Efter en række drøftelser med Europa-Parlamentet om dets etiske reformer efter Qatargate anerkender Den Europæiske Ombudsmand Emily O'Reilly, at der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at styrke reglerne, men der er fortsat betænkeligheder med hensyn til deres gennemførelse og håndhævelse.

En troværdig etisk ramme kræver tilstrækkelige ressourcer, streng gennemførelse og stærk håndhævelse, men det er endnu ikke klart, om disse elementer er på plads. Ombudsmanden opfordrer indtrængende Parlamentet til at indføre dem så hurtigt som muligt for at berolige den europæiske offentlighed forud for valget i juni næste år. Da selvreguleringsmodellen i vid udstrækning forbliver intakt, skal borgerne have tillid til, at den kan fungere.

Reformpakken indeholder nogle velkomne forbedringer såsom en mere detaljeret definition af interessekonflikter og medlemmernes forpligtelse til at offentliggøre alle møder, der afholdes med registrerede lobbyister og med diplomatiske repræsentanter fra lande uden for EU.

Tre spørgsmål giver fortsat anledning til særlig bekymring:

For det første er det ikke klart, hvordan Parlamentet vil overvåge og håndhæve de nye regler, såsom afkølingsperioden efter mandatets udløb for MEP'er og forpligtelsen til at registrere møder med lobbyister.

For det andet, selv om det udvalg, der overvåger MEP'ernes overholdelse af adfærdskodeksen, har fået en mere proaktiv rolle, er visse detaljer fortsat uklare, herunder hvordan udvalget i praksis vil modtage og reagere på "signaler" vedrørende MEP'ers påståede forseelser.

Endelig bemærkede Ombudsmanden den utilstrækkelige gennemsigtighed i selve reformprocessen, navnlig med hensyn til afgørelser vedtaget af Præsidiet – et organ, der fastsætter regler for Parlamentet. I fremtiden bør offentligheden kunne kontrollere interne afgørelser af væsentlig offentlig interesse.

"Qatargate-skandalen underminerede Europa-Parlamentets omdømme i mange EU-borgeres øjne. Forud for valget til Europa-Parlamentet næste år skal Parlamentet nu vise, at det gør alt, hvad der står i dets magt, for at beskytte sin integritet og troværdighed.

De nye strengere etiske regler er et godt udgangspunkt, men reglerne er kun så gode som deres gennemførelse og håndhævelse.

Mit mål er at tilskynde Parlamentet til at fortsætte den reformproces, der er nødvendig for at sikre en stærk etisk kultur og en håndhævelsesordning, der er borgernes tillid værdig", sagde Ombudsmanden.

Baggrund

Qatargate-skandalen blev første gang rapporteret i december 2022 og omfatter påstande om, at lande uden for EU forsøgte at købe indflydelse i Parlamentet.

I januar 2023 anmodede Ombudsmanden Parlamentet om flere oplysninger om, hvordan det havde til hensigt at reformere sin ramme for etik og gennemsigtighed i kølvandet på denne skandale. Hun kom også senere med input til det 14-punkts reformforslag, som Parlamentets formand, Roberta Metsola, havde fremlagt.

Parlamentet vedtog flere ændringer, herunder af sin forretningsorden og medlemmernes adfærdskodeks i september 2023. Disse ændringer styrkede reglerne om gennemsigtighed i medlemmernes erklæringer om private interesser, interessekonflikter og erklæringer om møder med interesserepræsentanter. Der er nu også en afkølingsperiode på seks måneder for tidligere MEP'er og en ny "gennemsigtighedswebside" på Parlamentets websted.

Se Ombudsmandens vurdering i sin helhed.