Kære X

Den 23. marts 2004 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen vedrørende Europaskolernes håndtering af undervisning af børn med handicap.

Ombudsmanden havde modtaget et betydeligt antal klager vedrørende samme emne. De påstande, der blev fremsat i disse klager, var meget lig dem, der blev fremsat i en tidligere klage (reference: 1391/2002/JMA), som der allerede var iværksat en undersøgelse af. I forbindelse med denne undersøgelse blev der fremsendt et udkast til henstilling til Kommissionen. Kommissionen blev underrettet om din klage og anmodet om at afgive en udtalelse om den. Institutionen valgte i fællesskab at besvare alle klager vedrørende dette emne gennem sin egen detaljerede udtalelse i sag 1391/2002/JMA. Den 29. september 2004 sendte jeg Dem en kopi af Kommissionens svar.

Efter en tilbundsgående undersøgelse af klage 1391/2002/JMA forelagde jeg den 27. maj 2005 en særlig beretning for Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 7, i Ombudsmandens statut. I særberetningen anbefales det, at Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forældre til børn med særlige undervisningsbehov (SEN-børn), der er udelukket fra Europaskolerne på grund af deres handicapgrad, ikke er forpligtet til at bidrage til deres børns uddannelsesomkostninger.

Som anført i særberetningen mente Ombudsmanden, at ovennævnte henstilling også burde gælde for de yderligere klager, som han havde modtaget, og som omfattede lignende kendsgerninger og identiske påstande, herunder Deres egne.

Bemærk, at særberetningen også har behandlet din påstand om, at Europaskolerne angiveligt ikke har sørget for passende uddannelsesprogrammer for alle børn af EU-tjenestemænd med særlige undervisningsbehov. Ombudsmanden er opmærksom på, at den eksisterende praksis blandt medlemsstaterne med hensyn til udvikling af politikker for inklusion af børn med særlige undervisningsbehov i almindelige skoler synes at udvise stor variation. Mens nogle EU-medlemsstater har indført et fuldt integreret uddannelsessystem, der imødekommer alle behov hos børn med særlige undervisningsbehov, har andre europæiske lande stadig en flerstrenget tilgang, der kombinerer separate almene uddannelsessystemer og specialundervisningssystemer. Ombudsmanden påpeger, at han ikke er bekendt med nogen bindende lovbestemmelse, der kræver, at Kommissionen eller Europaskolerne opretter et fælles system. I mangel af en sådan lovbestemmelse kan Ombudsmanden ikke konkludere, at Kommissionen ikke har handlet korrekt ved ikke at sikre, at Europaskolerne stiller uddannelsesprogrammer til rådighed for alle børn af EU-tjenestemænd med særlige undervisningsbehov. Ombudsmanden konkluderede derfor, at der ikke syntes at være tale om fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.

Jeg vedlægger dette brev en kopi af min særberetning på engelsk.

Ombudsmandens statut indeholder bestemmelser om, at forelæggelse af en rapport for Europa-Parlamentet skal være det sidste skridt i en undersøgelse foretaget af Ombudsmanden. Jeg afslutter derfor behandlingen af klagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

P. Nikiforos DIAMANDOUROS