Strasbourg, den 14. oktober 2004

Kære professor K.

Ved brev af 19. april 2004 (som jeg modtog den 29. april 2004) indgav De på vegne af Technische Universität Berlin en klage over Europa-Kommissionen vedrørende pligten til at betale renter af beløb, der ikke anvendes til Leonardo da Vinci-projekter.

Den 4. maj 2004 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Kommissionen.

Den 10. juni 2004 sendte fru von Matuschka mig en kopi af Deres seneste korrespondance med Kommissionen. Jeg fremsendte en kopi af denne korrespondance til Kommissionen den 14. juni 2004.

Kommissionen fremsendte sin udtalelse den 4. august 2004, og jeg fremsendte den til Dem den 16. august 2004 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger.

I forbindelse med en telefonsamtale den 21. september 2004 meddelte fru von Matuschka mine tjenestegrene, at klagen kunne anses for at være afgjort, og takkede mig for mit indlæg.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Denne klage vedrørte tre Leonardo da Vinci-projekter, der blev gennemført af klagerens "Career Service", Technische Universität Berlin:

Projekt D/99/2/07354/PL/II.1.2a/FPI

Ved skrivelse af 9. december 2002 meddelte Kommissionen klageren, at en del af de beløb, der allerede var blevet udbetalt til klageren i henhold til kontrakten, skulle tilbagebetales. Det relevante beløb beløb beløb sig til 88 483 EUR, 80 EUR. Kommissionen anmodede klageren om at tilbagebetale dette beløb med tillæg af renter på 7 654,45 EUR (dvs. i alt 96 138,25 EUR) senest den 31. marts 2003.

Den 20. december 2002 gjorde klageren indsigelse mod Kommissionens krav om betaling af renter. Klageren gjorde gældende, at det i princippet var umuligt for klageren at placere pengebeløb med henblik på at tjene renter.

I januar 2003 tilbagebetalte klageren et beløb på 88 483 EUR, 80 EUR, til Kommissionen.

Ved brev af 20. januar 2003 meddelte Kommissionen klageren, at den snart ville behandle klagen.

Den 19. februar 2003 skrev Kommissionens regnskabsfører til klageren for at påpege, at der stadig var et udestående beløb på 7 654,45 EUR. I sit svar af 6. marts 2003 påpegede klageren, at den havde gjort indsigelse mod Kommissionens krav om at betale dette beløb på grund af renter, og at klageren i mangel af et svar på denne klage ikke var i stand til at betale det relevante beløb.

I en ny skrivelse af 27. marts 2003 henviste Kommissionens regnskabsfører på ny til det skyldige beløb på 7 654,45 EUR og meddelte klageren, at en del af dette beløb (4 950,54 EUR) ville blive inddrevet i henhold til artikel 73, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1), ved at modregne det i en betalingsanmodning, som klageren havde indgivet i forbindelse med et andet projekt. I sit svar af 17. april 2003 henviste klageren til sin klage over Kommissionens krav om betaling af renter og anmodede Kommissionens kompetente tjenestegren om at undersøge sagen hos Kommissionens finansafdeling.

I en e-mail af 8. december 2003 henviste Kommissionen til klagen over kravet om betaling af renter og anførte, at den agtede at tage endelig stilling til dette punkt i den nærmeste fremtid. Kommissionen anmodede derfor klageren om senest den 18. december 2003 at fremlægge dokumentation for, at den ikke var i stand til at placere penge på en konto med henblik på at tjene renter. Den 15. januar 2004 fremsendte klageren yderligere oplysninger herom til Kommissionen.

Projekt D/99/2/07355/ PL/II.1.2a/FPC

Ved brev af 9. december 2002 meddelte Kommissionen ligeledes klageren, at en del af de beløb, der allerede var blevet udbetalt til klageren i henhold til denne kontrakt, skulle tilbagebetales. Det relevante beløb beløb beløb sig til 31 743,70 EUR. Kommissionen anmodede klageren om at tilbagebetale dette beløb med tillæg af renter på 2 829,90 EUR (dvs. i alt 34 573,60 EUR) senest den 31. marts 2003.

Den 20. december 2002 gjorde klageren gældende, at tilbagesøgningen skulle nedsættes med 229 EUR. Klageren gjorde også indsigelse mod Kommissionens krav om, at der skulle betales renter.

I januar 2003 tilbagebetalte klageren det ubestridte beløb på 31 514,70 EUR til Kommissionen.

Ved brev af 20. januar 2003 meddelte Kommissionen klageren, at den snart ville behandle klagen. Kommissionen tilføjede, at fristen for tilbagebetaling af de relevante beløb i henhold til denne kontrakt var blevet suspenderet.

