Sagen vedrørte Europa-Kommissionens angiveligt utilstrækkelige forklaring på dens beslutning om ikke at indlede en traktatbrudsprocedure mod Østrig.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet ved at anmode Kommissionen om at fremlægge yderligere oplysninger om sin afgørelse. Som svar præciserede Kommissionen sin holdning. Ombudsmanden fandt, at de således afgivne oplysninger var sammenhængende, tilstrækkelige og rimelige. Hun afsluttede derfor sagen med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Klageren i den foreliggende sag er et italiensk luftfartsselskab, som i december 2003 indgav en klage over statsstøtte til Kommissionen vedrørende påstået ulovlig statsstøtte modtaget af en af dets konkurrenter for flyvninger til og fra en regional lufthavn i Italien. I september 2007 indledte Kommissionen proceduren i artikel 108, stk. 2, i TEUF mod Italien. Klageren var utilfreds med Kommissionens forsinkede afgørelse vedrørende sin klage over statsstøtte og henvendte sig til Ombudsmanden i juni 2012.

Kommissionen anførte i sin udtalelse, at undersøgelsens varighed var berettiget i den foreliggende sag. Den fremførte, at der skal tages hensyn til forskellige faktorer ved vurderingen af dette klagepunkt, såsom sagens kompleksitet, undersøgelsens gentagne ændringer, den forestående vedtagelse af nye luftfartsretningslinjer samt behovet for at bestille forskellige undersøgelser og oversætte flere dokumenter, der er fremlagt på engelsk til italiensk.

I sin vurdering af sagen var Ombudsmanden ikke overbevist af Kommissionens argumenter og bemærkede, at det var ca. ti år siden, klageren indgav sin klage over statsstøtte. Hun konkluderede derfor, at Kommissionen ikke havde truffet en rettidig afgørelse om klagerens klage over statsstøtte, og fremsatte derfor et udkast til henstilling. Hun anmodede Kommissionen om at træffe afgørelse om klagerens klage over statsstøtte så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest den 30. juni 2014.

Kommissionen var efterfølgende enig i "hovedpunkterne" i Ombudsmandens udkast til henstillinger, men anmodede om, at Ombudsmanden forlængede fristen for at afslutte sin vurdering til den 31. oktober 2014, da dette ville gøre det muligt for den at afslutte sin vurdering på grundlag af de nye luftfartsretningslinjer, som blev vedtaget den 20. februar 2014. Ombudsmanden var imidlertid ikke overbevist af den begrundelse, som Kommissionen havde påberåbt sig, da den fandt, at Kommissionen i) havde behandlet klagerens klage over statsstøtte i ca. ti år og ii) også havde et indgående kendskab til retningslinjerne, da den selv udarbejdede og vedtog dem. Ombudsmanden beklagede derfor, at Kommissionen ikke benyttede denne lejlighed til at rette op på dette tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ikke desto mindre erkendte Ombudsmanden, at udsigten til et endeligt resultat ved udgangen af oktober 2014 udgjorde et vist fremskridt. Under disse omstændigheder og i betragtning af, at klageren i sine bemærkninger ikke søgte at overholde Ombudsmandens anbefalede frist den 30. juni 2014, fandt Ombudsmanden ikke, at der var behov for yderligere undersøgelser. I betragtning af at Kommissionen havde undskyldt over for klageren for den opståede forsinkelse, afsluttede hun sagen.

Klageren, en spansk advokat, klagede til Den Europæiske Ombudsmand over, at Europa-Kommissionen kun offentliggjorde en offentlig høring på engelsk.

Ombudsmanden indledte ikke blot en undersøgelse af spørgsmålet om manglende adgang til den særlige høring, som klageren nævnte på andre sprog end engelsk, men også af det generelle spørgsmål om Kommissionens sprogpolitik i forbindelse med offentlige høringsprocedurer. Ombudsmandens undersøgelse viste, at der kun blev gennemført meget få offentlige høringer på alle EU's officielle sprog. Desuden var der ikke noget forudsigeligt sprogmønster, for så vidt som flere høringer rettet mod den brede offentlighed blev afholdt på et eller et meget begrænset antal sprog. Disse udgjorde tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden fremsatte et udkast til henstilling til Kommissionen om, at den skulle offentliggøre alle sine høringer på alle EU's officielle sprog eller efter anmodning stille en oversættelse til rådighed for borgerne. Han anbefalede også, at Kommissionen udarbejder klare, objektive og rimelige retningslinjer for anvendelsen af traktatens sprog i sine offentlige høringer, som borgerne bør gøres bekendt med.

Kommissionen afviste Ombudsmandens første udkast til henstilling. Med hensyn til det andet tog det Ombudsmandens bemærkninger om uoverensstemmelser i brugen af de officielle sprog til efterretning og forpligtede sig til at arbejde hen imod en mere sammenhængende sprogpolitik i forbindelse med offentlige høringer. Ombudsmanden fandt, at Kommissionen ikke havde gennemført hans udkast til henstillinger korrekt. Eftersom Europa-Parlamentet netop havde vedtaget en beslutning om "Offentlige høringer og deres tilgængelighed på alle EU-sprog", som dækkede anvendelsesområdet for Ombudsmandens udkast til henstillinger, fandt Ombudsmanden det ikke hensigtsmæssigt at forelægge Parlamentet en særberetning. Han afsluttede derfor undersøgelsen med en kritisk bemærkning. Ombudsmanden underrettede Parlamentet om sin afgørelse, således at den kunne tages i betragtning, når Parlamentet vurderer Kommissionens svar på sin beslutning.

