Baggrunden for klagen

1. Klageren er ejer af en østrigsk virksomhed med speciale i biofeedback. Virksomheden var en del af et konsortium, som deltog i et fælles projekt om krisestyring finansieret af Forvaltningsorganet for Forskning (REA) under det syvende rammeprogram (RP7) for forskning og innovation.

2. I marts 2017 afsluttede Forvaltningsorganet for Forskning formelt projektet på grund af dårlige resultater som fastsat i tilskudsaftalen. I december 2017 udstedte den et indtægtspåbud til konsortiet på 999 772,28 EUR, hvoraf klagerens virksomhed skulle tilbagebetale 75 728,52 EUR.

3. Klageren anfægtede REA's afgørelse. Han hævdede, at REA allerede havde valideret alt det arbejde, som hans virksomhed havde udført i forbindelse med projektet i 2015, og at REA som følge heraf ikke var ansvarlig for de øvrige konsortiepartneres resultater.

4. Da klageren ikke modtog noget svar fra Forvaltningsorganet for Forskning, henvendte han sig til Den Europæiske Ombudsmand i april 2018. Han var også bekymret over, at REA’s afgørelse var urimelig.

Undersøgelsen

5. Ombudsmanden indledte først en undersøgelse af REA's manglende svar.

6. I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden REA's svar på klagen og efterfølgende klagerens bemærkninger som svar på REA's svar.

7. Ombudsmandens undersøgelseshold fandt, at Forvaltningsorganet for Forskning ikke i tilstrækkelig grad besvarede klagerens specifikke klagepunkter, og anmodede derfor Forvaltningsorganet for Forskning om et yderligere svar.

8. Ombudsmanden modtog det andet svar fra Forvaltningsorganet for Forskning og efterfølgende klagerens bemærkninger til dette yderligere svar.

Argumenter forelagt Ombudsmanden

9. Klageren hævdede, at REA's fordeling af godtgørelsen mellem partnerne var urimelig, da den ikke tog hensyn til det individuelle arbejde, der blev udført af de forskellige partnere i projektet. Ifølge klageren havde hans virksomhed ingen indflydelse på de dele af projektet, der blev behandlet af andre medlemmer af konsortiet, som Forvaltningsorganet for Forskning anså for utilstrækkelige, og det bør derfor ikke holdes ansvarligt for den delvise inddrivelse. I den forbindelse hævdede klageren, at Forvaltningsorganet for Forskning burde have anvendt de enkelte projektleverancer i stedet for de samlede arbejdspakker til at beregne projektets gennemførelsesprocenter. Ifølge klageren ville en sådan tilgang have været mere retfærdig, navnlig fordi Forvaltningsorganet for Forskning allerede havde anerkendt hans virksomheds resultater som tilfredsstillende.

10. Forvaltningsorganet for Forskning fremførte, at i overensstemmelse med tilskudsaftalen skal "[b] støttemodtagerne gennemføre projektet solidarisk over for Unionen" ^[1]. Ifølge Forvaltningsorganet for Forskning er "støttemodtagerne derfor i fællesskab ansvarlige for at sikre et effektivt indbyrdes samarbejde med henblik på at gennemføre projektet i overensstemmelse med beskrivelsen af arbejdet". Vurderingen af projektet var derfor ikke baseret på det enkelte medlems individuelle arbejde, men på det samlede resultat af bidrag fra flere medlemmer. I den forbindelse anførte Forvaltningsorganet for Forskning, at klagerens virksomhed stadig var ansvarlig for godtgørelsen, da "det forhold, at visse individuelle projektleverancer blev accepteret, ikke ændrer det forhold, at projektet samlet set mislykkedes, hvilket alle medlemmer af konsortiet har et fælles ansvar for". Desuden havde konsortiet ifølge REA ikke udnyttet muligheden for at nå frem til en intern aftale om en alternativ fordeling af gælden, og det anså derfor klagerens virksomhed for at være ansvarlig for inddrivelsen.

Ombudsmandens vurdering

11. Ombudsmanden forstår, at klageren kan føle, at REA´'s afgørelse er uforholdsmæssig og uretfærdig, eftersom klagerens virksomhed havde afsluttet sit arbejde på en tilfredsstillende måde. Uanset konsortiets øvrige partneres dårlige resultater accepterede klageren imidlertid betingelserne for deltagelse i projektet og påtog sig dermed det fælles ansvar for det. Ombudsmanden konkluderer derfor, at Forvaltningsorganet for Forskning handlede i overensstemmelse med de gældende regler, og at det derfor var berettiget at kræve delvis tilbagebetaling af tilskuddet.

12. REA's kontraktforhold var med hele konsortiet, herunder klageren og de øvrige partnere, og ikke med de enkelte medlemmer af konsortiet. Forvaltningsorganet for Forskning er implicit af den opfattelse, at det påhviler de enkelte medlemmer af konsortiet at regulere deres eget forhold og fastsætte mekanismer til behandling af eventuelle juridiske eller finansielle spørgsmål, der måtte opstå mellem medlemmerne.

13. Ombudsmanden forstår klagerens synspunkt om, at det for små organisationer, der ønsker at deltage som partner i et EU-finansieret projekt, kan være vanskeligt at acceptere en fuldstændig eller delvis inddrivelse i en sag som denne. Ombudsmanden kan imidlertid ikke konkludere andet end, at Forvaltningsorganet for Forskning handlede i overensstemmelse med de gældende regler, og at det derfor var berettiget at anordne delvis tilbagesøgning af tilskuddet. Der kan således ikke konstateres fejl eller forsømmelser i denne sag.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:

Forvaltningsorganet for Forskning har ikke begået fejl eller forsømmelser i denne sag.

Klageren og Forvaltningsorganet for Forskning vil blive underrettet om denne afgørelse.

Marta Hirsch-Ziembińska

Forespørgsels- og IKT-chef - Enhed 1

Strasbourg, den 5. april 2019

[1] Artikel II.2.4.b i tilskudsaftalen.