Verden står over for hidtil usete miljømæssige udfordringer: en klimakrise, en biodiversitetskrise, miljø- og økosystemforringelse og udtømning af ressourcer, hvis virkninger allerede mærkes i hele verden. Konsekvenserne af klimaændringerne vil påvirke alle aspekter af samfundet og true selve livet, den økonomiske stabilitet og fødevare- og vandsikkerheden, samtidig med at de mest sårbare dele af befolkningen rammes uforholdsmæssigt hårdt.

EU er fast besluttet på at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten ^[1] og har øget sin indsats med henblik herpå. Den europæiske grønne pagt ^[2], som Europa-Kommissionen fremlagde i 2019, fastlægger den overordnede ramme for EU's indsats vedrørende klimaændringer og miljøbeskyttelse.

Som led i sine bestræbelser på at håndtere klimakrisen vedtog EU for nylig bindende emissionsreduktionsmål gennem den europæiske klimalov ^[3], og Kommissionen foreslog flere initiativer som led i Fit for 55-lovgivningspakken ^[4], som i øjeblikket behandles af Europa-Parlamentet og Rådet. EU oprettede også finansieringsprogrammer for at stimulere innovation og udvikling inden for bæredygtige teknologier og en retfærdig omstilling til en kulstofneutral økonomi ^[5].

Kommissionen fremlagde også EU's biodiversitetsstrategi for 2030 ^[6], hvori den fremlagde sine forslag til beskyttelse af naturen og genopretning af økosystemforringelsen, og jord til bord-strategien ^[7], som indeholder forslag til at gøre fødevaresystemerne mere bæredygtige og miljøvenlige. Kommissionen er også begyndt at foreslå lovgivning under disse strategier, såsom udkastet til EU's naturgenopretningslov og forslag om at reducere brugen af kemiske pesticider ^[8].

I henhold til EU-traktaterne skal alle EU-beslutninger træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt ^[9]. Dette er afgørende for at styrke legitimiteten af og offentlighedens tillid til EU's beslutningsproces. Gennemsigtighed og deltagelse anses for at være særlig vigtigt, når det drejer sig om EU's beslutningstagning på miljøområdet. Som part i Århuskonventionen er EU forpligtet til at sikre en høj grad af offentlig adgang til miljøoplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser vedrørende miljøet ^[10] For at kunne deltage i beslutningsprocesser vedrørende miljøet skal offentligheden have adgang til ajourførte miljøoplysninger og EU's foranstaltninger i denne henseende.

Efter klager om disse spørgsmål har Ombudsmanden konstateret tilfælde, hvor miljøoplysninger offentliggøres for sent, om overhovedet, hvilket resulterer i manglende offentlig bevidsthed og kontrol.^[11] Ombudsmanden har også understreget, at undtagelserne fra at give offentlig adgang skal fortolkes restriktivt med hensyn til miljøoplysninger.^[12] Ombudsmanden arbejdede endvidere på at sikre, at Kommissionen klart forklarer sine grunde til vigtige beslutninger vedrørende miljøet, f.eks. når den godkender de aktivstoffer, der anvendes i pesticider ^[13].

Ombudsmanden foreslog også, at Kommissionen udarbejder klare regler for at sikre, at eksperter, som den hører i forbindelse med miljøpolitikudformningen, ikke er genstand for interessekonflikter ^[14], og at eksperter erklærer eventuelle faglige eller personlige interesser ^[15]. Desuden konstaterede Ombudsmanden fejl eller forsømmelser, hvor Kommissionen undlod at tage behørigt hensyn til en handelsaftales indvirkning på miljøet, inden forhandlingerne blev afsluttet ^[16].

Ombudsmanden har nu prioriteret vurderingen af gennemsigtigheden i EU's beslutningstagning på miljøområdet ^[17].

[1] Artikel 11 og artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 37 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

[2] Yderligere oplysninger om den europæiske grønne pagt findes på: https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/european-green-deal_en.

[3] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov"), se: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32021R1119

[4] Yderligere oplysninger findes på: https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/european-green-deal/delivering-european-green-deal_en

[5] Yderligere oplysninger findes på: https://climate.ec.europa.eu/eu-action/eu-funding-climate-action_en

[6] https://environment.ec.europa.eu/strategy/biodiversity-strategy-2030_en

[7] https://ec.europa.eu/food/horisontal-topics/farm-fork-strategy_en

[8] https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_22_3746

[9] Artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union

[10] Konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen), 1998, præambel. Se: https://environment.ec.europa.eu/law-and-governance/aarhus_en.

[11] Se f.eks. sag 1065/2020/PB, 1251/2020/PB og 1252/2020/PB.

[12] Se f.eks. sag 2142/2018/EWM.

[13] Se forenede sager 1570/2018/JF-JN og 1973/2018/JF-JN.

[14] Jf. sag 853/2020/KR,

[15] Jf.: 560/2019/KR og 1402/2020/TE.

[16] Se sag 1026/2020/MAS.

[17] Den Europæiske Ombudsmand, Årlig forvaltningsplan 2022, tilgængelig her: https://www.ombudsman.europa.eu/en/doc/amp/en/152860