Traktatbrudsklagen

1. I oktober 2015 indgav klageren, der er finsk statsborger, en traktatbrudsklage til Europa-Kommissionen med påstand om potentiel uforenelighed med EU-retten i Finland vedrørende Århusdirektivet ^[1] og adgang til miljøoplysninger. Han henviste navnlig til handlinger foretaget af et aktieselskab, der driver virksomhed inden for vandforsyning, og som ejes i fællesskab af en række finske kommuner.

2. Ifølge klageren nægtede den pågældende virksomhed systematisk at give adgang til resultaterne af videnskabelige undersøgelser vedrørende visse stoffer, såsom grundvand. Selskabet begrundede sine beslutninger med henvisning til sin rolle som aktieselskab, som derfor ikke ville være omfattet af de regler, der gælder for de offentlige myndigheder. Efter klagerens opfattelse burde også en privat virksomhed, der er bundet af Århusreglerne, imidlertid have givet adgang til sådanne oplysninger. Han hævdede, at hvis kommunerne som sådan havde leveret de samme tjenester, ville de have været forpligtet til at give adgang til de ønskede oplysninger.

3. Klageren hævdede endvidere, at forskellige nationale myndigheder ^[2] blot kontrollerede, om dette spørgsmål falder ind under anvendelsesområdet for den relevante nationale lovgivning om administrativ procedure, mens det reelle spørgsmål efter hans opfattelse drejede sig om den potentielle uforenelighed med Århusreglerne. Til støtte for sin holdning henviste klageren til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) retspraksis i sagen Fish Legal og Shirley ^[3].

Hvordan Kommissionen behandlede traktatbrudsklagen

4. Kommissionen bekræftede modtagelsen af overtrædelsesklagen i november 2015 og registrerede den i sin database ^[4].

5. I løbet af 2016 forhørte klageren sig flere gange om status for sin traktatbrudsklage. Hans anmodninger forblev dog ubesvarede. Klageren søgte derfor hjælp fra et medlem af Europa-Parlamentet (MEP) i sagen. Kommissionen meddelte i december 2016 MEP'en, at behandlingen af denne klage var blevet forsinket på grund af begrænsningerne i prioriteterne. Den havde til formål at afslutte sin vurdering inden udgangen af januar 2017. Klageren forsøgte også at indhente oplysninger om status for sin klage i 2017 og begyndelsen af 2018. Men til ingen nytte.

6. I maj 2018 sendte Kommissionen klageren en skrivelse om foreløbig afslutning. Den undskyldte forsinkelsen i behandlingen af denne traktatbrudsklage. Efter at have vurderet klagerens argumenter kunne den ikke påvise nogen overtrædelse af EU-retten. Efter dens opfattelse undlod klageren at forklare, hvordan betingelserne i Fish Legal og Shirley-dommen var opfyldt i denne individuelle sag. Efter at have vurderet alle de fremlagte dokumenter kunne Kommissionen ikke påvise nogen overtrædelse af EU-retten. Den havde derfor til hensigt at afslutte sagen. Inden da gav den klageren en længere frist til at fremsætte eventuelle bemærkninger.

7. Klageren gjorde dette i juni 2018. Efter hans opfattelse var selskabet omfattet af Århusreglernes anvendelsesområde af følgende grunde: 1) virksomheden leverer offentlige tjenesteydelser, som ellers ville tilhøre kommunerne i henhold til national ret, 2) de kompetente myndigheder udsteder de relevante tilladelser til selskabet og 3) dets forskningsaktiviteter udføres under tilsyn af de offentlige myndigheder. Klageren tilføjede, at selskabet også har en særlig kompetence, som er forskellig fra de privatretlige regler, der regulerer forholdet mellem individuelle retssubjekter.

8. Da klageren ikke modtog nogen opdatering af sin klage, forhørte han sig igen om dens status i november 2018 og januar 2019. Denne korrespondance forblev endnu en gang ubesvaret. Han var utilfreds med Kommissionens adfærd og henvendte sig til Ombudsmanden i februar 2019.

9. I sin klage til Ombudsmanden gjorde klageren i det væsentlige gældende, at Kommissionen behandlede hans traktatbrudsklage forkert ved unødigt at forsinke sin vurdering.

10. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af denne klage. Hendes undersøgelseshold undersøgte Kommissionens relevante sagsakter for at afgøre, om Kommissionen behandlede denne traktatbrudsklage korrekt.

Den Europæiske Ombudsmands konklusioner

11. Kommissionens behandling af klager over overtrædelser er underlagt visse regler ^[5]. I overensstemmelse med disse regler har Kommissionen i princippet et år til at tage stilling til en overtrædelsesklage. Hvis Kommissionen ikke kan overholde denne frist, bør den underrette klageren herom skriftligt ^[6].

12. På grundlag af undersøgelsen af Kommissionens relevante sagsakter bemærker Ombudsmanden, at Kommissionen først efter et medlems indgriben underrettede klageren om status for hans traktatbrudsklage. Kommissionen overholdt ikke den vejledende frist på 12 måneder til at behandle klagen og underrettede heller ikke klageren skriftligt herom. Den overholdt endvidere ikke sin selvpålagte frist for at afslutte vurderingen inden udgangen af januar 2017, som den i sidste ende først delte med klageren i maj 2018. Disse forsinkelser er beklagelige.

13. I sine svar til klageren (dateret den 3. maj 2018 og den 2. april 2019) gav Kommissionen imidlertid en rimelig forklaring på forsinkelserne (behovet for at prioritere forskellige spørgsmål som følge af dens officielle meddelelser om gennemførelsen af miljølovgivningen ^[7]) og undskyldte ved flere lejligheder for det.

14. Desuden gav Kommissionen i sit svar af 2. april 2019 klageren en udtømmende og omfattende analyse af klagen. Den fastslog, at den pågældende virksomhed ikke udfører "forsyningsrelaterede offentlige opgaver eller funktioner eller leverer en offentlig tjeneste i forbindelse med miljøet" i henhold til Århusdirektivet. Efter dens opfattelse udførte det pågældende selskab ikke offentlige funktioner. Den var derfor ikke forpligtet til at fremlægge de undersøgelser, som klageren anmodede om. Kommissionen forklarede også i detaljer den gældende retlige ramme, efterprøvede den relevante nationale retspraksis og den gældende tilladelsesprocedure. Endelig præciserede den, hvorfor den retspraksis, som klageren henviste til, ikke var relevant for denne individuelle klage. Efter at have konstateret, at der ikke var sket en overtrædelse af EU-retten, afsluttede Kommissionen traktatbrudsklagen. Dette er i overensstemmelse med dens vurdering og derfor rimeligt.

15. I lyset af ovenstående resultater afslutter Ombudsmanden denne sag og konkluderer, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser ^[8].

Marta Hirsch-Ziembińska

Forespørgsels- og IKT-chef - Enhed 1

Strasbourg, den 13.8.2019

[1] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28.1.2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT 2003, L 41, s. 26).

[2] Herunder den nationale ombudsmand, som mente, at der ikke var tale om ulovlig adfærd i den foreliggende sag.

[3] Domstolens dom i sag C-279/12, Fish Legal og Shirley mod Information Commissioner, ECLI:EU:C:2013:853. I denne sag fastslog EU-Domstolen, at et vandselskab kan betragtes som en juridisk person, der udøver "offentlige administrative funktioner" i henhold til national ret som omhandlet i Århusdirektivet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Ifølge dommens præmis 52 skal sådanne juridiske personer have særlige beføjelser ud over dem, der følger af de regler, der finder anvendelse i forholdet mellem privatretlige personer.

[4] Under referencenummer (CHAP(2015)02964).

[5] Meddelelse fra Kommissionen, EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse (2017/C 18/02):

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52017XC0119(01)&from=EN

[6] Bilag, Administrative procedurer for behandling af forbindelserne med klageren vedrørende anvendelsen af EU-retten, afsnit 8.

[7] Den henviste til prioriteterne i Kommissionens meddelelse fra 2008 om gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs miljølovgivning (KOM(2008)0773) og ovennævnte meddelelse fra 2016 under punkt 4. 

[8] Denne klage er blevet behandlet i henhold til delegeret sagsbehandling i overensstemmelse med artikel 11 i Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser.