Baggrunden for klagen

1. Klagen vedrører Europa-Kommissionens påståede undladelse af at underrette klageren om en afgørelse, der fastslår, at han har overtrådt adfærdskodeksen for EU's valgobservationsmissioner (i det følgende benævnt "adfærdskodeksen").

2. Klageren deltog i en EU-valgobservationsmission ("EU EOM") i 2010. Efter kontrolbesøget modtog klageren en tilfredsstillende rapport fra sine tilsynsførende.

3. I oktober 2010 erfarede klageren, at alle observatører, der havde deltaget i valgobservationsmissioner i 2010, blev indbudt til et særligt forum, der skulle afholdes i Bruxelles i december 2010. Forummet blev arrangeret for Europa-Kommissionen af en privat virksomhed, Transtec. Klageren ansøgte om at deltage i forummet. Transtec afviste hans ansøgning og meddelte ham, at "Europa-Kommissionen har opstillet følgende præcise kriterier for at blive registreret som deltager: deltagelse i en mission i 2010 udelukkelse af alle observatører, der er blevet "anbefalet" eller er genstand for en overtrædelse af adfærdskodeksen eller det relevante kommissorium."

4. Klageren anmodede derefter Transtec og Kommissionen om at oplyse ham om den specifikke grund til, at han var blevet udelukket fra forummet. Han modtog ikke noget svar fra Transtec eller fra Kommissionen.

Undersøgelsens genstand

5. I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at Kommissionen havde:

1) undlod at underrette ham om, hvad der syntes at være en afgørelse, der fastslog, at han havde overtrådt adfærdskodeksen for EU's valgobservationsmissioner,

2) ikke har respekteret sin ret til at blive hørt,

3) fejlagtigt har underrettet tredjemand om beslutningen,

4) fejlagtigt udelukkede ham fra fremtidige EU-valgobservationsmissioner; og

5) ikke har besvaret hans anmodninger om oplysninger.

6. Klageren hævdede, at Kommissionen burde:

1) underrette ham om enhver afgørelse vedrørende hans overholdelse af adfærdskodeksen for EU-valgobservationsmissioner og

2) gøre det muligt for ham at anfægte denne afgørelse.

Undersøgelsen

7. Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at afgive en udtalelse om klagen senest den 30. april 2011. Efter at have fået forlænget fristen afgav Kommissionen udtalelse den 7. juli 2011. Udtalelsen blev fremsendt til klageren, som fremsatte sine bemærkninger den 21. juli 2011. Den 25. oktober 2011 fremsatte Ombudsmanden et forslag til en mindelig løsning til Kommissionen og anmodede den om at svare senest den 31. december 2011. Ombudsmanden forlængede derefter Kommissionens frist til den 31. januar 2012. Kommissionen svarede først den 1. juni 2012. Dette svar blev fremsendt til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Klageren fremsatte sine bemærkninger den 25. juli 2012.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

A. Den påståede i) manglende meddelelse af konstateringen af en overtrædelse af adfærdskodeksen, ii) manglende overholdelse af retten til at blive hørt iii) forseelser i forbindelse med underretning af tredjeparter og iv) forseelser ved at udelukke klageren fra fremtidige EU-valgobservationsmissioner

Argumenter forelagt Ombudsmanden

8. Klageren anførte, at han under sin valgovervågningsmission i 2010 var af den opfattelse, at der var tale om alvorlige krænkelser af den demokratiske proces og menneskerettighederne. Klageren rapporterede sine synspunkter til EU EOM's centrale team. Da han vendte hjem til sit hjemland, skrev han et brev til en landsdækkende avis om sagen til offentliggørelse.

9. Klageren anførte, at nogle af hans EU EOM-kolleger derefter underrettede ham om, at EU-tjenestemænd og medlemmer af EU EOM's centrale team havde fortalt ham, at han var blevet udelukket fra forummet på grund af en overtrædelse af EU EOM's adfærdskodeks. Han anførte, at en af hans observatørkolleger også havde fået at vide af EU-tjenestemænd, at overtrædelsen af adfærdskodeksen betød, at han ville blive udelukket fra fremtidige EU-valgobservationsmissioner. Klageren fandt det uacceptabelt, at hans kolleger blev underrettet herom, selv om han aldrig selv var blevet underrettet. Han anførte, at hvis sagens oprindelse var offentliggørelsen af hans brev i pressen, var sagen blevet meddelt ham med en unødvendig forsinkelse på seks måneder.

10. I sin udtalelse til Ombudsmanden anførte Kommissionen, at en EU-valgobservationsmission består af en chefobservatør (som er ansvarlig for missionen), centrale eksperter og langsigtede og kortsigtede observatører. Chefobservatøren er normalt medlem af Europa-Parlamentet. De centrale eksperter udvælges direkte af Kommissionens tjenestegrene efter en udbudsprocedure for en tjenesteydelseskontrakt. Observatører udvælges af Kommissionen efter en forhåndsudvælgelse foretaget af medlemsstaterne.

11. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til via deres kontaktpunkter at iværksætte udvælgelsesproceduren for observatører ved at indgive nationale ansøgninger inden for en given frist. Alle ansøgere skal derefter registreres i en database, der forvaltes af Kommissionen. Derefter påtager medlemsstaterne sig ansvaret for at forhåndsudvælge de mest kvalificerede nationale kandidater. Endelig vurderer udvælgelseskomitéen, der består af tjenestemænd fra Kommissionen fra flere tjenestegrene, de forhåndsudvalgte ansøgere. Kommissionen fører formelle registre over disse udvælgelser. Alle EU-observatører vurderes ved missionens afslutning af ledende medlemmer af missionens team. Evalueringen indgår i observatørens dossier i EU-databasen.

12. Kommissionen indgår også kontrakter med virksomheder om at yde administrativ og logistisk støtte til missionen. Klageren, der var blevet udvalgt som observatør, underskrev en kontrakt som langtidsobservatør for den pågældende mission med det selskab, som Kommissionen havde indgået kontrakt med. Del 3.2 i bilag 1 til kontrakten indeholdt adfærdskodeksen, hvori det bl.a. hed, at "observatørerne afholder sig fra at fremsætte personlige ... kommentarer til deres bemærkninger til medierne".

13. Ifølge Kommissionen henviste det brev, der blev offentliggjort i pressen, til klagerens specifikke erfaring som EU-valgobservatør under EU-missionen i 2010. En kopi af avisartiklen blev sendt til Kommissionen af det nationale kontaktpunkt på dagen for offentliggørelsen. Det nationale kontaktpunkt anmodede Kommissionen om at udtale sig herom. Kommissionen meddelte det nationale kontaktpunkt, at sådanne offentlige erklæringer efter dens opfattelse var i strid med adfærdskodeksen (i henhold til hvilken EU-observatører skal afholde sig fra at fremsætte personlige bemærkninger om deres bemærkninger til medierne). Kommissionen anførte, at den var enig med det nationale kontaktpunkt i, at kontaktpunktet ville følge op på hændelsen med klageren. Ifølge Kommissionen svarer dette til den administrative praksis, at de nationale kontaktpunkter er ansvarlige for kommunikationen med observatørkandidaterne. Kommissionen påpegede, at kontaktpunkterne f.eks. informerer observatørkandidaterne om, hvorvidt de er blevet udvalgt eller opført på en reserveliste, eller om de ikke er blevet udvalgt.

14. Kommissionen anførte, at den ikke traf nogen administrativ afgørelse, der berørte klagerens interesser.

15. Med hensyn til Kommissionens valg af, hvem der skal indbydes til EU's observatørforum, en konference, der har til formål at udvikle EU's valgobservationspolitik, anførte Kommissionen, at den frit kan vælge, hvilke interessenter den ønsker at høre om et specifikt spørgsmål. Klageren blev ikke udvalgt blandt de EU-observatører, der blev opfordret til at deltage i forummet, fordi Kommissionen fandt, at klageren på grund af hændelsen vedrørende offentliggørelsen i avisen ikke opfyldte et kriterium for registrering som deltager. Dette kriterium var, at deltagerne ikke bør være genstand for en negativ henstilling efter en EU-observationsmission, en påmindelse om adfærdskodeksen eller en igangværende klage. Denne udvælgelse vedrørte kun deltagelse i denne særlige konference og kan ikke anses for at udgøre en administrativ afgørelse, der berører klagerens interesser, og som ville give anledning til proceduremæssige garantier, herunder retten til at blive informeret og retten til at blive hørt.

16. Kommissionen hævdede også, at den ikke har udelukket klageren fra nogen EU-valgobservationsmissioner. Klageren har deltaget i flere EU-valgobservationsmissioner, og alle hans overordnedes evalueringer har været tilfredsstillende. Som følge heraf er der ikke blevet registreret nogen negative henstillinger vedrørende hans fremtidige aktiviteter som observatør. Med hensyn til den nationale forhåndsudvælgelsesfase kan Kommissionen ikke forudsige, hvilken status klageren vil få i det nationale system for observatørregistrering. Enhver beslutning om at medtage klageren blandt de forhåndsudvalgte nationale kandidater henhører under det nationale kontaktpunkts kompetence.

17. Kommissionen er ikke bekendt med, at beslutningen om ikke at indbyde klageren til EU's observatørforum blev meddelt tredjeparter. Klageren fremlagde ingen specifikke beviser til støtte for denne påstand.

18. Som svar på Kommissionens udtalelse hævdede klageren, at han havde pligt til at handle som EU-borger. Hans primære bekymring var, at menneskerettigheds- og demokratispørgsmål skulle bringes til befolkningens kendskab i hans hjemland. Han erklærede, at det ville have været forkert af ham ikke at udtale sig om spørgsmål af så stor betydning. Han tilføjede, at det var forkert af Kommissionen at forsøge at indføre restriktioner for tidligere EU-observatører, efter at de ikke længere var bundet af kontrakten om deres deltagelse som observatører i EU's valgobservationsmission. Han sagde, at da han skrev til pressen, var hans kontrakt udløbet. Hvis det var hensigten, at begrænsningerne for EU-observatørers kommentarer til medierne fortsat skulle gælde, enten permanent eller i en bestemt periode efter kontraktens udløb, skulle dette have været klart angivet i kontrakten eller i adfærdskodeksen. Kommissionens erklæring i sin udtalelse til Ombudsmanden om, at EU-observatører "ikke må henvise til en EU-observationsmission og bemærkningerne i forbindelse med deres mission ", når de udtrykker sig offentligt, er ikke indeholdt nogen steder i adfærdskodeksen. Selv om det var medtaget i adfærdskodeksen, indebærer formuleringen "i løbet af deres mission" , at en sådan begrænsning kun vil gælde indtil udløbet af EU-observatørens kontrakt.

19. Klageren påpegede, at de såkaldte kriterier for registrering som deltager i EU's observatørforum ikke var formuleret på samme måde i den e-mail, han modtog fra forummets organisator, og i Kommissionens udtalelse til Ombudsmanden. Under alle omstændigheder blev han aldrig informeret om, at han var genstand for" en negativ henstilling", "en påmindelse om adfærdskodeksen" eller "en igangværende klage". Desuden blev e-mailen om det kommende EU-observatørforum fremsendt til klageren af en embedsmand, der repræsenterede hans nationale kontaktpunkt. Denne person ville tydeligvis ikke have sendt klageren e-mailen, hvis han havde været klar over, at klageren var en af de "ikke anbefalede" observatører eller var i en anden "udelukket" kategori.

20. Efter klagerens opfattelse kan Kommissionen frit vælge, hvilke interessenter den ønsker at høre. Han er imidlertid blevet informeret om, at alle de andre observatører, der deltog i EUEOM'en i 2010, bortset fra dem, der formelt var blevet vurderet som "uegnede" til yderligere EUEOM'er af missionens centrale team, blev indbudt til forummet.

21. Klageren fandt det klart, at Kommissionen traf en administrativ afgørelse, der berørte hans interesser, da den besluttede, at han overtrådte adfærdskodeksen: I sin udtalelse til Ombudsmanden anførte Kommissionen udtrykkeligt, at "Kommissionen fandt, at klageren på grund af hændelsen vedrørende offentliggørelsen i [...] avisen ikke opfyldte det tredje kriterium".

Ombudsmandens foreløbige vurdering, der fører til et forslag til en mindelig løsning

22. I sine bemærkninger hævder klageren, at adfærdskodeksen kun finder anvendelse i forbindelse med en observationsmission (punkt 18). Ombudsmanden kan ikke godtage dette argument. For det første har han anført, at selve adfærdskodeksen ikke indeholder nogen udtrykkelig begrænsning af dens tidsmæssige anvendelse. For det andet er nogle af reglerne i adfærdskodeksen formuleret på en sådan måde, at de klart finder anvendelse selv efter afslutningen af EU-observatørmissionen [1]. Endelig fører hensyntagen til formålet med adfærdskodeksen til den konklusion, at den finder anvendelse på EU-observatørers adfærd, efter at en mission er afsluttet, i det omfang adfærden kan have en negativ indvirkning på den afsluttede mission eller fremtidige missioner.

23. Selv om det således er klart, at adfærdskodeksen finder anvendelse på EU-observatørers aktiviteter, efter at en mission er afsluttet, er det vigtigt, at anvendelsen af sådanne regler respekterer retten til god forvaltning, jf. artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder [2]. Denne ret omfatter udtrykkeligt retten til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for en person, der er bebyrdende, og administrationens forpligtelse til at begrunde sine afgørelser. Retten til god forvaltning er videreudviklet i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik [3]. I henhold til artikel 16 i den nævnte kodeks ("Retten til at blive hørt og til at fremsætte erklæringer ") skal tjenestemanden i tilfælde, hvor enkeltpersoners rettigheder eller interesser er berørt, sikre, at retten til forsvar respekteres i alle faser af beslutningsprocessen, og at ethvert medlem af offentligheden har ret til i tilfælde, hvor der skal træffes en afgørelse, der berører hans rettigheder eller interesser, at fremsætte skriftlige bemærkninger og om nødvendigt at fremsætte mundtlige bemærkninger, inden afgørelsen træffes. Artikel 20 ("Meddelelse af afgørelsen") fastsætter, at afgørelser, der berører enkeltpersoners rettigheder eller interesser, skal meddeles skriftligt, og at sådanne afgørelser ikke må meddeles andre kilder, før de berørte personer er blevet underrettet.

24. Kommissionen hævdede, at dens konklusion om, at klageren havde overtrådt adfærdskodeksen, ikke var en "administrativ afgørelse" , der berørte klagerens interesser, fordi den kun vedrørte hans deltagelse i EU Observers Forum. Efter Kommissionens opfattelse skulle dens konklusion derfor ikke meddeles klageren.

25. Ombudsmanden fandt, at Kommissionens konstatering af, at klageren havde overtrådt adfærdskodeksen, som blev meddelt Transtec, således at sidstnævnte ikke ville indbyde klageren til EU Observers Forum, var en "afgørelse" i betydningen en "individuel foranstaltning" til skade for klagerens interesser [4]. Denne afgørelse førte til, at klageren ikke blev indbudt til EU Observers Forum, et arrangement, som klageren udtrykkeligt havde anmodet om at deltage i.

26. Ombudsmanden fandt også Kommissionens argument om, at dens konklusion kun vedrørte klagerens deltagelse i EU's observatørforum, ikke overbevisende, selv om selve formålet med forummet var bedre at forberede observatørerne på fremtidige missioner ved at tillade udveksling af praksis og erfaringer. Ombudsmanden fandt også, at selv om Kommissionen ikke udtrykkeligt udelukkede klageren fra fremtidige EU-valgobservationsmissioner, er det rimeligt at antage, at klagerens chancer for at blive udvalgt til fremtidige EU-valgobservationsmissioner blev påvirket af Kommissionens holdning ved også at meddele sine resultater til de nationale myndigheder, som på forhånd udvalgte de mest kvalificerede nationale kandidater til stillingen som EU-observatører.

27. Kommissionen gav ikke klageren mulighed for at fremsætte bemærkninger, før den traf afgørelse om, at han overtrådte adfærdskodeksen. Den tilsidesatte således artikel 16 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik og artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

28. Med hensyn til meddelelsen af sin beslutning til klageren pålagde Kommissionen de nationale myndigheder at meddele klageren Kommissionens konstateringer. Selv om det i princippet ikke er uhensigtsmæssigt, at Kommissionen overdrager en sådan opgave til de nationale myndigheder, burde Kommissionen have sikret sig, at dens afgørelse rent faktisk blev meddelt klageren (f.eks. ved at anmode om en kopi af meddelelsen til klageren). Kommissionen sikrede imidlertid ikke, at dens konklusioner blev meddelt klageren af de nationale myndigheder. Ved ikke at sikre, at dens afgørelse blev korrekt meddelt klageren, overtrådte Kommissionen artikel 20, stk. 1, i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.

29. Ombudsmanden bemærkede, at klageren også hævdede, at hans observatørkolleger havde fået kendskab til hans påståede overtrædelse af adfærdskodeksen og hans påståede udelukkelse fra fremtidige EU-valgobservationsmissioner, før han fik kendskab til dem. Ombudsmanden bemærkede, at klageren ikke fremlagde nogen beviser til støtte for sit argument i denne henseende. Ombudsmanden bemærkede også, at selv om det er korrekt, at hvis Kommissionen havde meddelt disse oplysninger til sine observatørkolleger, ville dette helt sikkert udgøre fejl eller forsømmelser, forholder det sig ikke desto mindre således, at det ikke kun var Kommissionen, men også de nationale myndigheder, der var bekendt med konstateringen af en overtrædelse af adfærdskodeksen på det relevante tidspunkt. I mangel af konkrete beviser i denne henseende kunne det derfor ikke antages, at oplysningerne, hvis de blev meddelt disse tredjeparter, nødvendigvis stammede fra Kommissionen [5].

30. Ombudsmanden bemærkede imidlertid, at Kommissionen meddelte konklusionen til mindst én tredjepart, inden klageren fik kendskab til den, nemlig den eksterne arrangør af EU's observatørforum. Dette udgjorde en overtrædelse af artikel 20, stk. 2, i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.

Forslaget om en mindelig løsning

31. På grundlag af ovenstående betragtninger fremsatte Ombudsmanden følgende forslag til en mindelig løsning:

Under hensyntagen til Ombudsmandens analyse og resultater kan Kommissionen revidere sine procedurer for at fastslå en overtrædelse af adfærdskodeksen for EU's valgobservationsmissioner, herunder procedurerne for meddelelse af en sådan afgørelse og for at give den berørte person mulighed for at blive hørt.

Med hensyn til den foreliggende sag kan Kommissionen give klageren mulighed for at fremsætte sine argumenter mod konstateringen af en overtrædelse af adfærdskodeksen for EU's valgobservationsmissioner, og den kan sikre, at disse argumenter behandles korrekt.

De argumenter, der blev fremført for Ombudsmanden efter hans forslag om en mindelig løsning

32. I sit svar på Ombudsmandens forslag om en mindelig løsning fremførte Kommissionen, at klageren ikke er blevet straffet, og at hans kandidatur vil blive taget i betragtning i forbindelse med fremtidige EU-valgobservationsmissioner. Ifølge Kommissionen anbefales klagerens vurderingsresultater i EU-valgobservationsmissionernes liste som "langtidsobservatør (LTO) i forbindelse med fremtidige missioner".

33. Efter Kommissionens opfattelse fremlagde klageren fuldt ud sine argumenter om spørgsmålet i et brev af 6. december 2010. Kommissionen underrettede klageren direkte om sin holdning ved e-mail af 21. marts 2012, hvori den anførte, at "for Kommissionens Tjeneste for Udenrigspolitiske Instrumenter, som er ansvarlig for udvælgelsen af observatører til EU-valgobservationsmissionerne, er du fortsat en fuldt berettiget kandidat til fremtidige EU-valgobservationsmissioner. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at du i forbindelse med korttids- og langtidsobservatørstillinger skal forhåndsudvalges af dit nationale kontaktpunkt." Ifølge Kommissionen bekræftede klageren modtagelsen af denne meddelelse ved hjælp af en e-mail, hvori han takkede Kommissionen.

34. Kommissionen anførte endvidere, at den i øjeblikket er ved at gennemgå flere procedurer vedrørende EU's valgobservationsmissioner, herunder en revision af adfærdskodeksen og observatørernes evalueringsprocedure.

35. I sine bemærkninger til Kommissionens svar anførte klageren, at han i vid udstrækning er enig i Kommissionens svar på forslaget om en mindelig løsning og dens e-mail af 21. marts 2012. Klageren takkede Ombudsmanden for hans indsats.

36. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt han blev "anbefalet som langsigtet observatør (LTO) til fremtidige missioner", anførte klageren, at han kontaktede sit nationale kontaktpunkt, som er ansvarligt for at anbefale valgobservatører til EU-valgobservationsmissioner fra sit land. Kontaktpunktet informerede ham om, at det på grund af de seneste finansielle begrænsninger kombineret med et stort antal frivillige på observatørlisten er sandsynligt, at der kan gå nogen tid, før det kan anbefale ham til en anden mission. Da han er af den opfattelse, at han har været udelukket fra at komme i betragtning til EU's valgobservationsmissioner siden juli 2010, ønsker klageren derfor at anmode Kommissionen om at tilbyde ham en mission som langsigtet observatør hvert år, hvis han ikke anbefales af det nationale kontaktpunkt.

37. Klageren fremsatte også visse henstillinger til Kommissionen med hensyn til dens gennemgang af dens procedurer vedrørende EU-valgobservationsmissioner.

