Kære hr./dame

I oktober 2025 indledte Den Europæiske Ombudsmand en undersøgelse af Europa-Kommissionens behandling af din begæring om aktindsigt [1] fra marts 2025.

Kommissionen havde forlænget fristen for at besvare din anmodning om aktindsigt med den 5. maj 2025 [2]. Da De ikke modtog noget svar, genfremsatte De den 27. maj 2025 begæringen over for Kommissionen. Kommissionen havde registreret denne anmodning og angivet svarfristen til den 10. juli 2025.

I mangel af et svar indledte Ombudsmanden i oktober 2025 efter din klage en undersøgelse af den stiltiende afgørelse om afslag på din anmodning [3] og anmodede Kommissionen om at vedtage en udtrykkelig afgørelse så hurtigt som muligt og senest den 17. november 2025.

Den 14. november 2025 vedtog Kommissionen en udtrykkelig afgørelse. Kommissionens Generalsekretariat anførte i en skrivelse af samme dag, at dette udtrykkelige svar udgjorde et første svar som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001, og at De derfor var berettiget til at indgive en ny genfremsat begæring i henhold til samme forordnings artikel 7, stk. 2.

Vi har informeret dig om, at forordning 1049/2001 fastsætter, at hvis en institution ikke træffer en oprindelig afgørelse inden for de fastsatte frister, kan den, der har fremsat begæringen, genfremsætte begæringen, og at den, der har fremsat begæringen, kan indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) eller Den Europæiske Ombudsmand, når fristerne for vedtagelse af den genfremsatte afgørelse er udløbet. I den forbindelse har vi opfordret Dem til at fremsætte Deres bemærkninger til Kommissionens svar til Ombudsmanden.

Den 12. december 2025 meddelte du os, at du havde sendt en ny genfremsat begæring til Kommissionen den 1. december 2025.

De påpegede også, at det tog Kommissionen otte måneder at vedtage et udtrykkeligt svar af generel karakter. De mener, at dette udgør fejl eller forsømmelser og viser Kommissionens manglende vilje til at undgå offentlighedens og mediernes årvågenhed og til at rapportere om sine foranstaltninger. Du bemærker også, at Kommissionen ikke nævnte mulighederne for at klage til Den Europæiske Ombudsmand eller EU-Domstolen, når Kommissionens udtrykkelige afgørelse var blevet vedtaget. Efter din mening ville dette være en måde at afskrække fra yderligere tiltag i et forsøg på at undslippe mediernes kontrol.

Da De har valgt at indgive en ny genfremsat begæring til Kommissionen, mener Ombudsmanden, at der ikke er behov for at fortsætte undersøgelsen på nuværende tidspunkt. Den afsluttede derfor sagen.

Ved afslutningen af den foreliggende sag mindede Ombudsmanden imidlertid Kommissionen [4] om, at hun mener, at hendes praksis med kun at informere ansøgeren om muligheden for at indgive en ny genfremsat begæring i denne forbindelse er i strid med forordning 1049/2001.

Eftersom Ombudsmanden i forbindelse med en nylig strategisk undersøgelse konkluderede, at Kommissionens systemiske forsinkelser i behandlingen af begæringer om aktindsigt udgør fejl eller forsømmelser [5], havde hun desuden ikke indledt en undersøgelse af årsagerne til disse forsinkelser i den foreliggende sag. På tidspunktet for afslutningen af din klage blev Kommissionen imidlertid underrettet om sine betænkeligheder med hensyn til perioden på otte måneder mellem din oprindelige anmodning og dens udtrykkelige svar.  

Bemærk venligst, at hvis Kommissionen ikke har truffet en bekræftende afgørelse inden for den gældende lovbestemte frist, eller hvis du ikke er tilfreds med Kommissionens bekræftende svar, vil du kunne indgive en ny klage til Ombudsmanden.

Modtag, frue, mine ærede hilsner.

Rosita Hickey, direktør
for undersøgelser

Strasbourg, den 9. januar 2026

[1] I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43-48), som findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/FR/TXT/HTML/?uri=CELEX:32001R1049.

[2] I henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[3] Artikel 8, stk. 3, i forordning 1049/2001.

[4] Se afgørelse i sag 646/2024/PVV, der er tilgængelig på: https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/214263. 

[5] Se afgørelse i sag OI/2/2022/OAM, der er tilgængelig på: https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/175321.