Baggrunden for klagen

1. I 2018 skrev klageren til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og fremsatte påstande om svig i forbindelse med tildelingen af EU-midler gennem Den Europæiske Socialfond til Chiles nationale menneskerettighedsinstitution[1] (NHRI) mellem 2014 og 2016.

2. I juni 2018 meddelte OLAF klageren, at det havde analyseret oplysningerne fra hende i overensstemmelse med de gældende regler[2], og at det havde konkluderet, at der ikke var et tilstrækkeligt grundlag for at indlede en undersøgelse.

3. Klageren svarede OLAF på spansk og gav udtryk for sin skuffelse over sin beslutning om ikke at indlede en undersøgelse og anmodede om oplysninger om, hvordan man kontakter Den Europæiske Ombudsmand. Dagen efter meddelte OLAF på engelsk klageren, at det ikke havde de nødvendige ressourcer til at levere de ønskede oplysninger.

4. Klagerenvar utilfreds med OLAF's svar og henvendte sig til Den Europæiske Ombudsmand i juli 2018.

Undersøgelsen

5. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af, hvordan OLAF havde behandlet det spørgsmål, som klageren havde indberettet, og hvordan det havde behandlet hendes efterfølgende anmodning om oplysninger. Ombudsmanden har taget hensyn til de argumenter, der blev fremført i korrespondancen mellem OLAF og klageren.

OLAF's beslutning om ikke at indlede en undersøgelse

Parternes argumenter

6. OLAF anførte, at der ud fra de oplysninger og dokumenter, som klageren havde fremlagt, ikke var tilstrækkelig mistanke om svig eller ulovlige aktiviteter til, at det kunne indlede en undersøgelse[3]. Klageren var ikke enig.

Ombudsmandens vurdering

7. OLAF's mandat er atindlede en undersøgelse, når der er tilstrækkelig mistanke (...) om, at der har været svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser. Det er OLAF's opgave at afgøre, om der er "en tilstrækkelig mistanke", og det er ikke Ombudsmandens rolle at foretage en fornyet vurdering af, om der er mistanke om misbrug af EU-midler. Ombudsmandens rolle i forbindelse med sådanne klager er at sikre, at OLAF's forklaringer til borgerne om, hvorfor det ikke vil undersøge et rapporteret problem, er sammenhængende og rimelige.

8. OLAF har givet klageren et sammenhængende og rimeligt svar. Klagerens argumenter er ikke tilstrækkelige til at støtte den opfattelse, at OLAF begik en åbenbar fejl i sin konklusion, dvs. at de oplysninger, som klageren har fremlagt, ikke giver anledning til en mistanke, der er tilstrækkelig til at berettige indledningen af en undersøgelse.

9. På grundlag af ovenstående er der ikke grundlag for at konstatere fejl eller forsømmelser i OLAF's beslutning om ikke at undersøge klagerens påstande om svig i forbindelse med tildelingen af EU-midler til den chilenske NHRI.

Klagerens anmodning om oplysninger om, hvordan man kontakter Den Europæiske Ombudsmand

Parternes argumenter

10. OLAF meddelte klageren, at det"ikke har ressourcer til at besvare anmodninger om oplysninger".

11. Klageren hævder, at OLAF ikke overholdt princippet om god forvaltningsskik ved ikke at besvare hendes anmodning om oplysninger om, hvordan Ombudsmanden skal kontaktes. Da hun havde sendt sin anmodning til OLAF på spansk, burde OLAF have svaret på samme sprog.

Ombudsmandens vurdering

12. I henhold til deneuropæiske kodeks for god forvaltningsskik skal EU's offentlige forvaltning være serviceminded og besvare breve og e-mails på borgerens sprog. _^[5] Selv om OLAF tydeligvis ikke er en generel informationstjeneste, ville besvarelsen af en anmodning om oplysninger ved at give kontaktoplysninger på et andet EU-organ være i overensstemmelse med den grundlæggende servicebevidsthed og ville ikke medføre meget mere arbejde end at udarbejde et svar, der siger, at sådanne oplysninger ikke kan gives. Det forhold, at kodeksens artikel 19 fastsætter, at der skal gives yderligere oplysninger om klagemuligheder, understreger det punkt, at Ombudsmandens kontaktoplysninger burde have været givet. I betragtning af, at det lykkedes klageren at finde vej til Ombudsmanden ved sin egen indsats, vil Ombudsmanden imidlertid begrænse sig til at fremsætte et forslag til forbedringer over for OLAF i forbindelse med dette aspekt af klagen.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion[6]:

Der var ingen fejl eller forsømmelser fra OLAF's side i sin beslutning om ikke at undersøge påstandene om svig i forbindelse med tildelingen af EU-midler til Chiles nationale menneskerettighedsinstitution.

Klageren og OLAF vil blive underrettet om denne afgørelse.

Forslag til forbedringer

OLAF bør minde sine ansatte om de principper, der gælder for interaktion med borgerne, som beskrevet i kodeksen for god forvaltningsskik.

Emily O'Reilly

Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 12.11.2018

[1] Se webstedet for FN's menneskerettighedskommissær: https://www.ohchr.org/en/countries/nhri/pages/nhrimain.aspx Nationale menneskerettighedsinstitutioner (NHRI'er), der overholder principperne vedrørende de nationale institutioners status, almindeligvis kendt som Paris-principperne, spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme og overvåge en effektiv gennemførelse af internationale menneskerettighedsstandarder på nationalt plan, en rolle, som i stigende grad anerkendes af det internationale samfund.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999

[3] I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, kan generaldirektøren indlede en undersøgelse, når der foreligger en tilstrækkelig mistanke, som også kan være baseret på oplysninger fra tredjemand eller anonyme oplysninger, om, at der har været svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser. Generaldirektørens beslutning om at indlede en undersøgelse skal tage hensyn til kontorets prioriteter for undersøgelsespolitikken og den årlige forvaltningsplan, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5. Denne afgørelse skal også tage hensyn til behovet for en effektiv udnyttelse af kontorets ressourcer og for proportionaliteten af de anvendte midler. Med hensyn til interne undersøgelser skal der tages særligt hensyn til den institution, det organ, kontor eller agentur, der er bedst egnet til at gennemføre dem, navnlig på grundlag af de faktiske omstændigheders art, sagens faktiske eller potentielle finansielle virkninger og sandsynligheden for en eventuel retslig opfølgning."

[4] Artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 883/2013, citeret ovenfor.

[5] Artikel 12 og 13 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik https://www.ombudsman.europa.eu/en/publication/en/3510.