Den 21. maj 2003 meddelte Kommissionen klageren, at dens indsigelse vedrørende den omtvistede post (dvs. beløbet på 229 EUR) var blevet imødekommet. Kommissionen meddelte endvidere klageren, at spørgsmålet om renter ville blive behandlet særskilt af den "kompetente tjenestegren".

Ved brev af 28. maj 2003 henviste Kommissionens regnskabsfører til tre forskellige beløb (herunder et beløb på 3 058,90 EUR), som efter hans opfattelse stadig var skyldige, og meddelte klageren, at disse beløb ville blive inddrevet i henhold til finansforordningens artikel 73, stk. 1, andet afsnit, ved at modregne dem i en betalingsanmodning, som klageren havde fremsat i forbindelse med et andet projekt.

I en e-mail af 8. december 2003 henviste Kommissionen til klagen over kravet om betaling af renter og anførte, at den agtede at tage endelig stilling til dette punkt i den nærmeste fremtid. Kommissionen anmodede derfor klageren om senest den 18. december 2003 at fremlægge dokumentation for, at den ikke var i stand til at placere penge på en konto med henblik på at tjene renter. Den 15. januar 2004 fremsendte klageren yderligere oplysninger herom til Kommissionen.

I et yderligere brev, der blev sendt samme dag, meddelte klageren Kommissionen, at den også gjorde indsigelse mod modregningen af beløbet på 3 058,90 EUR i andre fordringer. Klageren bemærkede, at den kun havde været i stand til at opdage, at dette beløb omfattede de renter, som Kommissionen krævede (2 829,90 EUR), og det beløb, som Kommissionen i mellemtiden havde anerkendt som ikke skyldigt (229 EUR), da den havde modtaget et brev af 14. januar 2004, hvori Kommissionen havde fremlagt oplysninger om et andet projekt. I betragtning af, at beløbet på 229 EUR under alle omstændigheder var blevet fratrukket uden grund, og at spørgsmålet om pligten til at betale renter endnu ikke var løst, anmodede klageren Kommissionen om at tilbagebetale beløbet på 3 058,90 EUR.

Projekt D/98/2/05733/PL/II.1.2a/FPI

Ved brev af 8. november 2002 meddelte Kommissionen klageren, at en del af de beløb, der allerede var blevet udbetalt til klageren i henhold til denne kontrakt, skulle tilbagebetales. Ifølge Kommissionen beløb det relevante beløb sig til 34 247,35 EUR.

Den 27. november 2002 gjorde klageren indsigelse mod denne inddrivelse og anmodede om en detaljeret vurdering. Klageren bemærkede, at Kommissionens brev ikke gjorde det muligt at identificere, hvilke beløb der var blevet godkendt, og hvilke der ikke var.

Ved telefax af 6. december 2002 sendte Kommissionen klageren en tabel med de relevante beløb. Ifølge denne tabel beløb det beløb, der skulle tilbagebetales, sig til 31 849,90 EUR. I sit svar af 10. december 2002 gjorde klageren indsigelse mod visse aspekter af beregningen.

Den 17. januar 2003 meddelte Kommissionen klageren, at den snart ville behandle klagen. Kommissionen tilføjede, at fristen for tilbagebetaling af de relevante beløb i henhold til denne kontrakt var blevet suspenderet.

Ved brev af 8. april 2003 meddelte Kommissionen klageren, at den havde accepteret alle dens krav (dvs. et beløb på 378 EUR), og at det beløb, der skulle tilbagebetales, beløb sig til 31 471 90 EUR.

Den 14. januar 2004 meddelte Kommissionen klageren, at der skulle betales et yderligere rentebeløb på 2 397,15 EUR, fordi klageren i sin skrivelse af 17. (i realiteten 10.) december 2002 ikke havde gjort indsigelse mod kravet om betaling af renter.

Den 21. januar 2004 svarede klageren, at denne først havde fået kendskab til kravet om betaling af renter ved Kommissionens brev af 14. januar 2004. Klageren forklarede, at den ikke var enig i dette krav og anmodede om, at spørgsmålet blev afklaret så hurtigt som muligt.

Det foreliggende klagepunkt

I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren i det væsentlige, at Kommissionen havde handlet forkert (1) ved at kræve betaling af renter af beløb, der skulle tilbagebetales til Kommissionen under Leonardo da Vinci-projekt D/99/2/07354, D/99/2/07355 og D/98/2/5733) og (2) ved at modregne disse og andre beløb i andre krav. Klageren krævede, at Kommissionen skulle tilbagebetale de beløb, som dens tjenestegrene havde krævet, og modregne dem i klagerens øvrige krav, dvs. 1) 7 654 EUR, 45 renter fra projekt D/99/2/7354, 2) 2 829 EUR, 00 renter plus 229 EUR fra projekt D/99/2/7355 og 3) 2 397 EUR, 45 renter plus 378 EUR fra projekt D/98/2/5733.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

I sin udtalelse fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:

Artikel 4, stk. 7, i de tilskudsaftaler, der var indgået mellem Kommissionen og tilskudsmodtageren, bestemte følgende: "Beløb, der udbetales til den kontraherende part eller til en partner, og som ikke anvendes inden for 45 dage, skal investeres for at give renter. De således opnåede renter skal anføres på den finansielle konto og overføres til tilskudsmodtageren, som skal indbetale dem på en konto i Kommissionens navn."

På grundlag af denne artikel havde Kommissionen anmodet klageren om at betale renter af de beløb, den havde modtaget, men ikke anvendt, inden for 45 dage.

Klageren havde hævdet, at selskabet i henhold til tysk ret ikke var i stand til at investere beløb, som det havde modtaget, for at opnå renter. De oplysninger, som klageren fremlagde i sine klager og i sit brev af 15. januar 2004, var imidlertid ikke tilstrækkelige til at bevise dette.

Ved brev af 9. juni 2004 havde klageren fremsendt yderligere oplysninger til Kommissionen. Den havde også fremsendt en kopi af et brev fra Berlins senat, ifølge hvilket klageren ikke måtte indsætte penge på rentebærende konti.

På grundlag af disse oplysninger kunne Kommissionen nu godtage klagerens argumenter. Det rentebeløb, der allerede var inddrevet eller modregnet, ville blive tilbagebetalt til klageren. Sidstnævnte var blevet underrettet herom ved skrivelser af 21. juni 2004.

Modregningen var baseret på tilskudsaftalernes artikel 4, stk. 2, femte afsnit, i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. Da Kommissionen imidlertid havde accepteret klagerens argumenter med hensyn til forpligtelsen til at betale renter, ville de relevante beløb (som nævnt ovenfor) blive tilbagebetalt til klageren.

Klagerens holdning

I forbindelse med en telefonsamtale den 21. september 2004 meddelte klageren Ombudsmandens tjenestegrene, at klagen kunne anses for at være afsluttet, og takkede Ombudsmanden for hans indgriben.

Afgørelsen

1 Påstået urigtigt krav om renter og modregning

1.1 Denne klage vedrørte Leonardo da Vinci-projekter, der blev gennemført af klageren, Technische Universität Berlin. Visse beløb, som Kommissionen havde stillet til rådighed, blev ikke anvendt og behørigt tilbagebetalt af klageren. Kommissionen anmodede klageren om at betale renter af disse beløb på ca. 13 000 EUR og modregnede en del af dette krav i andre krav, som klageren havde mod Kommissionen. Klageren hævdede, at Kommissionen havde handlet forkert ved at kræve renter og ved at modregne en del af sit krav i andre krav. Sagsøgeren var af den opfattelse, at Kommissionen skulle tilbagebetale de pågældende beløb.

1.2 Kommissionen forklarede i sin udtalelse, at tilskudsaftalen indeholdt bestemmelser om betaling af renter af beløb, der ikke var blevet anvendt. Kommissionen påpegede, at klageren havde hævdet, at den i henhold til tysk ret ikke var i stand til at investere beløb, som den havde modtaget for at tjene renter. Ifølge Kommissionen var de oplysninger, som klageren havde fremlagt i sine klager over Kommissionens beslutninger og i et brev af 15. januar 2004, imidlertid ikke tilstrækkelige til at bevise dette. Kommissionen bemærkede, at klageren ved brev af 9. juni 2004 havde fremlagt yderligere oplysninger, herunder en kopi af et brev fra Berlins senat, ifølge hvilket klageren ikke måtte placere penge på konti, der gav renter. På grundlag af disse oplysninger kunne Kommissionen nu godtage klagerens argumenter. Det rentebeløb, der allerede var inddrevet eller modregnet, ville blive tilbagebetalt til klageren. Ifølge Kommissionen var Kommissionen blevet underrettet herom ved skrivelser af 21. juni 2004.

1.3 I forbindelse med en telefonsamtale den 21. september 2004 meddelte klageren Ombudsmandens tjenestegrene, at klagen kunne anses for at være afsluttet, og takkede Ombudsmanden for hans indgriben.

2 Konklusion

Det fremgår af Kommissionens bemærkninger og klagerens bemærkninger, at Kommissionen har taget skridt til at løse sagen og dermed har tilfredsstillet klageren. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS