Sagen vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen (EU's delegation ved Den Afrikanske Union) behandlede en ansøgning om tilskud og betænkeligheder med hensyn til en potentiel interessekonflikt.

Klageren deltog i en indkaldelse af forslag til et projekt til støtte for panafrikansk valgkapacitet. Delegationen afviste klagerens ansøgning, fordi den søgte om EU-finansiering ud over den maksimale procentsats, der var tilladt i henhold til indkaldelsen. Klageren hævdede, at dette var en typografisk fejl, og at delegationen burde have anmodet om præciseringer i stedet for at afvise dens ansøgning. Klageren hævdede også, at en ekspert, der havde været involveret i udviklingen af det projekt, der blev finansieret i henhold til denne indkaldelse, arbejdede for en enhed, der indgav en ansøgning i henhold til indkaldelsen.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen på grundlag af sine egne interne retningslinjer burde have betragtet klagerens fejl som en "åbenlys skrivefejl" og anmodet klageren om en præcisering og/eller rettelse af klagerens fejl. Hun fandt også, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde vurderet klagerens påstande om en potentiel interessekonflikt. Disse to mangler udgjorde fejl eller forsømmelser. Med hensyn til begge resultater fandt Ombudsmanden, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at fremsætte tilsvarende henstillinger, da tilskuddet i mellemtiden allerede er blevet tildelt. Hun fremsatte ikke desto mindre tre forslag med henblik på at forhindre, at sådanne problemer opstår i lignende sager i fremtiden.

Sagen vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen undersøgte klagerens bekymringer over en påstået interessekonflikt. EU's delegation i Ukraine afholdt et udbud for at støtte politiske og institutionelle reformer inden for landbruget i Ukraine. Klageren, lederen af et konsortium, der afgav et bud, hævdede, at den valgte tilbudsgiver havde en konkurrencemæssig fordel, da dennes førende ekspert deltog i møder, hvor han kunne have indhentet oplysninger om projektet, som ikke var tilgængelige for de andre tilbudsgivere. Klageren hævdede, at dette var i strid med ligebehandlingsprincippet.

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen tog påstandene alvorligt og grundigt undersøgte sagen i overensstemmelse med de gældende regler og EU's retspraksis. Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Undersøgelsen vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen overvåger, at medlemsstaterne anvender EU's struktur- og investeringsfonde (ESI-midler) til at fremme handicappedes og ældres ret til en uafhængig tilværelse og inklusion i samfundet (afinstitutionalisering), og om Kommissionen anvender sanktioner, hvis de ikke gør det.

I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden bidrag fra nationale ombudsmænd og civilsamfundsorganisationer.  

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen kunne give klarere vejledning om behovet for at fremme afinstitutionalisering i forbindelse med anvendelsen af ESI-fondene. Hun mente også, at Kommissionen kunne tage skridt til at forbedre overvågningen af ESI-finansierede aktiviteter, og at den bør anlægge en mere proaktiv tilgang til håndhævelse, navnlig når der gives udtryk for bekymring over, at ESI-finansierede aktiviteter er i strid med forpligtelsen til at fremme afinstitutionalisering. Ombudsmanden påpegede også behovet for at være særlig årvågen i forbindelse med midler, der anvendes under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen og fremsatte ti forslag med henblik på at forbedre Kommissionens vejledning og overvågningsprocessen. Hun understregede behovet for, at Kommissionen handler hurtigt i betragtning af de yderligere finansieringsprogrammer, der er oprettet som reaktion på covid-19-pandemien, samt de seneste ændringer af de gældende regler.

Ombudsmanden vil overveje at vende tilbage til dette spørgsmål i fremtiden for at vurdere fremskridtene.

Klageren skrev til Europa-Kommissionen og anmodede den om at tage stilling til, om der er et retsgrundlag for at suspendere EU-finansieringen til Ungarn. Han klagede til Den Europæiske Ombudsmand, fordi Kommissionen ikke havde behandlet dette specifikke spørgsmål i sine svar til ham.

Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at besvare klagerens spørgsmål. I sit svar beskrev Kommissionen i detaljer de betingelser, der skal være opfyldt, for at den kan suspendere finansieringen til medlemsstaterne under de europæiske struktur- og investeringsfonde. Den gav også nærmere oplysninger om de foreslåede ændringer af reglerne. Ombudsmanden fandt, at Kommissionens svar var tilstrækkeligt klart og omfattende.

Da Kommissionen har afgjort klagen, afslutter Ombudsmanden sagen.