Sagen vedrørte det forhold, at en oversættelse af et bilag til en gennemførelsesforordning fra Europa-Kommissionen ikke var blevet stillet til rådighed. Bilaget, som kun forelå på engelsk, er en del af de foranstaltninger, som EU har truffet for at sikre interoperabiliteten mellem jernbanesystemerne i Unionen.

Europa-Kommissionen meddelte Ombudsmanden, at den havde besluttet at oversætte indholdet af bilaget, og at lignende indhold vil blive oversat i fremtiden.

Ombudsmanden konkluderede derfor, at der ikke var grund til at foretage yderligere undersøgelser.

Sagen drejede sig om, hvordan Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) vurderede, om en ansøger kunne komme i betragtning til en udvælgelsesprocedure for fransksprogede juristlingvister. EPSO mente, at klageren ikke kunne komme i betragtning, fordi han ikke havde de krævede eksamensbeviser. Klageren anfægtede EPSO’s afgørelse og gjorde gældende, at han havde de krævede eksamensbeviser.

I løbet af undersøgelsen fandt Ombudsmanden problemer med udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at anse klageren for støtteberettiget. Hun foreslog EPSO at anmode udvælgelseskomitéen om at tage sin holdning til klagerens adgang til udvælgelsesproceduren op til fornyet overvejelse. EPSO indvilligede i at undersøge, om ansøgeren opfyldte adgangsbetingelserne, og anmodede klageren om yderligere dokumenter. Klageren besvarede ikke EPSO's anmodning. På dette grundlag afviste EPSO løsningsforslaget, da det mente, at det uden disse yderligere dokumenter ikke kunne kontrollere, om ansøgeren opfyldte adgangsbetingelserne.

På denne baggrund var Ombudsmanden af den opfattelse, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser i denne sag. Hun foreslog ikke desto mindre EPSO, at udvælgelseskomitéerne i fremtidige udvælgelsesprocedurer sikrer, at afgørelserne om, hvorvidt ansøgerne opfylder adgangsbetingelserne, træffes på grundlag af en klar forståelse af de oplysninger, som ansøgerne giver i deres ansøgninger. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt en ansøger opfylder adgangsbetingelserne, bør udvælgelseskomitéen anmode ansøgeren om yderligere oplysninger eller indhente præciseringer fra nationale myndigheder eller andre tredjeparter.

Sagen vedrørte, hvordan Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT) evaluerede tilbud i to udbudsprocedurer for levering af oversættelsestjenester. Klageren hævdede, at CdT var inkonsekvent i sin vurdering, da det tidligere havde vurderet sine tilbud forskelligt. Den hævdede også, at CdT fejlagtigt havde vurderet klagerens bud i forhold til to kriterier, der var fastsat i udbudsbekendtgørelserne.

Ombudsmanden fandt, at CdT korrekt fulgte den metode, den havde indført til vurdering af tilbuddene i de to procedurer. Hun var også af den opfattelse, at der ikke var tegn på en åbenbar fejl i den måde, hvorpå CdT vurderede klagerens tilbud.

På dette grundlag fandt Ombudsmanden, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser fra CdT's side, og hun afsluttede sagen. Ikke desto mindre har Ombudsmanden tillid til, at CdT vil give tilbudsgiverne mere detaljerede oplysninger om sin vurdering i fremtidige procedurer, da klarere oplysninger på et tidligt tidspunkt kan mindske risikoen for klager som den, der førte til denne undersøgelse.

Klageren var bekymret over, at de fleste oplysninger på Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA's) websted kun er tilgængelige på engelsk.

I forbindelse med undersøgelsen mindede Ombudsmanden EMA om sine henstillinger om brugen af officielle EU-sprog i EU-administrationen i kommunikationen med offentligheden.

EMA meddelte Ombudsmanden, at det arbejder på en sprogpolitik og en flersproget grænseflade til sit websted.

Ombudsmanden hilste EMA's planer om at behandle sagen velkommen og afsluttede undersøgelsen og foreslog, at det følger op på sit tilsagn i god tid. Ombudsmanden foreslog også, at EMA i mellemtiden søger at gøre centrale oplysninger på alle officielle EU-sprog mere fremtrædende på sit websted.

Sagen vedrørte en ny forsikringspolice, som Europa-Kommissionen indgik med et privat forsikringsselskab for at yde ulykkes- og sygeforsikring til konferencetolke.

Klageren er en tidligere kontraktansat konferencetolke, som mente, at betingelserne i den nye forsikringspolice var meget ufordelagtige i forhold til den tidligere politik, og at den forskelsbehandlede visse kontraktansatte konferencetolke.

Under undersøgelsen blev det klart, at klageren ville være mindre ugunstigt stillet, end han havde frygtet. Ombudsmanden fandt, at Kommissionens forklaringer på ændringerne i politikken er overbevisende og rimelige. Undersøgelsen afdækkede heller ingen beviser, der kunne rejse tvivl om den procedure, der førte til den nye forsikringsaftale, som omfattede høring af den internationale tolkesammenslutning.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med den konklusion, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.