Beslutningsprocesser på miljøområdet i EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer (herefter ”EU-institutionerne”)

I henhold til EU-traktaterne skal alle EU-beslutninger træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt. Gennemsigtighed og deltagelse betragtes som særlig vigtig, når det drejer sig om EU’s beslutningsprocesser på miljøområdet. Som part i Århuskonventionen er EU forpligtet til at sikre en høj grad af offentlig adgang til miljøoplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet. For at kunne deltage i beslutningsprocesser på miljøområdet skal offentligheden have adgang til ajourførte miljøoplysninger og oplysninger om EU’s indsats i denne henseende.

For bedre at forstå de problemstillinger, som offentligheden står over for, når det drejer sig om gennemsigtighed og deltagelse i EU’s beslutningsprocesser på dette område, opfordrer Ombudsmanden interesserede til at indsende bidrag på grundlag af følgende spørgsmål:

Gennemsigtighed

1. Beskriv eventuelle vanskeligheder, du har haft i forbindelse med søgning efter og indhentning af oplysninger eller dokumenter vedrørende (beslutningsprocesser på) miljøområdet, som EU-institutionerne er i besiddelse af.

2. Er de miljøoplysninger, som EU offentliggør, efter din mening ajourførte og nøjagtige? Hvis nej, giv eksempler.

3. EU’s Århusforordning forpligter EU-institutionerne til at oprette offentlige databaser til proaktiv og systematisk formidling af visse miljøoplysninger.^[1] Hvad bør EU-institutionerne efter din mening gøre for at gøre disse databaser så omfattende og brugervenlige som muligt? Den type oplysninger, som EU-institutionerne bør medtage inden for deres anvendelsesområde, er fastsat i Århusforordningens artikel 4. Hvilke specifikke oplysninger skal gives for at opfylde dette krav? Bør EU-institutionerne vælge at gå videre end dette lovkrav? På hvilken måde?

4. I nogle undersøgelser vedrørende aktindsigt fandt Ombudsmanden, at den pågældende EU-institution ikke anerkendte, at det drejede sig om ”miljøoplysninger”, og derfor ikke anvendte de højere gennemsigtighedsstandarder, der kræves i henhold til EU’s Århusforordning.^[2] Er du stødt på denne problemstilling? Hvis ja, giv relevante eksempler.

5. Europa-Kommissionen har gennemførelsesbeføjelser (i henhold til den såkaldte ”udvalgsprocedure”), som den også anvender til at vedtage afgørelser, der vedrører miljøet, såsom godkendelse af aktivstoffer i pesticider.^[3] Kommissionen fremlagde et forslag om ændring af forordningen om udvalgsproceduren i 2017, herunder ved at offentliggøre, hvad EU-medlemsstaternes repræsentanter i appeludvalget har stemt. Lovgivningsprocessen vedrørende dette forslag er imidlertid efterfølgende gået i stå.^[4] I mellemtiden har Kommissionen tilkendegivet, at den overvejer, hvordan der kan sikres yderligere gennemsigtighed i udvalgsprocedurer.^[5] Hvordan mener du, at Kommissionen kan forbedre gennemsigtigheden i udvalgsprocedurerne, navnlig hvad angår beslutningsprocesser på miljøområdet?

6. Er de personlige og/eller faglige interesser blandt eksterne eksperter, som Kommissionen rådfører sig med i forbindelse med miljøforslag af lovgivningsmæssig eller anden karakter efter din mening tilstrækkeligt gennemsigtige? Begrund din holdning.

7. Tag eventuelle yderligere problemstillinger op, som du har konstateret i forbindelse med gennemsigtigheden i beslutningsprocesser på miljøområdet.

Deltagelse

8. Hvad kunne Kommissionen forbedre med hensyn til inddragelsen af civilsamfundet i udarbejdelsen og gennemførelsen af politikker med indvirkning på miljøet, f.eks. i ”grupper for civil dialog” i forbindelse med EU’s fælles landbrugspolitik eller ”interne rådgivende grupper” i forbindelse med gennemførelsen af frihandelsaftaler?

9. I henhold til EU’s Århusforordning skal EU-institutionerne give offentligheden mulighed for på et tidligt tidspunkt og reelt at deltage i udarbejdelsen, ændringen eller revisionen af planer og programmer på miljøområdet og tage hensyn til udfaldet af offentlighedens deltagelse. ^[6] Er du bekendt med problemstillinger i denne henseende, f.eks. tilfælde, hvor EU-institutionerne ikke i tilstrækkelig grad har overholdt denne forpligtelse? Hvis ja, giv relevante eksempler.

10. Hvad bør Kommissionen gøre for at sikre en passende offentlig deltagelse med hensyn til de foranstaltninger, der skal vedtages inden for rammerne af REPowerEU^[7] og naturbeskyttelsespakken^[8]?

11. Tag eventuelle yderligere problemstillinger op, som du har konstateret med hensyn til den måde, hvorpå EU-institutionerne fremmer offentlighedens deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet.

Indsendelse af bidrag

Fristen for indsendelse af bemærkninger er den 15/12/2022. Bidrag kan sendes pr. e-mail (EOPublicConsult@ombudsman.europa.eu)  eller pr. post til:

Den Europæiske Ombudsmand
1 avenue du Président Robert Schuman
CS 30403, F - 67001, Strasbourg Cedex
Frankrig

Angiv tydeligt SI/5/2022/KR oven for dit bidrag.

Du kan indsende bidrag på et hvilket som helst af de 24 officielle EU-sprog. Du kan vælge kun at besvare et udvalg af spørgsmål. Du bedes klart angive, hvilke spørgsmål du har besvaret. Skriv ikke mere end 10 sider, inklusive eventuelle bilag.

Ombudsmanden har også til hensigt at gøre disse bidrag tilgængelige på sin hjemmeside. Fysiske personer, som i overensstemmelse med forordning 2018/1725 om beskyttelse af personoplysninger^[9] ikke ønsker deres navn offentliggjort, skal oplyse Ombudsmanden om dette.

Ønsker du yderligere oplysninger, bedes du kontakte den ansvarlige undersøgelsesmedarbejder, Koen Roovers, på +32 2 284 11 41.

 

[1] Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Unionens institutioner og organer, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02006R1367-20211028

[2] Se f.eks. sag 311/2021/TE

[3] Se artikel 79 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02009R1107-20210327

[4] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

Se: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=COM%3A2017%3A85%3AFIN

[5] Se: https://www.ombudsman.europa.eu/en/doc/correspondence/en/121412.

[6] Se artikel 9 i Århusforordningen, se fodnote 1.

[7] Europa-Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022, ”REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser”, COM (2022) 108 final

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_22_1511

[8] https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_22_3746

[9] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF, EUT L 295/39.