Klageren indgav en "indsigelsesprocedure" mod en ansøgning om et EU-varemærke til EU's Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO). Indsigelsessager giver indehavere af eksisterende EU-varemærker mulighed for at anfægte ansøgninger om nye EU-varemærker for at beskytte deres rettigheder. I begyndelsen af indsigelsesproceduren og i tidligere sager indgivet af klageren kommunikerede EUIPO med klageren pr. post. I løbet af indsigelsesproceduren ændrede EUIPO sin kommunikationspolitik og besluttede at gå over til elektronisk kommunikation. På grund af dette overså klageren en anmodning om beviser.

Ombudsmanden fandt, at EUIPO's undladelse af at underrette klageren behørigt om sin afgørelse om at kommunikere elektronisk udgør fejl eller forsømmelser, fordi det var uforeneligt med EUIPO's tidligere praksis. Da indsigelsesproceduren var afsluttet, afsluttede Ombudsmanden sagen uden at fremsætte en henstilling.

Hun foreslog imidlertid, at EUIPO informerer brugerne om ændringer i sin kommunikationspolitik gennem den samme kanal, som det tidligere anvendte til at kommunikere med dem.

Sagen drejede sig om, hvordan Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) behandlede et forslag til finansiering under Accelerator-pilotprojektet under Det Udvidede Europæiske Innovationsråd (EIC).

Klageren klagede over, hvordan EASME evaluerede sit forslag, og over manglen på oplysninger om evalueringen og mulighederne for revision. Klageren var også bekymret over EASME's forsinkede svar på hans anmodning om at tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse.  

I løbet af undersøgelsen forklarede Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er (EISMEA), som efterfulgte og erstattede EASME, hvorfor der var en forsinkelse i revisionsproceduren. Ombudsmanden fandt, at forklaringen var rimelig. Ombudsmanden fandt også, at EASME havde givet klageren tilstrækkelige oplysninger om evalueringen og mulighederne for revision. Ikke desto mindre fandt Ombudsmanden, at feedbacken fra EASME til klageren ikke var tilstrækkelig og ikke gav mulighed for en meningsfuld gennemgang af evalueringen af forslaget. Ombudsmanden bemærkede, at Eismea i forbindelse med det nye EIC Accelerator-program synes at give mere detaljeret feedback til ansøgerne om evalueringen af deres forslag.

Ombudsmanden fandt derfor, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser i denne sag, og afsluttede undersøgelsen.

Sagen vedrørte det forhold, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) ikke besvarede en skrivelse vedrørende en disciplinær undersøgelse, der havde fundet sted i 2017 i forbindelse med en civil EU-mission.

Ombudsmanden fandt, at EU-Udenrigstjenesten gentagne gange havde undladt at besvare klagerens skrivelser. Selv om EU-Udenrigstjenesten mente, at den ikke kunne svare på substansen på grund af verserende retssager, burde den have svaret og forklaret klageren dette. Undladelsen heraf var et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Eftersom EU-Udenrigstjenesten i forbindelse med undersøgelsen forklarede, hvorfor den mener, at den ikke kan give klageren et fyldestgørende svar, fremsatte Ombudsmanden ikke en henstilling med henblik herpå. Hun har dog tillid til, at EU-Udenrigstjenesten fremover vil tage hensyn til denne konklusion.

Sagen vedrørte Europa-Parlamentets afslag på at sende en afgørelse om afslag på aktindsigt pr. e-mail.

Ombudsmanden fandt, at Parlamentets svar til klageren var rimeligt i den givne sammenhæng, da klageren allerede havde modtaget afgørelsen ved rekommanderet brev.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med den konklusion, at Parlamentet ikke havde begået fejl eller forsømmelser i denne sag.