Sagen vedrørte, hvordan Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) behandlede påstande om krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med sine aktiviteter på den græske ø Samos. Klagerne var bekymrede over, at den måde, hvorpå sagsbehandlere, der var indsat i EUAA's asylstøttehold, gennemførte samtaler med sårbare asylansøgere, var i strid med EU-retten, og at EUAA ikke havde taget hånd om dette. Desuden var klagerne bekymrede over, hvordan EUAA behandlede asylansøgernes indberetninger om tilbagedrivelser.

Ombudsmanden fandt, at EUAA på tidspunktet for klagen ikke havde sikret, at sagsbehandlere, der var indsat i dets asylstøttehold, var parate til at gennemføre samtaler med sårbare asylansøgere korrekt, herunder med hensyn til, hvordan der skal tages hensyn til indikatorer for sårbarheder, når disse opstår for første gang under asylsamtalen. Ombudsmanden fandt endvidere, at EUAA ikke havde givet sårbare asylansøgere en passende procedure til at indberette fejl, der var begået under samtalerne, og til at få sådanne rapporter gennemgået af EUAA. Ombudsmanden fandt, at dette udgjorde fejl eller forsømmelser, og fremsatte fire henstillinger til EUAA for at afhjælpe manglerne.

Ombudsmanden sendte også disse henstillinger til sine modparter fra det europæiske netværk af ombudsmænd (ENO) for at høre deres synspunkter om, hvordan overholdelsen af de grundlæggende rettigheder sikres i samarbejdet mellem EUAA's sagsbehandlere og nationale asylembedsmænd.

Desuden identificerede Ombudsmanden vigtige mangler i forbindelse med, hvordan EUAA håndterede asylansøgeres offentliggørelse af erfaringer med tilbagedrivelser under samtaler. Da EUAA begyndte at gennemføre foranstaltninger for at afhjælpe disse mangler under Ombudsmandens undersøgelse, fandt hun ikke fejl eller forsømmelser, men fremsatte i stedet to forslag til forbedringer.

Sagen vedrørte, hvordan Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA) sikrede en effektiv revisionsproces for et projektforslag, der blev afvist med henblik på EU-finansiering. Klageren hævdede, at selv om hun forsøgte at få bistand fra den relevante IT-helpdesk, fungerede systemet til anmodning om revision, selv om onlinekontoen ikke fungerede, hvilket fratog hende muligheden for at anmode om en revision.

Ombudsmanden fandt, at CINEA gav klageren klare oplysninger om, hvordan man anmoder om en evalueringsgennemgang, og hvad man skal gøre i tilfælde af problemer. Klageren fremlagde ingen dokumentation for de tekniske problemer, hun var stødt på, og der var ingen tegn på tekniske problemer med onlinesystemet i den relevante periode. Klageren henvendte sig ikke til IT-helpdesken for at få yderligere hjælp, selv om der stadig var tid til det.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen med den konklusion, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser fra CINEA's side.

Sagen vedrørte et konsulentfirma, der var ved at blive undersøgt af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) for mistanke om uregelmæssigheder i EU-finansierede projekter. OLAF meddelte virksomheden, at det havde afsluttet undersøgelsen, og fremsatte finansielle og administrative henstillinger til Kommissionen. Selv om OLAF meddelte virksomheden, at den kunne henvende sig til OLAF's kontrolansvarlige for processuelle garantier, gav OLAF ikke klare oplysninger om den gældende frist for indgivelse af en klage. Det betød, at virksomheden indgav klagen efter fristens udløb, og den kontrolansvarlige afviste klagen.

Ombudsmanden fandt, at OLAF ved ikke at give klageren klare oplysninger, navnlig vedrørende fristen for undersøgelsens afslutning, havde begået fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden fandt imidlertid, at der ikke var nogen passende henstilling til klageren om at rette op på dette. Hun fremsatte ikke desto mindre et forslag, der havde til formål at forhindre, at et sådant problem opstod i lignende sager i fremtiden.

Klageren var utilfreds med, hvordan Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA) havde behandlet hans bekymringer over manglende gennemsigtighed i sine personaleudvælgelsesprocedurer. Han hævdede bl.a., at EFCA ikke informerede afviste ansøgere om resultatet af deres ansøgninger. 

Ombudsmanden indledte en undersøgelse og anmodede EFCA om præciseringer i sagen.

I løbet af undersøgelsen meddelte EFCA Ombudsmanden, at den havde til hensigt at træffe foranstaltninger for at kunne underrette alle forbigåede ansøgere individuelt efter hver fase af en udvælgelsesprocedure. Ombudsmanden opfordrede EFCA til inden for seks måneder at underrette hende om de foranstaltninger, den har truffet med henblik herpå, og fandt, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser af dette spørgsmål på nuværende tidspunkt.

Ombudsmandens undersøgelse viste også problemer med, hvordan ansøgerne kan indgive klager over udvælgelsesprocedurer. I løbet af undersøgelsen oprettede EFCA en fællespostkasse til administrative klager fra afviste ansøgere. Ombudsmanden hilste dette skridt velkommen og afsluttede dette aspekt af undersøgelsen som afsluttet.