Ombudsmandens vurdering efter hans forslag om en mindelig løsning

38. Ombudsmanden bemærker, at klageren fortsat er en fuldt berettiget kandidat til fremtidige EU-valgobservationsmissioner. Ombudsmanden bemærker også, at klageren i lyset af Kommissionens svar på forslaget om en mindelig løsning tilsyneladende ikke længere ønsker at gå videre med spørgsmålet om, hvordan Kommissionen håndterede dette aspekt af sagen. Ombudsmanden finder derfor, at Kommissionen i det væsentlige har afgjort dette aspekt af den foreliggende sag.

39. Med hensyn til klagerens anmodning til Kommissionen om at tilbyde ham en mission som langtidsobservatør hvert år, selv om det nationale kontaktpunkt måske ikke forhåndsudvælger ham til missioner hvert år (i betragtning af de finansielle begrænsninger og det store antal frivillige, der er nævnt ovenfor), mener Ombudsmanden, at denne anmodning falder uden for anvendelsesområdet for den foreslåede mindelige løsning. Ombudsmanden vil derfor ikke følge klagerens forslag.

40. Med hensyn til Kommissionens procedurer for konstatering af en overtrædelse af adfærdskodeksen glæder Ombudsmanden sig over den revision, som Kommissionen i øjeblikket foretager. Revisionen gennemfører i det væsentlige den relevante del af forslaget om en mindelig løsning.

41. Ombudsmanden mener, at det kan være nyttigt, at Kommissionen i sin revision af adfærdskodeksen og observatørernes evalueringsprocedure tager hensyn til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt artikel 16 og 20 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik. Ombudsmanden vil fremsætte en yderligere bemærkning i denne henseende.

B. Den påståede undladelse af at besvare anmodningen om oplysninger

Ombudsmandens vurdering

42. I betragtning af Kommissionens undskyldning og forklaringer i dens udtalelse til Ombudsmanden er det ikke berettiget at foretage yderligere undersøgelser med hensyn til dette aspekt af klagen.

C. Påstandene

43. Klageren hævdede, at Kommissionen burde (1) underrette ham om enhver afgørelse vedrørende hans overholdelse af adfærdskodeksen for EU's valgobservationsmissioner, og 2) give ham mulighed for at anfægte denne afgørelse.

Ombudsmandens vurdering

44. Da Kommissionen i det væsentlige har afgjort dette aspekt af sagen, er der ingen grund til at forfølge påstandene yderligere.

D. Konklusioner

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusioner:

Kommissionen har afgjort sagen for så vidt angår klagerens personlige situation.

Kommissionen er i færd med at gennemføre Ombudsmandens foreslåede mindelige løsning for så vidt angår den generelle procedure for konstatering af en overtrædelse af adfærdskodeksen.

Det er ikke berettiget at foretage yderligere undersøgelser i forbindelse med anmodningen om oplysninger.

Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Yderligere bemærkning

Kommissionen kan i sin revision af adfærdskodeksen og observatørernes evalueringsprocedure tage hensyn til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt artikel 16 og 20 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.

 

P. Nikiforos Diamandouros

Udfærdiget i Strasbourg, den 7. september 2012.

---

[1] Adfærdskodeksen indeholder bl.a. følgende retningslinjer: "Observatører skal udvise streng upartiskhed i udførelsen af deres opgaver og må på intet tidspunkt give udtryk for partiskhed eller præferencer i forhold til nationale myndigheder, partier, kandidater eller med henvisning til spørgsmål i forbindelse med valgprocessen; ... Observatører vil afholde sig fra at fremsætte personlige eller forhastede bemærkninger om deres observationer til medierne eller andre interesserede personer, men bør gennem en udpeget forbindelsesofficer eller talsmand give generelle oplysninger om karakteren af deres aktiviteter som observatører" (fremhævelse tilføjet af Ombudsmanden).

[2] Findes på: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2010:083:0389:0403:en:PDF

[3] Findes på: http://www.ombudsman.europa.eu/resources/code.faces

[4] Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en "afgørelse" i den forstand, at den kunne have været anfægtet af klageren i en sag ved Retten, opstår ikke i en sag ved Ombudsmanden.

[5] Se Ombudsmandens afgørelse i sag 1342/2007/FOR, punkt 67, som findes på: http://www.ombudsman.europa.eu/cases/decision.faces/en/3972/html.bookmark