som anmodet om i den oprindelige klage.
Ombudsmanden mener derfor, at der ikke synes at være tale om fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.
3 Forlængelse af fristen for projektets afslutning 3.1.
Som følge af de bemærkninger, som Kommissionen fremsatte i sin udtalelse, medtog klageren i sine bemærkninger en ny påstand. På grund af forsinkelserne i modtagelsen af betalingerne og den deraf følgende økonomiske skade anmodede klageren Ombudsmanden om at få Kommissionen til at imødekomme hans anmodninger om at udsætte fristen for projektets afslutning til efter den 31. december 1999.
3.2. Da dette aspekt ikke var en del af den oprindelige klage, og institutionen derfor ikke havde mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil, finder Ombudsmanden det ikke hensigtsmæssigt at behandle denne nye påstand i denne sammenhæng.
3.3. Ombudsmanden tager imidlertid indholdet af en skrivelse fra Kommissionen til klageren af 22. december 1999, som klageren fremsendte den 23. december 1999, til efterretning. Institutionen forklarede i denne skrivelse, at der ikke kunne indrømmes nogen forlængelse af fristen for gennemførelsen af det andet projekt, da dette kunne være i strid med reglerne for EF’s strukturfonde. Institutionen foreslog dog, at dens afgørelse kunne ændres i fremtiden i lyset af Ombudsmandens konklusioner i denne sag.
3.4. Som anført i punkt 1 har Ombudsmanden konkluderet, at der ikke har været nogen tilfælde af fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at Ombudsmanden på grundlag af de foreliggende beviser, som han blev gjort opmærksom på i forbindelse med sin undersøgelse, finder det rimeligt, at Kommissionen træffer en retfærdig og rimelig afgørelse i forbindelse med klagerens anmodning om en forlængelse af fristen for BICI-projektet.
4 Konklusion På
grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Kommissionens side. Ombudsmanden har derfor besluttet at afslutte sagen.
Formanden for Europa-Kommissionen vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Din oprigtige,
Jacob SÖDERMAN

---

(1) Kommissionens beslutning K(1998) 1244 af 15. juni 1998.

(2) Beslutning K(92) 406/4 af 2.3.1992.

(3) Rådets forordning (EØF) nr. 2082/93 af 20. juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter EFT L 193 af 31.7.1993, s.20-33.

(4) Artikel 3 i beslutning nr. 1244 af 15. juni 1998.

(5) Jf. artikel 274 EF: "Kommissionen gennemfører budgettet i overensstemmelse med bestemmelserne i de forordninger, der er udstedt i medfør af artikel 279 [] under hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning].