Baggrunden for klagen

1. Klageren deltog i en EU-personaleudvælgelsesprocedure tilrettelagt af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) med henblik på ansættelse af specialister (»administratorer«) på det retlige område [1].

2. I juli 2022 meddelte EPSO klageren, at hun ikke var blevet opført på den endelige liste, hvorfra EU-institutionerne kan ansætte beståede ansøgere, fordi hun ikke var blandt de ansøgere, der samlet havde opnået det højeste antal point i den afsluttende fase af udvælgelsesproceduren, nemlig assessmentcentret. I forbindelse med assessmentcentret [2] vurderede udvælgelseskomitéen ansøgernes generelle og specifikke kompetencer gennem forskellige øvelser såsom en samtale, en mundtlig præsentation og en skriftlig prøve (i casestudieformat). EPSO gav klageren hendes karakterer med en generel oversigt over hendes præstationer (kaldet et "kompetencepas"). 

3.  Klageren anmodede om en gennemgang af udvælgelseskomitéens vurdering af hendes præstationer i forbindelse med assessmentcentret. Hun hævdede, at hun oplevede tekniske problemer under interviewet. Klageren sagde specifikt, at en af bedømmerne havde forbindelsesproblemer og hverken kunne stille spørgsmål eller høre svarene korrekt. Klageren hævdede også, at udvælgelseskomitéens begrundelser i kompetencepasset var for vage og ikke svarede til hendes svar under assessmentcentrets øvelser, hvilket tydede på et urigtigt skøn. Klageren hævdede endvidere, at der var uoverensstemmelser i bemærkningerne til vurderingen af nogle af kompetencerne [3].

4. I november 2022 meddelte EPSO klageren, at udvælgelseskomitéen havde gennemgået evalueringen af hendes kompetencer og pointtal. Udvælgelseskomitéen bekræftede, at der ikke havde været nogen fejl i bedømmelsen af hendes præstationer, og at resultaterne i klagerens kompetencepas var korrekte. Udvælgelseskomitéen bekræftede derfor sin beslutning om ikke at opføre klageren på den endelige liste.

5. I august 2023, som var utilfreds med resultatet af undersøgelsen, henvendte klageren sig til Ombudsmanden.

Undersøgelsen

6. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af, hvordan EPSO havde behandlet anmodningen om en gennemgang af klagerens resultater og hendes påstand vedrørende de tekniske spørgsmål.

7. I løbet af undersøgelsen gennemgik Ombudsmandens undersøgelsesteam EPSO's sagsakter, der er relevante for denne sag.

8. På grundlag af de inspicerede dokumenter bemærkede undersøgelsesholdet en betydelig forskel mellem de point, der blev tildelt af de to bedømmere (benævnt "markører" af EPSO), som oprindeligt evaluerede klagerens casestudie. Undersøgelsen omhandlede derfor også den bedømmelsesmetode, som udvælgelseskomitéen anvendte i denne udvælgelsesprocedure.

9. Ombudsmanden modtog to svar fra EPSO. Efterfølgende mødtes Ombudsmandens undersøgelseshold med relevante repræsentanter fra EPSO og medlemmer af udvælgelseskomitéen for at drøfte visse aspekter af sagen. Møderapporten er vedlagt som bilag til afgørelsen. Klageren fremsatte bemærkninger til EPSO's svar.

Fremlagte argumenter

10. Klageren hævdede, at kompetencepasset gav oplysninger om hendes præstationer, der var for generelle, og at det ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for vurderingen af hendes præstationer. Efter hendes opfattelse afspejlede vurderingen i kompetencepasset ikke i tilstrækkelig grad hendes præstationer i forbindelse med assessmentcentret. Klageren mente, at EPSO undlod at behandle hendes argumenter. Klageren hævdede også, at EPSO undlod at behandle spørgsmålet om det tekniske problem under samtalen.

11. EPSO anførte, at meddelelsen af de opnåede point for hver kompetence udgør en fyldestgørende og tilstrækkelig begrundelse for udvælgelseskomitéens afgørelse. Under undersøgelsen svarede EPSO, at der ikke var noget bevis for, at en deltager i assessmentcentret havde indberettet en teknisk hændelse. 

12. Under mødet med Ombudsmandens undersøgelseshold præciserede EPSO, at udvælgelseskomitéen i forbindelse med en anmodning om fornyet gennemgang ikke foretager en fornyet vurdering af sin værdidom (de tildelte point). Gennemgangen fokuserer på, om der var tale om en procedurefejl (f.eks. en ukorrekt anvendelse af den af udvælgelseskomitéen valgte bedømmelsesmetode) eller en væsentlig uregelmæssighed (åbenbart urigtigt skøn), f.eks. en beregningsfejl. Udvælgelseskomitéen havde bekræftet, at der ikke var konstateret uregelmæssigheder eller åbenbare fejl i denne sag.

13. Med hensyn til den metode, der blev anvendt til at tildele klageren point, forklarede EPSO, at udvælgelseskomitéerne i forbindelse med udvælgelsesprocedurer generelt har forskellige muligheder for at løse problemet og sikre en konsekvent og objektiv vurdering, lige muligheder og ligebehandling af ansøgerne, hvis der er betydelige forskelle i de point, der tildeles af forskellige bedømmere. Sådanne uoverensstemmelser kan f.eks. skyldes bedømmernes forskellige bedømmelsesstile, idet nogle bedømmere muligvis er mere lempelige bedømmere eller ikke anvender hele bedømmelsesskalaen.

14. I denne udvælgelsesprocedure havde udvælgelseskomitéen besluttet at anvende en statistisk metode til at håndtere forskellige pointmønstre og udarbejde sammenlignelige point for alle casestudier ("normaliseringsmetoden"). Normaliseringsmetoden blev anvendt på alle point for alle kandidater (yderligere oplysninger findes i møderapporten i bilaget). På grundlag af de "normaliserede" pointtal overvejede EPSO derefter, om det var nødvendigt for en tredje bedømmer at bedømme casestudierne. Den fandt, at dette ikke var nødvendigt for klagerens casestudie.

Ombudsmandens vurdering

15. Meddelelsen om udvælgelsesprøve [4] fastsætter proceduren for indberetning af tekniske problemer, der måtte være opstået på et hvilket som helst tidspunkt i proceduren. Ansøgerne skulle indberette tekniske problemer senest tre kalenderdage efter, at problemet var opstået. Dette skal sikre, at EPSO rettidigt kan undersøge og træffe korrigerende foranstaltninger. I dette tilfælde rapporterede klageren om problemet længe efter, at denne frist var udløbet.

16. Da EPSO ikke registrerer mundtlige prøver [5], er det ikke muligt at drage konklusioner om, hvorvidt og i hvilket omfang det påståede tekniske problem kan have påvirket klagerens præstation.

17. Med hensyn til vurderingen af klagerens præstationer giver EU's retspraksis udvælgelseskomitéerne vide skønsbeføjelser med hensyn til at fastlægge vurderingsmetoderne og foretage de faktiske vurderinger i udvælgelsesprocedurerne for EU-ansatte [6] Ombudsmandens rolle er således begrænset til at fastslå, om udvælgelseskomitéen har begået en åbenbar fejl [7].

18. Gennemgangen af EPSO’s sagsakter viste, at bedømmerne fulgte det forud fastsatte evalueringsskema for assessmentcenterprøverne, og at udvælgelseskomitéen gennemgik klagerens karakterer i overensstemmelse med de gældende regler og den gældende praksis. På mødet præciserede EPSO sine evalueringsmetoder. Ombudsmanden mener, at EPSO's forklaringer om, hvordan det anvendte "normaliseringsmetoden" til at score casestudier i denne udvælgelsesprocedure, og hvordan dette navnlig blev anvendt i forbindelse med evalueringen af klagerens casestudie, er rimelige.

19. Hvad endelig angår den feedback og de oplysninger, der blev givet til klageren, udgør EPSO's adgang til de tildelte point ifølge EU's retspraksis [8] en tilstrækkelig »begrundelse«[9] for en udvælgelseskomités afgørelse i forhold til en bestemt ansøger.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion [10]:

Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor har ikke begået fejl eller forsømmelser.

Klageren og EPSO vil blive underrettet om denne afgørelse.

Tina Nilsson
Chef for Afdelingen for Sagsbehandling

Strasbourg, den 19.9.2024

[1] EPSO/AD/381/20 — Administratorer (AD 5) inden for EU-ret: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.CA.2020.250.01.0001.01.ENG&toc=OJ%3AC%3A2020%3A250A%3ATOC.

[2] Hver udvælgelsesprocedure har en udvælgelseskomité, som er ansvarlig for at udvælge ansøgerne på hvert trin på grundlag af forud fastsatte kriterier og for at udarbejde den endelige liste over beståede ansøgere.

[3] I sin anmodning om fornyet undersøgelse henviste klageren navnlig til "prioritering og organisering", "analyse og problemløsning" og "modstandsdygtighed".

[4] Punkt 4.1 i bilag I til meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/381/20. 

[5] Ombudsmanden er af den opfattelse, at EPSO ikke er forpligtet til at opbevare en optagelse af samtaler:

Se sag 1468/2020/SF og 2022/299/EIS, der findes på:

https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/133803

https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/164066.

[6] Førsteinstansrettens dom af 10. februar 2004, T-19/03, Konstantopoulou mod Domstolen, præmis 48 og 60 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/FR/TXT/HTML/?uri=CELEX:62003TJ0019&qid=1550837935186&from=EN, og Førsteinstansrettens dom af 26. januar 2005, T-267/05, Roccato mod Europa-Kommissionen, præmis 48-49 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/FR/TXT/HTML/?uri=CELEX:62003TJ0267&qid=1550838111391&from=EN.

[7] Se Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om afslutning af undersøgelsen af klage 14/2010/ANA over

Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor, punkt 14 (afgørelsen findes her:

https://www.ombudsman.europa.eu/cases/decision.faces/en/10427/html.bookmark#_ftnref5); og Rettens dom af 31. maj 2005, sag T-294/03, Gibault mod Kommissionen, præmis 41: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=CELEX:62003TJ0294.   

[8] Personalerettens dom af 11. december 2012, Mata Blanco mod Kommissionen, F-65/10, præmis 107-109: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/FR/TXT/?uri=CELEX:62010FJ0065. 

[9] I henhold til artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal EU's organer klart begrunde de afgørelser, de træffer. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A12016E296

[10] Denne klage er blevet behandlet ved delegeret sagsbehandling i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser .