Baggrund

Mellem september og december 2022 gennemførte Den Europæiske Ombudsmand en offentlig høring om gennemsigtighed og deltagelse i EU's beslutningstagning på miljøområdet. Høringsspørgsmålene drejede sig om, hvorvidt EU's institutioner og organer giver rettidig adgang til oplysninger, så borgerne kan udøve deres ret til demokratisk kontrol på et område af stor betydning og af offentlig interesse.[1]

Høringen fandt sted på baggrund af EU's reaktion på miljø- og klimakriser, som er fastlagt i den europæiske grønne pagt[2] og omfatter overordnede rammer såsom EU's biodiversitetsstrategi for 2023[3], jord til bord-strategien[4], strategien for den blå økonomi[5] og handlingsplanen for den cirkulære økonomi[6].

Ombudsmanden modtog 18 bidrag (fremgår af bilaget), heriblandt fra ikke-statslige organisationer, der er aktive på forskellige områder. Bidragene vil indgå i Ombudsmandens overvejelser om hendes strategiske arbejde på dette område.

Oversigt over bidrag

Gennemsigtighed

Problemer med at indhente oplysninger eller få adgang til dokumenter

Respondenterne fremhævede forskellige problemstillinger, der hindrer dem i at følge eller bidrage til beslutningsprocesserne. Disse omfatter:

• Sen offentliggørelse af oplysninger såsom Rådets mødedagsordener, konsekvensanalyser og EU's holdninger i forbindelse med multilaterale fora.
• Manglende gennemsigtighed omkring lobbyvirksomhed og inddragelse af interessegrupper i beslutningstagning.
• Problemer med at få adgang til oplysninger om og holdninger til udkast til lovgivning, som er drøftet i trepartsforhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
• Manglende rettidig offentliggørelse af udtalelser fra Udvalget for Forskriftskontrol (RSB), et uafhængigt organ i Kommissionen, der rådgiver kommissærkollegiet.
• Ufuldstændig eller forsinket offentliggørelse af oplysninger om overtrædelsesprocedurer i EU's database over overtrædelser.

Respondenterne gav også udtryk for betænkeligheder med hensyn til, hvordan EU-institutionerne, navnlig Kommissionen, behandler anmodninger om aktindsigt.[7] Det drejer sig navnlig om manglende overholdelse af behandlingsfristerne for anmodningerne, konsekvent afslag på aktindsigt i visse typer af dokumenter som f.eks. konsekvensanalyser eller udtalelser fra Udvalget for Forskriftskontrol, og manglende behørig hensyntagen til den mere tungtvejende offentlige interesse i at udlevere dokumenter.

Ud over oplysninger om spørgsmål som handel med vilde dyr og planter og industrielle emissioner berettede respondenterne også om problemer med at få oplysninger om visse EU-midler, såsom Moderniseringsfonden[8], midler forvaltet af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), investeringsrammen for Vestbalkan[9], listen over projekter af fælles interesse[10], energiinfrastrukturprojekter, der er berettigede til EU-finansiering, og finansiering med en indvirkning på miljøet under den fælles landbrugspolitik og genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Nøjagtighed og brugervenlighed af de offentliggjorte miljøoplysninger

EU’s Århusforordning forpligter EU-institutionerne til at oprette offentlige databaser til proaktiv og systemisk formidling af visse miljøoplysninger. Respondenterne mente, at der bør være en EU-database over miljølovgivning og lovforslag. De gjorde også gældende, at dokumentregistrene, navnlig Kommissionens og Rådets, bør omfatte flere baggrundsdokumenter (f.eks. arbejdsdokumenter om udkast til lovgivning i Rådet eller dokumenter udarbejdet af Kommissionens generaldirektorater). De efterlyste også flere offentliggjorte oplysninger fra Det Europæiske Kemikalieagentur, navnlig med hensyn til risikovurderingen af kemikalier i henhold til REACH-forordningen[11] og indvirkningen på miljøet af projekter, der finansieres af EIB.

Respondenterne understregede, at der er problemer med nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der offentliggøres på specifikke områder.

Inden for handel med vilde dyr og planter registrerer og offentliggør Kommissionen kun data om import og eksport af arter, der udtrykkeligt er nævnt den gældende EU-lovgivning[12], og ikke andre arter, og nogle medlemsstater fremlægger ufuldstændige data. Dette umuliggør evaluering og halter bagefter i forhold til bedste internationale praksis. Respondenterne anførte f.eks., at en amerikansk sammenlignende database indeholder mere detaljerede data og specifikke datasæt, der er tilgængelige på anmodning. Baggrundsdokumenterne bag beslutningerne mangler også.

Respondenterne udtrykte også bekymring over, at oplysningerne om industrielle emissioner på den særlige portal[13] ikke er i brugervenlige, åbne dataformater, og at de mangler en kontekst, der kan lette evalueringen. De understregede også mangel på data om visse centrale spørgsmål i forbindelse med EU's biodiversitetsstrategi for 2030[14], f.eks. økologisk landbrug, og mangel på tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om EU's beslutninger om fiskeri, f.eks. sammenligning af de videnskabelige anbefalinger om fangster af arter og vedtagne kvoter.

Hvad kan kaldes "miljøoplysninger"?

Respondenterne bemærkede, at EU-institutionerne undertiden ikke mener, at dokumenter eller oplysninger, der har indvirkning på miljøet, bør anerkendes som "miljøoplysninger"[15], hvilket betyder, at de ikke har overholdt de højere gennemsigtighedsstandarder i EU's Århusforordning. Det betyder, at institutionerne gør uberettiget brug af undtagelserne i EU-lovgivningen om aktindsigt i dokumenter til at nægte aktindsigt. Respondenterne pegede på dette som et problem inden for lovgivningsmæssig beslutningstagning, adgang til dokumenter vedrørende håndhævelsen af EU's miljølovgivning i forbindelse med overtrædelsesprocedurer, fastsættelse af standarder og miljøvirkninger af EU-finansierede foranstaltninger.

Gennemsigtighed i "udvalgsproceduren" for vedtagelse af EU's gennemførelseslovgivning

Respondenterne argumenterede for langt mere gennemsigtighed i udvalgsproceduren, navnlig med hensyn til Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCOPAFF)[16], som afgiver udtalelser om Kommissionens forslag om "gennemførelsesretsakter" om spørgsmål som pesticider og genetisk modificerede organismer. Respondenterne argumenterede også for større gennemsigtighed med hensyn til beslutninger om og kontrol med farlige kemikalier. For bedre at kunne undersøge beslutningstagningen understregede respondenterne behovet for rettidig adgang til centrale oplysninger såsom dagsordener, mødereferater og møderesuméer samt medlemsstaternes holdninger til lovgivningsforslag. Dette bør suppleres af et mere brugervenligt og søgbart register[17].

Gennemsigtighed i forbindelse med eksterne eksperter, der høres af Kommissionen

Respondenterne mente, at der ikke findes tilstrækkelige oplysninger om eksterne eksperter, og argumenterede for større gennemsigtighed, navnlig når de høres om potentiel lovgivning. Respondenterne peger navnlig på ekspertgrupper, der rådgiver Kommissionen og Det Europæiske Kemikalieagentur. En forbedring af anvendeligheden af registret over ekspertgrupper vil også bidrage til at få mere omfattende oplysninger om interesseerklæringer.

Offentlig deltagelse

Inddragelse af civilsamfundet

Respondenterne mente, at Kommissionen bør give civilsamfundsorganisationer mere afbalancerede muligheder for at deltage i politikudformningen. Dette indebærer høring af civilsamfundet i alle relevante faser af en politisk beslutningsproces og sikring af et afbalanceret samspil med civilsamfundet og repræsentanter for erhvervslivet. Kommissionen bør overveje at vedtage retningslinjer på dette område og tilrettelægge mere regelmæssige indkaldelser af ansøgninger for deltagere på rådgivende platforme i forbindelse med udformningen af miljøpolitikken.

For at gøre inddragelsen af civilsamfundet mere meningsfuld anførte respondenterne, at Kommissionen bør dele (foreløbige) holdninger til politikker eller lovgivning, så interessenterne kan fremlægge manglende oplysninger og identificere risici.

Respondenterne rejste specifikke spørgsmål omkring inddragelsen af interessenterne i udviklingen af EU's politikker for handel med vilde dyr og planter samt politikker for nye genomiske teknikker.

Offentlige høringer

Respondenterne anførte, at der også bør være færre sproglige og tekniske hindringer for at deltage i høringerne. Der bør være større åbenhed med hensyn til, hvem der deltager i høringerne. Nogle respondenter påpegede den manglende klarhed med hensyn til kriterierne for at invitere interessenter til offentlige høringer og om formatet af de anvendte spørgeskemaer.

Nødvendige tiltag inden for rammerne af REPowerEU og naturbeskyttelsespakken

Respondenterne fandt, at Kommissionen burde lette og øge interessenternes deltagelse i forbindelse med REPowerEU[18] og naturbeskyttelsespakken[19]. Dette omfatter rettidig offentliggørelse af oplysninger og dokumenter, herunder invitationer til og oplysninger om høringer, med en klar plan for høringen. Dette indebærer også, at Kommissionen proaktivt fremlægger oplysninger om sine holdninger. Kommissionen bør gøre det muligt at komme med input i hver fase af beslutningsprocessen. Respondenterne udtrykte også bekymring over manglen på konsekvensanalyser og/eller høringer om visse specifikke forslag, såsom revisionen af direktivet om vedvarende energi[20], fugledirektivet[21] og habitatdirektivet[22].

Annex:

- Access Info Europe and the UNCAC Coalition's Environmental Crime and Corruption Working Group

- Born Free Foundation

- CEE Bankwatch Network

- ClientEarth

- Compassion in World Farming (CIWF)

- Ecologistas en Acción

- European Environmental Bureau (EEB)

- European Vegetarian Union (EVU)

- Friends of the Earth Europe

- Humane Society International/Europe (HSI)

- IFAW

- MiningWatch Portugal

- Montescola Foundation

- POLLINIS

- Pro Wildlife and

- WWF European Policy Office.

 

[1] https://www.ombudsman.europa.eu/en/public-consultation/en/160313

[2] https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal_en.

[3] https://environment.ec.europa.eu/strategy/biodiversity-strategy-2030_en

[4] https://food.ec.europa.eu/horizontal-topics/farm-fork-strategy_en

[5] https://oceans-and-fisheries.ec.europa.eu/ocean/blue-economy/sustainable-blue-economy_en

[6] https://environment.ec.europa.eu/strategy/circular-economy-action-plan_en

[7] Forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:32001R1049

[8] https://modernisationfund.eu/

[9] https://www.wbif.eu/

[10] https://energy.ec.europa.eu/topics/infrastructure/projects-common-interest_en.

[11] Forordning 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH): https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32006R1907.

[12] Forordning 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A01997R0338-20220119.

[13] Se: https://industry.eea.europa.eu/.

[14] https://environment.ec.europa.eu/strategy/biodiversity-strategy-2030_en.

[15] Definitionen af miljøoplysninger fremgår af artikel 2, stk. 1, litra d), i Århusforordningen: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/en/ALL/?uri=CELEX:32006R1367

[16] Se: https://food.ec.europa.eu/horizontal-topics/committees/paff-committees_en.

[17] Yderligere information findes på https://ec.europa.eu/transparency/comitology-register/screen/home

[18] REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser: https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/european-green-deal/repowereu-affordable-secure-and-sustainable-energy-europe_en

[19] Mere information: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_22_3746.

[20] Direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02018L2001-20220607.

[21] Direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle: https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2009/147/2019-06-26.

[22] Direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturlige levesteder samt vilde dyr og planter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A01992L0043-20130701.