Kære
fru K. Den 23. december 1998 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende Europa-Kommissionens udbetaling af dagpenge og alimonies, som Deres mand skyldte Dem. Den 8. september 1998 videresendte jeg Deres klage til formanden for Europa-Kommissionen. Kommissionen sendte sin udtalelse den 23. december 1998, og jeg sendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det. Den 26. februar 1999 modtog jeg Deres bemærkninger.
Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Baggrunden for klagen er kort sagt følgende: I 1990 blev klageren separeret fra sin mand, der er tjenestemand i Kommissionen. Den belgiske retskendelse gav klageren forældremyndigheden over deres to døtre samt alimonies, familietillæg og rejsegodtgørelser. Retskendelsen blev forkyndt for Kommissionen, som var forpligtet til at betale tillæg og godtgørelser direkte til klageren. I juli 1998 klagede klageren til Den Europæiske Ombudsmand og hævdede, at Kommissionen ikke havde opfyldt denne forpligtelse korrekt, og at den desuden havde behandlet hende ukorrekt under hendes forsøg på at rette og afklare de påståede fejl. Mere specifikt hævdede hun, at:
1 En tjenestemand i Kommissionen, som havde skrevet til klageren, nægtede at se hende. Han besvarede heller ikke hendes skriftlige og mundtlige spørgsmål.
2 Der havde været ubegrundede og uforklarlige udsving i det beløb, som Kommissionen havde udbetalt til klageren, og efter et år udbetalte Kommissionen uretmæssigt penge direkte til hendes mand.
3 En forhøjelse af hendes mands løn var ikke blevet afspejlet i det underholdsbidrag, som Kommissionen udbetalte til hende. Klageren hævdede, at den belgiske retskendelse forpligtede Kommissionen til automatisk at foretage denne justering.

Forespørgslen

Kommissionen
anførte i sin udtalelse, at den siden 1990 havde modtaget 12 retslige dokumenter (10 fra Belgien og 2 fra Grækenland) vedrørende skilsmisseproceduren og de økonomiske konsekvenser i form af underholdsbidrag og børnetilskud. Kommissionen fandt, at den fuldt ud havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til både fællesskabsvedtægten og belgisk ret. Navnlig med hensyn til de tre ovennævnte påstande fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:
Med hensyn til den første påstand anførte Kommissionen, at det relevante generaldirektorat altid havde forsøgt at svare detaljeret på al korrespondance fra klageren og/eller de mange advokater, som hun havde bibeholdt i sagen mod sin mand. Hun fik også oplysninger under de forskellige møder, hun havde med de ansvarlige ansatte, selv om hun på et tidspunkt blev nægtet adgang til Kommissionens bygninger på grund af sin adfærd over for de pågældende tjenestemænd.
Med hensyn til det andet klagepunkt anførte Kommissionen, at den altid nøje havde opfyldt sine forpligtelser til at betale hende pengene direkte. De forskellige udsving skyldtes ikke fejl fra Kommissionens side, men andre faktorer: For det første havde flere retsafgørelser krævet justeringer af de beløb, der skulle betales. For det andet var Kommissionen ved en retskendelse blevet pålagt at betale penge direkte til en af klagerens advokater, som hun skyldte penge. For det tredje krævede personalevedtægten, at rejsegodtgørelser skulle udbetales direkte til klagerens mand. om hendes mand opfyldte sin forpligtelse til at betale hende en del af ydelsen, ikke henhørte under Kommissionens indflydelse eller ansvar For det fjerde anmodede en af parrets døtre, der på daværende tidspunkt var fyldt 18 år, i 1997 Kommissionen om at udbetale hendes underholdsbidrag til sig selv. Til støtte for disse bemærkninger vedlagde Kommissionen en stor korrespondance.
Med hensyn til den tredje påstand om manglende overensstemmelse mellem godtgørelsen og lønforhøjelsen for klagerens ægtefælle anførte Kommissionen, at en sådan indeksering af underholdsbidrag kun foretages i henhold til belgisk ret, hvis modtageren udtrykkeligt anmoder herom. Klageren fremsatte aldrig en sådan anmodning.
Klagerens bemærkninger
Klageren fastholdt sin første og anden påstand. Med hensyn til det tredje klagepunkt syntes hun at acceptere Kommissionens oplysninger om belgisk ret.

Afgørelsen

1 Påstandene
1.1 Klageren hævder, at Kommissionen ikke har opfyldt de forpligtelser, der er pålagt den, korrekt. Hun hævder også, at den ikke har håndteret hendes forsøg på at afklare og rette op på de påståede fejl og forsømmelser korrekt.
2 Omfanget af Ombudsmandens undersøgelse
2.1 Ved behandlingen af denne klage skal det erindres, at Den Europæiske Ombudsmands mandat er strengt begrænset til Fællesskabets institutioner og organer. Det skal endvidere erindres, at Den Europæiske Ombudsmand specifikt er afskåret fra at rejse tvivl om, hvorvidt domstolsafgørelser er velbegrundede. For så vidt som Kommissionen i den foreliggende sag klart har handlet i overensstemmelse med domstolsafgørelser, skal ombudsmanden således begrænse sin undersøgelse i overensstemmelse hermed.
3 Vurderingen
3.1 Med hensyn til den første påstand fremgår det af korrespondancen mellem klageren og Kommissionen, at klageren havde adskillige kontakter med Kommissionen om spørgsmålet om separation og skilsmissesager mellem hende og hendes mand. Det fremgår også af korrespondancen og parternes bemærkninger, at Kommissionen gjorde en reel indsats for at imødekomme klagerens anmodning om oplysninger. Klageren fik navnlig lejlighed til at mødes med Kommissionens tjenestemænd ved flere lejligheder. Det ser derfor ikke ud til, at Kommissionen har begået fejl eller forsømmelser i denne henseende.
3.2 Med hensyn til den anden påstand har Kommissionen ikke bestridt, at der var udsving i det beløb, som den betalte til klageren. Kommissionens forklaringer på disse udsving synes imidlertid at være velbegrundede og velbegrundede. Klageren har ikke fremlagt beviser, der tyder på, at Kommissionens begrundelse for at ændre betalingerne var forkert. Det ser derfor ikke ud til, at Kommissionen har begået fejl eller forsømmelser i denne henseende.
3.3 Med hensyn til den tredje påstand har Kommissionen forklaret, at den i henhold til belgisk ret ikke var forpligtet til automatisk at foretage en indeksering af betalingerne til klageren. Der er intet, der tyder på, at Kommissionen tager fejl i denne henseende, hvilket desuden synes at være blevet accepteret af klageren. Det fremgår således ikke, at Kommissionen har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med den tredje påstand.
4 Konklusion På
grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Kommissionens side. Ombudsmanden har derfor besluttet at afslutte sagen.
Formanden for Europa-Kommissionen vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Din oprigtige
Jacob SÖDERMAN