Kære
B. Den 3. februar 1997 indgav De på vegne af Deres sammenslutning, Friends of the Lake District, en klage over Europa-Kommissionens beslutning om at henlægge en klage, som De havde indgivet til Kommissionen vedrørende de britiske myndigheder. De gjorde i det væsentlige gældende, at Kommissionen ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for sin konklusion om, at de britiske myndigheder ikke havde handlet i strid med direktiv 85/337.
Den 18. april 1997 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Kommissionen. Kommissionen sendte sin udtalelse den 1. juli 1997, og jeg fremsendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det. Jeg modtog Deres bemærkninger den 22. august 1997.
Jeg anmodede Kommissionen om en anden udtalelse den 12. november 1997. Kommissionen sendte sin anden udtalelse den 22. december 1997, og jeg fremsendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det. Jeg modtog Deres yderligere bemærkninger den 16. februar 1998.
Den 4. august 1998 anmodede jeg Kommissionen om en tredje udtalelse. Jeg modtog Kommissionens tredje udtalelse den 3. november 1998 og fremsendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte yderligere bemærkninger, hvis De ønsker det. Jeg modtog Deres yderligere bemærkninger den 31. december 1998.
Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.
For at undgå misforståelser er det vigtigt at minde om, at EF-traktaten kun giver Den Europæiske Ombudsmand beføjelse til at undersøge eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer. Det fremgår specifikt af Den Europæiske Ombudsmands statut, at der ikke kan klages til Ombudsmanden over handlinger foretaget af nogen anden myndighed eller person.
Ombudsmandens undersøgelser af denne klage har derfor været rettet mod at undersøge, om der har været fejl eller forsømmelser i Europa-Kommissionens aktiviteter.

Komplekset

Baggrunden for klagen er følgende: I august 1995 indgav sammenslutningen en klage til Europa-Kommissionen vedrørende de britiske myndigheder. Klagen vedrørte en ansøgning om byggetilladelse til en såkaldt Rock Characterisation Facility (RCF). Sammenslutningen mente, at de britiske myndigheder ved behandlingen af denne ansøgning havde handlet i strid med direktiv 85/337 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.
Sammenslutningen mente, at RCF-projektet bør betragtes som uadskilleligt fra et planlagt dybt depot til bortskaffelse af nukleart affald. Kun ved at betragte de to projekter som ét kan der foretages en korrekt vurdering af indvirkningen på miljøet. Sammenslutningen mente, at Kommissionens tidligere administrative praksis støttede dette synspunkt.
Sammenslutningen fandt endvidere, at de britiske myndigheder havde handlet i strid med artikel 5 i direktiv 85/337 ved ikke at kræve, at det sagsøgende selskab skulle fremlægge og offentliggøre oplysninger om mulige alternativer til RCF-projektet.
Efter at have undersøgt sagen meddelte Kommissionen sammenslutningen, at direktiv 85/337 overlader medlemsstaterne betydelige skønsbeføjelser med hensyn til miljøvurderinger. Det er kun nødvendigt at give oplysninger, hvis medlemsstaten finder, at oplysningerne er relevante for et bestemt projekts særlige karakteristika og de miljøforhold, der kan forventes at blive berørt. På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen rådede over, fandt den ikke, at Det Forenede Kongerige havde tilsidesat direktiv 85/337, og den besluttede derfor at henlægge sagen.
Da sammenslutningen fandt Kommissionens svar utilfredsstillende, indgav den klagen til Ombudsmanden. I klagen blev det i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor RCF-projektet kunne adskilles fra et eventuelt dybt depot til bortskaffelse af nukleart affald, og hvorfor oplysninger om alternative anlæg ikke blev anset for nødvendige.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse
I sit svar til Ombudsmanden gentog Kommissionen i det væsentlige den begrundelse, den tidligere havde givet klagerne.
Klagerens bemærkninger
Sammenslutningen fastholdt klagen i sine bemærkninger.

Yderligere oplysninger

Efter nøje at have overvejet Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger fandt Ombudsmanden, at Kommissionen kunne have svaret mere hensigtsmæssigt på klagerens relevante argumenter. Kommissionen blev derfor anmodet om for det første at præcisere, hvorfor Kommissionen havde fundet, at RCF-projektet kunne adskilles fra det planlagte projekt om deponering af nukleart affald. for det andet, på hvilket grundlag Kommissionen havde konkluderet, at Det Forenede Kongerige ikke havde handlet i strid med direktiv 85/337, da det afstod fra at anmode det sagsøgende selskab om at give oplysninger om alternative projekter.
Kommissionens anden udtalelse
I replikken gentog Kommissionen, at der ikke var noget, der tydede på, at Det Forenede Kongerige havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 85/337. Den manglende anmodning om offentliggørelse af alternative projektmuligheder udgjorde derfor ikke en overtrædelse fra Det Forenede Kongeriges side. Med hensyn til projektets dissociabilitet ville opførelsen af et nukleart depot have krævet en særskilt planlægningsansøgning. RCF-projektet kan derfor anses for at være adskilt fra sådanne planer for et nukleart depot.
Klagerens yderligere bemærkninger
Sammenslutningen fastholdt klagen i sine bemærkninger.
Efter nøje overvejelse af Kommissionens anden udtalelse og de yderligere bemærkninger fra klageren anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at uddybe sin udtalelse om, hvorfor RCF var et uadskilleligt projekt, og hvorfor oplysninger om alternative steder ikke blev anset for nødvendige.
Kommissionens tredje udtalelse
I sin tredje udtalelse præciserede Kommissionen først spørgsmålet om dissociabilitet yderligere. Den præciserede følgende:

"Selv om RCF er en vigtig forløber for en depositar, er RCF i stand til at stå alene som et komplet projekt, uden at depositaren bygges. Af denne grund adskiller de sager, som [sammenslutningen] har henvist til, sig fra den foreliggende sag. Navnlig var den foreslåede RCF og depositar adskilte, enkeltstående projekter, som ikke var afhængige af hinanden i deres daglige drift. Dette var ikke tilfældet i Wilton Power Station-sagen, hvor udviklingen af et kraftværk og krafttransmissionerne var indbyrdes afhængige og nødvendige for den daglige drift af anlægget. På samme måde var det i forbindelse med jernbaneforbindelsen under Kanalen nødvendigt at udvikle en jernbanelinje og en station for den daglige drift af jernbanen. Dette var ikke tilfældet i den foreliggende sag. Udviklingen af RCF var et selvstændigt projekt, som skulle indsamle oplysninger, der kunne anvendes til at vurdere egnetheden af en depositar på denne lokalitet.
Desuden ville hvert projekt have været genstand for en særskilt tilladelsesprocedure, og der er ingen nødvendig konsekvens af, at der ville blive givet tilladelse til depositaren, hvis der var givet byggetilladelse til RCF."

Hvad angår oplysningerne om alternative projekter fandt Kommissionen, at da de to projekter kunne adskilles, var RCF-projektet omfattet af bilag II til direktiv 85/337. Spørgsmålet blev således behandlet i forbindelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv 85/337, hvori det hedder, at projekter, der er opført i bilag II, skal underkastes en vurdering, hvis medlemsstaterne finder, at deres karakteristika kræver det. Da RCF-projektet kunne adskilles fra et muligt depot til bortskaffelse af nukleart affald, fandt Kommissionen, at der ikke var behov for oplysninger om alternative steder.
Klagerens bemærkninger til Kommissionens tredje udtalelse
I sine bemærkninger til Kommissionens tredje udtalelse fastholdt sammenslutningen navnlig klagepunktet om, at Kommissionen ikke havde forklaret sig tilstrækkeligt om spørgsmålet om alternative lokaliteter.

Afgørelsen

1. 1.1
Principper for god forvaltningsskik kræver, at forvaltningen giver en tilstrækkelig begrundelse for de beslutninger, den træffer vedrørende de indlæg, som borgerne har indgivet til den. I dette tilfælde fremgår det, at Kommissionen i første omgang ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for klagerens to betænkeligheder, nemlig RCF-projektets dissociabilitet og behovet for oplysninger om alternative lokaliteter.
1.2 I løbet af undersøgelsen har Kommissionen imidlertid anført grundene til, at den anså RCF-projektet for at være uadskilleligt, og hvorfor den fandt, at der ikke var behov for oplysninger om alternative lokaliteter. Det ser ud til, at Kommissionen i det væsentlige mener, at RCF-projektet er et uadskilleligt projekt, da det kan stå alene fra et muligt depot for nukleart affald. Da projektet kan stå alene, mener Kommissionen ikke, at der er behov for oplysninger om alternative lokaliteter. Dette ræsonnement forekommer ikke urimeligt.
Ombudsmanden konkluderer derfor, at Kommissionen har afhjulpet sin oprindelige undladelse af at give en tilstrækkelig begrundelse, en undladelse, der udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.
2. Konklusion
På grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af denne klage synes der ikke længere at være tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden har derfor besluttet at afslutte sagen.
Formanden for Europa-Kommissionen vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Din oprigtige
Jacob SÖDERMAN