Sammendrag af afgørelse om klage 930/2010/(ANA)CK over Europa-Kommissionen

Klageren klagede til Den Europæiske Ombudsmand over, at Europa-Kommissionen ikke behandlede hans traktatbrudsklage korrekt, hvori han hævdede, at Cypern overtrådte EU-retten ved at anmode ham om at betale to afgifter ved import af en brugt bil. Han hævdede, at en af afgifterne udgjorde en "punktafgift".

I marts 2011 fremsatte Ombudsmanden et forslag til en mindelig løsning og opfordrede Kommissionen til at tage klagerens traktatbrudsklage mod Cypern op til fornyet behandling. I sit svar på forslaget meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at den den 7. april 2011 havde sendt en åbningsskrivelse til Cypern vedrørende det forhold, at den ene af afgifterne ikke var i fuld overensstemmelse med artikel 110 i TEUF. Den tilføjede, at den er i færd med at undersøge et andet aspekt af den cypriotiske lovgivning om bilbeskatning inden for rammerne af en ældre sag (sag 2005/4093). Kommissionen erklærede derefter, at den ville holde klageren underrettet om eventuelle yderligere foranstaltninger, som den ville træffe i forbindelse med disse sager.

Ombudsmanden konkluderede, at ingen yderligere undersøgelser er berettigede, da det ser ud til, at de væsentlige spørgsmål, der rejses i klagerens traktatbrudsklage, får passende opmærksomhed fra Kommissionen. Med henblik på at bistå Kommissionen med yderligere at forbedre sine procedurer fremsatte Ombudsmanden yderligere to bemærkninger.

Den 27. september 2007 klagede klageren, en nederlandsk statsborger med bopæl i Tyskland, som modtager nederlandske arbejdsløshedsunderstøttelse, til Kommissionen over en påstået diskriminerende praksis over for ikke-tyske statsborgere fra det offentlige radio- og tv-selskabs side i det sydvestlige Tyskland for så vidt angår fritagelse for tv- og radiolicensafgifter. Efter Ombudsmandens indgriben sendte Kommissionen to besluttende svar til klageren i december 2007 og juli 2008. Da klageren imidlertid ikke modtog noget væsentligt svar, klagede han igen til Ombudsmanden i juli 2008. Han gjorde gældende, at Kommissionen ikke havde behandlet hans klage af 27. september 2007 korrekt, hverken hvad angår proceduren eller realiteten.

Med hensyn til realiteten forklarede Kommissionen i sin udtalelse, at den nederlandske arbejdsløshedsunderstøttelse, som klageren modtog (som ikke er indtægtsbestemt), ikke kunne sammenlignes med den tyske ydelse, som giver modtagerne ret til en fritagelse for tv- og radiolicensafgifter i Tyskland (og som er indtægtsbestemt). Efter Kommissionens opfattelse er der derfor ikke sket nogen overtrædelse af EU-reglerne om fri bevægelighed for personer. Ombudsmanden konkluderede, at Kommissionen forekom at have analyseret og forklaret de væsentlige spørgsmål, der opstod i denne sag, korrekt, og fandt derfor ingen tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Med hensyn til proceduren gjorde Kommissionen gældende, at den havde behandlet sagen inden for en rimelig frist, og at den havde underrettet klageren om sin konklusion om, at der ikke var tale om en overtrædelse. Ombudsmanden bemærkede først, at klagerens klage blev overført fra en tjenestegren i Kommissionen til en anden tre gange, inden den blev behandlet. Han konkluderede, at Kommissionen ikke havde overholdt bestemmelserne i Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i forbindelse med overtrædelser af fællesskabsretten, navnlig med hensyn til i) registrering af klager, ii) fremsendelse af en kvittering for modtagelse og iii) afslutning af sagen. Han fremsatte derfor et udkast til henstilling til Kommissionen om, at den bør i) anerkende, at den ikke har overholdt meddelelsen, ii) undskylde for denne undladelse og iii) træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den vil overholde meddelelsen, når den behandler sager i fremtiden.

Kommissionen erkendte begge, at den ikke havde overholdt meddelelsens punkt 3 og 4, og undskyldte, at den ikke havde gjort det. Den anerkendte imidlertid ikke udtrykkeligt, at den ikke overholdt meddelelsens punkt 10. Den har heller ikke undskyldt, at den ikke har gjort det. Ombudsmanden konkluderede derfor, at hans udkast til henstilling delvis var blevet accepteret af Kommissionen. Med hensyn til tredje del af udkastet til henstilling bemærkede Ombudsmanden, at han i mellemtiden havde indledt en undersøgelse på eget initiativ af forholdet mellem den nye EU Pilot og de proceduremæssige garantier, der er fastsat i meddelelsen. Han konkluderede derfor, at det ikke var berettiget at foretage yderligere undersøgelser i denne sag.