Klageren, der fremstiller udstyr, der involverer hjernestimulering, og som anvendes til visse behandlinger, var bekymret over, hvordan Europa-Kommissionen vedtog en "gennemførelsesforordning" for at revidere risikoklassificeringen af sådant udstyr i forbindelse med EU's forordning om medicinsk udstyr. Han gjorde navnlig gældende, at Kommissionen ikke havde indhentet en tilstrækkelig videnskabelig vurdering eller rådført sig med interessenterne. Kommissionen havde udarbejdet og vedtaget gennemførelsesforordningen som svar på en anmodning fra seks medlemsstater og baserede sin afgørelse på dokumentation fra en liste over kilder, som disse medlemsstater havde fremlagt. I en undersøgelse fandt Ombudsmanden, at Kommissionen ikke havde kontrolleret, om de videnskabelige kilder, som medlemsstaterne havde forelagt den, var tilstrækkeligt repræsentative for den seneste videnskabelige dokumentation om de risici, der er forbundet med brugen af hjernestimuleringsudstyr. Hun foreslog, at Kommissionen kontrollerer, om dette er tilfældet, og træffer foranstaltninger til at afhjælpe situationen, hvis den finder, at den seneste videnskabelige dokumentation ikke understøtter omklassificeringen. Kommissionen accepterede Ombudsmandens forslag og indvilligede i at give Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici mandat til at afgive en videnskabelig udtalelse om den risiko, der er forbundet med anvendelsen af hjernestimuleringsudstyr til ikkemedicinske formål. På grundlag af denne videnskabelige udtalelse sagde Kommissionen, at den ville vurdere behovet for yderligere foranstaltninger. Ombudsmanden hilste Kommissionens positive svar på hendes forslag velkommen og afsluttede undersøgelsen.

Klageren, der fremstiller udstyr, der involverer hjernestimulering, og som anvendes til visse behandlinger, var bekymret over, hvordan Europa-Kommissionen vedtog en "gennemførelsesforordning" for at revidere risikoklassificeringen af sådant udstyr i forbindelse med EU's forordning om medicinsk udstyr. Han gjorde navnlig gældende, at Kommissionen ikke havde indhentet en tilstrækkelig videnskabelig vurdering eller rådført sig med interessenterne. Kommissionen havde udarbejdet og vedtaget gennemførelsesforordningen som svar på en anmodning fra seks medlemsstater og baserede sin afgørelse på dokumentation fra en liste over kilder, som disse medlemsstater havde fremlagt.

I en undersøgelse fandt Ombudsmanden, at Kommissionen ikke havde kontrolleret, om de videnskabelige kilder, som medlemsstaterne havde forelagt den, var tilstrækkeligt repræsentative for den seneste videnskabelige dokumentation om de risici, der er forbundet med brugen af hjernestimuleringsudstyr. Hun foreslog, at Kommissionen kontrollerer, om dette er tilfældet, og træffer foranstaltninger til at afhjælpe situationen, hvis den finder, at den seneste videnskabelige dokumentation ikke understøtter omklassificeringen.

Kommissionen accepterede Ombudsmandens forslag og indvilligede i at give Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici mandat til at afgive en videnskabelig udtalelse om den risiko, der er forbundet med anvendelsen af hjernestimuleringsudstyr til ikkemedicinske formål. På grundlag af denne videnskabelige udtalelse sagde Kommissionen, at den ville vurdere behovet for yderligere foranstaltninger.

Ombudsmanden hilste Kommissionens positive svar på hendes forslag velkommen og afsluttede undersøgelsen.