Den Europæiske Ombudsmand, P. Nikiforos Diamandouros, har kritiseret Europa-Kommissionen for ikke at tage yderligere skridt til at få Tyskland til at efterleve en dom fra EU-Domstolen. Domstolen havde fastslået, at den tyske emballageforordning for visse drikkevarer udgjorde en hindring for samhandelen inden for Fællesskabet. Kommissionen kunne rette op på sin fiasko i løbet af en anden traktatbrudsprocedure vedrørende forordningen, der i øjeblikket er i gang, siger Ombudsmanden.

Baggrund

I juli 2002 meddelte de tyske myndigheder, at der fra den 1. januar 2003 ville blive indført et pant- og retursystem for engangsemballage til mineralvand, øl og læskedrikke.

Efter at Kommissionen havde indledt en traktatbrudsprocedure mod Tyskland, fastslog Domstolen, at de relevante regler udgjorde en hindring for samhandelen inden for Fællesskabet, da producenterne og distributørerne ikke havde fået tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye regler. I en anden dom, der blev afsagt som svar på en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en tysk ret, fastslog Domstolen, at et pant- og retursystem kun kunne indføres, hvis der blev indrømmet en tilstrækkelig lang overgangsperiode. Domstolen fastslog endvidere, at ændringen af et nyt system til håndtering af emballageaffald kun var forenelig med fællesskabsretten, hvis der fandtes et operationelt system på tidspunktet for ændringen.

I marts 2005 klagede en advokat for flere europæiske drikkevarevirksomheder til Ombudsmanden over, at Kommissionen ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at få Tyskland til at efterleve Domstolens domme. Kommissionen gjorde gældende, at dommene ikke udgjorde et retsgrundlag for at kræve, at Tyskland suspenderede de relevante regler. Appellanten gjorde gældende, at dommen i den første sag udelukkende var baseret på den konstatering, at overgangsperioden ikke havde været tilstrækkelig lang, og at der i mellemtiden var forløbet tilstrækkelig lang tid. Kommissionen har endvidere gjort gældende, at den anden dom er uden relevans for den foreliggende sag, da der kun er tale om en præjudiciel afgørelse.

Ombudsmanden fandt ikke Kommissionens argument overbevisende. Efter hans opfattelse betød Domstolens dom, at en overgangsperiode skal gå forud for indførelsen af en ny ordning. Ombudsmanden mente også, at Kommissionens holdning om, at det ikke var nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger, kun kunne begrundes, hvis der fandtes et operationelt system til håndtering af emballageaffald i Tyskland på det tidspunkt, hvor Kommissionen havde vedtaget den nævnte holdning. Det var imidlertid klart, at Kommissionen, da den indtog dette standpunkt, endnu ikke havde undersøgt, om dette faktisk var tilfældet. Ombudsmanden fandt derfor, at Kommissionens tilgang var inkonsekvent eller endog selvmodsigende. I en kritisk bemærkning konkluderede Ombudsmanden derfor, at Kommissionen ikke havde fremlagt gyldige argumenter for, at der ikke var behov for yderligere skridt. Da en anden traktatbrudsprocedure vedrørende den tyske forordning stadig er i gang, mener Ombudsmanden, at Kommissionen kan tage hensyn til hans bemærkninger i forbindelse med denne procedure.

Læs ombudsmandens afgørelse i sin helhed på:

For oplysninger om sagen: Gerhard Grill, ledende juridisk rådgiver, tlf. +33 388 17 2423