Den Europæiske Ombudsmand, P. Nikiforos Diamandouros, har hilst Europa-Parlamentets svar på hans undersøgelse vedrørende dets oplysningskampagne i Finland i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i juni 2004 velkommen. Dette følger efter en klage over, at Parlamentet ikke offentliggjorde valgplakater på svensk og finsk forud for valget. Som svar på Ombudsmandens undersøgelse var Parlamentet enigt i, at det ville have været hensigtsmæssigt også at offentliggøre plakaterne på svensk, idet det anerkendte, at den andel af den finske befolkning, der taler svensk, ikke er relevant for dette sprogs status som officielt EU-sprog eller for dets status i henhold til den finske forfatning. Det lovede, at dets informationskontor i Helsinki ville sikre, at der vil blive lagt endnu større vægt på brugen af sprog i fremtidige informationskampagner.

Ombudsmanden hilste Parlamentets afgørelse velkommen og sagde: "Jeg har konsekvent understreget betydningen af at gøre de europæiske borgere opmærksomme på deres rettigheder i henhold til fællesskabsretten for at styrke beskyttelsen af disse rettigheder. En af EU-borgernes rettigheder er at stemme ved valg til Europa-Parlamentet. Jeg er glad for, at Parlamentet har forsikret, at det vil være mere opmærksomt på brugen af sprog i fremtidige informationskampagner."

I sin klage til ombudsmanden hævdede den svenske nationalforsamling, at Europa-Parlamentet ikke på svenske plakater informerede finske borgere om valget til Europa-Parlamentet i juni 2004. Forsamlingen påpegede, at Finland har to officielle sprog, finsk og svensk, som begge også er officielle EU-sprog. Det hævdede, at Parlamentets holdning, herunder dets erklæring om, at svensktalende kun repræsenterer 5,6 % af den finske befolkning, ikke var i overensstemmelse med Finlands forfatning, som fastsætter ligestilling mellem de to officielle sprog. Forsamlingen bemærkede endvidere, at ligestillingen mellem de to sprog opretholdes ved nationale valg i Finland, og at der derfor ikke var nogen grund til at afvige fra denne praksis ved valg til Europa-Parlamentet.

I sin udtalelse om klagen anførte Parlamentet, at dets informationskontor i Finland har en politik om at arbejde på både finsk og svensk, når det leverer tjenesteydelser til og besvarer forespørgsler fra finske borgere. Med hensyn til kampagnen for valget til Europa-Parlamentet i 2004 var nogle markedsføringsprojekter udelukkende blevet udarbejdet på finsk, bl.a. plakatkampagnen på gadeplan. Denne plakatkampagne indeholdt imidlertid ingen nye oplysninger, som ikke allerede var blevet givet på svensk på anden vis.

Ombudsmanden mindede om, at artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som højtideligt proklameret af bl.a. Europa-Parlamentets formand, forbyder enhver forskelsbehandling på grund af sprog. Han insisterede derfor på, at bevisbyrden lå hos Parlamentet for at vise, at dets sprogpolitik i denne sag var hensigtsmæssig og forholdsmæssig. Ombudsmanden mente, at Parlamentets forklaring ikke var overbevisende, og foreslog en mindelig løsning, hvor Parlamentet ville anerkende kampagnens mangler samt det forhold, at den andel af den finske befolkning, der taler svensk, ikke er relevant for dette sprogs status som officielt EU-sprog eller for dets status i henhold til den finske forfatning. Parlamentet accepterede denne mindelige løsning og lovede at udvise større omhu i fremtiden og dermed tilfredsstille klageren.

Ombudsmandens afgørelse findes på hans websted: