Baggrunden for klagen

1. I 2018 skrev klageren til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og fremsatte påstande om svig i forbindelse med tildelingen af EU-midler gennem Den Europæiske Socialfond til den chilenske nationale menneskerettighedsinstitution [1] mellem 2014 og 2016.

2. I juni 2018 meddelte OLAF klageren, at det havde analyseret de oplysninger, som hun havde fremlagt, i overensstemmelse med de gældende regler [2], og at det havde konkluderet, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at indlede en undersøgelse.

3. Klageren svarede OLAF på spansk og gav udtryk for sin skuffelse over OLAF's beslutning om ikke at indlede en undersøgelse og anmodede om oplysninger om, hvordan man kontakter Den Europæiske Ombudsmand. Dagen efter meddelte OLAF klageren på engelsk, at det ikke havde ressourcerne til at fremlægge de ønskede oplysninger.

4. Klageren var utilfreds med OLAF's svar og henvendte sig til Den Europæiske Ombudsmand i juli 2018.

Undersøgelsen

5. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af, hvordan OLAF havde håndteret det problem, som klageren havde indberettet, og hvordan det havde håndteret hendes efterfølgende anmodning om oplysninger. Ombudsmanden har taget hensyn til de argumenter, der blev fremført i korrespondancen mellem OLAF og klageren.

OLAF´'s beslutning om ikke at indlede en undersøgelse

Parternes argumenter

6. OLAF anførte, at der ud fra de oplysninger og dokumenter, som klageren havde fremlagt, ikke var tilstrækkelig mistanke om svig eller ulovlige aktiviteter til, at det kunne indlede en undersøgelse [3]. Klageren var ikke enig.

Ombudsmandens vurdering

7. OLAF's mandat er at "indlede en undersøgelse, når der er tilstrækkelig mistanke (...) om, at der er begået svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser"[4]. Det er op til OLAF at afgøre, om der er"tilstrækkelig mistanke", og det er ikke Ombudsmandens rolle at omgøre OLAF's vurdering af, om der er mistanke om misbrug af EU-midler. Ombudsmandens rolle i forbindelse med sådanne klager er at sikre, at OLAF's forklaringer til borgerne om, hvorfor det ikke vil undersøge en indberettet bekymring, er sammenhængende og rimelige.

8. OLAF har givet klageren et sammenhængende og rimeligt svar. De argumenter, som klageren har fremført, er ikke tilstrækkelige til at støtte den opfattelse, at OLAF begik en åbenbar fejl i sin konklusion, dvs. at de oplysninger, som klageren har fremlagt, ikke giver anledning til en tilstrækkelig grad af mistanke til at berettige indledningen af en undersøgelse.

9. På grundlag af ovenstående er der intet grundlag for at konstatere fejl eller forsømmelser i OLAF´'s beslutning om ikke at undersøge klagerens påstande om svig i forbindelse med tildelingen af EU-midler til den chilenske nationale menneskerettighedsinstitution.

Klageren´s anmodning om oplysninger om, hvordan man kontakter Den Europæiske Ombudsmand

Parternes argumenter

10. OLAF meddelte klageren, at det "ikke har ressourcer til at besvare anmodninger om oplysninger".

11. Klageren hævder, at OLAF ikke overholdt princippet om god forvaltningsskik ved ikke at besvare hendes anmodning om oplysninger om, hvordan man kontakter Ombudsmanden. Eftersom hun havde sendt sin anmodning til OLAF på spansk, burde OLAF have svaret på samme sprog.

Ombudsmandens vurdering

12. I henhold til den europæiske kodeks for god forvaltningsskik skal EU's offentlige tjeneste være serviceminded og besvare breve og e-mails på borgernes sprog. _^[5] Selv om OLAF tydeligvis ikke er en generel informationstjeneste, ville det være i overensstemmelse med grundlæggende servicemindedhed at besvare en anmodning om oplysninger ved at give kontaktoplysninger for et andet EU-organ, og det ville ikke kræve meget mere arbejde end at udarbejde et svar om, at sådanne oplysninger ikke kan gives. Det forhold, at det i kodeksens artikel 19 fastsættes, at der skal gives oplysninger om klagemuligheder, understreger yderligere, at Ombudsmandens kontaktoplysninger burde have været givet. Da det imidlertid lykkedes klageren at finde vej til Ombudsmanden ved egen indsats, vil Ombudsmanden begrænse sig til at fremsætte et forslag til forbedring til OLAF i forbindelse med dette aspekt af klagen.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion [6]:

Der var ingen fejl eller forsømmelser fra OLAF's side i dets beslutning om ikke at undersøge påstandene om svig i forbindelse med tildelingen af EU-midler til den chilenske nationale menneskerettighedsinstitution.

Klageren og OLAF vil blive underrettet om denne afgørelse.

Forslag til forbedringer

OLAF bør minde sine ansatte om de principper, der gælder for interaktion med borgerne, som beskrevet i kodeksen for god forvaltningsskik.

Emily O'Reilly

Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 12. november 2018

[1] Se webstedet for FN's menneskerettighedskommissær: https://www.ohchr.org/en/countries/nhri/pages/nhrimain.aspx Nationale menneskerettighedsinstitutioner, der overholder principperne vedrørende nationale institutioners status, almindeligt kendt som Parisprincipperne, spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme og overvåge den effektive gennemførelse af internationale menneskerettighedsstandarder på nationalt plan, en rolle, som i stigende grad anerkendes af det internationale samfund. 

[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999

[3] I artikel 5, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, hedder det: "Generaldirektøren kan indlede en undersøgelse, når der foreligger en tilstrækkelig mistanke, som også kan være baseret på oplysninger fra en tredjepart eller anonyme oplysninger, om, at der har været tale om svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Generaldirektørens beslutning om, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse, skal tage hensyn til prioriteterne for undersøgelsespolitikken og kontorets årlige forvaltningsplan, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5. Denne afgørelse skal også tage hensyn til behovet for en effektiv anvendelse af kontorets ressourcer og for, at de anvendte midler står i et rimeligt forhold til målet. For så vidt angår interne undersøgelser tages der særligt hensyn til den institution eller det organ, kontor eller agentur, der er bedst egnet til at foretage dem, navnlig på grundlag af de faktiske omstændigheders art, sagens faktiske eller potentielle finansielle virkninger og sandsynligheden for en eventuel retslig opfølgning."

[4] Artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 883/2013, citeret ovenfor.

[5] Artikel 12 og 13 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik https://www.ombudsman.europa.eu/en/publication/en/3510.